Jeg er meget splittet. en del af mig vil bare have Morten tapet fast til mig hele tiden og har ikke lyst til, at han tager på dannelses-kolonihave-camp. En anden side af mig glæder sig til at han gør det for sig selv. Og den side af mig kan også sagtens se, at vi har været sammen 24-7 og non stop de sidste 11 år. Og trænger til noget andet.

Her er Morten med beviset på, at der ikke findes nogen som ham. han kørte hele hornbæk rundt på indkøbsturen med misse-maske på. Til stor undren for de målløse Hornbæk-borgere forleden.

Forklaring: Herhjemme bliver jeg kaldt katten. Jeg går mine egne veje og holder af at spinde på sofaen og har brug for at være meget alene. Masken skulle gøre det lettere for os at kommunikere.

Og hvad har jeg ellers lavet?

Jo, jeg skal da ellers lige hilse og sige, at det er vildt at lave trænings-DVD´er, meditations-CD´er og mentaløvelser på CD. For ikke at tale om at indtale over 50 siders manual på DVD. Jeg har helt ondt i halsen.

Nu regner jeg ikke lige med, at der er så mange mødre derude, som har deres egen stylist, fotograf, gymnastiksal og frisør, vel?

Så min filosofi er, at mit trænings-forvandlings-helingsprogram skal foregå derhjemme, i min stue, med mig selv som fotograf, makeup-artist og instruktør. Så det er naturligt og præcist som jeg laver det. Og som du kommer til at bruge det.

Men det har godt nok været vildt. Og jeg tror, jeg har tabt mig et par kilo de seneste par dage. De danseøvelser er godt nok effektive.

Romantisk krus
Forleden havde jeg den fedeste chat med de lækre ladies på mit sidste webhold. det var så vildt at opleve, at de nu er så langt, at de nærmest ikke har brug for mig mere. Og at mange af dem nu overfører succesen på resten af deres liv. Og tager små skridt mod at opfylde drømme indenfor karriere og kærlighed.

En af kvinderne spurgte i øvrigt, hvor jeg har den fede tekop fra, som jeg drikker af på mit pressefoto. Og jeg sad og drak te af selvsamme favoritkrus, imens jeg chattede. det er faktisk Morten, der har købt det til mig i Notre Dame i KBH. Det er lidt pussenusset og fra Cath Kidston. Men det er så meget mit yndlings, at jeg ikke gider drikke af andre, og bliver sur, hvis det bliver taget af børnene eller Morten.

Update på raw-diæten

Jeg trives ikke på 100 % raw og vegansk kost. jeg tager på, bliver sulten og spiser for meget og blir irritabel. Og jeg får sukkertrang. og The China Study har gjort det for mig, at jeg nu er endnu mere lykkelig for, at jeg ikke spiser mælkeprodukter eller giver dem til mine børn dagligt. For alle de studier, bogen beskriver, hvor protein øger risikoen for blandt andet cancer, involverer mælkeproteinet kasein. 

Der er ikke lavet studier på, hvordan mennekser, der som os lever sundt, spiser masser af grønt OG kød har det.

Det ser ud til, at alle forsøgspersoner og i hvert fald alle forsøgsdyrene fik mælkeprotein. Så gad vide, om det er mælken, der gav dem cancer eller fik dyrene til at falde døde om?

Stol på kroppen
Jeg havde en lang, dejlig snak med Umahro om det. Han siger, at det, vi kan lære af raw-bølgen er: tilbered maden blidt og ja - spis så mange rå grøntsager som overhovedet muligt.

Tænk hvis alle lavede en kæmpe rå grøntsagsjuice til sig selv og til børnene hver dag. Så var vi allerede langt. Umahro siger, at der er nogle, der trives på vegansk kost. Men de er få. Og måske især på vores breddegrader.

OG: Hvis du lever sundt, spiser kernesund kost, lever efter din stofskifte type og i respekt for din krops signaler, kan du godt stole på det, din krop fortæller dig. Og hvis du tager på, bliver sur, træt og får sukkertrang af en 100 % raw, vegansk kost, så skal du lytte til kroppens signaler.

så er det nok ikke den optimale kost for dig.

Hvornår kan du efter min mening stole på kroppens signaler?
Det kan du, når du motionerer uden at overtræne, når du sørger for ordenlig hvile hver nat, sørger for daglige stunder med stilhed og refleksion og respekt for din indre stemme. Når du spiser sundt og ikke fylder dig med sukker, mælk, hvidt brød og kunstig mad som kunstige sødemidler og tilsætningsstoffer.

Hvornår kan du ikke stole på kroppens signaler?
Når du overskrider dine egne grænser, ved at tage til fester, du ikke har lyst til, går for sent i seng, spiser mad, som din krop med deller, dårlig ånde og appelsinhud siger nej tak til.
Når du spiser en masse sukker og bruger stimulanser der dulmer din krops signaler: Kaffe, alkohol, smøger, trøstespisning.

Og så er der en sidste ting, jeg vil dele med dig i dag.

Dine tanker og følelser er måske vigtigere end det, du spiser i det hele taget. her er en video med en af de læremstre, jeg var inspireret af, da jeg skruede min workshop sammen. Vidste du, at dine tanker, følelser og omgivelser kan ændre og påvirke dit DNA? DU KAN ÆNDRE DINE GENER. Du er ikke et offer.

At dit psykiske og fysiske miljø påvirker selv dine celler?

Jeg elsker dette videoklip, og håber, at du vil nyde det. Læn dig tilbage og lyt med her

Bertram bad om ekstra portion. At frugtyoughurt med sukker overhovedet får et ben til jorden på danske morgenborde er en gåde. Tænk hvis alle børn fik sådan en omgang morgenmad til koncentration, celler, vokseværk og blodsukker. Sikke ne gave, det ville være for en hel generation.

Jeg er træt. Og samtidig er jeg høj.

Jeg indtaler og indtaler meditationer og mentaløvelser til den pakke, der følger med workshoppen, som jeg holder i marts.

Jeg laver lækre danse-fitness videoer med sexy bootyshaking. Og i går fik jeg filmet mit personlige styrketræningsprogram. Bertram var fotograf.

Annika er ved at få styr på teleklassen og de gæster, der skal være med på linjen. Og det VÆLTER ind med spørgsmål, som jeg skal svare på...

Jeg har sommerfugle i maven. Det er næsten 7 måneder siden, jeg har haft en live-workshop. Og jeg glæder mig til spændingen, den høje energi og den forandrings-proces og magi, som opstår.

Og jeg ville helt ærligt ønske, at jeg selv havde haft den manual, de meditationer og mentaltræningsøvelser på CD og træningsprogrammet med dans på DVD, da jeg skulle lægge mit liv om.

Det er for vildt, det jeg har lavet.

I går huskede jeg at feste for mig selv. Husker du at gøre noget ud af dine sejre?

Jeg er en arbejds-hest. Jeg eeelsker det, jeg laver, og nogengang, kan der gå speed i den. Færdig med DET, videre til det næste. Wham, bam, thank you mam.

Det er noget, jeg skal huske mig selv på. At stoppe op og nyde processen og tage mig tid til at fejre, når jeg har skabt noget stort.

Det er jo ikke resultatet, men rejsen, der fylder mest i livet. Og derfor skal rejsen fandeme hyldes og nydes.

Da jeg var færdig med at optage videoer, tog jeg 55 minutter i snestormen. Mit pandehår blev til et hvidt tag af sne. Og den træthed, tilfredshed og mathed i kroppen, der følger efter. Den er der ikke ret meget andet end sex, der slår.

KRAM

Ninka

Til gengæld har jeg fået skøn massage, hos Ezanza massage i København, i dag af den søde Runa som er så god til at løsne op for mine stive og ømme ryg.

Det har bare været den perfekte dag i selskab med mig selv, ja faktisk har jeg nærmest været på date med mig selv, og det sådan helt spontant endda!
Jeg skulle egentlig bare ind og have massage og så hjem, men på vej hen til posthuset hvor jeg havde et ærinde, gik jeg ad de små stræder i København og havnede lige pludselig foran Sing Tehus. Jeg har aldrig været derinde, men det så sørme hyggeligt ud, og jeg fik sådan lyst til at prøve at gå derind.

Så jeg gik ind og bestilte en smoothie m. blandt andet sojamælk, banan og matcha te! Det lyder som en underlig kombination, men det smagte supergodt, specielt til min (ikke kernesunde men alligevel lækre) rugbrødssandwich med hummus.
Da jeg sad derinde, overhørte jeg to veninder snakke om at den ene ikke kunne tåle mælk, og det var svært for hende. Jeg blandede mig i diskussionen og kom med nogle fifs, det var faktisk ret hyggeligt.

Efter at være blevet tanket op med føde, tullede jeg videre og røg lidt tilfældigt ind i H&M hvor jeg gjorde mig et kup. Dem som kender mig ved at jeg er en notorisk dårlig tøjshopper in real life. Jeg foretrækker helt klart netshopping hvor jeg bedre kan overskue tingene. Men i dag lykkedes det mig at dalre afslappet rundt og inde varme halstørklæder, sokker og en taske.

Turen gik videre til Magasin hvor jeg købte en gave til min veninde, som har fødselsdag snart, og derfra hjem.

Nu skal eftermiddagen så tilbringes på sofaen med chai te, lidt chokolade (sukkerfri) og bogen Fra pæn pige til powerprinsesse, som er megagod!

Åh, gid man havde ferie noget oftere.

Hvis du vil læse mere om hvad jeg funderer over i livet så besøg www.anjacdk.blogspot.dk

Kh
Anja
www.ezanza.dk
www.singtehus.dk

Faktisk fattede jeg først rigtigt, hvad mit sukker-junkeri gik ud på, da jeg havde haft et stort antal kvinder i forløb hos mig, der arbejdede med deres sukker-afhængighed.

Det var dulme-adfærd. 

Nu sker det godt nok sjældent efterhånden (I får at vide, hvad jeg gør i stedet nu om lidt), fordi jeg ved, hvordan jeg forebygger dulme-adfærd. Men jeg blev inspireret af Sannes blog til at skrive om det alligevel. For den er sikker hver gang. hvis jeg pludselig står med fingrene i rosinpakken eller spiser en masse chokolade på en gang, i stedet for at nyyyyde et enkelt stykke, så er jeg i gang med at dulme.

Sukkerjunkie, pæn pige, pleaser?
Sødt dulmer. Det er derfor, sundhedsplejersker giver sukkervand til babyer med kolik. Det bedøver.

Så næste gang, du står med hovedet i sukkerskålen eller fingrene i rosinpakken for 5. gang, så spørgs dig selv: Hvad er det, jeg forsøger at dulme her?

Er det skam over ikke at passe på mig selv? Er det ting, jeg ikke har fået sagt? Har jeg taget mig af alle andres behov, før mine egne? har jeg sagt ja til mad, fester eller at gøre gode gerninger, der ikke var gode for mig? mangler jeg at være alene, have det sjovt, se mine veninder? drukner det hele i børn, mand og pligter?

Kvinder dulmer ofte:
Sorg over at have undertrykt egne behov. For at være alene, for træning, for søvn, for at passe på os selv. Det er altså et tegn fra kroppen, når du har sukkertrang. Lytter du til det?

Hvornår har du sidst dulmet? og hvad vil du gøre i stedet for næste gang?

Sådan forebygger jeg dulmerier
For det første, så tager jeg mig af mig selv, som om jeg var min egen date, og som om jeg virkelig skulle gøre indtryk på mig selv og give mig selv den ultimative oplevelse. hver dag.

Dulme-adfærd  er en måde at give sig selv opmærksomhed på, som ødelægger. jeg giver mig selv MASSER af positiv opmærksomhed. Med yoga, dans hjemme på stuegulvet. Min daglige meditation. Sund mad. Jeg smører mig ind i bodysmoothie og crfeme og gør mig smuk for mig selv om morgenen. omaftenen putter jeg mig selv i et dejligt bad. og hver dag sørger jeg for en lille stund alene i fred og ro. 

Ninka 

Og lad mig slå det helt fast med det samme: I min verden er der intet i vejen med at presse sig selv eller med at træne så hårdt, at det gør ondt. Det kræver bare, at man er i form til det. Og det store spørgsmål er så: Hvor mange af os er egentlig i form til at træne på den måde?

Jeg ved, at jeg ikke længere selv hører til dem, der kan træne på den måde. Heller ikke selvom jeg har løbet i 28 år. Jeg ved også, at min dejlige far heller ikke hører til denne gruppe mere. Det gjorde vi begge på billedet, hvor han støtter mig ved Blovstrød Løbet. Men nu er vi begge et andet sted, og vi havde en rigtig god samtale om det i denne uge, og den vil jeg gerne dele med dig, fordi du måske hører til gruppen af løbere, der vil have godt at skrue ned for tempo, intensitet og måske også antallet af kilometer.

Min far fortalte, at han undrede sig meget over, at han i en alder af næsten 64, stadig kan løbe 5 km cross i sne på 23.38 - SELVOM han træner så mildt og blidt, at han næsten ikke føler, at han træner. Uden at vide det eller tænke nærmere over det, dyrker han faktisk Mindful Running ligesom mig. Han mærker efter, om han er træt, småsyg eller stresset - og indstiller tempoet efter det. Og han indstiller altid træningstempoet efter sin alder og aktuelle styrke, selvom han sagtens kan løbe hurtigere. Det kan vi alle sammen. Hvis vi ikke er i form til det, risikerer vi bare, at vi præsterer dårligere, når vi træner hårdt og hurtigt.

Det lyder meget paradoksalt i manges ører - men det handler om, at vi trætter kroppen alt for meget under træning, hvis vi løber vi stærkt eller for langt. Så har den ikke overskud til at udvikle sig - og så han man ikke selv overskud, når man står på startstregen til et motionsløb.

Så hvis du er en af dem, der undrer dig over, at du altid løber den samme distance på den samme tid, kan det være et godt råd at skrue ned for hastigheden, når du træner. Og at fokusere på at få den nødvendige hvile mellem træningspassene, så din krop får mulighed for at udvikle sig i en positiv retning.

Det er jo meningen, at vi skal blive bedre og bedre, når vi træner. Vi skal ikke bare være på status quo - medmindre det er det, vi stiler efter.

Mindful Running handler i høj grad om at give kroppen ro, så den kan blive stærkere. For hård træning stresser kroppen - og så præsterer den ringere.

Jeg har lige siddet og lavet træningsprogrammer til de løbere, jeg er personlig træner for. Og det er så fedt at skrive til dem, at de skal tage det stille og roligt, være tålmodige og lytte til kroppens signaler. For jeg ved, at det giver resultater. Det tager lidt længere tid - til gengæld er det også meget nemmere at elske sin løbetræning, når man ikke er presset i bund.

Jeg har stadig "plads" til nye løbere, der gerne vil have personlig træning. Hvis du er interesseret, må du meget gerne skrive til mig på mortenkernesundfamilie.dk.

Rigtig god weekend!

/M

Spændende debat på bloggen i går. det vælter også ind med spørgsmål på mailen. SÅ...inden jeg går i gang med at optage de sidste mentaloptagelser på CD il workshoppen i dag, vil jeg besvare dem her.

Det er - og vil altid være mit mål at give alle de redskaber, hver enkelt har brug for, for at mærke:

HVAD HAR MIN KROP BRUG FOR, FOR AT VÆRE SUND OG RASK. Psykisk, fysisk og kostmæssigt.

SUPPLERET med al den viden, information og fakta om sundhed, jeg kan få fat i og afprøve.

Kernesundhed er et system, der lærer dig at mærke efter, hvornår din krop har det godt, og hvornår den ikke har det. Og give dig redskaberne til at justere.

Jeg går ind for, at vi udvikler os i takt med, at vi får ny viden. Så når jeg læser meget store studier, der viser, at vi kan få proteinerne i form af grønt, hvis vi skruer op for raw food og undgår de problemer, der kan være forbundet med animalsk protein, så lægger jeg det ind i mit system.

Snotforvirret kan man kun blive, hvis man følger mit system, ligesom man ville følge ethvert andet system. Blindt. I stedet for at bruge det til at lære sin egen krop at kende. Den fortæller præcist, hvad du har brug for fra måltid til måltid. Det er bare de færreste, der kender signalerne. Eller lytter til dem.

Det kan også være rigtigt svært. Og jo flere kure, du har været på, jo sværere er det at tyde, mærke og forstå kroppens signaler. Og du bliver afhængig af SYSTEMET.

Det er netop derfor, jeg har lavet den nye workshop, og sat det hele i system, lavet nye mental-øvelser, fysiske øvelser, reflektions-øvelser og meditationer på cd. For at træne og træne og træne dig i at flytte tilbage i, og samarbejde med og FORSTÅ kroppen. Det tager tid. Og kroppen skal også have tillid til dig igen. Hver gang du udsætter den for noget, den beder dig om at lade være med (uanset om det er fester, mad, eller relationer, den ikke er med på), så lukker den af for telefonforbindelsen til dig. Og du skal bruge endnu mere energi på at genoprette kommunikationen og tilliden og forståelsen imellem jer.

Mit system er en uddannelse i at lære din egen krop at kende. Så du ikke har brug for mig til at fortælle dig, hvad du har brug for.

The China Study er interessant. Jeg er ikke helt igennem det endnu. Men det er det største studie nogensinde, der viser fordelene ved plantebaseret kost. Jeg går ind for, at I skal have al den bedste viden. Og jeg vil gerne udvikle mig hele tiden. Jeg går ikke ind for, at kostråd skal forblive de samme, fordi de en gang er formuleret sådan. Min forpligtelse overfor jer, er at I får al den viden, I har brug for til at træffe jeres valg. Og jeg vil gøre det nemt for jer at leve sundt. Og i overnesstemmelse med jeres krops type og signaler.

Og jeg er helt enig i, at man skal være meget, meget grundig med sin kost, hvis man skal leve vegansk. Ellers bliver man syg.

Ligesom jeg er enig med en kommentar på bloggen i går: nogen bliver syge af slet ikke at spise kød. der skal friskpresset wheatgrass, spirer af solsikkekerner, superfoods som gojibær, acai, maca og en masse grønne juices og spirede nødder til, hvis en vegansk kost skal fungere. Og det er ikke engang nok for alle.

HVORDAN VED DU, hvad der er bedst for dig? Ved at klære at lytte til din krops signaler efter hvert måltid. Og spise efter de signaler. Justere efter dem. Ikke to kroppe er ens. Ikke to personer har brug for det samme. derfor er dette den eneste vej. Og det nye system er delt op i 3 niveauer af den kernesunde kost, hvor man for hvert niveau tester, om man er klar til at gå videre. Til sidst har man hverken brug for manualer eller øvelser. Man kender sin krops signaler som man kender sin egen baglomme. man ved, hvad der skal til, når der opstår sukkertrang, sult imellem måltiderne, deller eller forstoppelse. Og kan selv regulere lynhurtigt. INGEN ekspert kan fortælle dig det. KROPPEN er din ekspert. 

Knus

Ninka

Jeg synes ikke det er fordi jeg har ondt af mig selv, der er bare så forbistret mørkt, men det lyder sikkert som en gang klynk. Men jeg/vi har besluttet at 2010 skal være et specielt år for os herhjemme. Det er mest af alt noget jeg selv har lyst til og glæder mig helt vildt til og som jeg håber, at mange flere mænd vil benytte sig. Jeg skal på barsel i 4 ½ måned fra 1. April til 15 august YES! Det er ski noget der kan få selv de værste vintersorte tanker af vejen. Det holder mig kørende pt. og at jeg synes vinteren er svær i år, er nok fordi jeg venter med spænding til jeg går på barsel. Jeg har ingen forventninger til hvad der skal ske, men jeg er sikker på det bliver hårdt på den fede måde. Jeg er mental træt af at arbejde og trænger virkelig til at få fjernet fokus. Jeg har arbejdet non stop i 20 år, ingen sabatår , ingen fjumreår no nothing, bare arbejdet, så det bliver en kæmpe omvæltning. Så skal hele familien forkæles med lækker og sund mad hver dag, for til daglig er det Kristina der sørger for maden, da jeg først er fra arbejde kl 18, så det bliver også fedt for hende, hun har fortjent det. Flere mænd burde tage den mulighed, tænk sig at være sammen med sit lille barn hele dagen og så hente storesøster Liva i skole sammen med Konrad hver dag, det’ da en gave for hele familien og i den grad noget der knytter bånd. Så 2010 bliver et specielt år for os.

Husk livet består af en masse valg, så dit liv præges af de valg du selv tager. Så kære mænd, kridt skoene og meld jer på banen, vi er altså i 2010, det kan ikke passe, at jeres kvinder ligefrem skal tvinge jer til det.

På billedet ser i vores aftensmad 28/01 2010, laks med rejer og broccoli i mayocreme og persillerod/kartoffelmos. Umahro har en cool måde at tilberede laks på, når vandet koger kommer du laksen i, tager gryden af pladen og lader den stå i 20 minutter med låg på. Og endnu et Umahro trick, halvdelen af din tallerken skal være det grønne, en kvart skal være dit protein, en kvart skal være dine kulhydrater. Skal du hav en portion mere, spiser du kun protein og grønt, se billedet. Kom til at tabe 2 kilo på 14 dage, ved at spise på denne måde, så jeg skal i den grad passe på de kære kulhydrater, hvad med dig?

Husk hvis i savner inspiration, så har vi en masse livretter på www.madfar.dk

God weekend

/Thomas

Jeg kan fortælle, at vi er så nærværende, tætte og forventningsfulde herhjemme. Vi elsker hinanden så højt. Og vi glæder os til endnu et trin på udviklingstrappen. Vores vej har hele tiden været ærlighedens. At dele alt det, som familier gennemgår, men som ingen taler om. Med det mål at skabe autencitet, følelsen af at være i live, stå ved sig selv, elske og passe på sig selv som menneske og krop. Og på den måde blive en god forælder..

MADEN er den bedste måde at give kroppen kærlighed på
Se lige vores sindssygt sunde morgenmad. Juice af spinat, agurk, julesalat, pære og æble, kamillete og smoothie som youghurt med drys af Goji-bær og rå kakaonibs samt kokosflager. Det er simpelthen SUPERFOOD med ske. Med sådan en morgenmad, kan du roligt droppe kosttilskuddene.

Jeg købte de rå kakaonibs og Gojibær inde i rawfood baren 42 raw, som er mit nye yndlingssted. Jeg fik en fed snak med ejeren om den mad, som han skal levere til vores næste workshop..Han GAv mig to bøger. Den ene er "The China Study", som handler om, hvorfor vi overhovedet ikke skal drikke mælk og måske helt droppe kød. Den anden fortæller jeg om senere.

Jesper Rydahl skiftede livsstil fra ejer af et succesfuldt internetfirma og masser af byture, fest og ballade til en investering i den sunde livsstil, som hans cafe repræsenterer. Og det hele startede med, at han fandt ud af, at han ikke kan tåle mælk og gluten...

Du kan i øvrigt se ham i TV-avisen (DR NYHEDER) i aften.

Jeg lover at implementere alt det bedste fra den nye viden i min nye workshop..

Ninka på TV - fed, træt og sur på grund af dine binyrer?
I går var jeg i studiet hos Christinas talkshow. http://www.facebook.com/pages/Christinas-Talkshow/201494051007

Det var fedt at snakke om BINYRER. Du kan ikke snyde dine binyrer. De sørger for, at du taber dig, holder optimal vægt, sover godt om natten..

Stressede binyrer giver sukkertrang, træthed om morgenen, overvægt, aggressiv adfærd, soret rander under øjnene, besvær med at falde i søvn.

Binyrerne bliver stressede af for meget arbejde, for meget eller for lidt træning, NEGATIVE TANKER, for lidt sjov, chok: dødsfald, skilsmisse, tab af job, de kan gå ned på junkfood, sukker, for dårlig næring, for lidt søvn og meget mere...

Når først de binyrer er udmattede, kan du have meget svært ved at tabe dig.

Det er derfor, hele min næste workshop er bygget op som 3 måneders heling af binyrerne. Du kan IKKE snyde dem.

I studiet lavede jeg binyrevenlig mad. Der er nemlig en del sunde fødevarer, der stresser binyrerne.

Succes i Norge
Da jeg kom hjem var der post fra Norge. Vores skønne, norske forlag har lavet brochurer om "Kernesunn Mat", der lige er kommet på gaden deroppe. Og nævner samtidig, at vores første bog er en bestseller i Norge også. Se selv... det er det perfekte tidspunkt at holde workshop i Oslo på.

Gratis teleseminar
i dag tester og tilmelder vi os en tjeneste, så vi i februar kan holde gratis tele-seminar. Blandt andet om de kernesunde trin til sunde binyrer, om at blive slank og meget mere.

Hav en super dag...

Jeg tror nu ikke at Raw food vil være noget der får en stor plads i mit hverdagskøkken, men jeg vil bestemt spise det når jeg er ude, og gerne gå hen hvor det bliver serveret.

Og maden smagte altså skønt selvom den var sund. Jeg nød jordbærmilkshaken med mandelmælk, og min rødbedejuice, og chokoladekagen var sindssyg lækker, bedre end alm. Chokoladekage, nærmest islagkageagtig!
Jeg synes det er fantastisk at det bliver lettere at gå i byen og spise sundt, og vil gerne høre om der er andre restauranter, i læsere kan anbefale i København som serverer lækker sund (og gerne økologisk) mad.

Næste stop i min forkælelsesferie: Infrasauna og massage ☺

Kram,
Anja

Ps. Jeg blogger også om ting der ikke har med Kernesund livsstil at gøre, så hvis du har lyst til at læse om hvad jeg ellers tuller rundt og tænker så læs på www.anjacdk.blogspot.com

Jeg startede dagen med at slette en handling. I form af en blog, som jeg havde skrevet i går aftes. Allerede i går aftes, da jeg havde lagt den på, sagde jeg til Morten. "Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at offentliggøre den blog."

"Men det er jo det, vi altid har gjort. Delt alle sider af vores liv. Også de svære," svarede den kloge, skønne mand.

Bloggen handlede om, at vi er ved at finde en base, hvor Morten og jeg på skift kan være alene en gang imellem. Fordi det trænger sindssygt meget til. Begge to. Nogen gange tænker jeg: "Er det der med at bo sammen for evigt og på samme måde overhovedet den fedeste løsning? Findes der andre måder at gøre det på." Og det snakker vi meget om. Andre gange synes jeg, vores symbiose er det fedeste i verden. Og helt ærligt aner jeg ikke, hvordan jeg fungerer, hvis Morten ikke er der hele tiden. Måske derfor er det vigtigt at prøve.

For Mortens vedkommende, så mødte han mig, da han var 19. jeg var den første rigtige kæreste, han havde. Og han direkte fra teenager til ung, ung far med handicappet barn. Han missede interrail, rejser, tid alene at blive voksen og moden i.

Og jeg var et vrag til jeg mødte ham. Ganske enkelt.

Tilbage til den ekstra base. Og den slettede blog.

Da jeg læste en af de første kommentarer, som var en vurdering, blev jeg klar over, at jeg måske ikke skulle have skrevet om det. Vurderingen gik ud på, at det var underligt, at jeg havde en perfekt dag, når vi ledte efter en ekstra bolig. Hvorfor sørgede jeg ikke? Det måtte da være trist.

Det stod klart for mig, at det at jeg lever i overbevisningen: "Alt er en gave, alt er en mulighed for udvikling og glæde" måske ikke er egnet til en blog.

Og det stod klart for mig, at selvom jeg ved at vi alle (inklusiv mig selv) vurderer hinanden på baggrund af vores egne værdier, som vi har arvet af vores forfædre. Selvom jeg ved, at vi vurderer hinanden på baggrund af egne drømme, bekymringer, begrænsninger og muligheder, og derfor ved, at vurderinger intet siger om mig, så:

ORKER JEG IKKE AT BLIVE VURDERET. IKKE LIGE NU. Jeg orker ikke høre hvad jeg bør tænke, føle og gøre.

Og hvis jeg ikke gør det, så må jeg lade være med at skrive om det.

Så det venter jeg med, indtil jeg er klar til det, ok?

Om at være tynd og usund og slank og sund.
Og så til billederne. Bagefter sad jeg så og læste om sygeligt tynde modeller. Og huskede mig selv som sådan en. Der levede på cigaretter, slankekure, slik og selvhad. Det er umuligt at pine sig smuk. kroppen sladrer altid. Med dårlig lugt (jeg havde dårlig ånde allerede dengang), slap hud eller andet. Se bare hende her. Hun er så afsindigt tynd, men manglen på vitaminer, mineraler og gode fedtsyrer, har gjort huden slap.

Da jeg havde læst om det, tog jeg tøjet af og kiggede på mig selv i spejlet. Og tænkte: "godt gået". Jeg er 39. og brysterne sidder fint og fast, højt oppe uden hjælp. Huden er glat og fin. Jeg elsker mine hofter og kvindelighed. Huden er fast. Sådan er det at være slank og sund.

Og sådan er det at være mig. I dag. På et badeværelse nord for København.

Og lige nu glæder jeg mig bare til Morten kommer hjem med drengene. jeg elsker dem alle 3 usigeligt sindssygt meget.

Kroppen sagde tak og kvitterede med slim. Masser af slim… Og det kom alle vejne fra... (undskyld billedet)… snot, udflåd, you name it… Og hvis det ikke var nok, hovedpine (på grund af slimfyldte pandehuler), ondt i ørerne (ligesom om der var tryk på, indefra), kløe i hovedbunden, humørsvingninger, øm hals (mandlerne), sukkertrang (laktose = vil have mere) og en smør-bums i panden (har ellers ALDRIG bumser).

Det fede ved alt det her, hvis man nu kan kalde hovedpine og humørsvingninger for fedt…, er at jeg kunne SE at ALT KOM FRA MÆLKEN. Ok, humørsvingningerne KUNNE godt komme andre steder fra ☺, men resten…
Det lidt skræmmende, er at tænke på alle de gange da jeg var barn og havde halsbetændelse (og alle de gange jeg har fået penicillin)… Vi taler måske 20-25 gange!

Så et lille opråb: hvis du har et barn, der tit har halsbetændelse – gør dig, og barnet, en STOR tjeneste ved at udelukke (ko)mælkeprodukter fra hans eller hendes kost i 2-4 uger og se om der er forskel. Min søn har, siden han blev født, haft en mildere form for astmatisk bronkitis. Denne bliver værre når han får mælkeprodukter. Tydeligt sammenhæng.

Så her hjemme bliver der kun spist (øko)mælkeprodukter ved sjældne lejligheder! Og når der er tid til en slimet ”hangover” dagen efter.

Kærligst,

”Non-cow-girl-Annika”

PS. Læs gerne flere af mine blogs på www.annikagran.dk.

Som den eneste kvinde jeg kender, hviner jeg henrykt når jeg får en maskine til mit køkken og ser lettere skuffet ud hvis pakken indeholder undertøj!
Sagen er den at hvis man vil leve sundt, skal man købe alle RÅvarenene … ja du gættede rigtigt: RÅ!
Og så selv forarbejde dem, hvilket kan være svært og tidskrævende, men ikke umuligt, uden det rette udstyr.

Jeg har aldrig været en ørn i et køkken, man kan faktisk sige at jeg først har lært at lave mad, da jeg skulle til at lave kernesunde måltider. Så det er en fryd at have maskiner der letter processen! Stor var lykken da jeg åbnede en gave fra min mand til jul, og han havde købt en blender, fem guldstjerner røg der lige ind på hans konto dér!

Nu bliver den brugt hver morgen til at lave smoothies, og han får selvfølgelig også en. I starten proklamerede han at det ikke var nok med en smoothie til at mætte ( nå nej, du bliver meeeeget mere mæt af din bolle m. ost og en kop kaffe til, tænkte jeg), men jeg har lagt mærke til at han nu drikker den glad og ikke supplerer med andet end kaffe, og faktisk kan se lidt skuffet ud, hvis jeg ikke deler haha.

Jeg bruger rigtigt mange af opskrifterne fra den nye smoothie/juice/greens bog fra Thorbjörg Haffsteinsdottir, og bliver bedre til at eksperimentere. Min favoritsmoothie fra bogen ligenu er den der hedder Painkiller.

Jeg valgte at give mig selv en julegave, nemlig en juicepresser og hold da op hvor er jeg glad for den! Flere gange om ugen får vi juice, og det geniale er at det er en måde at få grøntsager på hurtigt, for jeg skal gerne indrømme at jeg kan have svært ved at tage mig sammen til lige at ordne de grøntsager til aftensmaden.
Hvis det står rigtigt slemt til med dovenskaben, så skynder jeg mig at presse en grøntsagsjuice til aftensmaden og så er der alligevel grønt til, nemt og hurtigt. Sidste gang tog jeg et billede af de ting som jeg juicede til vores roastbeef med kartofler og majonæse. Heaven!!!

Men stjernen ligenu i min maskinpark er min Magimix food processor, som jeg fik i 30-års fødselsdagsgave her i midten af januar, af mine forældre.
Med den er det nu en leg at lave mad. Jeg kan meget nemt få blendet og mikset ting og det giver mig blod på tanden til at prøve mange af de opskrifter i kernesund kogebøgerne og Thorbjörg og Umahros bøger, som jeg ellers er gået udenom. Det føles faktisk som om jeg har fået nye kogebøger, da jeg lægger mærke til alle de opskrifter jeg nu kan lave.

Familien har døbt mig den lille Magimixer, andre i familien kalder mig deres Magi-terning! For hver gang nogen ringer, er jeg i gang med at lave noget på min Magi-mix.
Som min mor sagde i dag da jeg blev nødt til at lægge på, for at tage de skønne abrikosbrød fra Kernesund Økomad bogen ud, ”ja jeg tænkte nok at du var ved at lave noget på din Magi-mix!” Haha.

Men helt ærligt! Det er sku meget nemmere og sjovere at lave mad når man har godt udstyr, og nu vil jeg smutte ud og smage på et af de dersens abrikosbrød………….

Indtil næste gang,
Knus fra Anja a.k.a. The Magi-mixer

Der var en gang, hvor jeg tog toget hele vejen ind til København, for at få ansigtsbehandlinger. Det var før jeg opdagede, at Landets Smukkeste 50-årige - Thorbjörg Hafsteinsdottir (og en hel masse andre skuespillere og seje damer) tog til Hornbæk på grund af Islændingen her: Asdis. Så droppede jeg togturen og fik verdens smukkeste hud til gengæld.

Og bare det, at hun er næsten 60 er et bevis på, at damen ved en ting eller to om hud.

I næste klubmåned giver jeg Asdis bedste islandske tip til smuk, smuk hud.

Hun behandler ikke med økologiske produkter. Alligevel har jeg valgt hende fordi:

En gang hver måned er det ok med uøkologiske produkter. Det kan en kernesund krop sagtens rense ud igen.

Asdis kan læse mit humør, min hormon-tilstand og se, hvad jeg har spist de sidste par uger - PÅ MIN HUD!

Hun giver den mest utrolige, vidunderlige mini-massage og ansigtsmassage som en del af behandlingen.

Min hud har ALDRIG været smukkere og glattere og mere glødende.

Hun laver aldrig standard-behandlinger. Hendes behandlinger udvikler sig, i takt med, at din hud får det bedre for hver gang, du er hos hende. Nogen gange skal der islandsk mudder til. Andre gange en peeling.

Hendes dybderens går hurtigt og er effektiv.

Hun er solid som en klippe og rå som en vulkan men blid på en afsindigt beroligende måde samtidig.

Hvis du er blevet fristet, så kan jeg se, at det er togrejsen til Hornbæk værd at møde min personlige hud-ekspert. Du kan kontakte hende her.

Knus fra Ninka

Siger du ofte til dig selv:

"Jeg kan ikke", "jeg har ikke tid"?

Hverken til at blive KERNESUND, give din krop opmærksomhed, tid, nydelse - eller til at starte drømmefirmaet op, blive selvstændig og få mere tid til det, du ELSKER?

Orker du ikke engang at barbere ben eller pleje dig selv - give dig selv den omsorg?

Er du bange for at stikke udenfor? Spise anderledes? Være sund og blive set skævt til? 

Denne kvinde vil om få minutter have lært dig, at "kan ikke" er en historie, du fortæller dig selv, for at få lov til at blive siddende i den trygge vane, du kender så godt.

OG give dig modet til at stå op for dig selv, vise hvem du er og FYLDE noget her i verden. Uanset, hvad andre tænker.

Og så endda med neglelak på....

TJEK VIDEO MED MIT NYE FORBILLEDE HER:

Kan du få dig selv til at sige "jeg kan ikke" nu? 

Og ham her var klart festens flotteste fyr. Desværre kunne jeg IKKE finde billedet af Bertram, da han skulle til SIN første disco-fest. ØV. Bloggen ser ud til at have slettet alle de ældste blogs. Og dermed billedet.

Melvin (som for tiden er sur over at være anderledes, se min forrige blog) syntes, det var snyd, at de andre skulle have is til dessert. Han fik en af sine favorit-stænger med til dessert i stedet. Og sin egen spaghetti, men spiste den samme kødsovs, som de andre.

Fritidsklubben har ellers fået ny sundhedspolitik. Det sjove ved den er, at børnene fik pandekager, hvide, hvide næringsfri boller, æbleskiver og kakao i sidste uge...

???????????????????

Jeg venter stadig på, at en eller anden skal råbe "APRILSNAR" eller "SKJULT KAMERA".....eller noget.

Indtil videre er det kun mig, der måber. Og giver ungen sit eget guf med BÅDE til hverdag og fest for tiden. Den er sgu meget go´den der med at Melvin godt kan spise som de andre til festlige lejligheder, når hver eneste dag efterhånden ligner et menukort fra MacDonalds derhenne...

Jeg kan kun tilslutte mig, at hver dag er en fest. OG jeg nægter, at sætte lighedstegn mellem fest, tomme kulhydrater og masser af sukker og mælk.

Nyd weekenden.....

Kys fra Ninka

PS: HAR i set de sindssygt fede før og efter-billeder af min kreative partner og assistent her i KERNESUND. Ellers, så se dem her. 

mortenkernesundfamilie.dk

/M

Allerede inden han blev født talte vi meget om hvilken modermælkserstatning vi skulle give ham, det er noget af en jungle hvis det ikke skal være baseret på komælk. Vi har fundet et sted på nettet i Tyskland hvor man kan købe en økoerstatning baseret på gedemælk. Men nu er det jo en erstatning for modermælken og ikke et supplement, så vi håber han vil ammes længe endnu.

Konrad har fået sin første vælling med stor succes. Osse her var vi i syv sind for hvad er det lige man skal købe? Aurion laver en helt fantastisk grød til små poder fra 4 mdr til 104 år - lavet på quinua så den er glutenfri.  Vi lavede det der svarer til en teskefuld grødblandning med kogende vand og tilsatte en smule banan. Den kære dreng var ovenud lykkelig bagefter, jeg fornemmer at han allerede nu virker nysgerrig på forskellige smage. Han har suttet lidt saft af en appelsin, æble og gnubbet gummer i gulerødder. Og skulle det mod al forventning vise sig at drengen en dag bliver kræsen, ja så er han godt nok landet i den forkerte familie…..

Det var lidt om baby denne gang, skønt der findes så meget godt til poderne i dag, der er godt nok sket en del de sidste 6 år fra vi fik Liva og det er rart at se. Udvalget generelt på øko og alternative fødevarer i supermarkederne herhjemme er blevet bedre, men der er lang vej endnu.

Husk at se nogle af vores livretter på www.madfar.dk.

God weekend

Thomas

Så fik jeg en lille skideballe af Melvin, der for tiden IKKE gider at løbe. Eller være sund.

Kommer jeg så ikke tvivl om hvorvidt, jeg gør det rigtige? Næ, jeg bliver bare endnu mere stolt af mig selv, når jeg en aften som i går GIDER løbe gennem sneen og skoven med en vred, fregnet og rødkindet tingest, der skælder ud de første to kilometer.

Bertram gjorde det samme, da han var 7. Han brokkede sig og brokkede sig. og for hans vedkommende varede det i månedsvis.

Nu er han simpelthen så lykkelig for at løbe. Han elsker det og brokker sig, når vi ikke skal afsted.

Måske har jeg det med frisk luft, røde kinder, masser af ilt i lungerne og hjerne-udviklende nærvær med naturen, som andre har det med skolen.

Det kan godt være, der er dage, hvor de bare ikke gider derhen. De dage kan også godt formere sig og blive til uger med brok.  Alligevel drømmer du ikke om at tage dem ud af skolen og slippe for den uddannelse, vel?

Hvis jeg havde tvivlet, da jeg tog slikket, færdigpizza og sodavand fra Bertram, og han brokkede sig, ville jeg heller ikke have oplevet det, jeg oplevede i morges:

At han selv bad om at få en peberfrugt at gnave i i stedet for frugt til morgen-dessert.

Vel?

Se forresten lige den brændende kærlighed med æble og mos med protein-pulver, som vi fik i går. MUMS. det er altså IKKE slankemad, men nøøøøj, altså.

Knuser

Ninka (der holder fri nu, for Melvin skal gøre sig lækker til discofest i aften. Nu jeg tænker over det, tror jeg, at jeg bloggede om Bertrams første discofest en gang. Jeg skal nok lede efter bloggen og billedet, og fotografere Melvin, så I kan dele oplevelsen og vi kan sammenligne disco-look...). 

Det blev også ugen, hvor jeg endelig fik min venindes meget for tidligt fødte vidunder at se. Hold kæft, hvor var han lækker. Hans lillefinger er to cm lang. Og han skulle egentlig ikke engang være født endnu. Alligevel virker han mere moden end alle os andre tilsammen.

Fredag herhjemme blev så hyggelig, som jeg en gang fantaserede om i de år, hvor børnene egentlig hovedsagelig smurte mad på og under bordet, hamrede med skeer og smed tallerkenen på gulvet. Jeg ved ikke, hvorfor fanden, jeg besværede mig med at dække op dengang. Jeg kunne lige så godt have klasket maden ud over hele huset og så gøre rent bagefter. Det ville der have været mere (eller mindst lige så meget) logik i. POINTEN  er, at jeg i fredags huskede at nyde og fejre roen, de store drenge og friskpresset grøntsagsjuice i vinglas. Og vi fik dessert. desserten ser du til sidst. (tørrede mulberries og cashewnødder.)

TIP: Jeg gemte det fiberrige snuller fra juicepresseren (altså det revne grøntsagskød) i en suppe, der virkelig blev god med et twist fra citronen, grønkål, gulerod, rødbede og æble. Vil sikkert smage godt i deller også.

For tiden er jeg så meget alene  hjemme, at jeg måtte fotografere mig selv med mit yndlingsblad i munden. Som denne måned handler om raw food. Jeg kan godt anbefale et abonnement på www.naturli.dk .

Melvin var fotograf, da jeg ville vise jer nogle af de yoga-øvelser, der vendte op og ned på mit liv (som beskrevet i en tidligere blog). Men I må nøjes med et udsnit af min yoga-praksis, for han gad kun knipse en gang. Og det var, hvad han valgte at fokusere på...

Weekenden blev sofahygge. Vi så en dvd, som vi virkelig nød. Det er sgu noget særligt, når man ikke har TV.

Og så sneg medliddenheden sig ind på mig, da den kolde solsort sad og stirrede misundeligt ind ad vinduet. havde ikke lige nogen orm på mig. Ved I, om de spiser nødder, frø og kokosolie? eller om det er musene, der har gjort det af med resten?

Husk at hælpe familierne i Haiti: http://www.msf.dk/St%C3%B8tvoresarbejde/katastrofefond/?gclid=CJ6xivXQsJ8CFYuB3godbRju1Q

Knus

Ninka

Sådan er det ikke i dag, hvor maraton og halvmaraton er blevet det hotteste indenfor løb.
Det er der sådan set ikke noget i vejen med, hvis du spørger mig - jeg tænker bare, at der nok er mange - for mange - der løber maraton uden at være helt klar. Uden at være helt i form til det.

Som løbetræner ved jeg selvfølgelig, at man sagtens kan træne sig op til at løbe et maratonløb på 4-6 måneder - også selvom man stort set ikke kan løbe, når man går i gang med træningen. Men jeg tænker tit over, om det også er det RIGTIGE at gøre? For selvom man gennemfører, risikerer man at give sin krop og sig selv en dårlig oplevelse. Jeg tror, det er derfor, der er så mange, der løber et enkelt maratonløb og stopper bagefter. Mange af dem stopper endda helt med at løbe. Både fordi målet er nået - men også fordi det var rigtig, rigtig hårdt at nå det.

Og i mine øjne skal det ikke være hårdt på den måde. Jeg synes, man skal løbe maraton, fordi man ikke kan lade være. Fordi man elsker det. Og at det skal være en del af en sund livsstil, hvor løb eller andre former for træningen indgår som en fast del. Ellers bliver det lidt ligesom en slankekur, hvor man når et veldefineret mål - og så tager man måske alle kiloene på igen bagefter. Og hvad har man så opnået?

Det er blandt andet derfor, at jeg har skabt Mindful Running, der handler om at lytte til og respektere kroppen. Det betyder ofte, at man må være lidt mere tålmodig med maraton-målet. Og det kan være udfordrende for mange, fordi aviser og blade svømmer over med historier om mennesker, der har løbet maraton eller gennemført en ironman stort set uden træning og forberedelse. Når de kan, kan jeg også, er der mange, der tænker.
Det er bare ikke den rigtige måde at tænke på, hvis du spørger mig. For der vil altid være mennesker, der kan udføre fantastiske ting. Men det betyder jo ikke, at vi alle kan det. Og vi ved jo faktisk heller ikke, om det har været en fed proces for dem!?
Jeg ved det fra mig selv. Jeg er tidligere eliteløber, og jeg har rigtig mange gode tider på rekordlisten. Og jeg har løbet i 28 år. Alligevel får jeg mest ud af at lytte til mig selv, når jeg træner og konkurrerer.
Jeg kan sagtens gå ud og løbe et maratonløb lige nu. Jeg ved bare, at det ville ødelægge rigtig meget for mig bagefter. Derfor er jeg tålmodig og venter, til jeg er klar.
Jeg skal løbe 2 maratonløb i år - Copenhagen og Berlin. Begge gange skal jeg løbe med andre for at hjælpe og støtte dem. Det er 2 mænd, jeg træner personligt. Så for mig handler det ikke om at opnå bestemte tider - det handler om at NYDE løbet. Og være endnu mere tændt på at løbe bagefter.

Det er det, Mindful Running går ud på. Det er en kærlighedserklæring til kroppen.

Det er også derfor, jeg gerne vil slå et slag for nogle af de andre fantastiske løb, der er derude. Det er måske ikke maraton - men det er god træning, og det er gode oplevelser.
Og der er faktisk mange løb, hvor det er ligeså flot at gennemføre som maraton. Jeg er selv til en del af dem, så jeg håber, vi ses!

Hvis du vil vide mere om Mindful Running, er du velkommen til at skrive til mig på mortenkernesundfamilie.dk.

Hav en rigtig god dag - og løb forsigtigt i sneen, hvis du skal ud at træne. Der kan godt være meget glat under den nyfaldne sne, så det kræver lidt opmærksomhed, hvis du gerne vil undgå vrid og/eller fald!

/M

Mandag og tirsdag:
Jeg spekulerer på dilemmaet og det smukke i at have så bredt et publikum, som jeg har herinde. Hvordan giver det, jeg skriver mening for alle? Prøv selv at se på kommentarerne på mine blogs. Der er både mødre med cancer, flerbarnsmødre, der ikke kan få tid og værdier til at hænge sammen. Og singler, der bare gerne vil tabe sig. Beslutter mig for at fortsætte med bare at være mig. Også selvom det betyder, at jeg skriver om liv og død den ene dag. Og deller og grønkål den anden.

Tirsdag og onsdag:
Det vælter ind med interesserede til slanke-workshoppen. Jeg er helt oppe at køre over at mærke, hvordan jeg kan manifestere mine drømme. Og mediterer hver dag, for ikke at ryge over i tvivl og frygt. Som jeg af erfaring ved, kan slukke for FLOW i mit liv på meget kort tid. Det virker. Over 600 har meldt sig under fanerne, og vil høre mere. Vi har nu det omvendte problem...Hvordan skal vi få plads til alle, når de tilmelder sig i næste uge?  

Jeg har den VILDESTE yoga-oplevelse. Jeg mødte Laila fra yoga-kompagniet for meget lang tid siden. Og fortalte hende, at jeg hele tiden hørte om yoga og følte mig kaldet til at dyrke det. Hun sagde: "Yoga har det med at trænge sig på i ens liv, når man virkelig har brug for det." Og det lod jeg så være med at lytte til i 1,5 år. Indtil onsdag. Hvor jeg laver yoga til hendes video: "Yoga til hele din dag". Det frigiver en masse affaldsstoffer og ophobet, gammel vrede fra mine led. Med ET mærker jeg en afsindig vrede og råber og skriger ad Morten og børnene. Det er helt vildt underligt. Bagefter græder jeg en forløsende gråd. Og så er det væk. Jeg er renset. Det er som at kaste forgiftet mad op. Jeg er så lettet bagefter. Og sidder længe og krammer familien og forklarer, hvorfor jeg var vred og siger undskyld. De øvelser skal vi også lave på workshoppen. Og jeg fortsætter med yoga. Jeg er virkelig hooked. Jeg elsker at træne hjemme. Du kan købe smukke, fredfyldte Lailas videoer på: www.yogaudstyr.dk  

Onsdag:
Drengene starter som sædvanligt morgenen med at sidde og meditere ved at stirre ind i brændeovns-ilden. Jeg synes, de har sådan en blid barndom. Mine løbesko med indlæg giver mig de klammeste vabler på fødderne. Derfor laver jeg løbestils-test i Hellebæk i Running Rhino, for at vælge et par nye. Når jeg ser på Mortens billede af mig fra den dag tænker jeg: Er jeg virkelig så kalveknæet? Og hvor ser jeg anderledes ud bagfra. Mine nye sko er grimme, men gode. Og med kile, så de knæ kan få en tilværelse hver for sig.

Torsdag
Starter en ny periode på raw food med hokkaidosuppe med raw proteinpulver, avocado og den lækreste juive til morgenmad. Samt olie. Det spiser jeg 7.30 og blir først sulten igen kl. 12. Så det passer fint til min stofskifte-type. Tager kystbanen ind til KBH for at mødes med min skønne, uundværlige, kreative partner i firmaet, Annika. Vi skal kigge på lokaler til "Kernesund - sexet og slank - sådan" workshoppen.  Vi når i Helsemin, og køber superfoods-bærblanding fra So You. Og så er vi på 42 RAW - DEN FEDESTE HELSEBAR i KBH. Lige præcis det sted, jeg har sukket efter i mange år. Jeg kunne slet ikke nå at smage alt det lækre, de havde. Men du kan se video med Annika og jeg derinde, mens vi tjekker maden ud her.  Og I kan se, hvor lækker maden er, når vi får den serveret af den friske tjener her. Nøj, for nogen kager, salater og juices, de har. Og deres smoothies er på hjemmeblendet mandelmælk og frugt. Og man kan booste den med olier og andet sundt.

Lov mig, at du kigger forbi, næste gang du er i KBH. Børn vil nyde det også: www.42raw.com

Fredag
Melvin og Bertram klager over, at der bliver serveret slik, flødeboller og alt muligt andet guf i skolen. Det er forældrene, der giver børnene det med. Der er dælme meget at fejre på sådan en skoleuge. Fødselsdage. Afskedsguf, når et af børnene skal på ekstraferie. Velkomstguf, når det slatne tøjdyr, der er med børnene hjemme på skift, kommer tilbage til klassen. Godt, jeg købte tørrede mulberries, som de elsker og foodbars forleden. Nu skal de så til at have deres egen guf-kasse i skolen også. Ikke kun i fritten. Hvis de skulle spise med, hver gang, der blev delt ud, ville de få sukker og junk mange gange om ugen. Det ønsker jeg ikke for deres celler, fordøjelse, blodsukker og fysiske udvikling..

NU er det på tide at holde fri. Klokken er 9.30 og jeg skal ud at løbe, meditere og så bagefter hygge mig i sofaen med et par blade, jeg havde med fra KBH i går.

Hav en FORRYGENDE weekend.

PS: Venter på detaljer fra arrangøren om et Kernesundt Detox de luxe ophold på et helsespa her til sommer....

PPS: Detaljerne er kommet. Hvor bliver det fedt...

Christiane F  har da ikke noget at komme efter. Vel?

På Facebook fandt jeg mine gamle efterskole-klassekammerater fra 1985. Her fik jeg luret på mine gamle venner, gamle kærester og fik mig en fed mail-snak med min forsvundne ven, Jeppe med de lange ben. Som den eneste ligner han stadig fuldstændig sig selv.

Jeg husker, at jeg altid var sulten, fordi der aldrig var mad nok på bordene til frokost, og at jeg og brugte alle mine lommepenge på slik fra kiosken. At jeg stort set ikke var på lokum i et år, fordi jeg boede på væresle med 5 andre, og ikke kunne lide, at de skulle lugte effekten af min sukker-diæt.

Og sådan lagde jeg grundstenen til et langt liv som ekspert i hensyn til andre og total mangel på evne til at lytte til og mærke min krop.

Det fik mig til at tænke på noget meget, meget vigtigt.

Jeg får mails fra mødre, der er bange for, at deres børn og teenagere skal være udenfor, når de får sund mad i madpakken og ikke spiser slik og kage hver uge sammen med de andre i fritten eller børnehaven.

Og det er der god grund til at frygte, hvis ambitionen på vores børns vegne er, at de som voksne skal gå i et med tapetet.

At de for alt i verden skal være en usynlig del af flokken.

Mine ønsker for mine drenge er anderledes. Jeg håber, at de lærer, at de er ok, seje og stærke nok i sig selv. At det, de gør for sig selv, som kroppen bliver glad for er det rigtige. uanset hvad andre tænker om dem. Når jeg ser mig omkring i verden, er et sgu ikke dem, der gik i et med tapetet af angst for at være anderledes, der bliver lagt mærke til.

Det er tankevækkende nok altid dem, der var outsidere i folkeskolen, der bliver skuespillere, sangere, kunstnere eller pionerer.

Jeg plejer at sige: Hvilken fodboldstjerne, forfatter, filosof, sanger, verdenskendt coach eller kunstner kender du, der har brugt sit liv på at gøre som alle andre?

Jeg føler, at jeg med den kernesunde livsstil giver mine børn en gave på flere områder:

De lærer, at det er ok at gøre noget andet end de andre. den erfaring i at indtage noget anderledes og sige nej tak, kan de bruge, når kammaeraterne samles om druk og stoffer.

De får en stærk, sund krop, solide lunger og en veludviklet hjerne.

De lærer at finde selvtillid og livsindhold andre steder end i andres accept og anerkendelse.

Og når de har gjort oprør med cola og øller, så viser al forskning, at børn vender tilbage til de vaner, de har lært i barndommen.

Det elsker jeg mig selv for. Og hver eneste måned er jeg stolt over at være i selskab med mødre, der gør det samme her og inde på forum her på hjemmesiden.

(Du kan prøve at gætte, hvem der var mine veninder og kærester her:

knus

Ninka

Tænker: "Hvis hun er proteintype, kan netop frugtsalat og brød være med til at lægge en dæmper på vægttabet i længden."  

Det er så spændende, at masser af gode olier, roastbeef med pesto og tung mad kan være slankemad for nogle. Mens andre (kulhydrattyper) blir tykke af det. de fleste kure tager udgangspunkt i, at vi alle er kulhydrattyper. Ærgeligt.

I går var den første mandag i mit nye år, hvor jeg afprøvede min nye arbejdsuge: jeg vil jo kun arbejde tirsdag, onsdag, torsdag og holde fri mandag og fredag.

Det var svært at give slip. Havde lyst til at skrive en blog. Men lod være. Jeg VED, at mine bedste, kreative ideer opstår, når jeg holder fri. I stilheden kommer jeg i kontakt med mit fulde potentiale. Og ganske rigtigt. I går faldt de sidste brikker på plads i forhold til, hvordan jeg skal kan integrere den kernesunde livsstil hos mine kursister. Alt, hvad jeg har lært og set virke gik op i en højere enhed. Tak.

Her til morgen var der mange mails. Blandt andet fra en norsk kvinde, der er bange for at blive for ekstrem og bruge for meget tid på at blive kernesund.

Jeg foreslog hende at droppe det kernesunde projekt.

Der er ingen quick fixes. Det tager ekstra tid i starten, og for at finde den gyldne middelvej, er vi nødt til at komme ud i ekstremerne i en periode.

Jeg opfordrede hende til at spørge sig selv: Vil jeg virkelig være kernesund? med den investering, jeg skal lægge i det?

Spændende, hvad hun beslutter.

Kærligst

Ninka

I går var jeg til motionsløb med Lars Delkus, der både er min "klient" (vi kalder ham nu Padawan i bedste Star Wars-stil - jeg er Master Emm) og gode ven. Det var i Lystrup, der ikke ligger så langt fra hverken Slangerup eller Hillerød. Det var Lars' allerførste motionsløb, og jeg løb med ham på de 6,3 kilometer i den smukke, snedækkede skov.

Vi lagde stille og roligt ud, for ruten byder på 4 rigtig gode bakker, som man godt kan blive straffet af, hvis man lægger for hårdt fra land. Og det med at lægge roligt ud er netop essensen i Mindful Running, der handler om at lytte til kroppens signaler - i stedet for at presse den unødigt. I går kunne Lars se, hvad der sker, hvis man presser sin krop for hårdt i starten af et løb - så går man ned - og bliver indhentet af dem, der har lagt fornuftigt ud (det var os!). Lars og jeg løb anden omgang 1 minut hurtigere end den første, og det gav altså pote, selvom vi selvfølgelig ikke gik til Lars' grænse - det var jo hans allerførste motionsløb - så han var der mest for at lære.

For mig var det superfedt at løbe et motionsløb i et roligt tempo - for så havde jeg masser af overskud til at tale med de andre løbere, fotografen og posterne, der viste vej. Det var selvfølgelig også fedt at have overskud til at støtte Lars hele vejen.

Jeg glæder mig allerede til Berlin Maraton, som vi skal løbe sammen. Stille og roligt selvfølgelig - det bliver et maraton-løb, der skal nydes i fulde drag.

Lige nu har jeg en håndfuld klienter, som jeg er personlig træner for. De får individuelle træningsprogrammer hver måned - og så vælger de selv, om de vil have telefoncoachings eller løbecoaching LIVE.

Der er stadig plads til (lidt) flere - så hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at skrive til mig på mortenkernesundfamilie.dk.

I eftermiddag skal jeg have en rolig tur med Bertram og Melvin - og så tager vi lige Lars med, så han kan få "jogget af"!

Hav en dejlig dag!

/M

Deadline er et debatprogram og emnet er sundhed. Jeg er i studiet med professor og overlæge Bente Klarlund og sociolog Emilia van Hauen. Uden at sige for meget tror jeg godt, jeg kan tillade mig at sige, at det ikke blive så meget en debat - som det bliver en samtale om, hvordan vi får gjort noget ved folkesundheden.

Bente Klarlund var med i regeringens forebyggelseskommission, som der jo desværre ikke blev lyttet særlig meget til. Og hun er selvfølgelig dybt interesseret i, at der bliver gjort noget ved sygdomsstatistikken i Danmark - det er jeg også. Så det giver vi hver vores bud på, mens Emilia van Hauen supplerer.

Det var superfedt at være med i et program, hvor der både var tid og rum til refleksion, for det er jo her, seerne kan få noget ud af det. Nul mudderkastning og nul sort/hvid diskussion om hvorvidt den lægefaglige verden er bedre end den alternative/komplementære - eller omvendt. De to verdener supplerer jo netop hinanden, så samtalen kom meget mere til at handle om, hvad der skal til fra politisk side, hvis vi skal have ændret på sundhedstilstanden i Danmark.

Jeg håber, du har lyst til at se med på søndag - jeg lægger selvfølgelig også et link til programmet her på bloggen, når det bliver tilgængeligt.

Hav en fantastisk dag i alpevejret:-D

/Morten

En anden super fed ting der er sket i dag har også med løb at gøre. Før jeg var ude selv, var jeg på en tur med min søn Kevin. Det var første gang vi løbede sammen, kun os to. Der var lidt brok fra sønnike over at vi skulle ud i kulden, men vi fik taget tøj på og af sted. Vi løbede sammenlagt 10 minutter og var ude i totalt 20. Vi gik og løbede og gik og løbede. Det var super sjovt og fantastisk at dele en ting (som jeg elsker) med min søn. Vi havde begge helt røde kinder da vi kom ind og var i rigtigt godt humør. Vi har aftalt at vi skal af sted igen her i weekenden.  :-)

kærlige hilsener
Annika

Klokken 13.00. Mor i telefonen. Vi snakker om at tage ansvar for alle de problemer, der er i vores liv. At alle problemer skaber vi selv. Og metoden til at rense ud i dem. Først skændes vi. Så lægger vi røret på. Så ringer vi op og igen og slutter fred. Jeg kan mærke kærligheden og samhørigheden helt ind i hjertet. Min mor står i sne til knæene i vestjylland. Den er lige så psyko som jeg husker den fra 80´erne.

13 - 14.30: Skriver med min kreative partner, Annika. Vi er helt oppe at køre over slankeholdet. Få timer efter, vi lancerede det, var de første pladser revet væk. Der er mange flere interesserede, end vi får plads til.

14.30. Tager løbetøj på. Mine løbevanter er væk. For helvede osse. Glemmer helt de rødfrosne fingre og tiden ved synet af stranden dækket af sne. det bliver til 50 minutter. Luften køler mig ned indefra. bagefter er jeg udmattet på den vildeste måde.

15.00: Vi spiser fish-cakes og drikker raw juice til eftermiddagssnacks. Morten og drengene skal til løbetræning i aften i løbeklubben. Der skal protein til. 

16.00: sms´er med familie og min kusines kæreste gennem dagen og aftenen. Min kusine har veer. Hun skal føde sit første barn. De har varet mange, mange timer. Jeg husker, hvordan det er at gå rundt med smerter og laaaaaangt igen. Og bare være så træt uden at kunne sove.

For at det ikke skal være løgn har en anden veninde samme dag født en søn ved kejsersnit.

18.00 Drengene er taget til træning. Jeg laver yogaøvelser og lytter til min læremester på bånd. Jeg er ved at tage de vigtigste indsigter om den magiske vej til succes, problemløsning og sundhed. Jeg skal lære det fra mig på slankeworkshoppen og få uger.

20.00: Chatter live med deltagerne på mit sidste webhold. De er så vidunderlige. det er som en hjertelig, ærlig, åben snak mellem veninder. Vi hjælper hinanden med vægttab, modstand, de indre forhindringer. Det er så vildt. de er så mange. Og de rykker så enormt. Jeg kommer virkelig til at savne dem..

21.00: mediterer og surmuler lidt over at Morten bliver ved med at sidde ved computeren. 

22.30: Går i seng. Sover alene for tiden. Det har jeg virkelig brug for.  Jeg har stjålet Bertrams dundyne. Den er som en blød, varm sky.

Denne morgen: Intet nyt om kusinens fødsel. Lidt nervøs. Jeg tænker på mine fødsler og betragter mine børn. Hvor er det sindssygt, at de er så store, smukke og vidunderlige nu. Jeg vil bare ikke af med dem. Kan de ikke vente lidt med alt det vokseri? Se dem her med gulerodsjuice i mundvigen.

LIGNER MELVIN MICK JAGGER?
Det påstår Christian, som er en af vores flotteste venner. Der er noget med store øjne, gavflab og meget store læber...Nu har jeg sat et billede ind af dem begge to, så kan du selv se, hvad du synes..

Nå, nu til arbejdet.

Knus

Ninka  

Kriss Carr er en af dem.

Har du nogensinde tænkt:

"Jeg synes, det er lidt besværligt at leve sundt".

"Min mand støtter mig ikke."

"Jeg synes, det er hårdt at leve sundt."

"Jeg har ikke tid eller orker ikke rigtig."

Så SE DENNE VIDEO OG BLIV SINDSSYGT MOTIVERET. Den er et must for ALLE med alvorlig sygdom. Vær forberedt på at grine, græde med og blive helt forelsket i dette fine væsen.

Og få lukket munden på dig selv og alle dine undskyldninger samtidig. det handler om FOKUS, og denne kvinde har nu holdt terminal cancer i skak i årevis med: ærlighed, dans, yoga, raw juice, Body SDS og humor.

I indslaget (der er fra Oprah) er en lige så fortryllende læge, der tager på besøg hos denne smukke kvinde, for at lære af hende og roser hende for at trodse konventionel medicin. "If I can learn something from her, I can help others" er hans holdning.

WAUW siger jeg bare. Jeg glæder mig til at høre, om I også bliver inspireret til KUN at beskæftige jer med ting, der GIVER MENING!

God fornøjelse og TAK til Gitte Koldtoft, der gav mig linket. Du har ret, Gitte. man bliver forelsket i hende..

se video her

Dagen i går brugte jeg hele dagen i går på at rense ud i de negative tanker. Jeg brugte den metode, som jeg underviser i på min næste slanke-workshop. Det er verdens mest simple, smukke og effektive måde at rense ud i problemer på. jeg arbejder KUN på mig selv. Og på magisk vis falder børnene til ro, Morten bliver skøn igen. Alt falder på plads. Problemer  og FRED - begge deler starter hos os selv. Billedet er taget i den dejlige aftenstund, der afsluttede min indsats. det blev en FED dag. Drengene og jeg løb en skøn tur i frosten. Bagefter et bad, hygge i sofaen og så legede ungerne hele dagen, imens jeg læste. Morten ventede det meste af dagen på kørelejlighed fra en bil, der var gået i stykker ved Brugsen. UDEN at blive sur.

I dag sidder jeg og skriver på nyhedsbrevet, der skal ud på onsdag. Det er lidt som at skrive en blanding af et personligt, kærligt brev og et kernesundt mini-magasin. Og jeg ELSKER at lave det. Annika, min kreative partner og jeg er i konstant ping-pong for at kreere de fedeste artikler, mest effektive tips og et indblik i både vores hverdag og det kernesunde univers. denne gang har vi ekstra spænding i maven, fordi vi lancerer den splinternye slanke-workshop med mig.

Nyhedsbrevet er gratis, og du kan stadig nå at tilmelde dig på forsiden.

Knus

Ninka

For mig at se er det absolut ikke kedeligt at være sund, og sundhed handler ikke om at være så hippie-agtig eller 70'er-frelst som muligt. At slagte egne kyllinger eller grave salathoveder og squash op i baghaven er skam en fin idé, men en situation der allerede var utopi for mange år siden. I vores nutid er det skam fint at være moderne som alle andre, men prøv at stoppe op engang imellem for at tænke dig om. Det er indersiden af hovedet, som du skal bruge til at indsluse en masse små, gavnlige forandringer, der kan nytte i en ellers stresset hverdag.

Men hvad vil nytte for mig, tænker du sikkert. Jeg har opfundet et begreb, jeg kalder for Den Kritiske Hulemand™, der bygger på at tænke tilbage i tiden for at optimere sin krop. Vi nedstammer som bekendt fra aberne og har rent faktisk ikke forandret os synderligt siden. Vi har ganske vist opfundet en masse teknologi og er længere fremme videnskabeligt set, end vores tipoldeforældre nogensinde ville have troet, men hvis man ser på det genetiske, er det anderledes fat. Vi varierer med under to procent fra chimpansens gener - et faktum, der vidner om, at kroppen eller tarmen ikke bare tilpasser sig, fordi vores hverdag er anderledes.

Det er så her, Den Kritiske Hulemand™ kommer ind i billedet. Konceptet bag handler som sagt ikke om at jage sin egen føde, men at finde de gavnlige forandringer i hverdagen ved at tage ved lære af fortiden. Prøv at være mere kritisk over for de varer, du køber til dagligt i 2010 - fx ved at læse varedeklarationen i supermarkedet eller "afkode" en række af de mest gængse varer, når du er kommet hjem og har ro i sjælen. På en hjemmeside som E-nummerguiden (http://www.toft.dk/e-nummer/) kan du se, hvad de enkelte E-numre består af, og hvad de skaber af allergier. E-numre er jo mange ting, da der kan være tale om alt fra en syre, der findes i naturen til et sødemiddel, der er så gennemkemisk, at det ikke burde kvalificere som menneskeføde. En anden gavnlig ting er at afkode varen for sukkerstoffer. Sukker kom først så småt til i hverdagsbrug i slutningen af 1800-tallet og har som udgangspunkt ikke noget at gøre i hverdagsmad, da der er tale om en fint raffineret spise, der roder i folks blodsukker og ikke blot feder, men tilsyneladende også er brændstof for eventuelle cancerceller. 

Jeg fandt for nylig et tyggegummi med fem forskellige sødemidler og i alt mere end ti E-numre (!) i og der findes sukker i alt fra pålæg til øl og vitaminpiller - så det er ikke blot sodavand, vi her taler om. Virkeligheden er mere kompliceret end som så. Jeg er ikke så hellig, at jeg aldrig nogensinde indtager sukker, men indtaget er i den grad holdt på et minimum, så det kun er til udvalgte fester eller højtider, at jeg indtager noget i den genre.

Du kan læse mere om hulemandsbegrebet i min bog , hvor der bl.a. er en overordnet indføring i, hvorfor det står så slemt til med helbredet i den vestlige verden, og hvad den enkelte kan spise for at vende skuden.  Ideen er her blot at give et hurtigt overblik og levere et øjebliksbillede af vores forbrugersamfund. Og husk så i øvrigt at - bøf kan være godt for dig, mens retten er gift for din sidemand. Vi mennesker er som oftest forskellige, når det kommer til kost, selvom medierne elsker at forenkle tingene!

Du kan læse flere nyheder fra Sørens sundhedsunivers på:

www.olmaven.dk

Jeg var forberedt for julen, altså rent madmæssigt set. Havde lavet kernesunde pebernødder og julekonfekt og havde lavet en aftale med mig selv om at leve efter 80-20 princippet. Det gik fint, om end det måske blev 75-25… Men oj hvor er det svært at ”komme tilbage” igen. Sukkeret (det raffinerede) har virkelig godt fat i mig, når jeg får det. Det er godt at jeg FORSTÅR hvad det gør ved mig og min hjerne. At det er rent fysiologisk. Ren biokemi.

Men det er lidt skræmmende hvor meget det faktisk påvirker mig. Ikke kun kropsligt med hovedpine og oppustethed. Men også følelsesmæssigt. Julen har, selvom den har været hyggelig den meste af tiden, også rummet følelser af frygt, tvivl, afmagt og ”alt-kan-være-lige-meget”. Altid dagene efter at jeg spist sukker… Det er nemlig EKSTRA tydeligt, nu hvor jeg ikke har spist sukker i en stykke tid, og så spiser det. Jeg har jo været sukkerfri (i længere og kortere perioder) i en del år nu, men jeg tænker tilbage på alle de år, hvor jeg enlig ikke FORSTOD hvorfor jeg havde det lidt skidt, følte at det kunne være lige meget eller at der må være noget mere her i livet… Og jeg tænker på alle dem der har det på samme måde. Fordi jeg ved at vi er flere. Personer som på grund af sukkeret oplever Dr. Jekyll og Mr. Hyde skift i deres humør, eller forstår hvorfor de helt pludseligt føler sig så deprimerede efter at lige har været i super godt humør. Eller som VED lige nøjagtigt hvor chokoladeæsken ligger i skabet, eller som ikke forstår hvordan æsken helt pludseligt kan være helt tom… ”Jeg tog jo kun nogle stykker….”.

Jeg ved hvordan det er.

For mig er det en BEFRIELSE at vide at det er biokemi, der er årsagen. Og kun biokemi. Og jeg ved hvor fedt det er at leve uden sukkeret og virkelig føle de følelser som er ”MIG”, og ikke ”kunstige” følelser skabt via et stof og biokemiske forbindelser i hjernen.

Jeg ønsker derfor at 2010 skal være det år, hvor jeg kan være med til at få flere mennesker til at få samme viden og indsigt, og til at få værktøjerne til at leve sit bedste liv. Det er mit nytårsønske. Og jeg skal gøre alt jeg kan, for at få det til at blive til virkelighed. Fordi jeg ved også at det ikke er nok at ønske. Der skal også ACTION på, hvis det skal blive til noget.

Kærlige nytårshilsener

Annika

Og sikke en fest, og sikke et show, og festen gik videre indtil at jeg fik sandheden af vide. Jeg var blevet  så kernesur hele tiden, og at der ikke var meget sjov tilbage i mig efter min ”omvendelse”.

Hmm, ”nåh” og godt nytår til dig også,  tænkte jeg, og blev forholdsvis fornærmet over at få den kastet i hovedet på en ellers festlig aften.

Her er par dage senere så har jeg tænkt over det og er kommet frem til, at udover at han har humor, så har han måske også lidt ret :o)

Men ved i hvad, jeg kan godt stå model til at blive kaldt kernesur  hvis det er definationen på at jeg vælger at stille krav til mit liv og min lykke, og ikke lade mig spise af med mellem tilfredsstillende løsninger… OG ja jeg er måske blevet meget bevidst om hvad jeg vil have, men det er ikke en fejl at blive det, men derimod ikke altid have været det.

Vil I vide noget andet? 

Det var første gang i 5 år at jeg har holdt nytårsaften uden at ryge en eneste cigaret! Det er stort for mig.

Et nyt år er kommet og jeg har store forventninger til det… Jeg har sagt mine ønsker for dette år inden kl slog 12.00 og jeg har mange gode ting på programmet i år.

Jeg skal nok dele dem med Jer på et tidspunkt, så I kan holde mig op på dem.  Det bliver jeg nødt til, jeg har dem på video !

Glem ikke at melde jer på Rådhuspladsen den 22. januar til indsamling og uddeling til de hjemløse.

Vi ses i det nye år. 

2010. Here we go!

Vi vil gerne ønske jer alle sammen et fantastisk nytår. Vi håber, det bliver sundt, nærende, nærværende, naturligt, kærligt og smukt for dig og dine.

Vi fejrer nytår helt alene - bare os 4. Det er fantastisk, for så kan vi bare gøre alt det, vi har lyst til uden at skulle tage hensyn til alle de festkonventioner, der er på årets sidste dag!

Vi startede dagen med en skøn familie-løbetur i Teglstrup Hegn ved Helsingør. Vi kører nogle gange til nye skove for at prøve og se noget nyt - det er virkelig fedt. Også for drengene, der elsker at se og opleve nye steder!

Vi startede med let opvarmning og så løb vi en lille stafet på en lille rundstrækning, hvor vi hele tiden kunne se hinanden. Det var Melvin og jeg "mod" Ninka og Bertram, men det var egentlig ikke en konkurrence - bare en hyggelig leg. Det gode ved at lege træning er, at ingen af os opdager, at vi faktisk får trænet ret god intervaltræning på 5 gange 400 meter. Alle kan løbe i det tempo, de har lyst til - så det gør ikke noget, at vi spænder fra 7 til 39 år og er i ret forskellig form. Vi nyder bare at løbe sammen.
I kan i øvrigt se løbeturen her - det er mig, der har GPS-uret på - så det er ikke Melvins små ben, der fyrer den af i det temp0:-D

Nu skal drengene og jeg ud at fyre lidt knaldperler af - efter at vi har læst en sikkerhedsbrochure om fyrværkeri:-) Når vi skal fyre den store diamantpakke af i aften, skal vi selvfølgelig alle sammen have flotte sikkerhedsbriller på - og overholde alle regler!

Vi skal have en superlækker glutenfri lasagne - og det bliver med spaghettirør, fordi Egefeld ikke havde glutenfrie lasagne-plader, men det er vel ligemeget, når man hverken er Garfield eller italiener.

Vi håber, I alle får en fortryllende aften!

GODT NYTÅR fra Morten, Ninka, Bertram og Melvin

Det er selvfølgelig en familiefilm, hvor Buller i bedste Gummi Tarzan-stil får overnaturlige kræfter, der gør det meget sjovere for både ham, lillebror og mor. For moren og lillebroren har det rigtig hårdt, når Buller "bare" er autist.

Men til sidst finder de selvfølgelig ud af, at de elsker ham, som han er - og det er en historie, vi virkelig kan nikke genkendende til herhjemme.

Jeg tror faktisk aldrig, jeg har grædt i en biograf - og jeg er ellers ret sentimental. Men der er bare så meget afmagt i drengekroppen, når Buller siger: Jeg kan bare ikke forstå det inde i mit hovede. Eller når moren prøver og prøver at hjælpe den søn, der er opgivet af den læge, han går i behandling hos. Eller når lillebroren ønsker, at han bare kunne have en almindelig storebror. Bare en helt almindelig storebror.
Jeg ved ikke, om alle almindelige familier vil kunne forstå, hvor stort og brændende det ønske kan være. Men det gør jeg. For vi har det i vores familie. Og vi har haft det meget mere dengang Bertram virkelig var autist. I dag er han faktisk SuperBror, og det er Melvin også. Jeg ville ønske, at jeg også dengang kunne have set ham som SuperBror og ikke bare som et irritationsmoment, der gjorde mig træt og ked af det.

Filmen rummede masser af håb - ligesom vores egen historie. Så nu vil jeg ønske jer alle et godt nytår med MASSER af håb og kærlighed!

/M

Vi valgte at prioritere en tæt familie-jul. Og vi mødte forståelse fra dem, som ellers skulle have haft os på besøg i juledagene og som vi også aflyste gave-aftalerne med, så vi kunne få tid og råd til en ferie – skønt! 

På hjemturen kom jeg til at tænke på noget: 

Mine tanker blev ved med at vende tilbage til en påstand, som jeg gang på gang møder: At det er forkert at være fanatisk!

At det er usundt at nægte sig selv bestemte ting (f.eks. bestemte fødevare) 100 % (eller måske 98%)!

At det er sundeste er at leve efter devisen ”alt med måde”!

At det er uhøfligt, hvis man ikke siger ja tak, når man bliver budt en kage. 

Jeg møder den holdning i artikler skrevet af såkaldte ernæringseksperter og i indslag i Nyhederne på TV i juledagene og i diskussioner med venner og kolleger.

For en del mennesker er det direkte et mål, ikke at blive fanatisk! At være fanatisk er meget negativt! 

Og det er da egentlig nemt, at være enig i det. Det lyder jo meget rigtigt. Men det passer bare alligevel ikke ind i mit verdensbillede. 

For når jeg vælger at leve uden noget bestemt f.eks. sukker, mælk og gluten. Så er det jo ikke først og fremmest et fravalg, men det er et tilvalg. Eller det passer jo ikke – det er et fravalg - af ondt i maven, prutter, udflåd, evig snotnæse, evig træthed mm.  Det vil sige, at det er et tilvalg af velvære.

Og ja, gu´ er det da besværligt til tider. Men gevinsterne er bare større end besværlighederne.

Ja, mine børn synes også ind imellem at det er trælst, at de ikke kan spise burgere og pizza. Og det kan da godt være, at det er synd for dem. Men det er bare mere synd, at de skal have ondt i maven i 9 ud af 10 dage (som det var før i tiden). Og så bager vi pizza og burgere herhjemme efter egne opskrifter. 

Så min konklusion er, at det er helt fint at være fanatisk på egne (og ens børns vegne, så længe de er under mine vinger). Men selvfølgelig skal man ikke være fanatisk på andres vegne. De må spise, drikke og leve helt som de vil. 

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt NYTÅR!!

Og jeg glæder mig til 2010, hvor jeg allerede er tilmeldt 2 spændende kurser i januar om ernæring for gravide, babyer og børn. Med top kvalificerede undervisere.

Så jeg kan give alle medlemmer af klubben vejledning og svare endnu bedre på de super spændende spørgsmål, der allerede nu bliver stillet på debat-siderne.

Her er drengene med vores favoritspil: "Bet your brain."

Du kan stadig nå at sætte de projekter og livsmål, du vil have succes med i 2010 i søen på min forrige blog.

Det skal gøres i december.

Jeg er ved at lade op til en januar med superfood, udrensning, raw food og total genopbygning efter jul.

Og jeg glæder mig. jeg har nydt julen. Vi har fået både kernesund og almindelig konfekt, kernesund sauce, and, rislamande (vi har brugt øko-kogebogen og "kernesund julemad"). Og så har vi fået rødvin og øl i julen. Og min krop kan godt håndtere det. men hold kæft, hvor er jeg blevet grim på en uge. Jeg skal nok vise billeder af det, inden vi går i gang med den sunde januar-måned.. stay tuned.

Der er nogle, der stiller mig konkrete spørgsmål til deres sygdom her på bloggen. det er jeg slet ikke i stand til at svare på. det eneste, jeg kan sige er, at det ikke er småting, jeg har hørt læger kalde "normalt". Og at jeg har set mennesker ændre deres liv RADIKALT med kostomlægning og kosttilskud samt dråber. Det bedste råd, jeg kan give er: LYT TIL JERES MAVEFORNEMMELSE!

Og følg kun den behandler, hvis svar harmonerer med din mavefornemmelse. Og her kommer dumper mange læger i min verden ved at kalde noget "normalt", som absolut ikke føles sådan. Så har du det godt? masser af energi, god fordøjelse, stabil vægt? Ellers er der intet normalt ved det...

Og så et kærligt klap til alle mine medsøstre. På min forrige blog  skrev en kvinde om den livmoderkræft, hun fik konstateret i november. Jeg var meget tæt på den diagnose for nogle måneder siden, som i ved. Men nåede i sidste øjeblik at få fjernet meget usunde celler fra min livmoderhals. 

ALLE mine veninder (undtagen 1) har enten som jeg fået keglesnit eller haft livmoderhalskræft. Der er tale om en epidemi forårsaget af HPV virus.

Det eneste sikre er at få foretaget smear hvert eneste år (mine forandringer kom på 1 år). Lad VÆRE med at springe det over af angst for resultatet.

Stress, dårlig mad og et liv, der slet ikke svarer til dine lyster og drømme svækker det immunforsvar, der skal tage sig af virus og infektioner i hele din krop. så der er meget, du kan gøre for at forebygge...

Lad mig slutte af med at opfordre til KÆRLIGHED og TAKNEMMELIGHED over alt det, livet har lært os i 2009. For mit vedkommende:

At mine børn er sunde og stærke

At jeg er det samme

At jeg ikke arbejder mere, end jeg har lyst til

At Bertram ikke er autist mere på grund af den kernesunde livsstil

At jeg nu kan løbe en tur på 1 time med mine to børn og min mand, fordi jeg har lagt et stort stykke arbejde i at inspirerere dem til at elske at træne ude i naturen.

At vi som en lille familie har ændret madvaner, liv og værdier i familier over hele norden, fået sundhedsstyrelsen i tale og er kommet på alles læber.

At vi har gjort sundhed mainstream.

At jeg har en dejlig base at give mine børn tryghed i og frihed til at rejse med dem.

At jeg lever af min passion.

At mine børn er vidunderlige og klarer sig fint i skolen.

At sukker, fjernsyn  og junkfood ikke er en del af mit familieliv mere.

At min mor var med mig på hooponopono-seminar og er klar til at sparke røv i sit liv i en alder af 60 år!

At jeg kun føler kærlighed og taknemmelighed, når jeg tænker på min mor og far.

Og at jeg har dem begge to endnu.

At Morten har fundet sin passion i "Mindful Running".

At jeg er i kontakt med kernesunde danskere hver eneste dag.

Hav et forrygende nytår.

SKÅL!

Ninka 

Inspirationskilde: Bertram.

Tak, Bertram.

Hvis du vil have et godt fif til hvordan du får din søn eller datter til at spise en masse rå grønkål, samtidig som de synes at det er sejt, så tjek ud klubben i januar.

Ja, det lyder måske som reklame, men jeg synes det er en skam hvis indholdet i klubben går jer ubemærket forbi. Jeg siger det, fordi det gik også mig forbi, før jeg begyndte at arbejde med Ninka og Morten!

Jeg ANEDE ikke at der fandtes en mulighed hvor jeg kunne få sunde ugemadplaner og indkøbslister. Bare sådan der.

Ugemadplanerne og indkøbslisterne ALENE gør det vært for mig at betala de 89 kroner hver måned (og så får jeg jo en masse andet spændende ”oveni”). Jeg tror faktisk at vi sparer MINDST det dobbelte hver måned (det rækker ikke til – vi sparer helt sikkert en masse mere), på at vi fx er helt fokuseret om hvad det er vi skal købe ind.  Det sparer også os for en masse tid. Og jeg ved at vi får god, nærende, kernesund mad hver dag.

Så mit råd er – tjek klubben ud. Den er værd hver eneste krone.

Kærlige hilsener

Annika

Nogle af de væsentlige hændelser i mit/vores liv siden sidst skal dog lige nævnes her, da de har stor betydning for, hvordan jeg og børnene idag lever vores udgave af den kernesunde livsstil.

I den første halvdel af året gik jeg på Ninka og Ninas skønne og inspirerende live-kursus og blev meget klogere på min kost, livsstil og mig selv. I sommers valgte min mand og jeg at blive separeret, og siden har vi forsøgt at arbejde med vores forhold uden at bo sammen. Også dette har gjort mig klogere på en masse ting, og endnu er vores situation ikke helt afklaret. Endelig har denne store forandring i vores families liv været stærkt medvirkende til at udfordre mit behov for og især min mulighed for at kontrollere bla. børnenes kost, hvilket har været sundt for mig - og ganske givet også for børnene. 

Tilbage til julen ! Sidste år holdt vi en næsten 100 % kernesund jul, hvilket var meget spændende og en stor nydelse for mig. Ungerne led ingen nød, og i juledagene fik de også mulighed for at smage familiens guf samt den alm. julemad - suppleret med kernesunde retter.

I år falder nogle af tingene derfor meget naturligt at fortsætte, og samtidig har det været nemmere for mig at mixe det knap så sunde med det mere sunde i år. Jeg er sikker på, at dette skyldes, at jeg sidste år selv var meget fokuseret på kernesundheden. For mig var det nødvendigt at gå 100 % ind i det nye i starten for senere at kunne 'slække' lidt på dette - måske fordi jeg det meste af mit liv har været en total sukker-junkie...

Pga. de nye tv-signaler er vi så heldige at have fået en 'sort skærm', og jeg har valgt ikke at gøre noget ved dette. Selv ser jeg nemlig ikke længere tv, selvom jeg næsten dagligt ser mine selvvalgte film og især krimi-serier. Ungerne ser også forskellige film, men siden den velsignede sorte skærm slog til har de set væsentlig mindre fjernsyn, selvom vi i det sidste års tid udelukkende har kunnet se DR1.

Jeg overvejede det med julekalenderne meget, og faktisk har jeg købt begge kalendere - især da man dermed støtter et godt formål. Men jeg ville stadig ikke anskaffe mig en boks, så vi kunne se tv, og i stedet købte jeg i november Jesus & Josefine på dvd. Børnene har så hver dag set ét afsnit - samt evt. nogle af de foregående afsnit efterhånden som dagene er gået - når det har passet dem/os, og de har på intet tidspunkt brokket sig over disse betingelser. Pagten har de kun set nogle få gange i weekenderne - hos deres far eller på besøg hos min familie, og der har ikke været sure miner over at undvære den de øvrige dage.

Dette har betydet, at vi ikke har behøvet at ændre sengetiderne, hvilket ellers har generet mig de tidligere år.

Noget, min ældste søn Jasper ofte har brokket sig over de tidligere år, var, at han ikke måtte få en chokolade-julekalender. Disse har altid været mig imod. Jeg har via mit arbejde som psykolog ofte hørt fra lærere og pædagoger, at de i december tydeligt kunne mærke børnenes ofte talrige chokolade-julekalenderes negative indflydelse på deres aktivitetsniveau og koncentrationsevne.

I år besluttede jeg mig dog for at give mine børn ét stykke GOD chokolade i deres julesok hver dag. De får adventsgaver af jule-nissen, og på denne måde får moren så også mulighed for at være lidt 'nisset' hver dag. ;-) De fleste dage har de fået en øko-chokomariehøne, og enkelte dage har de så fået nogle choko-pastiller eller en mini-plade chokolade - alt sammen økologisk. De sætter stor pris på denne nye tradition, og det er dels så lidt og dels i en god kvalitet, så det har jeg det fint med.

Indtil videre har vi bagt kernesunde pebernødder og æbleskiver fra den kernesunde julekogebog, og de er begge meget populære hos både mig og børnene. Ifølge Jasper er æbleskiverne de bedste i verden ! Og jeg kan normalt ikke lide hverken pebernødder eller æbleskiver, men disse her er bare lækre ! Jeg har også lavet lidt guf med sukkerfri chokolade, men det faldt ikke i børnenes smag, fordi der bla. var ristede pinjekerner i. I den kommende weekend skal vi lave marcipan iflg. julekogebogen, og jeg ved fra sidste år, at dette er populært. Igen må jeg sige, at jeg ellers ikke kan lide marcipan, men denne her er bare god. 

Ved de lejligheder, hvor ungerne har skullet jule den i skole/SFO/børnehave, har de fået det, der er blevet serveret. Mine børn har ikke umiddelbart særlige vanskeligheder, der nødvendigvis skal tages hensyn til, og dels spiser vi generelt sundt, og dels er jeg blevet klogere på, hvad de skal have af forskellige tilskud, så de er dækket rimeligt godt ind i det daglige. De to små nåede ikke at få ret meget usundt, før vi startede på den kernesunde kost, så det var især Jasper, som indimellem oplevede omlægningen som 'et tab'. Derfor er det også interessant, at han idag selv siger, at hans smag har ændret sig, så han ikke har lyst til så meget af det usunde ad gangen, og nogle ting bryder han sig slet ikke om mere. Fx. vælger han idag helst mørk chokolade, hvor han tidligere foretrak det lyse - ligesom sin mor... ;-)

Da vi ikke skal holde jul hjemme i år, bliver der ikke meget kernesundt over denne, og det er også helt i orden. Jeg tager nok lidt af vores juice og kakao samt sundt guf med, så der er mulighed for at veksle lidt imellem dette og det mindre sunde. Som sagt ved jeg nu, at børnene generelt lever sundt, og at de det meste af tiden i december får noget godt og sundt guf, så de kan godt klare nogle dage på en knap så sund kost. Igen skal det understreges, at ingen af dem har særlige vanskeligheder, der gør, at de påvirkes drastisk af disse ændringer i deres daglige kost.

Dette var lidt om vores jul i år. Det vil være sjovt at høre om, hvordan nogle af I andre har valgt at gøre tingene ift. jeres børn tidligere og i år. Under alle omstændigheder ønskes I alle en meget glædelig jul og et lykkebringende nytår ! :-)))

Knus

Tina

Ifølge astrologien skal alle projekter, som skal have succes i det nye år annonceres i december. Så here we go:

Tusind tak for 2009. 

I 2010 vil jeg:

Kun arbejde onsdag, torsdag og fredag. Mandag og fredag vil jeg lade op, massere mine børn, elske mig selv, løbe, læse og tænke kreative tanker.

Holde verdens mest transformerende slanke-workshop for fulde huse.

Investere i et transformationsforløb hos Niia Jemima Bloch.

Bo to måneder på Hawaii og i californien med min familie.

Lære kvinder at danse sig lækre og kernesunde med bootyshaking.

Have en personlig assistent.

Gøre Kernesund Familie internationalt.

Holde en workshop i Norge.

Lave en lille, eksklusiv coaching-gruppe for 8 - 10 kvinder, der gennemgår en total-transformation og oplever personligt gennembrud kropsligt, kærlighedsmæssigt, personligt og karrieremæssigt med mig som personlig coach-mentor i 1/2 år. Og de skal også coaches af alle mine mentorer.

Indrette i et musikrum til Bertram, så han kan dyrke sit helt utrolige talent.

Cleane og dyrke ansvarlighed hver dag (som jeg har gjort i 1/2 år nu) med den hawaianske metode www.hooponopono.org

Være alene med min kæreste, Morten 3 gange om måneden.

Løbe en 5 Kilometer på under 23

Få så stort et overskud, at jeg kan hjælpe alle dem, der trænger økonomisk.

Hvad skal du i 2010. Skriv det her, hvis du vil have succes med det i det nye år. Så er det ude i universet.

Knus

Ninka

Jeg har længe (alt for længe) arbejdet på mit eget løbe-koncept, der egentlig blev fostret for 19 år siden. Konceptet hedder Mindful Running, og det handler om at elske sin løbetræning. Jeg er i gang med en e-bog, der næsten er klar, og så er jeg ved at planlægge en workshop, hvor du (hvis du vil) kan få redskaberne, der gør det muligt for dig at gøre løbetræningen til en kærlighedserklæring til kroppen i stedet for det modsatte!

Jeg er allerede i gang med den individuelle træning af en lille håndfuld løbere, som jeg har testet mine tanker på.
Og nu giver jeg dig muligheden for at få mig som personlig løbetræner. Jeg kommer ikke til at være personlig træner for særlig mange, så hvis du kan mærke, at det er vigtigt for dig, at du bliver holdt i hånden, mens du træner (næsten i bogstaveligste forstand), ja, så har du nu chancen for at starte et forløb.

Det eneste, du skal gøre, er at sende mig en mail på mortenkernesundfamilie.dk - så vil jeg straks sende en række spørgsmål retur, så vi sammen kan finde ud af, hvordan du når dine mål i 2010. For mig er det ikke vigtigt, hvad det er for et mål, du har. For mig er det processen, der er vigtig. Så ligegyldig om det handler om vægttab, løbeglæde, bedre tider eller længere distancer skal du ikke holde dig tilbage.

Du kan også allerede nu begynde at glæde dig til slutningen af april, hvor jeg sammen med Oscar Umahro Cadogan inviterer til en fantastisk træningsuge på La Santa Sport. Her får du alle redskaberne til Mindful Running - og oveni giver Umahro dig et fantastisk indblik i, hvordan du får det optimale ud af den mad, du spiser. Efter denne uge vil du være 100 procent klar til at nå alle dine mål, fordi vi kommer omkring alle aspekter af træning. Du kan læse mere om ugen på Club La Santa her.

Jeg er simpelthen så lykkelig over, at jeg endelig, endelig er ved at være klar med mit eget koncept, der på rigtig mange måder er et godt alternativ til de mange træningskoncepter, der er på markedet. Jeg har selv været eliteløber, og derfor ved jeg, at træning ikke nødvendigvis handler om at presse kroppen - faktisk ved jeg, at kroppen er meget bedre til at performe, hvis den får fred, ro og kærlighed. Så det vil jeg gerne lære dig i det nye år.

Hav en smuk dag derude...

/M

Jeg tænkte, at i måske ville høre, hvad vi gør, når december byder på udfordringer, som ellers er forbeholdt fødselsdage og højtider. HVER DAG.

På klippe-klistre-dagen lavede jeg pandekager af æg og banan banket sammen og stegt som pandekager med marmelade fra fiordifrutta (uden sukker) til. Og så lavede jeg ristede øko-wienerpølser deun gluten og mælk. Med lidt ketchup til. En pose med nødder og grønt. og så afsted. På billedet kan I se Bertram spise i begejstring. Protein-Melvin foretrak pølserne og grøntsagerne. Og han har ikke noget problem med, at der står poser med morgenbrød og juice med sukker hos kammeraterne.

I dag har Bertram hjemmebagte glutenfri boller med på hyggeturen og et stykke raw chokolade i stedet for pebernødder (vi bager først efter den kernesunde julekogebog i næste uge).

Så er den skid slået.

Det er ikke sådan, at ungerne slet ikke får noget af det, de andre spiser i julen. I weekenden var han besøg hos sin nye ven, Villads. Og hans mor og far kan noget med kvalitet, hygge og lækker mad. Så der fik han farmandens hjemmelavede pizza og is til dessert. Og vi fik at vide, at han inden han spiste isen lige sad lidt og forberedte sig på den kommende nydelse, imens han sagde: "Det her, det bliver godt."

Og sådan er jeg tilfreds med, at det er.

At de usunde ting er kvalitets-chokolade, kvalitets-is, hjemmelavet pizza EN GANG IMELLEM. Og når vi spiser det, skal jeg love for, at det bliver værdsat og nydt. Noget helt andet, end dengang, hvor vi kværnede det hver dag.

Der er surprise julegave i klubben i den anledning. Det er en video-opskrift på RAW chokolade fra Rå Reif, som er et super lækkert, sundt alternativ til Chokoladepålægschokoladekalenderen.

MMMMMMMM.

Ninka

OK, nu generaliserer jeg, men der er bare MANGE (af vores) juletraditioner hvor sukker ”hører til”, eller er en (stor) del af hyggen.

Æbleskiver når vi har været til juletræstændning, æg og sild (marineret med sukker) til julefrokosten, gløgg og brune kager (naturligvis), pebernødder og julekonfekt (til den store guldmedalje), chokolade i lange baner (vi får altid én kasse med chokolade fra nogen i familien), ”lussebullar” (svenske lucia-boller), julesmåkager (vi er allerede blevet forsynet med 3 kasser) og ikke at glemme… chokoladekalendere (hvis man nu kan kalde indholdet for chokolade??)... Jeg kan blive ved…

Vi var i mit hjemland i weekenden, og ved hvert sted vi besøgte, blev vi budt på noget med sukker i. Og når man (som jeg) så ikke spiser sukker, eller har valgt at ikke spise det i 3 måneder, for at fornemme hvad det gør ved min krop (har prøvet det før, og prøver det derfor GERNE igen), stiller det krav til… PLANLÆGNING. Heldigvis var jeg godt forberedt. Jeg havde en stor pose nødder og en flaske med smoothie i håndtasken, og der var både clementiner og tørrede figner jeg kunne bede om at få, i stedet for det mere ”raffinerede”. Det lidt mere ”alternative” jeg medbragte, men som jeg var meget glad for at jeg havde med, var en pose med grillede kyllingelår… (der er ikke noget som protein til at fjerne sukkertrangen…).  Ok, kyllingelårene medbragte jeg kun de steder, hvor jeg føler mig meget ”hjemme”… (og jeg spiste dem FØR kaffen… ikke til….).

Men det slog mig virkelig, i bilen, på vej fra et sted til et andet, hvor meget vores juletraditioner enlig DREJER SIG OMKRING det søde. Og nu er der sikkert rigtigt mange der brokker sig, og siger: ”ja, men julen er jo så meget mere!” og jo, det er den jo naturligvis. Men prøv at fjerne æbleskiverne og gløggen, brunekagerne og julekonfekten, risengrøden og kirsebærssaucen… og så se hvad der bliver tilbage…

Nu er det jo heldigvis så at jeg ikke behøver fjerne hverken, risengrøden, julekonfekten, æbleskiverne eller gløggen. Sidste år købte jeg nemlig Kernesund Julemad opskrifterne. Jeg må ærligt indrømme at det først er nu jeg har prøvet at bruge nogle af dem, men jeg kan sige direkte at det ikke er det sidste år!

I år er det allerede blevet til æbleskiver, pebernødder og risengrød (på billedet bager min søn og jeg pebernødder, UDEN sukker). Så jeg VED, at med lidt planlægning, så kommer jeg at have en LIGE så hyggelig jul i år, som jeg havde sidste år. Og det med en masse søde sager, der i år er sødet med det der er BÅDE sødt OG godt for mig. Og jeg kommer at slippe for oppustet mave og træthed efter maden, samt de ekstra 2-3 kilo på vægten lige efter nytår. YES!

Til næste år bliver chokoladekalenderen (til min søn) erstattet med noget andet. Hvis der er nogen der har nogle gode idéer til alternativ, må I gerne dele med jer! :-)

GOD og SØD JUL til jer alle!!!

Kærlige julehilsener
Annika

Det var altså med let rystende hænder at jeg kastede mig ud i at bryde traditioner og prøve nye opskrifter. Og det gik alt i alt meget godt. (Vi holdt jul hos ude sidste år, og det var lidt en balance ikke at træde nogen over traditionerne.)   I år glæder jeg mig endnu mere, for nu er jeg så velbevandret i det Kernesunde univers, at jeg har ro til at prøve en masse nye ting, og erfaring med de klasisske retter, som skal være lige i øjet.   I år har jeg æren af at lægge lejlighed til vores jul, og med besøg fra Danmark og Norge, kan det kun blive hyggeligt..  

Jeg synes at det er noget særligt at holde jul selv i år, det markerer endnu engang at jeg er ved at blive rigtig voksen. (Hvordan man end er det?  :o)   Der skal laves sundt juleguf, og lidt i tråd med en af læsernes forslag, så synes jeg at vi skal prøve at samle vores yndlings opskrifter.  

Derfor, post løs på siden venner.  

Det her er hvad jeg har tænkt mig indtil videre:  
Appelsinbåde i chockolade (så den på Ninkas blog, den er en klassiker!)   Dadelkugler i alle variationer.  
Æblemost lavet af friske æbler, kanel, kardemumme der blendes og smages til efter behov.  
Hjemmelavet knækbrød med appelsin og mandarin marmelade....
OG resten kommer jeg tilbage med, for dem har jeg ikke på plads endnu.  

Noget endnu vigtigere venner!:
Husk at de hjemløse går og står, en frygtelig kold tid i møde, så det I ikke har brug for før eller efter julen, kan med fordel gives til dem der har behov for det.   Den 22 Januar går vi igen i gaderne og deler ud til de hjemløse, vi mødes på Rådhuspladsen kl 12.00 og går i samlet flok.  

Så har i tøj, vanter, soveposer, lommelærker, hundeskåle, konserves eller andet der kunne give en hjemløs et smil på læben, så kom og vær med til at ændre folks liv, og bevis at næstekærlighed ikke er gået i glemmebogen.  

Knus og kærlighed til alle.

lidt ala:

"Gider du godt lade være med at skrive og tale om din fordums så appelsinhudsplagede røv og byldebefængte krop, samvittighed og tarmflora? Samt lade være med at skrive om jeres rødvinspimperi, tv-og pizza og sukker-junkeri. Jeg føler, at du dermed kritiserer mit liv, når du gør det."

Andre skriver til mig, at de ikke kan holde ud at høre om al den tid, motion, nydelse, kærlighed og økonomiske frihed, min forvandling har givet mig. Udover en sund krop. De synes, det er et glansbillede. Og de holder det ikke ud.

Nogen hader, når jeg skriver om de mindre pæne sider af mit liv. Kriser i parforhold, knuder i brystet, afføring. Kan du ikke lade være med at være så direkte, siger de.

Pointen?

Den eneste sikre vej til at give mig selv mere knald i låget, end jeg i forvejen har, er at forsøge at gøre alle tilfreds. Prøv selv at få ovenstående kabale til at gå op.

Så jeg må bare være mig.

Med alt, hvad der er i den pakke.

Hvad ville der ske, hvis du gjorde det samme?

Nogen synes, det er forfærdeligt synd, at dine børn ikke ser julekalender, men får en historie læst højt i sofaen i stedet for.

Andre synes, at det er fantastisk, at du tænker UD AF BOXEN og tør stikke ud.

Nogen synes, det er synd, at dine børn får sund guf, imens andre får pebernødder. andre vil beundre dig for det.

Det er lige til at blive både skeløjet af at navigere efter.

Så hvad med at navigere efter, hvad der gør DIG glad?

Hvad med at følge DIN mavefornemmelse og leve efter DINE værdier.

Her er i hvert fald min morgen. Med bertram og Melvin i sofaen en helt almindelig torsdag. Den har tid til, at børn kan træne, dase i sofaen ved brændeovnen, tusse lidt rundt og lege. der er tid til at nusse og høre et stykke musik.

Det er noget, der giver mig varme i hjertet og ro i kroppen.

Knus

Ninka

Det er på plads med en indrømmelse. det er stadig ikke blevet til hverken pap-tv-eller chokoladekalender herhjemme.

Har heller ikke fået juleøl endnu.

I starten, da vi besluttede at lave livsstilen om, var jeg betænkelig.

Var det synd for børnene, at de ikke fik juleslik i skole, frit og til julefester?

Var det synd for dem, at vi ikke har TV og derfor ingen julekalender at følge med i og tale med om i børnehave og skole?

Var det synd, at alle de andre børn fik chokoladekalender om morgenen?

Og svaret er: Nogen gange er det synd.

Som forleden, hvor der blev budt på pebernødder og julekager til teaterafslutning, og vores børn ikke fik noget, fordi vi ikke var forberedte og derfor ikke havde vores eget med.

Og nogen gange er det lige til at blive pavestolt over vores valg.

Som foreksempel, når jeg læser at danskerne slår rekord i juledruk, og jeg husker mine forældres rødvinsbranderter og halvfulde voksne til min barndoms julearrangementer.

Eller når jeg læser, at børns kroppe stresser i december på grund af moderne jul med chokoladekalender om morgenen og sene sengetider på grund af TV-julekalendere. Så tænker jeg: jeg er glad for mit valg.

Ligesom jeg er glad for, at mine børn nu er så øvede i kernesundhed, at de hverken har nævnt kalender, tv, chokolade eller alt det andet, som jeg før gruede for, at de ville efterspørge.

Du kan læse om de stressede børn her.

Jeg er GLAD for, at temaet i klubben i december er nærvær, massage, stilhed og kærlighed som familie-julegave.

Jeg gør det, fordi min træning er essentiel for mig. Jeg vælger den til hver dag for at vælge mig selv.

Jeg kysser drengene godnat og ved, at Ninka sender dem i seng med masser af kærlighed og en god historie. Det lyder da meget simpelt, ikke.

Jo, men det er det bare ikke for mig. Jeg har, stort set hele mit liv, fokuseret på at hjælpe andre, før jeg gav mig selv det, jeg gerne ville have. Derfor kan jeg nogle gange mærke en lille knivspids dårlig samvittighed, når jeg kører afsted, fordi jeg overlader aftenritualerne til Ninka.

Men i dag ved jeg, at jeg i virkeligheden ikke kan være særlig meget for min dejlige familie, hvis jeg ikke husker at passe på mig selv. Og det indebærer træning. Så jeg fokuserer på glæden ved at tage afsted. Ved alt det gode, jeg opnår. På det skønne i saunaturen bagefter. På P1-programmet jeg skal høre, når jeg kører hjem i bilen.

I lang tid troede jeg, at det var et tegn på manglende forståelse og kærlighed, hvis jeg bare forlod families-skuden midt i et-eller-andet. Men sagen er jo den, at en familie altid er midt i et-eller-andet. Derfor må man nødvendigvis vælge sig selv til, hvis man gerne vil have tid og rum til at gøre de ting, der føles rigtige og vigtige.

Og nu afsted - med et kæmpe smil på læben!

God aften til alle!

/M

Ellers er det AMAZING. Med alle de juices, grøntsagsshakes, salater, spirer og superfoods.

Min fordøjelse er SÅ fin. Mit energiniveau helt ekstremt. Og jeg RENSER gammelt affald ud med store bylder og bumser, fuldstændig som aller første gang, jeg var på detox.

I dag kom der helt tilfældigt superfoods (rå kakaobønner, hampepulver og granatæblepulver ind ad døren fra shoppen, som jeg skulle teste. Og jeg er begejstret. Jeg hamrede det i min frokost smoothie.

Billedet er fra min væg. Det forestiller min yndlingsgave (designletters) med mit yndlingsmantra "I LOVE YOU, som jeg fik af Christine fra Millionøsemetoden og hendes super mand, Mads til min fødselsdag. Ovenover er der den fineste hjertelysestage, der hver dag understreger pointen ved at dreje rundt om sig selv som en lille karrusel, når varmen fra fyrfadslysene rammer hjerterne. Den købte jeg på min spaferie i Sverige. Det var i øvrigt min kærlighedsgave til mig selv. Kærlighed får hele verden til at dreje rundt. Og er drivkraften i alt godt.

Jeg vil spørge jer om noget.

Vil I gerne have, at vi dropper de bloggere, der ikke nhar skrevet de sidste par måneder?

Jeg får mange henvendelser fra kernesunde, der er vilde for at blogge, og som vi sætter på med aftale om, at de skal skrive hver uge eller hver 14. dag.

Som med så mange andre gode aftaler, løber det nogen gange ud i sandet, når der er liv, mad, børn, hus og passioner at tage sig af.

Men jeg er nysgerrig på, hvad I siger. Læser I de andres blogs? Hvilke er jeres favoritter og hvorfor? Irriterer det jer, at der er gamle blogs på siden?

Hvad bruger i bloggen til?

Kram

Ninka

Det fik mig at tænke på at jeg nu har været sukker-, gluten- og mælkefri i 5 uger, siden jeg startede på Ninka’s webhold (startede en uge senere end de andre),  HELT UDEN AFSAVN!!! Jeg har været mæt, tilfreds og nydt livet disse 5 uger. Jeg har endda spist æbleskiver og pebernødder (sukker-, gluten- og mælkefrie, lyder måske ikke så lækkert, men det var det).

Jeg er ved at rense ud, og skal gøre det i 3 måneder. Derefter er planen at jeg skal begynde at teste hvad jeg kan tåle og ikke tåle. Og stofskiftekosten virker bare på mig. Jeg er mæt hele dagen og jeg føler ingen som helst sukkertrang (er ellers en sukkerjunkie der vil noget!). Jeg er proteintype, i forhold til stofskiftekosten, og jeg NYDER virkelig at spise så meget kød, som jeg nu gør. Jeg får også en masse fedt hver dag (gode olier). Og jeg raser i vægt (eller størrelse, vægten har jeg smidt ud for lang tid siden, men jeg bruger stadigvæk målebåndet).  Indtil nu 4 cm i taljen, 3 cm om hofterne og 2 cm omkring lårene. (Jeg var cirka en str 40, nogle gange 42, da jeg startede.) Og så er jeg gået ned en halv skostørrelse! Ja, det lyder måske lidt underligt. Men al den væske, der var ophobet i min krop (som ”beskyttelse” mod alt det jeg spiste, men ikke kunne tåle), er på vej ud. Faktisk tror jeg at jeg bliver nødt til at købe yderligere ét par nye støvler i år, fordi dem jeg købte for 2 måneder siden, er blevet for store… (og det er ikke kun en dårlig undskyldning for at købe flere par… ;-)

Nå, nu er du måske træt af at læse om mine fremgange… men jeg er selv pavestolt og vil gerne dele det med ALLE. :-)

Og nu skal det ikke lyde som om det hele går op i centimeter – det er kun en lille del af det hele! Jeg har jo endnu ikke nævnt at jeg også vågner friskere om morgenen, har mere overskud til familien, er bedre til at prioritere mig selv (og bare HUSKE mig selv), får mere lavet på mit arbejde på kortere tid (mere fokuseret), har klarere øjne, mindre mørke ringe under øjnene, friskere hud, for at bare nævne nogle ting...

Der er kun gået 5 uger...

Stay tuned for mere "status"...

Kærlige hilsener

Annika

Så lad os starte med mødrene. Og det, vi kan gøre her og nu for at hjælpe. Opfordringen om at vi bloggere bidrager, kom fra Julia Lahme med det store hjerte i går aftes.

Der bliver flere og flere børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Og lige nu sidder enlige mødre med mavepine over, hvordan der skal blive råd til en steg, lidt guf og en gave til børnene i år.

Vi kan hjælpe børnene og mødrene. 

Mødrehjælpen har lavet en kampagne og en indsamling, hvor du kan støtte enlige mødre. Enten ved at at sende en sms og dermed støtte med 100 kroner LIGE NU på 1231

Eller ved at klikke her og give et bidrag.

Da jeg var lille, var vi meget  fattige. Der var heller ikke råd til mad, brændsel, tøj eller alle de fine, dyre ting, kammeraterne fik. Jeg blev mobbet, men fattigdommen samlede også min mor og børnene. Vi fik noget at kæmpe for. For eksempel blev jeg lykkelig som aldrig før, da min mor (efter at gulerodsbukser havde været moderne i et år) fandt en stofrest og fik syet mig mit eneste par. dem gik jeg så med fremover. Og kun dem. Ligesom der var noget meningsfuldt i at skulle gå efter brænde og ligge under et tæppe i den iskolde stue hver morgen, til der blev varmt. Olie var der ikke råd til. Og jeg cyklede 10 km hver dag til og fra skole. I al slags vejr. året rundt. Vi skulle udrette noget for at overleve og nå frem. Og det var der en tilfredsstillelse og stolthed ved, selvom det var hårdt.

Jeg forsøger ikke at romantisere fattigdom, men jeg kan godt blive ramt af en følelse af meningsløshed ved, at der ikke længere skal fryses, løbes, cykles, spares sammen, kæmpes og UDRETTES noget for at overleve i dag.

Nå - dag 2 - morgen på raw food og jeg har det fantastisk nu. Jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi, min krop er FULDSTÆNDIG fantastisk stærk og god til at omstille sig efter 5 år på kernesund.

Eller om det bare fungerer. I går, da jeg sad og chattede med alle de fantastiske kernesunde i den månedlige klubchat, forsvandt den sult, der ellers havde præget dagen. Og jeg fik mega meget energi.

Her til morgen vågnede jeg uden den sædvanlige glubende appetit. Og efter en smoothie med proteinpulver og en rå salat, er jeg glad og frisk. Og mæt.

Chatten med webholdet onsdag og klubmedlemmerne torsdag var så rørende, vidunderlig og i øvrigt - meningsfuld. Jeg hørte fra mødre, der var begyndt at massere deres børn efter video-metoden, jeg viser på Melvin.

Og mødrene fortæller, hvordan børnene kommer og masserer dem kærligt til gengæld. Og det rører mig dybt at samle børn og voksne om berøring og kærlighed.

Jeg hørte også fra mødre, der for første gang er fri for sukkertrang, har fået styr på forkølelsessår med kosttilskudsguiden og rigtigt mange andre historier, der fik mit hjerte til at banke.

Jeg har virkelig verdens bedste arbejde.

Kys

Ninka

Og her er min status på denne første eksperiment-udrensningsdag med raw food. Juice til morgen med rødbede, spirer, agurk, ingefær, spinat, avocadoolie. Smoothie hertil. Salat til frokost med spirer. Aftensmad: Salat med spirer, tamari, solsikkerner, blomkål. Raw salat med grønkål, appelsin, æble (kommer som videoopskrift i klubben næste måned. Sen aften: Shake med soyadrik.

Jeg er IKKE mæt. Faktisk er jeg SULTEN. Rawfood-eksperten Søren siger i det interview, I kommer til at høre i januar i klubben, at proteintyper kan have krise de første par dage på ren raw food. Med at savne den tunge mæthed, som kød normalt giver. Men hvis det bliver en sult-fornemmelse, så laver jeg kursen om til 70 % raw og 30 % kød. Jeg NÆGTER at sulte og tænke på mad hele tiden. 

Jeg bruger nemlig ikke mad som dulme og underholdning.

Raw er genialt til at få alle de mikronæringsstoffer, vi har brug for. Så ren, ubearbejdet og komplet som mulig.

OG. Når kroppen er SULTEN, så lytter jeg. Så lad os se i morgen. Måske er det en omstillingsproces. Måske skal der justeres.

Jeg ville også lige dele med jer, hvad der er kommet af respons fra læger på DR1 indslaget på vores blogs. Ville lige samle dem her...

Se nedenfor

Knus fra Ninka 

Irene Hage, Praktiserende læge, om termografi:

Som læge, der især interesserer sig for kvinde-sundhed og forebyggelse af kvinde-sygdomme, kan jeg fuldt ud godkende anvendelsen af termografi som en diagnostisk metode, der øger chancen for at opdage en brystkræft-knude i god tid.

Metoden bruges i udlandet som et værdigfuldt supplement til mammografi og ultralyds-undersøgelsen.

På grund af nyudviklet, sofistikeret og moderne computer-teknologi, med avancerede og ultra følsomme infrarøde kameraer, der kan opspore og analysere og skabe højt opløselige billeder af temperatur- variationer i kroppen, vinder termografi mere og mere ind i USA.

Termografi-undersøgelsen af brystvævet er fuldt accepteret i USA, som en værdifuld undersøgelse til at kunne opdage brystkræft i et tidligt stadie.

I 1972 godkendte det daværende amerikanske sundhedsvæsen (US Dept of Health, Education and Welfare) termografi, som en diagnostisk teknik til at opdage brystkræft, blodkar-sygdomme og neurologiske sygdomme.

I 1982 godkendte FDA (Food and Drug Association) termografi som en diagnostisk teknik for brystkræft og denne godkendelse blev genbekræftet i 2005.

Termografis anvendelse i udlandet er udbredt - ikke som en erstatning til mammografi og ultralyds-undersøgelsen -  men som et vigtigt supplement, så man kan opdage kræftknuder på et tidligere stadie end hvad selv-undersøgelse-metoden, mammografi og ultralyds-undersøgelse kan gøre.  

Fornylig har en videnskabelig undersøgelse i 2008, publiceret i American Journal of Surgery, konkluderet at termografi er et værdifuldt supplement til mammografi og ultralyd, især til kvinder der har et tæt (kompakt) brystvæv. -Am J Surg. 2008 Oct ;196 (4):523-6   

Termografi er en helt risikofri undersøgelse, der ikke er invasiv og ikke bruger røntgen stråler. Termografi kan med fordel anvendes til kvinder, der skal følges tæt, hvis de har noget, der er suspekt eller fordi de er arveligt disponeret og dermed må undersøges oftere.  

Her er fordelen, at de kan blive undersøgt så ofte det skønnes nødvendigt, uden at de bliver udsat for unødig røntgenstråling. På grund af deres natur siger det, at brystkirtler kan være mere følsomme overfor røntgen end andet væv, og der er en lille mistanke om, at hyppig mammografi i sig selv kan forårsage kræft eller provokere kræft-celler til at vokse.

Dette til trods for at der er i dag anvendes nyere strålekanoner, der udsætter en kvinde for mindre stråling.

Undersøgelser har vist, at ved at også at bruge termografi som led i kræftdiagnostik – så øger man nøjagtigheden for at kunne opdage en knude fra 83 % (mammografi alene) til 93 % hvis begge teknikker blev taget i brug.  

(Fra: Ville Marie Breast and Oncology Center Department of Oncology - St. Mary's Hospital, Montreal, Quebec)

At stemple termografi som en diagnostisk metode, der ikke kan anvendes med stor fordel i Danmark, er en alt for hurtig og overfladisk konklusion, der ikke hviler på noget videnskabeligt fundament.

Det er synd, og det er at smide barnet ud med badevandet i en alt for hastig og henslængt konklusion, der ikke viser en åbenhed eller grundig overvejelser over for nytænkning.
 

Per Bennicke, Læge og akupunktør:

Kære Ninka og Morten

Det er ganske spøjst: I 1970 arbejdede jeg med et af de første thermografiapparater her i landet: 750.000 kr, vægt omkring 50 kg. og hundedyrt i drift. Det var på Vejle Sygehus Røntgenafd., hvor vi netop undersøgte hele det kvindelige personale - og fandt 2 maligne tumorer, langt før alm. diagnosetidspunkt.

Desværre gjorde jeg ikke mere ud af det, og apparatet blev sat i "skammekrogen".

Men det var derfor alligevel opløftende at se, at området stadig har interesse - blot ærgerligt at udsendelsen havde flere fejl:

Først og fremmest kan man jo ikke ud fra eet enkelt tilfælde vurdere apparaturets betydning, hvilket nærmest var det, man gjorde. Dernæst var spørgsmålet om falske positive/negative:

Ingen var åbenbart forberedte på dette aspekt. Her havde et godt modargument været, at der i høj grad kan sættes spørgsmål ved samme problemstilling, når man taler om den gængse metode: Mammografien. Denne har ikke blot den bivirkning, at den giver røntgenbestråling (hvad thermografien ikke gør), men også er så belastet af falske resultater, at der er en stående debat i DK og jorden rundt om metodens værdi, og om vi overhovedet skal have denne undersøgelse.

Hvad angår patienternes nervøsitet i forbindelse med "positivt" fund,er den jo hverken større eller mindre, hvilken metode, det så end drejer sig om.

Det er ærgerligt, fordi metoden, thermografi, kom i miskredit, ærgerligt, fordi den kan være og vil blive et godt supplement til de øvrige muligheder.
  

Henrik Isager, speciallæge dr. med:

Jeg har svært ved at fatte, at der skulle være noget skrækkelig galt ved at anvende termografi til brystkræftdiagnostik også her i landet. Metoden har været brugt i udlandet i mange år, og dens effektivitet er veldokumenteret. I USA er den forlængst godkendt af FDA. Hertil kommer, at den ikke indebærer udsættelse for radioaktiv stråling. Det må gøre den særlig velegnet i situationer, hvor der kan blive behov for gentagne undersøgelser.

Claus Hancke, speciallæge i almen medicin:

Hvis jeg skal kritisere Ninka og Morten for behandling af H1N1, så er det deres meget lave og forsigtige dosering af de nævnte tilskud.
I disse tider, hvor man i den danske befolkning injicerer en vaccine, som blot er prøvet på 158 mennesker, og som på ingen måde har været gennem Lægemiddelstyrelsens strikse godkendelsesprocedure, er det utroligt, at nogen kan finde på at kritisere en uskyldig vitaminrådgivning for manglende dokumentation.
Jeg har bedt kritikeren om dokumentation for hendes udsagn, og afventer disse med spænding.
Ninka og Mortens anbefalinger hviler på væsentligt mere solid dokumentation, end den vaccine, der i dag injiceres i den danske befolkning.
Så følg trygt de gode råd fra den kernesunde familie.
Hvis man ikke synes det er nok, kan man med fordel supplere med rød solhat, selen og vitamin-D. 

Jeg har lige haft besøg af Søren Wolff og Søren Reif fra rawfood.dk.

I starten havde jeg det sådan, at det rawfood var noget værre veganer noget, og hvad skal sådan en proteintype som jeg kunne bruge det til.

Hm. Efter besøget blev jeg MEGET spændt på at prøve det.

Derfor bliver der stort tema i klubben om rawfood. Den eneste veganske, udrensende, grønne, klimavenlige spiseform, der er egnet til proteintyper. Hvordan vil du få at vide. Men kosten er så mildt tilberedt og så fyldt med proteiner, vitaminer, mineraler og mikronutrienter og enzymer, at det faktisk virker logisk, at det er sundt.

Da jeg ikke kunne tænke mig at undvære kød eller lune supper og sammenkogte retter en gang imellem vil jeg starte med at impementere kosten som en 10 - 14 dages udrensningskur og sundt supplement til den kernesunde stofskiftekost.

Og jeg indleder festen med at gå på 10 dages rå kost og se, hvad det gør ved mig.

Modsat almindelig veganer eller vegetarkost, er der ikke kornprodukter i rawfood. det er mad, der er stort set som den vi samlede i naturen i gamle dage. jeg vil tage olie ved siden af. Men proteinerne kommer fra de spirede nødder, kerner og bønner.

Spændende...

Mit eksperiment er ment som startskud til det store detox, rawfood, udrensning og superfood tema, der kommer i klubben i januar.

Lige til alle os, der mske får ædt et kilo marcipan for meget i december. Eller får drukket for mange juleøl...

Knus

Ninka

PS:

Rawfood er:

Grøntsager

frugt

spirede nødder, frø og kerner  

Protein og den største del af vitaminer og minraler kommer fra spirerne.

Hvis man skal leve 100 % raw (det skal jeg ikke) skal man virkelig sammensætte sin raw kost gennemtænkt, varieret og med hjælp fra en raw food coach.

Vi løb langs havet. Og imens solen gik ned, stod fuldmånen op. Og den friske luft var fantastisk.

Løbeturene er de mest meningsfulde og nærværende stunder, jeg har med mine børn.

Jeg fik hele Melvins uhyggelige drøm, som han ellers var brændt inde med (men hvis man fortæller det, går det ikke i opfyldelse, vel?).

Jeg fik talt med Bertram om en pige, der mobber ham i skolen med, at han er med i den kernesunde familie. og han fik lagt en ny strategi for, hvordan han vil tackle det fremover.

Vi fik leget, Melvin holdt mig lidt i hånden (svært, når man løber).  Nå, ja. Og så måtte vi holde en pause, da en af drengene (jeg siger ikke hvem) skulle skide i skoven.

Og sådan gik livets små begivenheder op i en højere enhed med de store. Og egentlig er det forbløffende, hvor lidt, der skal til for at skabe mindeværdige barndomsstunder.

Af alt, hvad jeg har udrettet som mor i den kernesunde forvandling, er den fysiske styrke og fællesskabet i løbesko, som mine børn har fået, den gave, jeg er allermest stolt af.

Når jeg tænker på min barndom, er det ikke julegaverne, dukkerne, tv-udsendelserne og lørdagsslikket, jeg kan huske. men et billede står KNIVSKARPT som et smukt billede med farver, dufte og den boblende glæde i maven. Nemlig den dag, jeg lavede en 100 meter lang labyrint i højt græs, som jeg kravlede rundt i. Duften af græs, spændningen. Solen. naturen. jeg husker det i hver en detalje.

Det er den slags stunder, jeg samler på. den slags stunder, jeg vil give mine børn.

I dag skal jeg til forældremøde. Og drengene skal hvile og læse lektier i sofaen. Vi har tændt op i brændeovnen.

Der er godt nok kommet mange gode reaktioner fra læger om indslaget om termografi på DR1. Jeg samler dem og blogger om dem.

Julekram

Fra Ninka, der har glemt at købe julekalender fordi børnene ikke har spurgt efter en. Måske skal de have en med valrhona chokolade, så.

Knus 

Ninka 

Den klumme blev jeg nødt til at reagere på. Jeg er nemlig blevet lidt træt i øjenlågene af at se sunde mødre bekrevet på den måde, som de bliver frenstillet i denne klumme.

Det kunne være fedt at høre jeres kommentar.

Her er hvad jeg skrev til Julia, inden jeg kommenterede klummen. Du kan skrive din kommentar både her og på JP og på Julias blog. Jeg skrev:

"Tillykke med det flotte rygestop. Og tillykke med løbeturene. Fandeme flot.
Jeg har skrevet en kommentar på din klumme. Også selvom jeg tænkte:

“Kan man det, når man elsker damen. Være uenig og endda lidt ærgelig over lige netop den klumme og skrive om det?” Indeni blev svaret ja. Og det blev det, fordi der er mange sunde mødre i mit blogunivers, der også trænger til et skulderklap. Som også er kærlige, sjove og elsker deres liv. Og som virkelig gør en indsats i hverdagen for at få det hele til at hænge sammen.

Men som desværre ofte møder en holdning, der minder en smule om den, der titter frem i din klumme. Nemlig, at de så er tynde, vægtforskrækkede og måske endda lidt kedelige.

Det er ikke deres virkelighed. Eller min. Og så kunne vi jo bare lade den ligge der. Men det gjorde jeg ikke. Du kan læse kommentaren, hvis du synes. Eller lade den ligge og ryge i fred i det jyske webunivers.

Knus og under alle omstændigheder kærlighed

Ninka"

Du kan læse Julias klumme og min kommentar her:

http://blogs.jp.dk/indefra/2009/12/01/de-tykke-og-rygerne/

Hør underligt lydklip fra interviewet nedenfor. Husk - Morten interviewer læge Irene Hage og Claus Hancke og Umahro om bryst-termografi og C-vitamin i aften. Se nedenfor.

Jeg ved ikke, om det kommer til at handle mest om termografi, som jeg brugte til at få afklaret, om min brystknude var ondartet eller ej. Det var den ikke. eller om min ventetid på en undersøgelse for en knude i brystet (2 måneder).

Jeg havde forskellige super mærkelige oplevelser, da jeg blev interviewet.

Den mest mærkelige var, at journalisten vist ikke troede på, at jeg stadig venter på at blive indkaldt til undersøgelse på et privathospital, fordi Helsingør Hospital ikke kunne kalde mig ind indenfor en måned. Min termografi viste jo, at der intet unormalt er i mit bryst, så derfor har jeg ikke rykket hospitalerne for den indkaldelse. Jeg synes, det er meget privat, men jeg har tænkt mig at bede min læge om at opspore henvisningerne i hospitalssystemet. Og give besked om dem herinde på bloggen. Der er intet supsekt i det. Andet end at kvinder med knuder i brystet kan komme til at vente to måneder på at blive undersøgt i Helsingør Kommune.

I løbet af restet af interviewet var jeg så chokeret over, at hun for åbent kamera prøvede at få mig til at fremstå suspekt for noget så vanvittigt, at det eneste, jeg kunne gøre var at forsøge at undgå at komme til at græde. Derfor vælger jeg at bringe en lydoptagelse, som jeg selv lavede af det groteske interview herunder.

Derudover havde journalisten selv fået lavet en termografi, der viste, at hun havde anormale farver på sit billede af brystet. Det betyder, at hun skal holde godt øje med sit bryst de næste år, for at se, om det udvikler sig til noget alvorligt. Det er klart, at det gør en kvinde bange. Og det er efter min mening godt, at hun ved det, så hun kan tage højde for det i sin livsstil og blive undersøgt ofte.

Den anden mærkelige oplevelse var, at journalisten ikke kendte til FDA, som er det, der svarer til den amerikanske Lægemiddel - og Sundhedsstyrelse. Og som har godkendt termografi for omkring 20 år siden.

Det tredjemest mærkelige var, at journalisten ikke ville læse de artikler og studier fra lægernes egne tidsskrifter (PubMed), som jeg gav hende.

Det fjerde underlige, jeg oplevede var, at journalisten brugte mig som ekspert (hvilket jeg ikke er, og det fremgår tydeligt at mine vævende svar) i stedet for de hundredevis af professorer, brystlæger og cancer-eksperter på PRIVATE hospitaler i England, USA og Japan, der bruger termografi som metode til at fange cancer meget TIDLIGT i forløbet hos især unge kvinder som mig.

Jeg kan godt forstå, at hun er bange. Og jeg kan godt forstå, at hun helst vil have, at termografi ikke virker, for så behøver hun ikke forholde sig til sit abnormale termografi-billede i fremtiden. Men kender I det med, at noget er lidt skræmmende, så derfor prøver vi at mistænkeliggøre det og lukke øjnene for, at det har et vigtigt budskab for os?

Jeg vil have, at så mange kvinder som muligt får flere redskaber til at undersøge sig selv og fange optræk til ubalancer i brystet SÅ TIDLIGT SOM MULIGT.

Derfor har jeg valgt at lægge links ud til de artikler, som journalisten ikke ville læse, da hun var hos mig. Jeg håber, hun har givet dem til Reimer Bo, så han i det mindste har set dem.

Derfor giver jeg jer nedenfor de links, som jeg gav journalisten. Hvis hun vælger ikke at bruge dem, skal I ikke snydes for dem.
PS: En del af dem er fra PubMed(PubMed is a service of the US National Library of Medicine that includes over 18 million citations from MEDLINE and other life science journals).

HER ER:

Lydfiler fra journalist Gry Hoffmanns MÆRKELIGE interview med Ninka.

Lydfil 1

Lydfil 2 (HVOR JEG BLIVER VRED, HUN BLIVER VED MED AT SPØRGE OM DET SAMME.)

Hvor hun prøver at få mig hylet ud af den og skabe en forestilling om, at jeg forsøger at skjule mine papirer. Jeg fik en henvisning til undersøgelse lige efter at mit bryst blev "frikendt" ved termografien og vil til scanning som et dobbelttjek. Men jeg har ikke travlt, så derfor har jeg ikke rykket for indkaldelsen. Jeg troede, Morten havde ringet til min læge, imens jeg var på spa, men det havde han ikke.

Links fra den anerkendte, medicinske litteratur om termografi, der siden 1979 i moderne lande (undtagen DK) har været brugt som supplement til mammografi:
Metoden er godkendt at den amerikanske sundheds-og lægemiddelstyrelse.

Links - ARTIKLERNE, SOM dr1 FORHÅBENTLIG BRUGER, MEN SOM JOURNALISTEN IKKE VILLE KIGGE PÅ:

Artikel fra PubMed ; Artikel 2 fra PubMed ; Dr. Ben Johnson om termografi ; Hjemmeside om termografi ; International Academy for Clinical Thermography ; Artikel fra preventcancer.com ; Amerikanske gynækologer om termografi

Læs også Mortens blog om emnet med kommentar om termografi fra Irene Hage, der er læge. 

VORES EGET SUNDHEDSPROGRAM OM DET, DU IKKE FÅR AT VIDE I DE ANDRE MEDIER - PREMIERE:

Klokken 20 i aften (DU KAN SE DET FORSINKET OGSÅ) sender Morten i øvrigt live fra Oscar Umahro Cadogans arbejds-værelse, hvor Umahro, Irene Hage og læge Claus Hancke vil blive interviewet om blandt andet termografi og den alternative medicin, som rigtig mange, også læger, benytter som supplement til den almindelige medicin. Du kan se udsendelsen her: www.ustream.tv/channel/sundhedsrevolution.

Da Ninka opdagede knuden i sit bryst, blev hun selvfølgelig bange, frustreret og ked af det. Det gjorde jeg også. Ninka tog til vores praktiserende læge, der henviste hende til undersøgelse på Helsingør Sygehus og fortalte, at der nok ville gå 4-6 uger, før hun blev indkaldt. Derfor undersøgte Ninka og jeg straks, om der var andre muligheder for at få brystet undersøgt. Og her stødte vi så på termografi, hvor man ser på varme-udviklingen i brystet for at finde kræftknuder. Termografien viste, at Ninkas knude ikke var ondartet.

21Søndag har 2 eksperter med i programmet, der begge mener, at termografi er udokumenteret, og at undersøgelsesformen derfor ikke kan bruges. Vi ved ikke, hvor meget Ninka er med i indslaget, og vi kan heller ikke vide, hvordan interviewet med hende er klippet sammen. Derfor vil vi gerne selv fortælle, hvad vores intention med nyhedsbrevet var.

Vi skriver i nyhedsbrevet, at Ninka har prøvet termografi, og vi henviser til den hjemmeside, hvor man kan læse om det. Se den her. Vi tager ikke stilling til, om termografi er bedre end mammografi - vi skriver, at termografi kan være et godt supplement til selvundersøgelse. Vi gætter på, at alle kvinder, der finder en knude i brystet, bliver ligeså bange og frustrerede, som Ninka gjorde. Og at en del af dem vil lede efter hurtigere svar, end dem man kan få i det offentlige system, hvor der desværre er ventetid.
Vi mener ikke, at man skal lade være med at tage imod de andre undersøgelses-tilbud. Når vi taler om noget så alvorligt som brystkræft, som 1 ud af 9 danske kvinder desværre bliver ramt af, ja så handler det selvfølgelig om at blive undersøgt så grundigt, som det kan lade sig gøre.
Det har Ninka også tænkt sig. Men som med så meget andet, leder hun og jeg gerne efter alternativer, der kan supplere de "almindelige" tilbud.

Så langt så godt. Vi synes nemlig, der er ærgerligt, at der ikke er mere åbenhed overfor de alternative muligheder - især når de ses som et supplement til den almindelige behandling. Derfor har vi spurgt læge Irene Hage, der blandt andet har skrevet Kvinde, krop og sundhed om en udtalelse om termografi. Den kommer her (i bunden af denne blog finder du også links til sider om termografi):

Som læge, der især interesserer sig for kvinde-sundhed og forebyggelse af kvinde-sygdomme, kan jeg fuldt ud godkende anvendelsen af termografi som en diagnostisk metode, der øger chancen for at opdage en brystkræft-knude i god tid. Metoden bruges i udlandet som et værdigfuldt supplement til mammografi og ultralyds-undersøgelsen.

På grund af nyudviklet, sofistikeret og moderne computer-teknologi, med avancerede og ultra følsomme infrarøde kameraer, der kan opspore og analysere og skabe højt opløselige billeder af temperatur- variationer i kroppen, vinder termografi mere og mere ind i USA.

Termografi-undersøgelsen af brystvævet er fuldt accepteret i USA, som en værdifuld undersøgelse til at kunne opdage brystkræft i et tidligt stadie.
I 1972 godkendte det daværende amerikanske sundhedsvæsen (US Dept of Health, Education and Welfare) termografi, som en diagnostisk teknik til at opdage brystkræft, blodkar-sygdomme og neurologiske sygdomme. I 1982 godkendte FDA (Food and Drug Association) termografi som en diagnostisk teknik for brystkræft og denne godkendelse blev genbekræftet i 2005.

Termografis anvendelse i udlandet er udbredt - ikke som en erstatning til mammografi og ultralyds-undersøgelsen -  men som et vigtigt supplement, så man kan opdage kræftknuder på et tidligere stadie end hvad selv-undersøgelse-metoden, mammografi og ultralyds-undersøgelse kan gøre.  

Fornylig har en videnskabelig undersøgelse i 2008, publiceret i American Journal of Surgery, konkluderet at termografi er et værdifuldt supplement til mammografi og ultralyd, især til kvinder der har et tæt (kompakt) brystvæv.
-Am J Surg. 2008 Oct ;196 (4):523-6   

Termografi er en helt risikofri undersøgelse, der ikke er invasiv og ikke bruger røntgen stråler. Termografi kan med fordel anvendes til kvinder, der skal følges tæt, hvis de har noget, der er suspekt eller fordi de er arveligt disponeret og dermed må undersøges oftere.  
Her er fordelen, at de kan blive undersøgt så ofte det skønnes nødvendigt, uden at de bliver udsat for unødig røntgenstråling. På grund af deres natur siger det, at brystkirtler kan være mere følsomme overfor røntgen end andet væv, og der er en lille mistanke om, at hyppig mammografi i sig selv kan forårsage kræft eller provokere kræft-celler til at vokse. Dette til trods for at der er i dag anvendes nyere strålekanoner, der udsætter en kvinde for mindre stråling.

Undersøgelser har vist, at ved at også at bruge termografi som led i kræftdiagnostik – så øger man nøjagtigheden for at kunne opdage en knude fra 83 % (mammografi alene) til 93 % hvis begge teknikker blev taget i brug.  (Fra: Ville Marie Breast and Oncology Center Department of Oncology - St. Mary's Hospital, Montreal, Quebec)

At stemple termografi som en diagnostisk metode, der ikke kan anvendes med stor fordel i Danmark, er en alt for hurtig og overfladisk konklusion, der ikke hviler på noget videnskabeligt fundament. Det er synd, og det er at smide barnet ud med badevandet i en alt for hastig og henslængt konklusion, der ikke viser en åbenhed eller grundig overvejelser over for nytænkning.

Mvh.  Irene Hage
Praktiserende læge

Links:

Artikel fra PubMed ; Artikel 2 fra PubMed ; Dr. Ben Johnson om termografi ; Hjemmeside om termografi ; International Academy for Clinical Thermography ; Artikel fra preventcancer.com ; Amerikanske gynækologer om termografi

Jeg løber ofte med min gode ven Lars, der er kæreste med Birgitte fra Happy Heart. Egentlig havde jeg tænkt, at det ikke rigtig kunne lade sig gøre i denne uge.

Men så fik jeg den lysende idé, at jeg jo bare kunne tage drengene med. Så nu har vi løbet sammen alle 4 både søndag og i dag. Søndag blev det til 6,4 kilometer og i dag blev det til 7,2.

Så vil nogen nok indvende, at Melvin jo kun er 7. Ja, det tænkte både jeg og Lars også, men det er ham, der fører hele vejen. Ham, der snakker hele vejen. Og ham, der liiiige skal teste bakker, knolde og træstammer, man kan springe over.

Så det er faktisk den mindste, der er det lysende eksempel på, hvor fedt det kan være at løbe. Lars og jeg har lært, at vi ikke nødvendigvis behøver blive på stien hele tiden - og Bertram og Melvin har lært, at det er endnu hyggeligere at løbe i skumringen, når der er en ny og spændende voksen med. En win-win situation for alle parter.

I dag var der lidt brok fra især Bertrams side. Han var træt og ville bare hjem til sit keyboard - så satte vi farten lidt ned og lavede lidt sjov. Så gik det hele.

Det er vildt, at drengene nu kan løbe så langt uden problemer. Jeg passer rigtig meget på dem og prøver især at få dem til at lade være med at indlægge spurter, fordi det godt kan blive lidt hårdt på den måde. Men drenge er svære at styre, når der er noget spændende, man bare MÅ spurte hen til. Så minder jeg mig selv om, at jeg løb mit første halvmaraton som 9-årig, så det her er jo bare små hyggeture - og der er jo ingen grund til, at de løber lige så langt, som jeg gjorde dengang.

De skal bare have deres daglige motion. Det er noget, jeg betragter som en gave. Og det er en gave for mig, at vi kan løbe sammen og nyde Lars' gode selskab!

/M

Alene. På spa. Som i HELT ALENE. Som i sauna, løbeture ved vandet, slåbrok og badetøfler og en god bog. Som i SOVE LÆNGE OG HELE NATTEN.

Var det noget? Anyone?

Hvordan bliver det virkelighed for dig?

Jeg kan kun fortælle, hvordan det blev virkelighed for mig.

Første skridt var at VÆLGE MIG SELV.

Træde ud af det faste job, trygheds-zonen, vanerne og den faste økonomi, feriepenge, pension og ind i den vanvittige utryghed.

Det første skridt var at følge mavefornemmelsen og NÆRE mig selv. Gå den modsatte vej af alle omkring mig og allerførst:

Begynde at spise sundt.

Begynde at røre mig.

Begynde at passe på mig selv.

Først da jeg kom ud af sofaen, færdigkagemix- og junkfood-fælden og opgav at klamre mig til:

"Hvor skal pengene komme fra?"

"Det er besværligt"

"Det er dyrt"

"Det er usikkert"

"Jeg har intet at byde på"

"Jeg må gå efter sikkerheden og trygheden"

BEGYNDTE JEG AT SKIMTE LYS FOR ENDEN AF TUNNELLEN.

Jeg anede ikke, at den vej, der startede med at skifte sukker ud med dadler, kemisk creme ud med kropsolie og TV-kiggeri ud med motion viste sig at kaste mig ud i en forandringsproces, der blev min levevej.

Og her er min pointe:

hvis du vil leve et liv i frihed, succes, tid, ro og nydelse, må du være villig til at betale en pris for det.

Du tror sikkert, at prisen er i kroner og ører. Men nej, prisen hedder TRYGHED.

Det handler om at turde tage et skridt ud i det uvisse, med mavefornemmelsen og viljen til at klare rejsen mod et sundere liv som eneste bagage.

Hvert eneste menneske på denne jord har en unik historie, en unik evne som kan løfte dem og hele verden, hvis de tør satse på den.

Du kan ikke TILTRÆKKE succes og penge.

Kodeordet er at give sig hen.

Og lige nu, imens du sidder her og læser dette, har du en mavefornemmelse og små tegn overalt, der viser dig, hvilken vej du skal gå.

Med mindre du lever et liv, hvor du ikke mærker dig selv.

Og sukker, larm, mobiltelefoner, mails, multitasking, pligtbesøg, junkfood og et langt liv hvor du har overhørt mavefornemmelsen lukker ned for den.

Det er derfor, at det første skrid til succes er den sunde livsstil.

den renser støj på linjen, så du kan mærke mavefornemmelsen, som er din direkte vej til succes. Og spa alene i 4 dage.

Anyone?

Knus

Ninka

(Som har skrevet denne blog på forhånd, så hun ikke skulle have computeren med på Comwell i Varberg.)

Det er her, jeg er: www.comwell.se

En anden læge Carsten Bindslev-Jensen medvirkede også i programmet, ligesom Thorbjörg Hafsteinssdottir var med.

I studiet havde de inviteret Lasse Skovgaard (som fortaler for alternativ behandling) og Gitte Gross, leder af Videncenter om Fødevarer og Sundhed, VIFFOS. Desuden besøgte man Medicinsk Museion, hvor en historiker gennemgik de ”mærkelige” måder, man har forsøgt at udrense kroppen siden Hippokrates, blandt andet med åreladninger. Programmet var også forbi en religionshistoriker fra Københavns Universitet, der viste billeder af, hvordan indianerne altid har brugt svedehytter til at rense ud i. Sikke en palet!!

Hvad mon formålet var?
Men det fremgik faktisk ikke klart, hvad formålet med programmet var og hvilket budskab man ønskede at få ud. Desværre, for med den smukke buket af mennesker kunne man virkelig have fået godt nyhedsstof igennem, hvis ellers programmet havde været stringent.

Fokus lå ganske givet på alle de nye sundhedsbøger, der er kommet frem. Bunken på bordet foran Reimer Bo talte naturligvis Kernesund Familie – Sådan udover Thorbjörgs bøger, Detox Dit Liv og 5-6 andre. Der blev talt mest om detox, hvorfor en kvinde blev sat på en juice-udrensning og hende fulgte man så. Inden hendes detox gik i gang, var hun til samtale hos professor Klarlund, som sagde, at bøgerne indeholder en masse vås, og at man ikke måtte tage dem for at være videnskabelige.
Undskyld, men har det nogensinde været postuleret at de er det?
Man klipper til Carsten Bindslev-Jensen og en mor, som har haft et barn med allergi, som nu er i behandling for allergi (overfor mælk og nødder). Hun fortæller, at hun tidligt prøvede de nye kostråd, fordi det herfra havde rygtedes, at for eksempel mælk kunne forårsage de symptomer, hendes barn havde. Bindslev nævner – ligesom flere af de andre eksperter – at rådene i bøgerne kan være farlige og er noget ”nonsens”.
I hvilken sammenhæng udtaler eksperterne sig om at bøgernes råd er noget nonsens?
Thorbjörg står i et smukt køkken og kommenterer på sin baggrund, og kommer med i små klip undervejs. Blandt andet inddrages sukker i debatten, da dette bandlyses i de fleste ”kure”, hvor Xylitol bruges som erstatning. Thorbjörg forklarer hvorfor og hvad, hun bruger, hvorefter en ekspert udtaler sig om dette (Birkesød) som et industrielt fremstillet kunstigt middel. Der klippes tilbage til Thorbjörg, som blot gentager, at hun synes, det er et godt alternativ.
Hvad er formålet med sådan en debat i et program, der stiller flere spørgsmål end det giver svar? 

Farligt eller ej?
Carsten Bindslev-Jensen siger selv i indslaget, at han er en sur gammel mand, og det fremstår han også som. Hans medvirken i programmet var ikke åbenlys i relation til kvinden der forsøgte en detox. Men programmet havde nok flyttet fokus på dét tidspunkt og handlede nu om at allergi skal behandles hos Carsten Bindslev-Jensen og ikke hjemme hos én selv under vejledning af bøger om kost og livsstil?!

Man klippede nu til debat mellem Skovgaard og Gross, hvor sidstnævnte nu også nævner at der er meget skidt og meget lidt kanel i de mange bøger, der ligger på bordet. Igen bliver bøgernes råd kaldt skadelige og til tider livsfarlige, hvilket begrundes med meget høje (livsfarlige??) doser kosttilskud. Og Gross lovpriser igen De 8 Kostråd, fordi de er videnskabeligt dokumenterede. Dem bør man følge, hvis man gerne vil leve sundt.

Skovgaard forsøger at bringe et positivt syn på banen – han mener, at bøgernes salg kan være en følge af, at mange danskere ønsker at tage individuelt ansvar for egen sundhed, hvilket Gross bakker op om, men hun mener netop, at de mennesker, som læser og følger bøgerne, ikke har behov for at forbedre deres egen sundhed. Mener hun dermed, at bøgerne rammer dobbelt negativt, fordi de vildleder en række ressourcestærke personer, som lever sundt i forvejen? Og samtidig vejleder en række usunde mennesker som ellers ville have levet mindre usundt?? Dén må hun gerne forklare mig, hvis vi en dag mødes.

Skovgaard forsøger igen at tale for en mere nuanceret debat. Han pointerer, at fejlmedicinering er den 5. hyppigste dødsårsag i USA, og at det derfor ville være mere spændende, hvis man også kunne fokusere mere på, hvad der gøres af skadelige virkninger i industrien og andre steder.

Gross bringer argumenterer med, at der er en massiv industri i kosttilskud og at disse interessenter er meget stærke i at fremme de nye sundhedsbøger. Dét kort bliver vel næppe troværdigt at spille før mælkeindustrien er ude af billedet i de danske kostråd, eller hvad?

Hvor blev den røde tråd af?
Debatten mellem Gross og Skovgaard havde ikke meget at gøre med detox-casen, der blev vist parallelt - eller allergi-historien, som Bindslev-Jensen illustrerede. Den røde tråd blev klippet over og bundet flere steder i dette indslag. Synes jeg.
På et tidspunkt, hvor der klippes til Thorbjörg, giver hun et råd til de to overlæger, der medvirker, om at tage på kursus i funktionel medicin, da de tilsyneladende ikke har meget til overs for den tilgang som hun – og de øvrige forfattere til bøgerne – har. En sød kommentar, som dog desværre nok ikke tages op af de to videnskabeligt tunge overlæger.
Men det er da tankevækkende, og man kan spørge sig selv, hvorfor De 8 Kostråd ikke er verdensomspændende, hvis det er vitterligt er almentgyldige videnskabeligt veldokumenterede råd, der vil gøre én sund, hvis man lever efter dem. Det vidner måske om, at sådanne kostråd har en politisk dimension. De laves på baggrund af en gennemsnitsbetragtning og den kontekst, som man lever i. Danskerne har således ikke lov til at vælge selv. At vælge måder at leve på som er meget udbredt i østen, asien og andre steder. Ikke ifølge Klarlund, Bindslev-Jensen og Gross, i hvert fald.
Flere i det etablerede system, blandt andre Arne Astrup, har udtalt i medierne, at De 8 Kostråd bør nuanceres, da de ikke er praktiske, men mere kan bruges som rettesnor. Men før det gøres, vil de offentlige myndigheder – og dermed også de eksperter, som indgår i et program som aftenens – holde sig til, at disse råd er den hele sandhed. Desværre. For det bør være tydeligt for enhver, at det er på høje tid, at man åbner op for nuancerne i disse råd.

De mange nye sundhedsbøger har måske netop ramt det behov, der er opstået blandt mennesker, der er interesserede i at skabe deres egen sundhed med afsæt i individuelle valg. Hvorfor det har ramt danskerne netop i disse år er ikke godt at vide, men måske er en medvirkende årsag, at befolkningen er ved at indse, at de officielle myndigheders prædiken er for entydig. På internettet kan alle interesserede finde mange anderledes og gavnlige kure og måder at leve på. Samtlige kure er veldokumenterede, hvis man ikke kun ser de randomiserede, kontrollerede og kliniske videnskabelige forsøg foretaget på en repræsentativ dansk befolkningsgruppe som det eneste gyldige. Undersøgelser som vel i grunden heller ikke findes når man taler om De 8 Kostråd.

Men denne tilgang er vores sundhedsmyndigheder, herunder Klarlund, Bindslev-Jensen og i særdeleshed ikke Gross, rustet til at imødekomme. De rådgiver på det videnskabelige grundlag, der lige nu er mest fremtrædende i Danmark og som er under politisk indflydelse. Forhåbentlig er programmer som gårsdagens nyhedsudsendelse med til at skubbe til de ensporede tilgange, da der jo er talrige eksempler på, at noget i de mange bøger virker for mange mennesker. Mange mennesker som med garanti har forsøgt sig med De 8 Kostråd og meget andet inden de kastede sig ud i ”det alternative”.

Jeg glæder os til fremtidige programmer med en lidt mere stringent journalistisk vinkel - så man også kan føle sig klogere, når indslaget er slut.

Christina Warrer Schnohr, cand.scient. folkesundhedsvidenskab og ph.d-studerende.

Det er ved at være lidt længe siden vi kom brasende frem med det budskab at vi nu ville være sunde i fællesskab og blive en kernesund familie.

Adam har været til spinning en helt del gange og blev ret glad for det. Og har da også tabt sig en del.

Men hvad angår vores forhold, går det rigtig skidt. Vi går fra hinanden. Og det er mig der mest vil det sådan. Det er noget rod og mildest talt ikke kønt. 

Jeg vil blive ved med at blogge, men det vil Adam nok ikke. 

Hvis jeg skal fortælle lidt om mig selv, kan jeg godt starte med at indrømme at jeg sukkerjunker den igen.  Jeg er på 8. Uge nu. Men inden du får et billede ind på nethinden af en der har bulimi, så vil jeg gerne sige at det kun er lidt slik hver dag. Men det er nok til at give hovedpine og dårligt humør.

Og alligevel tror jeg det hjælper lidt. 

Jeg træner stadig. Har dog ikke været afsted i 9 dage. Men var afsted her til middag (søndag). Det var skønt. Havde Bertram med i træningscenteret. Og det gik fint. Jeg glæder mig til at træne igen i næste uge og har mange planer om hvad og hvordan jeg skal træne. 

Ja, det var lidt trist at det ikke endte godt, som I sikkert havde håbet. Men det kan ikke være anderledes, desværre. 

Mange hilsner

Sanne

http://www.bt.dk/sygdomme/farlige-influenza-raad-fra-kernesund-familien

Mens vi hos NRK (Norges svar på DR) bliver kaldt kvaksalvere: 

http://nrk.no/programmer/tv/puls/1.6872511

Lad os tage det sidste først. Jeg synes, det er fantastisk, at der er debat - og jeg synes også, det er fantastisk, at der er mennesker, der er uenige. Men i forhold til ordet kvaksalver er vi lige nødt til at have definitionerne på plads. I følge de ordbøger, jeg lige kan finde, er en kvaksalver en person, der udgiver sig for at være læge - og giver råd som sådan!

Vi tror IKKE, vi er læger. Og vi skriver tydeligt i nyhedsbrevet, at man selvfølgelig skal søge lægehjælp, hvis man (eller ens børn) har det rigtig, rigtig dårligt - og bliver ved med at have det. Det ville vi selvfølgelig også selv gøre.

I dette tilfælde nåede vi bare ikke så vidt, fordi naturmidlerne virkede godt og hurtigt.

Så er der B.T., hvor eksperten fra VIFFOS kalder vores råd for farlige, fordi C-vitamin kan give luft i maven eller diarré. Det er i mine øjne ikke farligt - bare irriterende. Og jeg vil hellere have luft i maven/diarré end svineinfluenza.

I den forbindelse skal det jo heller ikke glemmes, at der bestemt også er bivirkninger ved den almindelige medicin.

Vi får i øvrigt hverken luft i maven eller diarré af C-vitamin, for vi har brugt det mange gange - og kender derfor vores dosis. Det er kun første gang, man bruger C-vitamin, at man når til det punkt - derefter ved man, hvor meget kroppen kan håndtere.

Nå, det er jo detaljer. Det væsentlige er, at denne debat sætter fokus på, at der findes to forskellige måder at anskue sundhed og sygdom på. Den lægelige - og den alternative/komplementære/naturlige.

For os handler det om, at de to opfattelser jo sagtens kan gå i hånd. Og helst skal gå hånd i hånd. Lægevidenskaben har bragt menneskeheden langt, og herhjemme fornægter vi den ikke. Vi prøver bare at undgå medicin så længe, det er muligt. Derfor bruger vi naturens egne midler som supplement - og forebyggende. Vi tror på, at stærke, sunde kroppe klarer sygdom bedre.

Derfor synes jeg, det kunne være spændende, hvis den etablerede læge-verden, der er videns- og forskningsbaseret ville se dette som en mulighed - som noget spændende. I stedet for at sige: Duer ikke, væk - det er farligt og udokumenteret. Det er muligt - men det er svineinfluenza-vaccinen jo også.

Sagens kerne er jo, at der er masser af mennesker, som det virker for. Blandt andre os. Og det kan ikke fornægtes - eller skræmmes væk. Det alternative og komplentære vil komme til at fylde mere og mere i fremtiden, fordi vi alle har mulighed for at søge og finde al den spændende viden, der eksempelvis er på nettet.

Derfor tror jeg, det er en god idé, hvis den etablerede verden begynder at lytte til alle de nye muligheder, som mennesker opdager hver eneste dag.

Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at der blev bygget bro mellem de to verdener!

Morten

Her er jeg på kursus hos Manning Inspire i fredags.

Underviserne Lykke Rix og Mie Madsen er to af landets dygtigste mentor-coaches. Og de har lært mig, hvordan jeg laver en workshop, der RYKKER.

Jeg investerer og investerer i min vidensbank. Jeg suger til mig hvert år af redskaber, kurser, værktøjer og ny viden, som kommer alle de kernesunde til gode.

Jeg ville aldrig stille mig tilfreds med at tage EN uddannelse. Jeg må have INPUT.

Indtil videre er det blevet til:

4 år på universitetet (dansk)

Journalistuddannelsen og arbejde som tv-og magasinjournalist

Lifecoach uddannelse hos Mindjuice

Proceslederuddannelse hos wisdom

Holistic Nutrition and Lifestyle Coach, Chek Institute

Problem Solving (zero Limts systemet, som Joe Vitale fra The Secret har gjort berømt) via the Hawaian hooponopono system 2 gange. Første gang i DK, anden gang i Paris

Breathwork workshop

Kunsten at holde en succesfuld workshop. Manning Inspire

Og jeg er langt fra færdig med at færdig med at videre-uddanne mig

Millionøsemetoden - workshop

Hver gang, jeg investerer i mit liv, min sundhed, min vidensbank, oplever jeg, at det kommer tifold tilbage. Pengene er altid tjent hurtigt ind igen. Enten fordi jeg lærer at følge mine drømme, løse mine problemer eller får ideer til workshops og emner, jeg selv kan give videre.

Hvad investerer du i dit liv? 

PS: Jeg er ved at pakke til en spatur, som jeg tager på alene i 4 dage!!!!!!

Den luksus ville aldrig blever en realitet for mig, hvis jeg ikke havde lært at NÆRE MIG SELV. tiltrække min egen succes, tage ansvar for mit liv og gå efter passionen.

Den basis viden om at NÆRE sig selv giver jeg videre i mit nyhedsbrev, som nu føles af over 10.00o mennesker og pressefolk i hele norden.

I dagen efter jeg sendte mit nyhendsbrev om influenza ud, fik jeg to svar fra mødre, der havde prøvet min metode:

"Fantastisk, jeg gav min søn to af de piller, du havde anbefalet, så var feberen væk", skrev den ene.

" Tak for et fantastisk nyhedsbrev. Det kom lige som jeg havde brug for det. Og sikke en vidunderlig virkning", skrev den anden, som i øvrigt hedder Anna.

Det er den slags virkninger, som gør at jeg skriver nyhedsbreve. For at hjælpe mødre til et nemmere liv. For at inspirere og glæde.

Husk at meld dig til, hvis du ikke allerede har gjort det på forsiden af www.kernesundfamilie.dk

KYS

Ninka

”Tør jeg…?”, ”Hvad siger de andre hvis…” og andre tanker kværner rundt og laver ravage deroppe i de øvre etager, og oftest ender det med at ”det sikre valg” vinder. Selvom det andet nogle gange måske er meget mere MIG…

DERFOR er det så dejligt at blive mindet om at vi er så forskellige som mennesker. Ninka nævner det på webkurset (som jeg lige er startet på – super spændende, by the way), i forbindelse med stofskiftemetoden. ”Lige så forskellige, vi er udenpå, lige så forskelligt fungerer vi indeni”, siger Ninka. Og jeg tror personlig på at den går længere end til kosten og til variationerne i vores stofskifte. Jeg tror den går ”all way around”. Der er bare ikke to af os der er ens. Og det er jo fantastisk, OG utroligt befriende. 

Men hvordan er det befriende?

Jo, fordi når vi nu alle er forskellige, er det jo også HELT ok at være mig. Som jeg virkelig er. Inderst inde. Når vi nu alle er forskellige, findes der ikke en rigtig måde at være på (eller for den skyld forkert). Så i stedet for at sammenligne os selv med andre, er det jo helt i orden at være ”anderledes”. Fordi ALLE er ”anderledes”. Og det bedste af alt, dette betyder at vi alle er LIGE som vi skal være. Fantastisk.

Det kan være at din reaktion lige nu er: ”Ja, men det er da en selvfølge!” Så siger jeg: Fantastisk. Tillykke. Du er lige som du skal være. Jeg er bare anderledes. Og det er HELT ok.

I dagens nyhedsbrev mangler der et meget vigtigt ord - nemlig ordet MILLI. Det er simpelthen forsvundet, så det ser ud som om, vi tager et halvt kilo Nascorbat hvert kvarter. Det gør vi selvfølgelig ikke.

Der skal stå, at vi tager 500 milligram Nascorbat hvert kvarter.

Det er rettet på siden, hvor nyhedsbrevet kan ses - du kan se den her.

Vi er på workshop-kursus hos Manning Inspire i dag og i morgen, så det bliver bare til en kort blog-post, inden jeg går i gang med at fordøje dagens mange fantastiske indtryk.

Jeg ønsker jer alle en god aften!

M

Vi havde hver 20 minutter til at fortælle om vores syn på mælken under ledelse af ordstyrer Gitte Gross. Jeg fortalte vores historie - og om hvorfor vi ikke drikker mælk og skriver om det. Jeg fortalte også, at jeg er rigtig ked af, at det i medierne ofte bliver fremstillet som om, at Ninka og jeg mener, at alle mennesker skal holde sig langt væk fra mælken, at køerne skal skydes og landmænd og mejerister landsforvises. Vi siger bare, at man kan PRØVE at udelade mælken i en periode for at se, om det hjælper på de symptomer, man eventuelt har. Derefter genindfører man mælken for at se, om symptomerne vender tilbage. Det er sådan en lille hjemmetest uden bivirkninger, der især er relevant for mennesker med adfærdsforstyrrelser, astma, allergi, slim- og snotproblemer, forstoppelse eller diarré.

Men der er jo mange, der ikke har problemer med mælk og mælkeprodukter, og de skal selvfølgelig bare drikke og spise løs.

Vi stiller også spørgsmål til myndighedernes og producenternes entydige fortælling om, at mælken er sund og god for os. For det er den jo ikke for alle. Derfor kunne vi godt tænke os mere nuancerede kostråd, der tager hensyn til, at vi er forskellige.

Christian Bitz, som Per Brændgaard Mikkelsen har udråbt til at være landets smukkeste sundhedsekspert (se billedet), gav i sit indlæg et overblik over, hvordan den nyeste forskning forholder sig til mælken. Og hans konklusion var, at mælken nok ikke skal sælges på sunhedsbudskaberne - for de er ikke entydige. Til gengæld mener han heller ikke, at den forskning, der forholder sig kritisk til mælken er entydig. Så han opfordrer alle til at tage ansvar for deres egen sundhed - ligesom os. Så der var egentlig ikke så meget basis for debat.

Men så kom Poul Pedersen fra Thise på banen, og han var fantastisk. Han er nærmest født på et mejeri, så han har næsten mælk i blodårerne. Og man kan virkelig mærke, at han brænder for den gode, økologiske mælk, som Thise er en fremragende eksponent for. Og han havde en fantastisk trumf i ærmet. En helt ny-udviklet mælk, der endnu ikke er kommet på markedet - men som  forhåbentlig finder vej til supermarkedernes hylder. For det er en kasein- og lactosefri mælk, der også er økologisk og super velsmagende. Jeg fik en god smagsprøve - og har en liter med hjem til test. Jeg ved ikke nok om den endnu, men den er lavet på valle, æggeblommer og smør, der er "renset" for kasein. Det er virkelig, virkelig spændende.

Og den nye mælk er i mine øjne lig med konklusionen på mødet - vi er mange, der gerne vil arbejde på at udvikle nye, spændende mælketyper, der tilfredsstiller flere behov. Der var masser af åbenhed, dialog og konstruktivitet, og det er netop det, der skal til. Vi skal ikke stå i hver vores skyttegrav og råbe, at de andre er forkert på den. Vi skal sammen arbejde på at gøre Danmark til et sundere land, hvor indbyggerne tager ansvar for deres egen sundhed og er bevidste om, hvad det er, de putter i munden. Jo flere, der kan hjælpe til med det - jo bedre.

Så lige nu føler jeg, at en ny æra er startet. Og så kan jeg med sindsro gå til køjs med Danmarks smukkeste kvindelige sundheds"ekspert" - min søde, lille kone. I morgen vil jeg for første gang i mange år hælde mælk i hendes glas - nu tester vi den spændende nyhed fra Thise - og vi glæder os til at dele erfaringerne med jer!

Sleep tight!

/M

Jeg har lige skrevet et af de mest brugbare nyhedsbreve, jeg nogensinde har lagt tastatur til. Du kan stadig nå at få det, hvis du melder dig til på forsiden (den røde box i højre hjørne - det bliver sendt ud på torsdag).

Det er en guide til, hvordan vi slår influenza ned herhjemme. Det gjorde vi igen i sidste uge, da der udbrød svineinfluenza på drengenes skole. Og de tydeligvis blev smittet, havde tårnhøj feber, ondt alle steder, kastede op.

Jeg havde læst, at denne influenza på mange måder skal angribes som alle andre former for influenza. Så det gjorde vi. Med naturlige midler.

Og næste dag var de friske igen.

Altså som i - fuldstændig friske. næsten FOR friske. 

Mig undrer det ikke, fordi jeg har slået influenza ned hos mig selv, hos drengene og hos Morten mange gange siden vi blev kernesunde. Men hvis jeg selv lå derhjemme med 40 i feber og i en uge under dynen som i gamle dage, ville jeg også have svært ved at tro det.

Jeg har selv mærket den høje feber, smerten i alle knogler og muskler og elendigheden og de medfølgende tanker om de næste 7 dages mareridt i sengen. Og så taget min natur-kur og vågnet op frisk næste dag og tænk: "Det var ligegodt satans". Jeg bliver lige overrasket hver gang.

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag, hvis du er nysgerrig. Det er gratis.

Knus

Ninka

PS:

Og husk, at alt indhold i  mine blogs, på hjemmesiden og i vores produkter er inspiration og information - det kan ikke erstatte lægebesøg og vi kan ikke drages til ansvar for gener eller bivirkninger, der måtte opstå som følge af brug eller misbrug af råd givet på denne hjemmeside.

Det handler meget om, at træning (og konkurrence) skal være en kærlighedserklæring til kroppen. For mig har det i mange år været det stik modsatte. Det har det også for mange andre, har jeg opdaget. Derfor vil jeg dele mine søndags-oplevelser med jer.

I går deltog jeg nemlig i LIF Kondi, der bliver arrangeret af Allerød Atletik og Motion. Det har jeg gjort hver vinter sinden jeg debuterede i 1982, da jeg var 7 år. Gennem årene har jeg vundet masser af gange - og det er her øvelsen i Mindful Running kommer ind i billedet. For jeg vinder nemlig ikke mere. I går blev jeg for eksempel slået af min gode ven, Ole Stilling, der løb 3 minutter hurtigere på 5 km end jeg. Det er rigtig, rigtig meget. Især fordi jeg i "de gode gamle dage" slog Ole, hvis jeg ville. Han er oven i købet en del ældre, så det kan sagtens være lidt nedturs-agtigt for en gammel væddeløbshest som mig.

Men gennem de senere år har jeg øvet mig i at være med det, jeg har og er. Og i dag er jeg IKKE i topform - og derfor ikke en vinder. Men det betyder jo ikke, at jeg pr. definition løber dårligt. For jeg løber godt på de præmisser, der er for mig i dag. Før levede jeg i fortiden og blev ved med at tale om mine fantastiske sæsoner i '86 og '93. Dem kan jeg bare ikke rigtig bruge i dag, vel?

Derfor øver jeg mig i at være den Morten, jeg er i dag. Og jeg øver mig i at være glad for ham.

For i går havde jeg faktisk en rigtig dårlig dag, hvor kroppen ikke rigtig ville som jeg. Men det var en god øvelse, for så kunne jeg løbe og tænke på, at det da egentlig var en spændende reaktion. Alt havde været perfekt: Morgenen, opvarmingen og vejret var så godt, at jeg løb i shorts og t-shirt. Men min krop ville kun løbe hurtigt den første kilometer. Så blev mine arme og ben tunge som bly. Men så løb jeg bare og tænkte på, at det da egentlig var fedt, at min krop sendte så tydelige signaler til mig. Som dem takkede jeg for. Og jeg løb smilende i mål, selvom jeg fik bøllebank af 4 andre. Du kan oven i købet se det på resultatlisten her. I gamle dage ville jeg aldrig have delt det link. Fordi det føltes pinligt og taber-agtigt. Men i dag føles det godt. For det er jo en øvelse i at være lige der, hvor man er.

Jeg kunne ikke ændre noget. Kunne ikke løbe hurtigere. Og det er helt i orden. Alt er godt!

Jeg skriver til jer i dag med en lille knugen i maven. Jeg havde hørt det, men ikke hørt efter. Og pludselig så jeg det selv: De sidste baby-træk forsvinder fra dit barn, når det er imellem 7 og 8 år. Melvin er 7 år og 5 måneder.

Og nu er det ved at være forbi. Med bamsekinder og buttede lår. Med miniansigt og bløde træk. Her er et af de sidste øjeblikke, som jeg desperat har forsøgt at indfange. Øjeblikket inden jeg klemmer mine favoritbløddele på ham sammen og giver ham et kæmpe kys midt i alt det bløde, bamsede.

Jeg tror, det er meget vigtigt at være bevidst om, hvor kort livet er. Og om, at det satan-sparkemig er vigtigt at bruge de timer, vi har sammen, på noget, der giver mening.

Når du at nyde dine børn, før de - som mine - udvikler sig til lange, tænksomme mænd?

Eller har du travlt med at pendle,arbejde,  skændes, lave mad, gøre rent, rydde op og alt det andet i kategorien "jeg skal liiiiiiige"?

Jeg troede også, at jeg havde masser af tid til at læse historier, give massage, kæle og gå ture med mine børn, da jeg lige for lidt siden skiftede deres første ble.

Det havde jeg bare ikke.

Jeg elsker mine børn over alt i verden. Jeg er så teknemmelig over, at de er en del af mit liv. Nogen gange fatter jeg ikke, hvorfor de lige valgte mig, med alle mine fejl og mangler. Men jeg takker dem for det.

Knus

Ninka

Det her mit arbejdsplads. Og min store kærlighed. Bordet har jeg fundet sammen med min veninde, der er DK´s dygtigste indretter. Det stod og skreg på mig og Morten i en kinesisk møbelbutik. det har fine skuffer på begge sider og masser af plads til os.

Du kan måske skimte min billige lille video-recorder, jeg bruger til at lave alle vidoer til klubben. Og computeren, hvor jeg skriver alle tekster. det og en tekande, er alt, hvad jeg har behov for.

Sådan her går jeg på arbejde:

Jeg trisser ud af sengen, spiser morgenmad med mine drenge og Morten. Som næsten altid kører dem i skole. (skal have undersøgt, hvordan de kan komme med en skolebus. Vejen er for sindssygt farlig at køre på).

Så laver jeg te (kamille, mynte, lavendel eller urteblanding).

Tænder fyrfadslys i de små lanterner. (Morten har tændt op i brændeovnen).

Går i bad, så jeg føler mig professionel og smuk. Så transporterer jeg mig hen på den vakkelvorne almuestol med puden på. Transporttid: 10 sekunder.

And that´s it.

Her skriver jeg. Laver videoer. Kommunikerer med min nye, kreative parner, Annika (hende skal I snart få at se) via mail, snakker med Morten, som sidder lige over for.

Frokosten er kernesund (og lige ved siden af i køkkenet9. Og arbejdsdagen afbrydes kun af en løbetur. Og slutter klokken 14.

En af de ting, jeg har lært ved at leve kernesundt, er at nå ind til kernen. At nå ind til det, der nærer mig, gør mig lykkelig og vælge resten fra.

Jeg har - ved at spise kernesundt - lært at unde mig selv det BEDSTE.

Det har smittet af på mit arbejdsliv.

Før gik jeg konstant på kompromis med min mad, mine drømme, mine værdier og mine ønsker.

Jeg arbejdede i åbne kontorlandskaber (mareridt for en sensitiv sjæl), jeg arbejdede for meget. jeg arbejdede med ting, jeg ikke interesserede mig for (pengene skulle jo komme et sted fra). Og jeg brugte undelige timer af mit dyrebare liv på motorveje, i tog, busser og på cykl til og fra...

Jeg har spist mig til min drømme-karriere
I bogen "Millionøsemetoden" fortæller jeg, hvordan det at lære at nære mig selv var den direkte adgang til min vej her i livet.  
For det første fordi min kreativitet og adgang til mit fulde potentiale druknede i træthed, stress og blodsukkersvingninger, da jeg levede usundt.

for det andet fordi det at unde sig selv det optimale med hensyn til mad, lærte mig aldrig mere at lade mig NØJE med det næstbedste her i livet. Jeg øvede mig med maden. Og blev god til det, når det galdt venskaber, kærlighed, selvforkælelse, karriere...

Det er næsten det bedste ved at følge kvinderne i klubben, på kurserne og på webholdet, er når de når til den erkendelse, siger deres job op, springer ud som selvstændige eller omvendt. Med lys i øjnene og stor lettelse og sommerfugle i maven.

Alt dette tænker jeg på, når jeg sidder her ved mit blanke skrivebord.

Tak for det.

Jeg elsker det.

Ninka

Baggrunden for Arnes tallerkenvending er Forebyggelseskommisionens anbefaling af en såkaldt fedtskat. Fedt er åbenbart så ondt, at produkter med meget mættet fedt skal beskattes på bedste formynder-manér - men måske ikke alligevel, for det er så her, at Arne og co. kommer ind i billedet og siger nej.
Forvirret? Det er jeg også. Til gengæld kan man ikke andet end støtte læserindlæggets idé om at fjerne momsen på frugt og grønt. Det kunne være herligt og noget, alle vel kan enes om, er sundhedsfremmende. Og dog. Der er nu om stunder så mange sprøjtemidler på grøntsager, at det vel burde være de økologiske af slagsen, der blev fremelsket? Det kan Arne vel godt give mig ret i. Hvis vi altså giver ham et par år. Han skal først have fordøjet granatæblesaften.

Hvis du vil høre flere velmente sundhedsprovokationer, bliver jeg interviewet på årets bogmesse i Forum på søndag. Besøg stand 414 på 1. sal kl. 11 - ifølge rygtet vil der være en lille godbid til de fremmødte! Du kan læse om bogen, jeg skal fortælle om, her: www.olmaven.dk

Dette er min elskede far, som laver kaffe sammen med Morten hjemme i vores køkken. Han er 70 år gammel, og han er ekspert på området. gennem hele min kernesunde forvandling, har han roligt siddet i sin lænestol, i en solstol eller henslængt i min sofa. Med en cigaret i den ene hånd og en kop kvali-kaffe i den anden.

Han er - i øvrigt - gennemsund. Han har røget hele sit liv, drukket kaffe og nydt en go brandy om aftenen. Og både hjerte, lunger og hele pivtøjet fungerer spitzenklasse.

"Jeg er nået så langt ved hjælp af ren og skær nydelse", siger mandslingen. "Så det tør jeg ikke holde op med." 

Hvis man ikke er min far (og sådan nogle skal man rode længe efter i ophavs-mængden for at finde), så skal nydelse LÆRES.

De fleste af os er vant til at dyrke skyld, skam og dårlig samvittighed mere intenst end den disciplin.

Og jeg vil vove den påstand, at den slags negative følelser er farligere end kaffe og sukker en gang imellem.

Jeg har opfundet de 6 kernesunde trin for at lære alle os, der er vant til at betragte nydelse som det forbudte og det sunde som STRAF, hvor nemt, skønt og grådigt, livet kan leves.

Men - for at finde den gyldne middelvej, hvor chokolade, kaffe og cognac kan nydes i små bidder og slurke, skal vi igennem de 5 første trin. 

Dem elsker jeg at fortælle om.

I dag skal jeg sove sammen med Bertram. Melvin har en lille livskrise, hvor han er ked af det, på tværs og provokerende. og om aftenen bliver han så lille bitte, som han føler sig inde alt det frække..

Derfor sover vi med ham om natten på skift. I ske.

Så kan vi kramme ham, når han drømmer uhyggeligt. I nat handlede det om slanger. Og det var mig, han ville nusse med.

I dag har han valgt at dele dyne med Morten.

Godnatkys

Ninka

Ps: Min far er i øvrigt selvlært barista, eventyrer og guddommelig skribent. Min far har kørt gennem nordafrika i en autocamper. Og hver vinter tager han alene afsted med sin kaffekoger, camper med en madras bagi og han kører uden mål eller andre ambitioner end lidt sol på skaldepanden og måske en stang toldfri Gauloises ved grænsen.

Jeg elsker ham vildt!

"Jeg ville aldrig give vaccinen mod svineinfluenza til mit barn". Ekspert og læge advarer på amerikansk tv mod kviksølv i den vaccine, som vi i DK nu anbefaler til ALLE gravide.

Samme ekspert siger, at vaccinen er meget farligere end sygdommen.

Se dette indslag, før du beslutter dig:

http://www.youtube.com/watch?v=E1z7KSEnyxw&feature=video_response

Hvad gør vi?

I ALLE andre vacciner (MFR, DITEKIPOL) og andre er kviksølv fjernet på grund af giftigheden.

Hvorfor ikke i denne?

Og hvordan tør vi injicere gravide på stribe med det?

Jeg er bange for, at dette fører til en STIME af nye tilfælde af autisme blandt de gravide, der nu bliver vaccineret.

Ninka

Her er synet af svamp i tarmsystemet. Desværre kunne jeg kun finde et billede, hvor der står, at det er let at behandle. Det passer simpelthen ikke. Sådan ser det ofte ud indeni, når der er skæl udenpå (i hovedbunden). Jeg kan lugte på mennesker, som de har svamp. Ud af kroppens åbninger dufter det sødt, syrligt. Måske kan du huske lugten fra de utallige gange, du har haft skedesvamp. Jeg kan i hvert fald. Før jeg ændrede kosten, havde jeg svamp og skæl med jævne mellemrum. Og jeg blev nødt til at dulme med medicin. Det blev immunforsvaret bare svagere af.

Jeg kan anbefale flere produkter. Men sagen er, at hvis du bliver ved med at fodre svampen med søde sager og kornprodukter, så er det ikke sikkert, at det virker.  Et skridt frem og to tilbage. prøv i det mindste 14 dage uden og suppler med kosttilskuddene fra min forrige blog.

Et andet middel, der er homøopatisk og rigtigt godt er: FUNGIFORTE fra www.goorganic.dk.

Lad os erklære svampesæsonen for lukket.

Knus

Ninka

Og så er der en masse hyggelige juletips.

Vi er i gang med at forberede juletema i klubben. Og jeg er for første gang i mange år i STEMNING til julen. Jeg glæder mig...

Jeg læste et indlæg på bloggen, der handlede om SKÆL. der var forskellige gode råd om shampoo. En læser var ligefrem blevet afhængig af sin skælshampoo.

Skæl er et tegn. det skal ikke fjernes med Nizoral eller andre former for skælshampoo. Jeg har haft meget skæl før i tiden. Og skæl er oftest et tegn på, at der er overvækst af svampe i tarmsystemet.

Prøv en måned helt uden tørret frugt og frugt. Og uden brød og korn. Derudover er probiotika en god ide.

Svampedræbende er også den gode æblecidereddike fra urtekram. Et par skvæt i vand på tom mave hver morgen.

Den bedste, naturlige svampebekæmper er en naturlig svampetype, der hedder "Saccharomyces Boulardii". den fås på www.greathealth.eu . Det er en svamp, der er gavnlig i tarmen, fordi den lever af de skadelige svampe i tarmen.

At leve i overnensstemmelse med sin krop er at lytte til dens signaler og reagere på dem i stedet for at dulme dem med medicin, cremer og shampoo.

KYS

Ninka (der er alene hjemme og skal ud og løbe i den kolde, kolde eftermiddag)

Der er flere, der har prøvet at råbe vagt i gevær over de nye hovsa-regler, der kommer til at få stor betydning for alle institutionsbørn i alderen fra 0-6 år. Reglerne betyder nemlig, at alle skal spise det samme – og at der kun kan gøres undtagelser, hvis forældrene kan stille med en læge-erklæring, der dokumenterer, at deres barn ikke skal spise det ene eller det andet.

Fundamentet for de nye regler er selvfølgelig de kostråd, der leveres af henholdsvis Sundheds- og Fødevarestyrelsen. Hovedproblemet i hele denne sag er, at de givne kostråd ikke er love – bare anbefalinger. Derfor kan man vel næppe kræve læge-erklæringer af forældre, der med statsgaranti har god grund til at ønske, at deres børn ikke skal spise bestemte fødevarer. Det er faktisk sådan, at der i dag er masser af institutioner, der kræver læge-erklæringer, hvis forældre for eksempel vil have, at deres børn ikke drikker mælk. Det kan være fordi børnene får eksem, snotnæse, astma/allergi-reaktioner, dårlig mave eller symptomer på adfærdsforstyrrelser. Alt sammen noget, det er tæt på umuligt at få en lægeerklæring på, da de fleste læger ikke ”godkender” fødevare-problemer, medmindre der er tale om diagnosticerede allergier.

Men forældrene kan jo se symptomer – ja, de kan i mælkens tilfælde også ofte lugte dem. Sagen er bare den, at institutionerne IKKE kan kræve læge-erklæringer, da der ikke findes en lov om, at danske børn skal spise på en bestemt måde. Det gør der heller ikke efter 1. januar – derfor er reglerne ligeså hovedløst skruet sammen som hobbykniv-reglerne. For der er ingen hjemmel til at håndhæve reglerne. Så simpelt er det.

  Mytteri hver eneste dag Det kommer i praksis til at betyde, at reglerne vil blive brudt hver eneste dag. Af forældre, der selvfølgelig har retten til at bestemme, hvad deres børn skal spise. Af pædagoger, der prøver at navigere i oprørte vande – og sikkert forsøger at gøre så mange som muligt tilfredse. Det er ikke en fed opgave.

Derfor må der kigges på reglerne igen. I anden runde kan politikerne så spørge både Sundheds- og Fødevarestyrelsen, hvorfor de igen og igen advarer forældre mod at lade deres børn leve et mælkefrit liv! For begge parter siger, når de bliver spurgt direkte, at der ikke er nogen mennesker, der behøver at drikke mælk. Men at mælke-anbefalingerne netop er anbefalinger, som man jo så altså kun skal følge, hvis man har lyst.

Jeg er ikke i tvivl om, at intentionen med de nye regler er god. Man ønsker at hæve niveauet. Men igen glemmer regeringen, at det altså foregår på kommunalt plan, hvor der de fleste steder er alt for få penge til at hæve niveauet – og hvor det alle steder vil være sådan, at der kommer til at være børn, der får sænket niveauet.

Jeg er sikker på, at alle politikere er enige med mig i, at det er forældrene, der kender deres børn bedst. Og at det må være op til dem, hvad deres børn skal spise. Det kan heller ikke være anderledes, så længe vi ikke har love om, hvad vi skal spise og ikke spise.

Og Gud forbyde, at vi nogensinde får det – medmindre det indebærer, at alle de fødevarer, der beviseligt skader vores børn, sukker, slik, sodavand, junkfood mm., bliver belagt med højere afgifter eller helt fjernet fra de danske hylder.

Fedme-epidemien raser blandt børn og unge, der også rammes af livsstilssygdomme og andre genvordigheder, der for manges vedkommende skyldes den kost, børnene får. Det skal vi alle sammen tage ansvar for – men ikke med hovsa-regler, der slet ikke har nogen gyldighed.

Jeg synes, at I er fantastiske!! Tænk, at I har revolutioneret min og mange andres opfattelser af hvad sund mad er, og hvor vigtig maden er for os som mennesker i en sådan grad, at det slet ikke er til at fatte.

Mange af forvandlingerne handler om børnefamilier, og hvordan forældre har fået børn "tilbage".
Min handler om, hvordan jeg endelig har fundet mig selv, er lykkelig og har et fordøjelsessystem, der bare virker.

Jeg har siden jeg var et år konstant haft problemer med ørerne. Jeg havde altid mellemørebetændelse, så fik jeg drøn i øret flere gange og til sidst gik der hul på min trommehinde. Så måtte jeg som 10-årig få opereret en ny trommehinde ind i øret. Jeg er helt overbevist om, at det skyldes mit store indtag af MÆLK. Men min søde mor vidste jo ikke bedre. Heldigvis har jeg ikke haft problemerne med ørene de sidste tre år.

Til gengæld har jeg haft andre problemer. En fordøjelse som slet ikke virkede og et humør, som var alt andet end stabilt, samt en hud fyldt med bumser. En evig følelses af tristhed, modløshed og træthed. Jeg tænkte til sidst, at det nok bare var sådan livet var. Noget rigtig lort uden noget formål eller indhold. Lige indtil jeg
mødte min kæreste (nu mand). Han hvilede i sig selv og havde ingen
humørsvingninger. Så med hans gode væsen overvandt jeg til dels mine
humørsvingninger. Men der var stadig noget galt. Det sad inde bagerst i mig og gnavede og ulmede hele tiden. Jeg var aldrig helt glad. Men så fandt jeg Jeres vidunderlige bog og læste om Jeres vanvittige forandringer. Med (megen) skepsis tømte jeg køleskabet og købte en masse (dyre!!) varer fri for gluten, sukker og mælk. Og efter bare kort tid på Jeres kost forvandledes mit sind. Jeg havde
været hos lægen og fået konstateret en depression. Men jeg anede ikke hvad fanden jeg var ked af. Og det skulle vise sig, at jeg bare ikke kunne tåle GLUTEN, at SUKKER gjorde mig høj og helt manisk og at MÆLK gav mig øre-problemer.

Jeg har aldrig følt mig friskere, mere lykkelig og sundere. Jeg kan sætte ord på mine følelser. Jeg elsker livet, jeg elsker mig selv og min mand. Det er fantastisk!

Jeg kan løbe 10 km uden pause og jeg har altid hadet at løbe. Min krop reagerer så snart jeg har spist noget "ikke-kernesundt". Men det koster også den her livsstil. Som studerende er der ikke mange penge til sjov og ballade med et madbudget på 5.000 kr. for to. Men jeg får så ufattelig meget igen. Når jeg taler med mine veninder, bruger de kun 1.000 kr. på mad om måneden!! Jeg væmmes ved tanken om, hvad de putter i munden. Jeg tænker bare, ikke om jeg vil have det inden for mine tarme. Andre veninder kan ikke forstå, hvorfor de kan sove 4 timer midt på dagen. Og de har altså sovet 9-10 timer om natten også. De tror, at det er fordi de har så travlt med job, studie, fester og lektier. Men jeg ved godt, at det er fordi den er helt galt med deres kost. Men de vil ikke lytte og jeg vil ikke være belærende.

I en alder af 22 år har jeg mere styr på livet end de fleste kvinder på 40 år. Og det er takket være Jeres seje kamp Ninka og Morten.
Jeg  håber, at I vil fortsætte med at være så hamrende inspirerende og  innovative.

Kærlig hilsen

Natalja

Den hedder: ”65.000 grunde til bedre kemi”. Der er 65.000 2-årige i en årgang. Og små børn er ekstra udsatte for at blive påvirket af kemiske stoffer i hverdagen.

Kampagnen kommer som opfølgning på en undersøgelse, hvor hovedkonklusionen  er, at det først og fremmest er indeklimaet og maden, som påvirker små børn.

Man har bl.a. fundet frem til: 

Små børn kan risikere effekter på hormonsystemet, hovedsageligt pga. af hormonforstyrrende stoffer fra fødevarer, indeluft og støv.

- I fødevarer er det især ftalaten DBP, dioxiner og dioxinlignende PCB’er, der er problematiske.

- I fugtighedscremer og solcremer kan indhold af butyl- og propylparaben udgøre en risiko.

- I forhold til indeklimaet er viden om god omgang med forbrugerprodukter generelt vigtig.

- Enkelte produkter med højt indhold af hormonforstyrrende stof – eksempelvis gummitræsko med

DBP – har stor betydning for den samlede udsættelse.

Så derfor er der nu kommet en kampagne, der bl.a. indeholder 8 råd: 

  Sørg for et godt indeklima – luft ud og gør rent

  Server varieret mad og brug egnet køkkengrej

  Køb Svanemærkede plejeprodukter

  Køb plejeprodukter uden parfume

  Undgå de farligste ftalater

  Vask nye produkter før brug

  Smid gammelt blødt plastlegetøj ud

  Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj

Jeg synes det er super skønt, at der nu fra officiel side kommer fokus på området. 

Den har sågar fået sin egen hjemmeside www.65000.dk.

Jeg synes dog, der mangler et råd, som specifikt anbefaler økologisk mad.

Men fra mit synspunkt ligger den jo lige til højre benet, når maden er nævnt som en af de to faktorer, som har størst betydning.  

Ha´ en dejlig dag derude.

Venlig hilsen

Anette

Mht til KSK Klubben så har jeg valgt at pause den midlertidigt, da der ikke var så mange tilmeldinger til sidst. Da jeg lige har lært ikke at lægge mig selv ned med arbejde, så vil jeg ikke sætte en dato op for genoptagelsen. Hvis der er stemning for at mødes herinde indtil næste forår, så synes jeg at I skal hive fat i hinanden direkte og aftale det. Jeg kommer gerne med som deltager :o) 

Lad mig starte med at ønske jer et godt efter år, jeg ELSKER denne årstid. Jeg elsker farverne og solopgangene, råvarerne, naturen og temperaturen. Efterår er lige mig. Hvilken er Jeres yndlings årstid? 

I dag vil jeg fortælle om hvordan en tur i videoforretningen kan blive en sundheds investering :o)

Min kæreste fik mig overtalt til at leje film den anden aften, og vi drønede ned i forretningen og som altid bliver man jo mødt af et sukker helvede uden lige. (Cola, chips, is og bland selv slik. Chokolade, flere chips, mere sukker. Sodavand.) Mens min rygrad og jeg står og diskuterer om hvorvidt jeg skal have chokolade med hjem, kigger jeg op på film hylden bag ekspedienten og ser søreme, en Welness Boks med 4 workout DVDer i for. Der er Yoga, Power Yoga, Pilates og Pilates MIX at vælge imellem. Boksen er produceret af MTV, og damen som er vores yogaguru hedder Christen McGee og er en hyppig hollywoodstjernes redning. Hver DVD varer cirka halvanden times tid med koncentrede øvelser. 

Ret overrasket over min nyfundne skat glemte jeg alt om chokolade og købte boksen med hjem. Se den her og bestilt den på nettet hvis den ikke er at finde i Jeres video forretning: http://shopping.kelkoo.dk

Nu har jeg prøvet Yoga, og Power Yoga båndende regelmæssigt den sidste måned, og jeg er vild med dem, og hele konceptet! Det skal siges at jeg aldrig har dyrket yoga før nu, og bestemt ikke er nogen haj. Derfor er det fedt, at alle øvelser vises på nybegynder, trænet og øvet niveau. Desuden skal jeg ikke møde op et sted de næste 7 onsdage, eller betale 1500 for at komme med i klubben og så synes jeg at det er kup af det. 

For det første kan jeg gøre det tidligt om morgenen inde i stuen, mens resten stadig sover. For det andet kan jeg gøre det sent om aftenen, uafhængigt at fitnesscenterets åbningstider.  

For det tredje kan man kun vurdere at boksen har en god, billig pris (jeg gav 250 danske cirka) i forhold til udbyttet. Og det eneste det kræver, er en yogamåtte. Så hvis du vil have masser af workout og en billigt træningsform kan jeg klart anbefale dig at købe boksen for at blive holdt til ilden. 

Held og lykke med det, og god Chaterunga til Jer :o)

I dag har jeg slettet en blog, jeg selv har skrevet, fordi kommentarerne til mig var brok med brok på. Det var simpelthen så trist at høre på. Det fik mig til at tænke på, hvad livet har lært mig om brok.

Nemlig at vi altid kan vælge "find 5 fejl" brillerne eller "Gad vide, hvad der er af muligheder og læring for mig i det her". Og så fik det mig til at tænke på, hvordan det føles i maven, når jeg vælger den første løsning.  Den mavepine, vrede og dårlige stemning, der spreder i mig selv. Fordi jeg synes,  jeg bliver sort indeni,  når jeg kritiserer og brokker mig, tager jeg virkelig mig selv i det. Men selvfølgelig falder jeg selv i. Og brok avler brok. Negativitet tiltrækker negativitet. sådan var det påbloggen i går

Der var:

1. En kvinde, der synes, vi skulle nedlægge bloggen og indrømme, at vi kun er ude på at tjene penge. Desuden syntes hun, indholdet på bloggen var kedeligt. Vi var pengefikserede og bloggerne skrev for sjældent. Og i øvrigt burde vi nedlægge os selv.

2. Der var kvinden, der følte sig snydt  som webkursist, fordi jeg ikke er nok på forum.  Jeg har skabt forum for at alle kan udveksle ideer og opskrifter. Jeg gør meget ud af at forklare nye webhold-deltagere, at jeg ikke er på forum for at svare på spørgsmål. Jeg svarer på spørgsmål i livechatten,når jeg er vært på den. Chatten er hver 1.torsdag i måneden.

3. Der var kvinden, der syntes, det var for dårligt, at jeg ikke svarer på spørgsmål på bloggen. 

Nedenfor er mit svar til hende. Hun fik det aldrig, fordi den mailadresse, hun opgav, var falsk. Og det var så den dag.

Knus, Ninka

Kære du

Tak for dit spørgsmål. Jeg tror jo på, at spørgsmål dukker op hos andre, fordi de et eller andet sted er ubesvarede i mig selv. Derfor er dette svar lige så meget til mig selv som til dig.

Jeg skriver blog for at inspirere.

Engang troede jeg, at jeg skulle være til stede hele tiden for alle. Og svare på alle spørgsmål inde på bloggen.

Der er 10.000 mennesker inde på min blog hver eneste måned og vi har tæt på 300.000 sidehenvisninger. Det betød for mig, at bloggen udviklede sig til en brevkasse, hvor jeg jo blev nødt til at svare den ene, hvis jeg svarede den anden.

Med 10.000 brugere blev det noget, der nærmede sig en fuldtidsstilling. Uden løn.

Det har jeg ikke lyst til mere. Jeg synes, at min erfaring, min tilstedeværelse og mine råd har værdi. Og den underminerer jeg ved at dele gratis ud af den og bruge al min tid på det. I stedet for at inspirere, støtte, hjælpe og rykke på mine kurser, i klubben og på workshops. Hvor deltagerne er villig til at investere. Både noget af sig selv og økonomisk i at skabe forandring.

Det er et vidunderligt skridt for mig at sætte pris på mig selv på denne måde.

Bloggen er en gratis ekstra bonus og det er klart, at der ikke er nær så mange, der skriver indlæg derinde mere, efter at Ninkas gratis brevkasse ikke længere eksisterer.

Det er også helt ok.

Venlige hilsner

Ninka

Kender du den der knugende fornemmelse i maven, der opstår, når nogen kritiserer dig? Når nogen ikke kan lide dig eller det, du gør?

For mig er det en gammel følgesvend. I folkeskolen gik jeg i klasse med to piger, der drillede mig med mit tøj, min sko, min hest, min madpakke, mine forældre og mine forældres bil.

Hele min barndom var een lang længsel efter at blive accepteret. Eller så bare usynlig da. Så jeg slap for mavepinen ved at være forkert.

De år gav mig en virkelig kedelig tendens til gennem mine 20´ere og langt ind i mine 30´ere at please andre. at forsøge at gøre alle glade og få alle til at kunne lide mig. Til sidst kunne jeg slet ikke mærke, hvad jeg egentlig selv kunne lide.

Hele det første år med kernesund blev jeg konfronteret med folks mening om mig, min måde at skrive på, rådgive på, min måde at se ud på, min måde at opdrage børn på blev vurderet. Som enten genial, sindssyg, vanvittig, religiøs eller fantastisk. Der var forsider på Ekstra Bladet om mig, og jeg var topnyheden i TV2 nyhederne.

Til sidst blev det simpelthen for meget. Jeg blev så tom, træt og ked af det. Jeg orkede ikke at mærke følelserne vælde op i mig, hver gang nogen bedømte mig.

Lang historie kort: Jeg gav mig til at studere, hvad VURDERINGER egentlig er. Jeg gik på kurser og uddannelser, for jeg VILLE forstå, hvorfor nogen bare ikke kunne snuppe det, jeg stod for, mens nogen virkelig følte sig hjulpet og mødt og i fællesskab med mig.

Jeg fandt ud af, at  - no offence - jeg kan ikke bruge andres vurderinger af mig til en skid. 80 % af alle de tanker, vi tænker, er negative. Og den største del af dem er gamle minder, tankemåder og holdninger til mad, penge, børneopdragelse og hvad man kan, bør, kan, stammer fra.....vores forældre, bedsteforældre,oldeforældre og tipoldeforældre.

Næsten alt, vi ser hos andre er skygger og spejle af os selv - både de negative og positive.

Så hvor vil konen hen med alt det snik snak?

Jo, når nogen vurderer mig, sådan som det ofte sker på bloggen, og især, når jeg vil sælge det, som jeg selv synes er guld værd for andre, så gør jeg følgende, når den snigende mavepine dukker op:

Jeg forestiller mig, at der ud af munden på det menneske, der taler eller skriver dukker hoveder op og giver deres besyv med: Personens mor, far, oldemor, oldefar og alle de andre forfædre, som personen, der kritiserer mig, har arvet deres synspunkter fra.

Og så siger jeg til mig selv: Vil du lade dig trykke ned af holdninger, der har rod i attenhundrede og hvidkål? Svaret er som oftest nej. Og nogengange sidder mavepinen alligevel fast.

Så siger jeg til mig selv, at det er ok, at der er nogen, der bedst kunne lide mig og det, jeg gjorde og sagde for et år siden. Det er også ok, at der er nogen, der ikke bryder sig om den måde, jeg nu sælger det, jeg hele tiden har solgt - nemlig sundhed, skønhed, kærlighed, nærvær, stilhed og en kemifri livsstil.

Det anerkender jeg, og det respekterer jeg. Det betyder ikke, at jeg ændrer på det.

Og her kommer pointen: Jeg har oplevet, hvordan det er LIVSFARLIGT for MIN gnist at prøve at regulere min adfærd, min gejst, min begejstring over mine (synes jeg selv) fantastiske systemer, så jeg ikke kommer til at støde nogen. Som mange af mine tidligere blogge handler om, så er det vigtigste, jeg har lært, at det koster at fylde noget her i verden.

Den sikreste vej til fiasko er at forsøge at gøre alle glade. Og undskyld, jeg nævner det, men den fandenivoldskhed og det mod, som OGSÅ betyder, at vi som kvinder bliver belønnet for vores arbejde med økonomisk frihed og råderum, lærer jeg også fra mig på mine kurser. Det kunne jeg ikke drømme om at holde mund med.

Og så her til sidst. Det, som virker provokerende på nogen, virker stik modsat på andre. I går fik vi en mail fra en kvinde, der takkede os inderligt for at turde være så pågående og insisterende omkring webkurset. For hende gjorde det hele forskellen. Hvis vi ikke havde turdet det, skrev hun, havde hun ikke taget sig sammen. Det var det, der skulle til for at hun gav sig selv kurset og dermed trak sig selv ud af vanen, mønstret og sofaen.

Så på alle måder er det hele så lærerigt.

Kærligst

Ninka

Jeg har fået de mest forrygende spørgsmål fra mine skønne brugere. Jeg er helt vild med at tale med jer, høre fra jer, forstå hvad I går og overvejer og komme med de svar, jeg håber hjælper jer videre. 

Spørgsmålene er så spændende, ærlige og gode, at jeg her lige inden jeg smutter i sauna vil dele dem (og mine svar) med jer. Jeg har fået lov at give dem videre.

Rigtig god fornøjelse. (Vi har mange norske brugere, så noget er på norsk)

Ps: I anledning af, at der er 5 dage tilbage til deadline, har jeg tilbudt alle at betale det forrygende webkursus i 3 billige rater a´933 kroner. Tilbuddet gælder til og med fredag klokken 20.00. Du kan også nå tilbuddet, hvis du skriver en mail til: supportkernesundfamilie.dk

NINKAS BREVKASSE

Kan man få bugt med overspisning?

Jeg så på mailen fra Ninka, at man kunne sende spørsmål om Ninkas webkurs. Så her er mit:
Jeg har en tendens til at overspise bestemte madvarer. Kan slet og ret ikke stoppe, før alt er spist. Jeg bliver flov, føler meg forfærdelig, får dårlig samvittighed og blir trist bagefter. Jeg vil vældig gjerne ha en sundere og slankere kropp, men ender med at grave mig længere og længere ned og mister troen på, at jeg nogensinde kommer til å klare det. Tror du kurset kan hjælpe meg med at overkomme noget af dette? Jeg håber inderligt på svar på mit spørsmål.
Kærligst C

Kære C
Jeg har gode nyheder til dig. Overspisning er nemlig et tegn på, at kroppen ikke er mæt. Du får styr på dette allerede på første modul af videokurset. Du kommer i gang med at spise efter din genetiske type, og du lærer, hvorfor vi ikke har en ”stopknap” for kulhydrater.

Du lærer også, hvordan du kan regulere dine måltider, så du selv kan tjekke, hvad der gik galt ved enten morgen, frokost eller aftensmad. Helt specifikt får du at vide, hvad du skal spise mere af, hvis du har sukkertrang 1 eller 1, 5 timer efter måltidet.

Det er typisk for proteintyper, at de simpelthen ikke kan blive mætte af det ellers slankende, sunde (endda glutenfrie) mad, som kulhydrattyperne bliver mætte af. Derfor overspiser de. Når du spiser efter din type, vil du automatisk få stopknappen og roen ind i dit liv igen. Endelig får du redskaber til at genkende og tackle de psykiske faktorer, der kan føre til overspisning.

 Glæd dig til modulet om udrensing i vaner og mønstre. Skulle du efter undervisningen ikke have fundet alle svar, kan du spørge os og få personlige råd af os live hver den første torsdag i måneden fordi du som webhold-deltager også er medlem af kernesund klub, som giver adgang til live chatten med os. Bliver det ikke skønt?
Kærligst Ninka

Tusind tak for svar. Overspisingen er noget som virkelig plager mig, og jeg setter stor pris på svaret. Jeg genkender mig selv i det, du beskriver! Jeg vil virkelig gå ind for å gøre noget ved det og benytte mig af muligheden jeg får via kurset. Du må gerne bruke mitt spørsmål i brevkassen. Igen, tusind tak. Jeg ser frem til webholdet.
Mvh C

Hvordan kan du vide, hvilken næring, hver enkelt deltager har brug for?

Hej Ninka
Du siger og skriver at det handler om hvad min krop har brug for at spise for at tabe sig og fungere optimalt....hvordan finder du ud af/hjælper mig med at finde ud af hvilken næring min krop har brug for, når nu alt foregår i "cyber"? Mødes vi kun over nettet?? Mange nysgerrige hilsner A

Hej A
Du lærer at tolke din krop langsomt gennem modulerne. Første trin er at mærke effekten af at spise efter din stofskifte-type. Men det er bare en lille del af det.

Når du flytter tilbage i kroppen under undervisningen, lærer du at tolke de signaler, du genetisk er skabt til at reagere på. Det vil give dig stabil vægt, stabil energi, stabilt humør.

Det er ikke nok at leve efter sin stofskiftetype. Det er vigtigt at lære, hvornår du skal regulere med mere frugt, grønt, brød, fedt eller protein. I nogle perioder vil din krop kræve, at du lever mere som en anden stofskiftetype.

Det kan du kun lære, ved at følge alle modulerne. Selv et af de sidste moduler, der handler om digital detox og leve efter naturens cyklus, lys, mørke, larm, stilhed, er meget vigtigt for kroppen. Når du lever i respekt for den natur, du er en del af, kan du og din krop samarbejde. Det er et super spændende forhold, du er på vej ind i.

Undervisningen foregår på video og med skriftligt materiale. Derudover har alle holddeltagere mulighed for at stille spørgsmål til mig eller en af mine læremestre den første torsdag i måneden via chat. Ligesom det skønne debatforum er fyldt med ligesindede, du kan spørge undervejs. Det foregår som en brevkasse mellem kernesunde. Og det er en stor støtte. Dette er den billigste, eneste og mest grundige måde at blive coachet gennem de trin, jeg ved, virker. Af mig.
Knus Ninka

Vil du også i gang med det samme? Læs mere her

Virker det på alle? Og hvad med prisen?

Hej Ninka
Jeg kan se at du ikke er så gammel, og derfor har lidt lettere ved at gøre noget der kan ses på kroppen. Hvad med os der er tæt på de 50? Har du nogle der har været igennem kurset på min alder og hvordan er det gået dem? Det er jo heller ikke kun prisen på kurset men også alle de nye og dyre madvarer, der skal i køleskabet, der gør det til et problem for nogle. Bruger i flere penge på jeres mad nu, end før i var  "kernesunde"?
mvh/kind regards Gitte

Kære Gitte
På mine hold er der altid kvinder i alle aldre - fra 19 til 65. Du kan se nogle af dem her. Jeg har mødt 50-årige, der rykkede hurtigere, end piger på 19.

Min erfaring er, at det er deltagerens holdning og vilje til at tage ansvar, der afgør udbyttet. Ikke alderen. På mit uge-forløb på Vestjyllands Højskole var der en kvinde omkring 60, der tabte sig 7 kilo på en uge.

Jeg har også oplevet en kvinde på 23, der ikke lavede opgaverne og ikke så videoerne, og blev ved med at spise, som hun plejer. Hun oplevede naturligvis ikke den store forandring.

Dette webhold virker. Alle videoer, øvelser, opskrifter og det skriftlige materiale er designet, så du rykker dig måned for måned. Det eneste, det kræver, er at du sætter dig ned og ser videoerne, laver opgaverne og  læser materialet.

Dit spørgsmål om økonomi vil jeg gerne takke for. Jo, det er dyrere at købe økologisk mad, end mad, der er sprøjtet med pesticider og kød med medicinrester. Det er dyrere at spise ægte mad end farvestoffer, konserveringsmidler, kunstige smagsstoffer og farve, der skal få affalds-mad til at smage som mad. MEN. Det er billigt i forhold til den pris, vi betalte for at leve af billig mad: Vi betalte med vores helbred, vores krop, der blev tyk, væskefyldt, fyldt med appelsinhud, bumser, astma, allergier, forstoppelse,  skænderier, hyperaktivitet, søvnløshed, smerter og gentagne infektioner. Jeg havde ikke råd til at lade være.
Knus Ninka

Kære Ninka
Tak for svar. Det er helt ok at bruge mit fornavn i brevkassen. Til det med økonomien: Jeg har spist øko produkter i snart 15 år så det bliver så ikke dyrere, end det jeg plejer at spise, men jeg kan se på nogle at dine opskrifter, at der bliver brugt en del andre produkter, jeg normalt ikke bruger, så måske alligevel lidt dyrere. Du har da ret i at det ikke betaler sig at spise dårligt - men selv om man spiser ok, kommer de her ting altså alligevel. Jer har spist rimeligt ok og alligevel har jeg altså fået stress, appelsinhud, og diverse andre gode ting, så jeg idag synes, at jeg har brug for hjælp til at komme videre. Hvor meget tid skal man bruge på kurset? og hvor mange gange mødes man? 
Ps: ”Knus” er altså for tæt på for mig - jeg knuser altså ikke med folk jeg ikke kender (-:   Hav en god dag. Hilsen Gitte.

Kære Gitte 
Jeg "knuser" altid - også med folk jeg ikke kender. I hvert fald på mail :-) Tak fordi du minder mig om, at det ikke er alle, der synes, det er lige skønt.  Tak for dit svar også. Det er et super vigtigt emne, du bringer på bane. For du har nemlig HELT ret. At spise økologisk og okay, er det ingen garanti for at slippe af med stress, appelsinhud og skavanker. Det er derfor, webholdet går meget dybere.

Hvis du spiser en masse økologisk frugt, ris og brød og er en proteintype, vil du blive tyk, få appelsinhud, stresse kroppen og blive dårlig. Det er heller ikke nok at spise efter sin genetik. Kroppen skal renses ud, have ro, tid, kærlighed, omsorg og forkælelse. Kosten er fundamentet, som sundheden skal bygges på. Ro, nærvær, søvn, at stå ved sig selv og motion er væggene og taget. Ingen af delene fungerer uden den anden. Webkurset tager dig stille og roligt igennem alle trin:

 
1. NÆRING
2. TANKER
3. RO, STILHED, NÆRVÆR
4. MOTION
5. KÆRLIGHED

Webholdet er en video-udgave af et populært live-kursus til næsten 10.000 kroner pr. person. det blev fyldt på en dag sidste vinter. Det er meningen, at du skal gå på kursus derhjemme, når du har tid. Du har cirka en måned til hvert modul. Vi mødes ikke fysisk, det er derfor, det er så billigt. Men som delatger på webholdet får du medlemsskab af klubben, imens du er på holdet. Det betyder mulighed for at stille os sprøgsmål via live chatten den første torsdag i måneden. 

DU KAN SIKRE DIG DIN PLADS I DIT NYE LIV HER       

Knus Ninka

For eksempel var vi her til aften lidt i tvivl om, hvorvidt vi skulle tage møblerne ind igen. Men så sagde Melvin og Bertram, at de godt kunne tænke sig at spise på gulvet på et tæppe foran brændeovnen. Som sagt - så gjort!

Og det var bare det fedeste aftensmåltid. Det er som om, alle aftensmads-mønstrene fordufter, når man ikke sidder om et bord, hvor der er faste pladser - og ikke mindst faste roller. Det var så roligt, stille og nyt. Og vi nød det alle sammen. Drengene kunne stå lidt på hovedet, når de havde tygget en mundfuld af vejen, og Ninka og jeg kunne meget lettere sætte os tæt sammen og nyde aftenen.

Det var bare det, jeg ville dele. Lige nu er Ninka ved at putte drengene, og jeg skal ind i Fitnessdk for at træne. Det hele føles 100 gange bedre end de almindelige vaner. Og 1.000 gange bedre end pizza og Disney Sjov.

En god aften til jer alle!

/M

Uselvstændig som bare fanden.

Jeg ved ikke, hvad der står på min bankkonto. Og jeg ved ikke, hvordan man lægger billeder på min egen blog. Jeg har fået ny computer, og jeg kan slet ikke finde ud af den. Så jeg skal hele tiden bede Morten om at lægge billeder ind og gøre dem mindre for mig.

Jeg har gjort mig afhængig af Morten. Og lige nu er han lige så træt af den afhængighed, som jeg er. Så derfor får i en blog uden billede.

Og derfor skal jeg selv lære at lægge billeder på. Og derfor skal vi i banken på onsdag, så jeg kan komme ud af den her selvvalgte, men forbandede lillepige-rolle, hvor jeg skal bede Morten om penge, når jeg skal på kursus, have tøj, købe ind eller andet. Jeg bliver simpelthen nødt til at blive voksen på de der voksen-kedelige områder, som jeg har forsøgt at undgå. jeg har byttet min selvstændighed væk for mageligheden ved ikke at skulle kigge på kvitteringer, bankkonti og budgetter. Men det er ikke en god byttehandle for mig længere.

Morten er ved at få spat af mig. JEG er ved at få spat af mig.

Og på onsdag skal vi i banken, og jeg skal have overblik over vores konti og have min egen økonomi.

Og jeg skal bede vores dygtige programmør om et kursus i min nye computer og billedbehandling på nettet.

Jeg skal nok blive voksen. Hurtigt. jeg lover det.

ER du også afhængig af din partner?
Jeg er optaget af de små aftaler, klemmer og fælder, vi roder os ind i med vores kærester. Vennepar omkring os går fra hinanden på samlebånd. Og når vi ikke kan holde hinanden ud herhjemme, er det som regel, fordi vi ikke kan holde de roller ud, vi har puttet os selv ned i mere.

Morten kan ikke holde den selvopofrende redningsmands-rolle ud mere. Jeg kan ikke holde den selvstændige lillepige-rolle ud mere.

VI VIL UD AF DEM. OG DET KOSTER. For selvom vi hader rollerne, er de blevet vores tryghed. Det vi kender så godt. Så det at gøre noget nyt er utrygt, angstfremkaldende, svært.

Ud af tryghedszonen
Desværre er ubehag det, vi må betale for at komme videre her i livet. Det er ikke i trygheden, at vi rykker os. Så er du bange, usikker, utryg? Det er et ok sted at være. det betyder, at du er på vej ud af tryghedszonen og ved at udvikle dig. Min urtyghed går på enorm modstand mod kedelige tal, banker, kontoudtog og regnskaber. jeg føler mig dum og uduelig og kan slet ikke finde ud af det. Jeg bliver også vred bare ved tanken om at skulle tage ansvar for det. Men der er ingen vej udenom, hvis jeg vil være fri og voksen.

Morten er vant til at redde Bertram (da han var syg) og mig (da jeg var stresset, tyk, depressiv). Han er vant til, at det gælder liv og død. at hvis han giver slip, så går alting fra hinanden. det var en rolle, der fungerede, da Bertram var auutistisk og jeg var depressiv. Nu er den ikke nødvendig mere, og den rolle dræner ham. Alligevel har han svært ved at læne sig tilbage i tillid til, at jeg nok skal tage ansvar, være voksen og tage over. Selvom han kan se, at jeg kan. For rollen som redningsmand er hans identitet og tryghed. Også selvom den tynger ad helvede til.

Giver det mening?

Hvad holder I hinanden fast i derude?

knus

Ninka

For ti år siden var opfattelsen korrekt, men vi er gudskelov nået længere her i år 2009. Mediebombardementet om den metroseksulle mand gav yngre mænd mod på spa-ophold, bodyshavere og mere tætsiddende tøj, og det næste skridt på vejen mod lige kønsroller vil logisk være mere fokus på kost og sundhed fra mændenes side.

Som så mange andre kom jeg selv i gang med mit sundhedstrip gennem en kvinde, nemlig min søster. Vi mænd går af en eller anden grund rundt i en evig machotåge og tror, at vi er vildt sunde (hvorfor skulle JEG, Champen her, dog fejle noget??), hvilket koster mange mænd en livsstilssygdom - eller måske selve livet - hvert år. En af mine bedstefædre afgik således ved døden af selvsamme årsag for mange år siden af ren stress, men tanken er ret nærliggende. Men tilbage til min søster! Hun foreslog engang tilbage i 2006, at jeg burde konsultere en biomediciner, hun kendte, for at få styr på helbreddet.

Det viste sig at være en helt genial idé. Ved hjælp af kosttilskud, sære urteudtræk og streng kostomlægning pumpede blodet pludseligt hurtigere rundt i kroppen, og ølmaven der tidligere havde været en tro følgesvend om vinteren, forsvandt ret effektivt. Og hvad bedre var - den onde diarré, som jeg antog skyldtes en form for medfødt sygdom, gik helt væk efter nogle få dage ... det var ligesom at være genfødt på ny! Så alt i alt må man sige hurra for kvinderne, der via deres åbenhed over for nye tiltag og fascination af ubegribelige størrelser som sundhed og magi skaber velvære over det ganske land.     
 
Du vil nok spørge forundret til, hvad der hjalp mig så kvikt med at komme på ret køl. Kostmæssigt var det især den stærkt omtalte blodtypediæt fra USA, der hjalp mig i gang. Kuren - for der er mere tale om en kur end en "slankediæt" - bygger på at finde de syndere inden for kosten, der kan gøre os ondt i form af at give dårlig mave, svage led m.m. og er afstemt til hver hovedblodtype. Kostsystemet testes bl.a. løbende på et laboratorie og har vist sig at passe i omkring 90 % af tilfældene for mit vedkommende. Mange af tingene i "Kernesund Familie - Sådan" passer faktisk til tingene i "min" diæt, så jeg respekterer fuldt ud, når folk vælger at leve efter de omtalte råd, for det ville da være lidt gråt, hvis folk kun indtog pastasalat og minimælk i det her land.

Generelt synes jeg ikke, at det handler om at være fanatisk med sin kur eller mad, da folk så absolut selv må vælge, hvordan de lever. Men alligevel: Hvis du skulle have lyst til at høre mere om mine erfaringer med kost, motion og anden sundhed, sendte jeg for nylig bogen "Ølmaven og hvordan du slipper af med den" på gaden (se evt. www.olmaven.dk). Den handler i bund og grund om at få mere energi i hverdagen som mand, men også kvinder vil kunne læse med og bruge de skræddersyede opskrifter eller rådene om stress. Så læs med, mand (eller kvinde) - også her på bloggen, hvor jeg vil husere i ny og næ!

Stor helsehilsen,

Søren

Jeg er ved at lave det SKØNNESTE "smuk hud-tema" til klubben i november. Og der er både tips til detox via huden, farvel til appelsinhud, mine skønneste favoritprodukter. OG en video med instrukser fra Christina i at få det bedste frem i en kvinde med økologisk makeup.  GLÆD JER!

Lige nu er vi ved at pakke en kuffert til en mini-ferie i København, imens vores hus bliver malet...

Jeg er helt høj efter min veninde-dag...

Men nu skal det fandme osse være løgn. Og sengetid.

KYS

Ninka

Jeg står i kø på en kaffebar for at få mig en kop te. Foran mig står en smuk, ung kvinde og skal have en smoothie. Og der må ikke være sukker i. Eller mælk. Hun skal læse på soyamælken, før hun godkender den til sin smoothie.

Sådan behøver det ikke at være at være kernesund. Kun en ganske kort periode.

Der er mange, der har misforstået vores bestseller: "Kernesund Familie - sådan". der er endnu flere, der kun har læst en del af den, og derefter kastet sig ud i at forkaste mælk, sukker og gluten. For evigt og altid.

Det er ikke meningen.

Kernesundhed er et system, alle kan lære. Det er et system med en række trin, der gør det muligt at nå hen til et stadie, hvor kroppen er så udrenset, genopbygget og stærk, at den sagtens kan håndtere en kage, en kop kaffe, en klat flødeskum eller andet gejl, når den er ude i byen og lave ballade.

Men, som min kloge, kloge veninde, Nina siger: "Man skal have været ude i ekstremerne, for at finde sin gyldne middelvej." Jeg har i den grad været ude i ekstremerne. Både med junk og med sundheden.

Der er kvinder, der kommer til mig for at få gode råd. De vil gerne have den lækre krop, det gode parforhold, nærværet med børnene, den gode nattesøvn. Og så gør de måske noget af det, jeg anbefaler, og resten bliver "for svært", "for stressende", "for besværligt". Og de trin springer de så over. Men man kan ikke komme derhen, hvor jeg er uden at gå hele vejen. Det svarer lidt til at ville renovere huset og så bygge fundamentet og væggene, men taget - det blev sgu for besværligt. Og så nytter det ikke noget at sidde og undre sig over, at jeg sidder i tørvejr, og du bliver våd.

Så du SKAL UD AF DIN TRYGHEDSZONE, hvis du vil brage igennem og lave den helt store forandring. Du kan ikke stille dig ind på rækken og gøre det lidt som du plejer og ligesom alle de andre.

Du kan godt forvente ubehag i korte perioder. Du kan godt forvente at stikke udenfor, få lidt sved på panden og modstanden ved at gøre noget radikalt anderledes, end du nogensinde har gjort.

Du kommer IKKE derhen med mælkesnitte, hvedeboller, kanelsnegle og morgenmælk. Det betyder IKKE, at I aldrig kommer til at spise en is eller en kanelsnegl sammen igen. det betyder bare, at hvis din krop sender signaler om, at den ikke har det godt, eller dit barns krop gør med søvnløshed, ildelugtende afføring, hyperaktiv adfærd, gentagne infektioner osv, så kan du IKKE blive ved med at gøre, spise og leve som du plejer. Ikke hvis du vil ud af det. Det kommer du til igen. men der skal FØRST støves af, renoveres, gøres hovedrent og genopbygges. Fuldstændig som hvis du skal bygge en slidt rønne op til en drømmevilla. Hvis du holder fast i de rådne brædder og det slidte tapet af angst for at give slip på det, du kender, kommer der sgu aldrig en pragtvilla ud af det.

Der er også kvinder, der får det så godt på trin 1 og 2, altså på den gluten, mælke, sukkerfri kost, at de aldrig tør slippe den igen. Det hele bliver fanatisk. der kommer et element af streng kontrol, og så bliver det surt, hårdt og stressende. Der SKAL være 100 % striks gluten-mælke-sukkerfri kost i en periode. Og derefter er det vigtigt at eksperimentere.

Det, som Morten og jeg har fundet du af er:

Der er nogle derude, der har brug for at få at vide præcis hvornår de skal gøre hvad. Hvad er de kernesunde trin? Hvornår ved vi, at vi kan gå fra trin 1 til 2 og derfra til trin 3? Hvordan bliver livsstilen den nydelse, lethed og indefra kommende uanstrengte TRANG til at leve sundt, som så mange beskriver?

Derfor. For anden gang i Ninkas liv, for første gang i Mortens liv holder vi en LIVE workshop om de kernesunde trin. ALLE trin. Med nyt materiale, nye teknikker, tests, øvelser og måder at bliver 100 % selvkørende på.

Vi har holdt foredrag for fulde huse for 200 -- 500 mennesker ad gangen et helt år i træk i hele landet sidste år sammen. Vi kunne mærke, at det inspirerede folk helt vildt. Og samtidig kunne vi mærke, at de gerne ville i gang. Og det kunne vi ikke give redskaberne til på 2 timer.

Derfor laver vi en workshop-række, hvor der bliver FÅ PLADSER. Og det bliver det mest sindssygt transformerende, rørende, livgivende, krops-forandrende, familie-forvandlende, livsstils-omtryllende og grundige forløb, vi nogensinde har lavet.

Der bliver max. 100 pladser.

Og hvis der sidder et gudsbenådet planlægnings - og organisations-talent derude med kontakter i spa-og hotelbranchen, så kan du sikre dig en graftis plads mod at koordinere tilmeldinger, betaling, booke lokaler og arrangere forløbet, der løber fra februar til juni og måske igen efter sommerferien..

Vi vil vise disse 100 mennesker, at kernesundheds-trinnene er en uddannelse i at leve i nydelse, kærlighed, skønhed, sundhed og overskud.

Og vi glæder os.

Hvis du allerede vil i gang nu, er vores allersidste webhold oplagt for dig, der er klar til den store forvandling. Læs mere her.

Godnatkram

Ninka

Vi er i FANTASTISK humør. I dag fejrer vi, at vi nu er 500 i Kernesund Klub.

10.000 mennesker modtager vores fantastiske nyhedsbrev med masser af tips, bogtips, guides, opskrifter og nyt fra familien Mauritson. Det er et kernesundt e-magasin, som giver masser af nyt og tips hver 7 - 14. dag. Tilmeld dig på forsiden.

Vi fejrer, at vi i samlet flok er ved at ændre Danmark skridt for skridt. Dansker for dansker. Familier, der støtter og hjælper og RYKKER verden. bare ved at rykke rundt på madvarerne, tankerne og vanerne hjemme hos dem selv.

Vi får så mange, spændende succeshistorier fra jer pr. mail. Tusind tak for det. Vi ved, fra vores eget liv, hvor inspirerende historier fra jeres forvandlinger er for andre.

VIL DU DELE DIN HISTORIE OG VINDE?

Grib hjemmevideokameraet  eller kamera og tastatur og fortæl din kernesunde succeshistorie. Husk:

 1. Dit navn. Evt beskæftigelse og alder

2. Hvordan er du blevet kernesund? Læst bogen, været på kursus? I kernesund klub? VIGTIGT PUNKT.

3. Dit liv før kernesund

4. Nævn 1 - 3 konkrete ting, kernesund livsstil har ændret i dit liv

 Vi bruger din video på vores hjemmeside til inspiration for andre og til at samle opmærksomhed omkring Kernesund. Så det skal du være indstillet på.

Upload videoen på www.youtube.com og send linket til mortenkernesundfamilie.dk ELLER send billede og hitorien til ham.

HUSK DIT NAVN OG POSTADRESSE SAMT MAILADRESSE, så vi kan sende præmien til dig.  

STORE VINDERCHANCER da vi ofte er ude for, at folk af generthed eller beskedenhed ikke sender historier ind med billede i rå mængder.

Deadline: 12. oktober. EKSKLUSIVE PREMIER:

Vi trækker lod om følgende premier:

1. præmie Værdi: 10.000 kroner
Mindful trænings-session med Morten. Stofskiftetest og telefon-session om dine drømme for din krop og din træning. En times mindful træning med Morten som personlig instruktør. Din vej til smuk krop, selvindsigt, selvtillid og personlig power i dine realtioner og i dit karriereliv. Inklusiv personligt træningsprogram for 1 måned. Foregår i Nordsjælland.

2. premie: Webkursus med Ninka med start 26. oktober. Værdi 2.799

3 - 6 premie: 4 eksemplarer af bogen Kernesund Familiefitness

7. premie: Besteselleren bag vores succes-koncept: Kernesund familie - sådan.

8- 10.  premie: 3 eksemplarer af sidste års top-sællert, e-bogen Kernesund Julemad. 

For rigtigt mange nye kernesunde er det værste, de kan komme i tanke om at stikke udenfor flokken. At være anderledes. At træffe et valg, der gør, at deres børn føler sig anderledes og udenfor.

For mig er det blevet en sport at finde rollemodeller, der TØR netop det. For jeg kender godt den frygt.

I stedet siger jeg til mig selv: "Hvem fanden er nogensinde blevet til noget stort ved at gøre som alle andre?"

Laudrup? Oprah? Obama? Kim Larsen? Aqua? Nik og Jay? Nikolaj Hûbbe? Chris Macdonald? Oscar Umahro Cadogan? Caroline Wozniaki?

Nej, vel. som 15-årige musiker Mike Sheridan, som mærkeligt nok er fra Danmark, siger: "Det normale er for amatører".

Og åbn en avis og kig på det såkaldt normale. De fleste 11-15 årige bruger minimum 3 timer foran skærmen hver dag. Astma er den hyppigste, kroniske sygdom blandt børn. 400.000 danskere får stress hvert år. Utallige børn er overvægtige. En stor procentdel af danskere kan ikke lide deres arbejde, og følger sig ubehageligt afhængige af deres mobil og computer.

Kernesund livsstil er redskaber til at erstatte det i sætningen ovenfor med nærvær, bøger, passion, lykke, ro, tid, sundhed, god form, kærlighed og samarbejde med kroppen og sammenhold i familien.

Det har jeg det sgu godt med at være en del af. Også selvom det gør mig og dem, der følger mine råd ANDERLEDES.  

Mine kritikere har kaldt os alt fra religiøs, fanatisk til favoritudtrykket "SELVUDNÆVNT EKSPERT". Der findes kun en ekspert på mig. Og der findes kun en ekspert på dig. Og den sidder hos os selv. INGEN er klogere på din krop end dig. Og vores metode går ud på at give jer redskaberne til at finde ind til den visdom igen.

Så ja, gu er jeg ekspert på mig selv. Ligesom du er ekspert på dig. Hvem i alverden skulle ellers være det?

I hvert fald hverken Christian Bidtz, Per Brændgaard eller Arne Astrup.

SÅ TILLYKKE med at du er så anderledes, at du ikke passer ind i hverken officielle kostråd eller pyramider. Og at du tør stikke ud ved at stå ved det...

Knus

Ninka

Kærligst

Ninka

Eller er du måske bare lidt træt hver dag, bliver nemt sur eller ked af det? Brokker dig lidt vel meget? Synes børnene er i vejen, manden eller konen ligeså? Har du svært ved at overskue problemer når de opstår, for nu havde du liiige løst et og havde regnet med at du nu kunne slappe af og så skal du til at løse problemer igen ? Kan du ikke huske fra næse til mund?

Eller når du bare aldrig det du gerne ville i løbet af en dag, en uge, en måned ? og trænger bare sådan til ferie nu!?

Ovenstående er bare et udpluk af følelser og situationer jeg selv har været i og kender nogle der har været i. Faktisk kender jeg ikke særlig mange der ikke på et eller andet tidspunkt har været der.

Stress er efterhånden en folkesygdom og det skal der gøres noget ved. Stress kan også være en gave, for det er din krop og hjerne der giver et stort larmende signal om at du ikke passer godt nok på dig selv. Og det er jo ellers den fornemste gave du har her i livet. Du er ene og alene ansvarlig for at du kommer ansvarligt og sikkert gennem livet. Ligegyldigt hvad livet og andre mennesker kyler efter dig, så skal du altid stå ved roret.

Jeg ved det kan være lidt svært, de fleste af os ville ikke genkende kærlig selvbehandling hvis den så kyssede os på munden! For de fleste mennesker jeg kender og mig selv inkluderet har travlt med at irettesætte og straffe os selv. Vi må ikke dit før dat er ordnet og hvis gør det i omvendt rækkefølge risikerer vi at nogle ser ned på os. Og det kan vi jo ikke have vel? Tænk nu hvis chefen eller nabokonen ikke kunne lide os, så er det nok bedre at makke ret og ikke stikke ud. Men fortsætter du med ud af den vej, så kører du galt for så sidder du på passagersædet og bilen kører sig selv. Og når du kører galt vil det være meget mere smertefuldt end at stikke ud i hverdagen.

Man bliver nødt til at være lidt egoist, på den sunde måde. Hvis man insisterer på at hente sit barn meget tidligt fra institutionen for at være en god mor, men så ikke har et halvt minut til sig selv i løbet af døgnet, hvor god en mor tror du så dit barn syntes du er ? Jeg kan huske da jeg var barm, lå min far ofte og hvilede en times tid på sofaen i stuen, og min mor ville gerne sidde med sit ugeblad og en kop kaffe mellem at komme hjem og lave aftensmad. Det var helt naturligt, jeg undrede mig ikke og syntes de var egoistiske, for selvfølgelig skulle man slappe af en gang imellem.

Derfor vil jeg opfordre til at vi tager pauser i hverdagen. Sådanne nogle pauser der gør os glade, veltilpasse mennesker som har mod på livet og overskud til det. Pauser som giver dig forældreoverskud, venindeoverskud, arbejdsoverskud- overskud til hele livet.

Her er mine favoritter:

God mad er faktisk en pause. Prioriterer du at spise nærende sund mad giver du din krop en dejlig pause som helt automatisk generer mere klarsyn og ro.

At gå på biblioteket hvis der er et i nærheden. Jeg slapper fantastisk af på et bibliotek, der er sådan en ro (på nær lørdag hvor alle børnefamilierne går på biblo haha). Bare det at gå rundt mellem bøgerne, eller sidde og læse et blad, en avis, eller en spændende bog jeg ikke ville være gået efter normalt, sidst var det en spændende bog om træhuse ;-) ).

Sidde med en kop the og en god bog ( har lige købt Thorbjörgs nye bog Spis Dig Yngre, og læste den som var det en roman).

Meditere- jeg er vild med www.meditationdelights.dk jeg hører dem på vej i bussen, eller liggende på sofaen eller sengen.

Tage et varmt brusebad om aftenen, hvor jeg ikke skal skynde mig.

Jeg spurgte min veninde hvilken pause hun godt kunne tænke sig og hendes var: at sidde ½ time med en kop kaffe og glo ud af vinduet når hun kom hjem fra arbejde! Den er god synes jeg.

Hvad synes du ?

Skriv i kommentarerne jeres bedste pauser og lad os inspirere hinanden til at tage velgørende pauser, så vi ikke bliver stressede. Så vi kommer glade igennem livet, fordi vi passede på os selv.

Hvad fylder dig op med mere overskud ?

Knus

Anja

Ps. Hvis du vil læse mere om stress så kig her:

www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer/stress-tema.aspx

Hun har lært mig ALT hvad  jeg ved om venskab. Og med sin krøllede, missekattede, baggårdskattefacon listet sig ind under alle mine forbehold og barrikader. Nu er der ingen tilbage. Og vi er efterhånden to garvede hunkatte, der lister rundt i verden sammen med vores killinger og hankatte på slæb.

Og hun bliver ved og ved med at lære mig ting om livet. Hun er blandt andet en mester i at se det positive ved alle mennesker. Og situationer.

I dag besøgte jeg hende i en krisesituation. Jeg kan ikke forklare andet, end at hun er i en af livets mest udfordrende situationer. Og da jeg besøgte hende i dag græd jeg af kærlighed og beskyttertrang.

Og selv i denne situation, hun er i, formår hun at bevare både humoren og evnen til at se de muligheder for udvikling, der ligger i det for hende. Hun siger ikke: "Det er også forfærdeligt", "Hvad nu med krisen", "Hvad med økonomien".

I  dag sagde hun: "Det er også gode ting ved denne krisesituation, jeg er i." Og så smilede hun og krøllede sig sammen på sengen.

Det beundrer jeg hende dybt for. Og jeg håber, at hun via denne lille blog kan inspirere med den tilgang til livet.

Man siger, at du er et gennemsnit af de mennesker, du omgiver dig med. det regnestykke er jeg stolt af at være facit af, når jeg ser på mine veninder. Mange af dem kæmper og har virkelig kæmpet.

Men deres fokus er lyset for enden af tunnelen. Ikke problemerne, de står midt i. De ved, at ved at fokusere på krise, priser, problemer, tvivl, bekymring og mistro, så vokser de skide problemer.

Hvis du vil se de kvinder, jeg omgiver mig med, så se min forrige blog. Min hjerteveninde skriver jeg mere om, når hun er ude på den anden side. Hende skal I møde her på bloggen!

Vi ses på chatten.

Knus

Ninka

I morgen - eller i aften (torsdag) alt efter hvornår du læser denne blog, sidder jeg klar ved tastaturet for at chatte med mine elskede klub-medlemmer.

Sidste gang havde vi en forrygende chat. Og jeg tror, de fleste oplever det som en mulighed for at være i direkte kontakt med os. Eftersom vi ikke coacher på andre måder, eller holder live-kurser, så er det en meget populær GRATIS service, som vækker stor glæde.

Sidste gang chattede vi om kosttilskud, optimal ernæring til børn, træning af hjernen, parforhold, fremtidsplaner og den modstand, man kan møde - både i sig selv og i sine omgivelser, når man ænderer livsstil.

Jeg glæder mig hver gang, og går altid glad og energi-fyldt i seng. Med en fornemmelse af at være en del af et vidunderligt, stort netværk.

Vi chattes ved i morgen.

Husk Internet explorer 8 kan være tricky. Hvis du ikke kan logge på, så klik på det ikon, der ligner et stykke papir, der er revet midt over øverst i din menulinje (kompatibilitetsvisning). Log derefter på igen. så skulle det virke. jeg er selv nødt til at bruge en anden computer, da selv jeg ikke kan logge på på grund af explorer 8.

KVINDER JEG ELSKER

Jeg læser selv blogs hver dag. Mine favoritter er med kvinder, der skriver forrygende, og som jeg kender godt. Julia lahme er en af dem. Og hun skal på et tidspunkt rive min blog lidt rundt. Hun er ekspert på området. Og så er hun kæreste med en af danmarks sejeste mænd (Jooks). I ved jo, at jeg elsker rap. Men pas på. Man bliver afhængig af hendes blog. www.julialahme.dk

Hvis du er mor til små børn, så skriver min ven Anne Mette Fuhrmann også forrygende, rørende, levende og underholdende om livet med bleer og barsel på hjernen. http://fuhrmannfordig.blogspot.com/ 

Verdens smukkeste eksperter på overskud på kontoen og i tilværelsen - mine personlige penge-mentorer er Kirsten Stendevad og Christine Eilvig. www.millionøsemetoden.dk

Skal der fut i garderoben og vil du have et nyt liv og personlig udvikling på den fedeste måde i verden - ved at shoppe nyt tøj, så er min bedste veninde og personlige stylist og makeup-artist Christina wedel et besøg værd. Følg hendes blog på www.christinawedel.dk

Jeg overvejer at hun skal lave en video med mig om at lægge kemifri, smuk festmakeup i oktober måneds smuk-hud-tema i klubben.

Kæmpe kram

Ninka

Jeg er ved at lære at ryste min røv - og jeg er ved at lære at ryste minderne af mig og udleve mit FULDE potentiale. Hvis du også mangler SUCCES finansielt, sundhedsmæssigt, i dine relationer, materielt, så læs videre.

Som nogen af jer ved, har jeg været i paris med min mor. Vi var på kursus. Kurset er blevet vildt populært, fordi en af de mest populære skikkelser i filmen "The secret" har taget det efter han var med i filmen. Og siden da har hans liv været FANTASTISK på alle fronter.

Kurset tager dig tilbage til en tilstand, hvor du har FLOW, overskud og succes på alle planer og handler på din inspiration i stedet for dine vaner.

Jeg har ikke ord for, hvad det gør for mig. derfor var det anden gang, jeg tog afsted. I klubben denne måned gennemgår jeg, hvad jeg har lært på kurset i et lyd-foredrag og en skriftlig guide. Og giver dig links, så du kan komme på kurset inden nytår. ligesom jeg anbefaler de kurser og læremestre, der har hjulpet mig.

Jeg havde den glæde at følges med to af mine kursister fra det kursus, jeg holdt i foråret. det var helt utroligt at dele oplevelsen med dem.

Derudover har jeg fundet ud af, at jeg vil udleve min danse-passion. jeg har altid været VILD med street-dance, afro-amerikanske danse og afro-dans. Nu skal det være. Jeg vil blive GOD til det, og så vil jeg selv undervise i det på mine kurser bagefter.

Fordi jeg lever i og handler på min INSPIRATION i stedet for mine vaner, gik der ikke længe fra jeg sendte det ønske ud i universet, til jeg tilfældig mødte en ven, der inviterede mig med på RAGGA kursus i dans. De fleste deltagere var på alder med mig og ældre. Perfekt. På de fleste hold i den form for dans, er old-boys holdene nemlig for dem på 30. Så deeeet......

Jeg havde forstået det sådan, at læreren også var over 30. Og der stod hun så. smuk, nede på jorden, lækker, stærk og sej. Og...15 år gammel.

Og denne pige har givet mig så meget håb for klodens og kvindens fremtid. her var en pige, der var 5 år ældre end Bertram, og hun havde mere kropsbevidsthed, selvtillid, kontakt med sin kvindelighed og krop end alle os old mamas tilsammen (min påstand og fornemmelse, sorry hold-kammerater). alligevel anerkendte, rummede og forstod hun os, og lovede, at hun ville få os ud over vores tryghedszone og grænser. Okay så

Jeg har tigget hende om at blive min private danselærer, og venter på svar på, om hun må for sin boss, og om hun har tid ved siden af gymnasiet. Ellers må jeg nøjes med at nyde hende en time hver mandag på holdet i en gammel, frønnet klub-bygning i Fredensborg. Og det bliver svært at nøjes med det. Hvorfor kan du se på denne video, som jeg optog med hende i mandags. lad mig præsentere...LIN fra www.dansdeluxe.dk - 15 år. Jeg sagde 15 år, mine damer og herrer.

I Paris lavede jeg en dejlig video med min mor til alle klubmedlemmerne. Den kan i nyde i hele oktober sammen med min guidde til FLOW i tilværelsen. Min mor fortæller om den skepsis hun havde over den kernesunde livsstil, vi kastede os ud i. Og om, hvordan hun har set os forvandle hele familien. det er et must-see for skeptiske bedsteforældre. Min mor er 63. Og hun er så sød på videoen.

Derudover besøger vi blogger og SUPER kernesund powerpige og blogger Alexandra fra bloggen hjemme i Sverige, hvor hun har forvandlet sit  (og hundens) liv med kernesundhed. Gå ikke glip af denne "hjemme-hos" video og hendes tips til dig.

Meld dig ind i klubben her.

Og hav en forrygende dag.

Kys

Ninka

Det var det ene.

Her kommer min længe lovede blog om BMI og kalorier, der i mine øjne er dybt irrelevante måle-enheder, der er med til at fjerne fokus fra det, det handler om - nemlig vores ideal-vægt.

BMI eller Body Mass Index er jo den meget simple måle-enhed mange bruger, når de hurtigt skal sige, om mennesker er under-, normal- eller overvægtige. BMI udregnes som din vægt i kilo divideret med din højde i anden. Jeg vejer 80 kilo og er 1,84 meter høj, så mit BMI er 80 divideret med 1,84 gange 1,84 = 23,6 (let afrundet. Det betyder, at jeg er normalvægtig.

Det sjove ved BMI, der bruges rigtig, rigtig meget er, at målemetoden i år fejrer 140 års fødselsdag. Det var den belgiske astronom Adolphe Quetelet, der opfandt BMI i 1869. Så man kan ikke ligefrem kalde måle-enheden tidssvarende - og i mine øjne kan man ikke rigtig bruge BMI til noget. For BMI er en alt, alt for simpel måde at sige noget om kroppens idealvægt på. BMI tager slet ikke hensyn til, at vi er meget, meget forskellige - både når det gælder kropsbygning, muskelmasse og højde. Eksempelvis er de to britiske suprsprintere, Mark Lewis-Francis og Dwain Chambers begge overvægtige, hvis man ser på deres BMI, der er hhv. 25,1 og 25,6. De har begge løbet 100 meter på 9.97 sekunder, og de fleste, der ser dem, vil nok kalde dem yderst veltrænede. (Nogle vil også straks sige, at de jo er taget for doping, og ja, det ved jeg godt, men det har intet med BMI at gøre!).

Det er bare 2 eksempler på, at BMI kan være direkte misvisende, og det gælder også for dig, kære læser. Derfor håber jeg, at du lytter til din egen krop og mærker efter, om den fungerer - inden du begynder at kigge til BMI. For mig handler det meget mere om, hvordan jeg ser ud i spejlet, og hvordan mit tøj sidder på mig. Jeg har også brugt BMI, og jeg kan huske, at det, ligesom slankekure og hårde træningsprogrammer fjernede mig så meget fra min egen krop, at jeg slet ikke mærkede efter, hvad der virkede og hvad der ikke virkede. For mig. Derfor tabte jeg mig ikke - selvom jeg arbejdede så intenst på det. Og hvis jeg tabte mig - ja, så tog jeg det hele og mere til på, når jeg ikke længere magtede at måle BMI og bruge kure og programmer!

Det er lidt det samme med kalorietælling, der jo også er en meget simpel måde at anskue vægttab på. Mange vil sige, at det bare handler om at få færre kalorier ind, end du reelt bruger - så vil du tabe dig. Det er i princippet også rigtigt for mange. Men for rigtig mange mennesker bliver kalorietælling til en stressfaktor, der samtidig fjerner fokus fra det, det virkelig handler om - nemlig en god, sund og varieret livsstil med sund mad og motion. For det handler jo også om, hvilke kalorier, der ryger indenbords, om hvordan netop du forbrænder dem og om hvordan netop dit stofskifte fungerer.

Det er derfor vi skal arbejde meget mere på at lære at mærke efter, hvad der er godt for vores kroppe.

Hvis vi fokuserer på en masse måle-enheder og kure, der er beregnet på gennemsnitter, ja, så bliver det sværere for os at tabe de kilo, vi gerne vil af med. Men det allerværste er, at det bliver sværere at fastholde vægttabet. For når slankekuren er slut eller tålmodigheden med at måle og veje mad, kalorier og sig selv er sluppet op, er der rigtig mange, der ligeså stille vender tilbage til den gamle livsstil - og tager alle kiloene på igen.

Det er derfor, BMI- og kaloriestress skal stoppes. Det er derfor sundhedsmyndighederne skal fokusere meget mere på at skabe muligheder for at leve et sundt liv med masser af bevægelse. Lige nu bliver der brugt alt for mange kræfter på at dunke alt for mange oveni hovedet med det faktum, at de er overvægtige.

Der skal positiv tankegang og let og billig tilgang til de sunde madvarer til. Der skal også fokuseres mindre på resultater på arbejdsmarkedet, da det skaber en masse stress, der binder en masse fedt i alt for mange menneskers kroppe. Og så skal det gøres let og sjovt at motionere. Der skal være mange flere og meget mere varierede motionstilbud, der tager hensyn til, at det moderne menneske ikke nødvendigvis har mulighed for at møde i idrætsklubben på et bestemt tidspunkt.

Vi kan starte med at lade være med at tale om BMI, der har så mange år på bagen, at det vil være passende med en begravelse. Jeg sagde farvel til BMI for længe siden - nu mærker jeg efter. Jeg ved godt, det er svært at måle på mine følelser og fornemmelser. Men det er nu dem, der er virkeligheden for mig!

Morten

Forskere har sammenlignet dansk brystmælk med mælk fra finske kvinder.

Det er ikke tilfældigt, at man har valgt Finland, for i Finland har man på trods af, at det er et nordisk land, der på mange måder ligner Danmark, en bemærkelsesværdig lav forekomst af testikelkræft og en bedre sædkvalitet sammenlignet med Danmark.

Undersøgelsen viser en klar tendens: at de danske kvinders brystmælk over en bred kam har et højere indhold af svært nedbrydelige hormonforstyrrende stoffer som for eksempel dioxiner, PCB, pesticider og flammehæmmere.

Hvorfor har man så valgt at kigge på brystmælk? Det har man fordi brystmælk er fyldt med fedt og er derfor en god indikator for, hvad kvindernes indre fedtdepoter er forurenet med. Det fortæller også, hvad fosteret så har været udsat for under fosterlivet. 

Så endnu engang er her et eksempel på, hvor vigtigt det er, at tænke over sin livsstil – især hvis man tænker på at blive gravid.

Men er det så bedre ikke at amme? NEJ. Amningen har stadig så store fordele for både mor og barn, at det opvejer risikoen. Men spis økologisk, vælg økologiske rengørings og plejemidler, rens evt. vandet, og alle de andre råd, som I jo kender fra bøgerne. 

Jeg håber, at myndighederne får øjnene op for problemet, så der kan blive oplyst endnu mere om dette.

Jeg håber, at emnet kunne blive en fast del af jordemødres, sundhedsplejerskers og lægers uddannelse.

For jeg ved via mit arbejde, at der er rigtig mange, som ikke har øjnene åbne for den kæmpe store betydning det har, hvad vi spiser, hvad vi gør rent med osv.

Jeg tror, jeg er faldet i, fordi vi snart skal flytte. Jeg er lige startet med at rydde ud og pakke flyttekasser, og hvis der er noget, der kan tage pippet fra mig, er det store, uoverskuelige projekter! Jeg er ellers kommet hjem fra højskolen så sprængfyldt af energi og mod på det hele, som min situation nu tillader … Vi er også startet godt ud med at lave en forkromet flytteplan for at højne overblikket. Men alligevel vælder alle de gamle mønstre op i mig, når jeg skal i gang. Jeg går i panik, bliver handlingslammet og går i gang med at lege struds – dvs. hovedet ned i sandet og lade som om opgaverne ikke eksisterer, mens jeg forøger at aflede og bedøve mig selv med fjernsyn, bøger, internet og - tadaaaaa …. sukker! Det er bare en usandsynlig dårlig fremgangsmåde til at opnå noget som helst andet end dårligdom. Jeg har gjort det så mange gange før, og det fører kun til en ting: Depression. Og er det det, jeg vil? NEJ!

Så er vi tilbage til det med, at jeg altid har et valg. Jeg er sikker på, at det dukker op og er anvendeligt for mig nu, fordi vi har beskæftiget os en del med det på højskolen: Jeg har selv 100% ansvar for mit liv, og jeg kan aldrig blive et offer, medmindre jeg selv vælger det. Det kan lyde hårdt, når man står i lort til halsen og ikke kan se sig ud af det. Men det udsagn rummer også fantastiske muligheder: For først når jeg vedkender mig det fulde ansvar for mit liv, bliver det også muligt at gøre det fuldstændig vidunderligt – hvis jeg tør påtage mig det ansvar! For det kan være vildt skræmmende! Det betyder ikke, at jeg ikke bliver påvirket af omgivelserne. Og der er ikke nogen, der har lovet, at det skal være let eller smertefrit at vælge det, der er bedst for mig. Lige nu er jeg kommet så langt, at jeg har en reel mulighed for at få det bedre – hvis jeg altså vælger det og står 100% ved det valg. Det er tvivlen i mig, der forsøger at trække mig ned i øjeblikket. Tvivlen der gnaver, når jeg er bange for at skulle stå over for lægen eller andre autoriteter og stå ved mine valg. For I har fuldstændig ret i, at det er mit valg om jeg vil have medicin eller ej. I har ret i, at jeg strengt taget ikke behøver at forklare noget som helst. Det er muligt at sige ”det har jeg ikke lyst til” på en ordentlig måde. Tak fordi I mindede mig om det!

Jeg vælger slikket, passiviteten, selvmedlidenheden og de gamle mønstre fra. Jeg vil tilbage på sporet igen, fordi jeg kan mærke, at det er meget bedre for mig. Det, at jeg er faldet i, er egentlig ikke så forfærdeligt – jeg har begået en fejl ligesom alle mennesker gør en gang imellem. I værste fald har jeg forlænget min svampekur en måneds tid, men hvad er en måned, hvis jeg kan blive rask! Det, at jeg er faldet i, betyder at jeg er blevet mere sikker på mine valg. Forhåbentlig kan jeg bedre stå ved dem, næste gang jeg bliver presset – hvilket kommer på prøve allerede i morgen, når jeg skal se de grumme flyttekasser i øjnene igen...

Kh.

Louise

I går kunne jeg mærke, at jeg ikke havde lyst til at læse godnathistorie. jeg havde heller ikke lyst til at ligge med mine drenge og nusse og gennemgå dagen med dem.

Jeg genkendte med et kuldegys den side af mig, der ikke vil nærvær.

OG jeg ved PRÆCIS, hvornår den kryber frem og overtager den bløde, søde og kærlige Ninka, der er TIL STEDE for sine børn.

Det gør den, når jeg ikke har taget mig af mine egne behov.

Det gør den, når jeg ikke har fyldt mit eget glas, før jeg fylder andres.

Det gør den, når jeg ikke selv tager iltmasken, før jeg yder mine familiemedlemmer nødhjælp.

I "gamle dage" tog jeg mig af alle andres behov, før mine egne. hvis der var en lille rest af tid eller overskud til mig, når dagen var slut, kunne jeg bruge de sørgelige rester til at pleje mig selv, meditere lidt, gå en tur, motionere. Som regel var der ikke tid til det.

Resultatet var, at jeg blev mere og bitter for hver dag der gik. Og til sidst blev jeg både fraværende og ubehagelig, fordi jeg projicerede den manglende opmærksomhed til mig over på min familie: "Hvorfor er der ingen, der tager hensyn til mig?" Og jeg fik en følelse af, at min familie forhindrede mig i at få det, jeg drømte om. Og så orkede jeg ikke OGSÅ at skulle være nærværende med dem, læse bøger, være til stede og give dem opmærksomhed.

Nu HAR jeg jo lært, at jo mere positiv egoisme, jeg udøver i min hverdag, jo mere OPRIGTIG lyst til at være til stede for mine børn. Og jeg er en vidunderlig mor, fordi jeg sørger for mine egne behov. Hver dag. SÅ HVAD ER DET LIGE, DER ER GÅET GALT?

Jo, der er det ved det, at vi har været intenst sammen far, mor og børn hele sommeren og hver eneste dag siden. Vi er konstant sammen med vores børn. Vi træner sammen, læser, leger, rejser på højskole sammen.

MEN. Jeg savner at være alene med min mand. Jeg savner en weekend, hvor vi ikke skal andet end at spise og dyrke hinanden i sengen. jeg savner at tale med ham, kigge ham i øjnene og kysse med ham uafbrudt en hel weekend.

SÅ DET LADER JEG VÆRE MED.

kan I se pointen? det er over 6 måneder sidden, at vi har fået vcores børn passet. det er over 6 måneder siden, at vi som voksne har fyldt vores eget glas. Og ganske ubevidst minder min krop kig om det ved at miste lysten til det, jeg nyder allermest. Putteritualet med mine børn. Så hvem går det ud over, at jeg ikke er egoistisk? Mine børn.

Der har simpelthen været for  meget børne - og for lidt total voksentid i mit liv på det seneste.

Så jeg er på udkig efter et totalt sexet, spa-agtigt sted i DK, hvor vi kan lade op med en overnatning eller to.

KYS

Ninka

Jeg var 52 minutter og 45 sekunder om at løbe 10 km og det var over alle forventninger. Jeg havde kun turde håbe på at løbe på under en time. Så jeg var enormt stolt da jeg så min tid.

De sidste 50 meter før mål så jeg pludselig mit 4 årige barn stå og råbe ”kom så mor, løb alt hvad du kan”. Det rørte mig helt utoligt meget. Adam råbte også og jeg fik lidt ekstra energi til benene. Jeg gav den alt hvad jeg havde tilbage og besluttede at jeg stoppede kun hvis mine ben faldt af.

Da jeg så nåede i mål satte jeg mig ned helt udmattet. Og rejste mig kun fordi jeg sad i vejen for dem som delte vandflasker ud.

Jeg fik øje på Bertram og Adam og vi gik ned mod en legeplads som Bertram ville tilbage til og rutche. Jeg havde en stolthed i kroppen og det betød meget at have familien med.

Jeg havde ondt i kroppen i tre dage og trænede ikke før fem dage senere.

Det var godt nok fedt.

Det går godt for Adams motion og slankekur og det gør mig glad på hans vejne. Jeg fodrer det bedste jeg ved, så han ikke føler at han mangler noget. Det skal lige siges at han står for meget af det selv.

Vi har haft meget travlt i de sidste par uger med praktiske ting, motion og arbejde. Så der er nogen ting som har måtte stå stille mens andre ting rykkede.

Vi kom ikke til par terapi, for vores terapeut brændte os af og vi har ikke hørt fra ham siden. Jeg håber ikke det er fordi vi skræmte ham:-)

Vi tog ind til byen, spiste frokost og klarede snakken der.

Det går egentlig godt bortset fra at jeg har svært ved at lukke Adam ind igen. Ellers er alt faktisk som det bør være. Men det er jo ikke helt nok, det ved jeg godt. Det tager bare lidt tid ...håber jeg. Jeg ved ikke hvordan sådan noget fungerer.

Sanne

Der var den skønne, midaldrende kvinde, der tabte sig så meget på en uge, at hendes mand kunne mærke det, da han hentede hende og gav hende et kram foran Vestjyllands Højskole.

Der var den skønne, unge mand fra Randers, der for første gang i sit liv mærkede, hvor lækkert det føles at være mæt i 3-4 timer. Og fra nu af aldrig mere behøver spørge en kostvejleder. For han kan selv regulere sin kost med stofskifte-diæten.

Der var manden, der fik taget afsked med kaffen. For første gang mærkede han, hvad det gjorde for ham at leve uden.

Der var sukkerjunkierne, der ikke savnede sukker og levede helt uden i en uge.

Der var den unge pige, der kom ind i spisesalen den sidste dag og sagde:
"Min appelsinhud er blevet meget bedre."

Og så alle de psykiske forandringer. Unge, gamle, midaldrende, der fortæller os, at de på en uge har forandret deres liv og er klar til at gå efter deres drømme. Foreksempel den unge pige, der efter en dags workshop om at stå ved sig selv, gik direkte ud og meldte sig på sin drømme-uddannelse.

Fantastisk.

Alt dette kan ske, når 35 mennesker på Kernesund camp fokuserer på kernesundhed og indre visdom i en uge. kroppen kan det hele selv. Vælge den mad, der gør dig sund, smuk, mæt og slank. Vælge de handlinger, der gør dit liv lykkeligt. Vælge de relationer, der styrker dig. Vælge at leve på en måde, så kærligheden blomstrer, tiden er rigelig og livet bare føles MENINGSFULDT!

Kernesundhed byder på de trin, der skal til, for at du SELV finder alle svarene og skaber de rammer i dit liv, der skal til for at udleve dit fulde potentiale i en sund, smuk krop. Det er fedt at bruge en uge på at se det virke.

Jeg sagde til deltagerne, at de ikke ville være de samme mennesker når de tog afsted fra højskolen, som når de kom. Det viste sig at være rigtigt. Nok derfor var det en tårevædet afsked.

Jeg er også selv forandret. mere om det senere.

Doreen - jeg vil gerne læse mere om din tilgang til naturen og shmanisme. Hvad er din hjemmeside-adresse?

Knus

Ninka

Men de har faktisk passet sig selv det meste af tiden. Eller det vil sige: De er blevet passet af deres nye, japanske veninde Tomomi. Hun studerer dansk på universitetet i Osaka, og det er første gang, hun er i Danmar. Hun er med på danse-kurset, men hun bruger hver eneste ledige stund på at lege og spille musik med drengene. De kan ikke rigtig tale sammen, men de kommunikerer uden ord. Det er helt fantastisk at se. Tomomi kommer fra den anden side af jorden - alligevel er det som om, hun kender især Bertram. De har det simpelthen så hyggeligt sammen.

Det er fantastisk at møde et så åbent og skønt menneske, der bare NYDER at være sammen med drengene. Alle her på højskolen er selvfølgelig åbne, søde og glade, men det er alligevel lidt vildt, når det er Tomomi, der jo på mange måder er på helt ny og for hende ubetrådt grund.

Selve undervisningsdagen har været helt fantastisk. Endnu en fantastisk dag. Alt handler om at mærke, hvad der virker godt for kroppen, så det er næsten som at være med på en træningslejr, for alle slapper virkelig godt af mellem undervisningstimerne - og næsten alle går meget tidligt i seng. Her er helt stille ved 21-tiden - det er kun et par standhaftige dansere, der hygger sig lidt længere.

I aften vil jeg fornøje mig med en bordtenniskamp med komikeren Anders Ørskov, som jeg skrev om i går. I morgen er det den sidste "rigtige" undervisnings-dag, så jeg skal også tidligt i seng, så jeg er klar. I morgen slutter dagen jo med fest - og det skal der også være kræfter til!

Godaften og godnat til jer alle her fra det mørke, stille og stærke vest!

/M

PS. I får også lige et billede fra aftenens danse-undervisning med Kristian Skov - det er noget, der rykker!

For nogle år siden fik jeg konstateret LUPUS, SLE og Sjögreen Syndrom.

Jeg var ikke synderlig belastet af det, men var på dette tidspunkt også en flittig træningsmus, der løb 3-4 gange om ugen, spinnede og var ikke-ryger. Desuden havde vi ikke børn, så der var masser af tid til træning. Masser af selv-tid om jeg så må sige ;)

Men så skete det endelig, vi blev gravide i Jan. 08. Jeg var på det tidspunkt blevet 37 år og var begyndt at blive urolig for om det overhovedet kunne ske, men heldigvis stod der andet skrevet vores stjerner ;)
Men så fandt lægerne endnu en mærkelig ting i min krop. Et antistof som hedder SSA, som kort fortalt kan give et foster problemer med udviklingen af hjertet, samt problemer med næring nok gennem navlestregen.

Allerede dengang undrede jeg mig meget over alle disse ‘sygdomme’- om hvorfor jeg mon havde dem ? Men graviditeten overskyggede alt tankevirksomhed og jeg/vi var bare opsatte på, at graviditeten gik godt.

Vi blev fulgt nøje på Rigshospitalet én gang om ugen, og indrømmet, det var faktisk ret rart at se ind til det lille babydyr så ofte og se at han havde det godt og at han udviklede sig helt normalt – faktisk vejede han på et tidspunkt 15% mere end normalen på samme stadie ;)

Efter en fantastisk fødsel og ligeså barsel, så indtrådte dagligdagen / arbejde .... og jeg begyndte at føle mig meget træt !!
Ikke træt på den ‘jeg sover ikke om natten’ måde. For vores lille dreng har altid sovet godt, og vi har aldrig været oppe mere end 1-2 gange om natten – og det kun lige for at trøste el. putte ham igen. Han er bare så utrolig nem og sove-glad ;)

Men jeg følte mig træt indeni..... inde i min krop. Mine lemmer, mine led, øjne og mund helt tørre og trætte og jeg syntes det var mærkeligt, for nu ammede jeg ikke mere, sov hele natten i gennem, og arbejdet var det samme som det havde været i 10 år ?!

Så jeg bestilte tid hos min overlæge på Bispebjerg og forklarede hende situationen. Vidste ikke om det kunne være min LUPUS / SLE som havde udviklet sig. Hun grinede lidt af mig, og sagde at det var helt normalt for en kvinde efter fødsel, at føle sig træt og jeg skulle give mig selv mere tid. Men jeg insisterede, og sagde jeg godt vidste hvad et barn indebar (hvilket jo er lidt løgn...ha ha ) og jeg også godt var klar over, jeg ikke længere (p.t) ville have energi til at træne som før-barn.  
Men at jeg ikke kunne genkende denne slags træthed. At jeg var træt når jeg vågnede om morgenen efter en hel nats søvn ??

Så hun tog nogle blodprøver på mig, og ringede så en uges tid senere og sagde, at jeg have lavt stofskifte (hvilket var mærkeligt eftersom jeg vejer mindre end før jeg blev gravid – det raslede simpelthen af mig), og hun gerne ville have jeg fik taget nogle flere blodprøver og kom til en anden specialist på Bispebjerg der vidste mere om den slags.
Som sagt så gjort.

I mellem tiden og inden jeg skulle til lægen, så undersøgte jeg en del om lavt stofskifte på internettet. Efter en del læsning, så viser det sig, at der findes en sygdom som hedder Hashimotos som er relateret til bindevævssygdomme (det betyder at man er autoimmun og kroppen selv ødelægger raske celler).
Og ganske rigtig – det var den samme konklusion lægen også var kommet til.

Herefter spurgte jeg, om jeg evt. kunne gå på en slags diæt el. andet, da jeg også flere steder havde læst, at bindevævssygdomme ikke kan udelukkes at være miljø (herunder også kost) påvirket. Det vidste lægen ikke noget om, og tilbød mig ‘bare’ noget medicin. Det sagde jeg nej til, og sagde jeg godt lige ville vente 2 mdr. og se om ikke det ville ‘gå i sig selv’ eller om jeg måske kunne ændre det med min kost. Han kiggede noget undrende på mig, men det så jeg stort på.

Det er så ca. 10 dage siden og i mellem tiden har jeg ransaget mig selv, mit hjem, mine ønsker for min fremtid /helbred og det jeg spiste (har haft utrolig ondt i maven), så jeg tog en tur i den lokale helse butik på Vesterbro, idet jeg ville købe ‘Livets Olie’ efter en veninde rekommanderede det, og her faldt jeg over bogen ‘En kernesund familie’ (den var på tilbud ;o)), købte den, fulgte Jeres råd og nu blot 5 dage senere, har jeg det allerede bedre ??!!

Dvs. jeg har kun i 5 dage undgået mejeriprodukter, gluten og sukker. Og så tænker jeg: 5 dage ????? Er det alt der skal til ??
Min mave er allerede meget bedre, jeg har mere energi og jeg er gladere. Jeg er stadig træt og har lidt ondt i mine lemmer, men som sagt der er kun gået 5 dage.

Jeg har ikke decideret brug for at tabe mig, men hvis min hud kan blive strammere af den rette kost og jeg kan få ‘lød’ i kinderne igen, OG måske få bugt med det lave stofskifte så er det jo fantastisk !!
Så jeg glæder mig til at se hvad de næste 2 måneder viser og når jeg har fået svar på mine blodprøver til den tid, så hører I fra mig igen.

Forventningsfulde kram

Michelle

Til dagens morgensamling fik vi nemlig besøg af livsstils-coachen Elrik Nørmo, der fik hele salen til at brøle af grin, da han tog tykt pis på os, coaches og sundheds-trenden som sådan.

Det var en fantastisk måde at starte dagen på - for det første fik vi rørt mavemusklerne - og for det andet løsnede det op for en masse ting i os alle sammen. Hvilket på mange måder viser, at humor er en af de bedste former for medicin.

Elrik Nørmo bliver spillet af komikeren Anders Ørskov, der bor her på Vestjyllands Højskole, og det var virkelig fedt at blive sat under hans komiske lup, fordi han fik stillet skarpt på mange af de ting som vi, og mange af kursisterne og en del andre, der lever mere eller mindre kernesundt, møder af udfordringer i hverdagen.

Han satte en del fokus på forskellen på mænd og kvinder, når det gælder sundhed. Han talte om mændene, der "lever forkert"! Det var sgu' fedt lige at få grinet af det. Og jeg tror, at det virker mindst ligeså godt som vores mere alvorlige forsøg på at fortælle, at ingen, heller ikke kvinder, kan tvinge andre til sundhed eller andet. Vi skal have respekt for og kærlighed til hinanden og vores forskellige processer.

Ninka var en af dem, der grinede højest og længst. Og det var dejligt at se, for selv mine vittigheder preller ofte af på hende. Derfor vil jeg anbefale Anders Ørskov varmt - I kan læse mere om ham her: www.andersorskov.dk.

Det har været endnu en lang og fantastisk dag på højskolen, og jeg er sikker på, at morgengrinet fik sat gang i en masse godt, for i dag har vi grinet en masse af os selv og hinanden - og det har helt sikkert åbnet en masse ekstra døre!

Hurra for humor og Anders Ørskov:-)

M

PS. Der var også et par kursister, der fik en bag-healing af Elrik - så sig ikke, at det er kedeligt at gå på højskole...

Man troede tidligere, at pigens vægt havde en betydning, men det viser sig ikke at holde stik. Så det har altså ikke noget med fedme-epidemien at gøre.

Indtil 190érne lå pubertetsalderen stabilt, men de sidste 15 år er det gået stærkt. Derfor udelukker forskerne, at der kan være en genetisk forklaring. 

Mistanken rettes derfor mod de hormonforstyrrende stoffer i vore omgivelser. Læge og ph.d.-studerende ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Lise Aksglæde, mener,  at de store skader måske allerede sker i fosterlivet. Det kan måske skyldes den daglige dosis af parabener, ftalater, flammehæmmere mm. som pigernes mødre selv har været udsat for under opvækst og graviditet.  Rottteforsøg underbygger denne teori. 

Lise Aksglæde siger ”..stofferne er stort set umulige for en gravid at undgå, fordi de findes overalt i vores miljø. Det uhyggelige er, at vi ikke ved hvordan vi undgår alle de her stoffer. De findes overalt i det moderne liv, i madvarer, maling, cremer, hårprodukter, computere, fjernsyn etc.”

Den næste del af temaet omhandler den medicinske behandling, man kan give de piger, der er for tidligt på vej i pubertet. Og til sidst er der en case om Simone, der er blevet behandlet for tidlig pubertet. 

Desværre er der slet ikke fokus på, hvad man rent faktisk kan gøre, for at undgå (eller i hvert fald mindske) påvirkningen af alle disse stoffer. Ikke et ord om økologisk mad, plejeprodukter, rengøringsprodukter, hårprodukter osv. osv. 

Og heller ikke et ord om, at kommende mødre (og fædre) kunne overveje en udrensning, inden de blev gravide. 

Men det er rigtig positivt, at der bliver sat fokus på området. Så vi kan få debatten i gang om, at det altså har konsekvenser med alle de tilsætningsstoffer, vi omgiver os med. 

I dag har han præsteret at slukke for en masse strøm ved at hælde for meget vand på en sauna, og så har han givet os en uforglemmelig danselektion med trommer, sang og dans. Det var superfedt for alle - og det gav både smil på læberne og sved på panderne. Dans er jo en fantastisk måde at bevæge sig på, og så er dans, i hvert fald for en del, et spændende mønsterbrud, der kan vække være med til at vække hjernen til dåd og dermed hjælpe os med at gennemføre livsstils-ændringer. For hjernen vil rigtig gerne blive i de gode, vante vaner - det er nemlig lettest for den. Det er derfor, det kan være svært at holde fast i livsstils-ændringer! Men dansen kan være med til at hjælpe os alle til at bryde ud af vanerne. Og hvis man er rigtig heldig, kan man få Kristian Skov til at komme og hjælpe...

Efter dansen stod den på smoothie-kursus. Det var Siff, der også var med på Kernesund Camp sidste år, der stod for kurset, der blev både sjovt og lærerigt. Og som også endte med at blive rigtig velsmagende for os alle! Resultatet var 12 forskellige smoothies med spændende ingredienser som broccoli, havtorn, aronia og avocado. Der var rigtig mange, der syntes, det var rigtig fedt at prøve at lave smoothies i "virkeligheden"! Nogle gange er det jo den, man lærer mest af.

I dag vil jeg slutte med begyndelsen. For dagen startede selvfølgelig med træning - og i dag tog vi alvor hul på mindfull træning, der handler om at respektere og mærke kroppen i stedet for at presse den unødigt. Hvis man presser kroppen med træningen, risikerer man nemt, at den reagerer med smerter, sygdom eller træthed - og så kan det være rigtig svært at fortsætte med træningen. Det var der rigtig mange, der fik øjnene op for i dag. For i dag fik alle besked på at tage det roligt - altså løbe eller gå langsommere, end de egentlig ville have gjort. Det var en udfordring for mange. Men efter løbeturen var der rigtig mange, der pludselig kunne se pointen. For de havde nydt turen - hvilket ikke havde været tilfældet, hvis de havde presset sig for hårdt!

Heldigvis fik jeg også lidt hjælp udefra i dag. For jeg fandt nemlig et lille tweet fra verdensrekordholderen på maraton, Haile Gebrselassie, der jo skal løbe Berlin Marathon på søndag. Han skrev: I dag arbejder jeg rigtig meget på at få nok hvilke inden løbet. Som så mange andre løbere vil jeg hellere presse mig selv med en hård omgang træning. Men jeg ved, at jeg har brug for hvilen!

Det er en god lille sætning at gå i seng på. Det er jo netop, når vi restituerer, at vi bliver bedre. Også til at løbe:-)

Godnat!

M

Det tror jeg i bund og grund er helt naturligt, men ikke desto mindre er det skønt at føle sig inspireret til at putte ord på skærm igen ;-)

Der sker jo rigtigt meget hele tiden når man er studerende og det har taget supermeget af min energi, da jeg lige har skullet finde balancen mellem hvad jeg bør gøre for min uddannelses skyld, og hvad jeg bør gøre for min egen. En hårfin balance der er svær, når man sidder til en spændende og vigtig forelæsning med knaldende hovedpine og en krop der skriger på at komme hjem og hvile.

Og igen er ligeså svær når man skal finde ud af, om det er motion til ens stive ømme studieryg (som har siddet for meget ned) eller lidt mere avanceret lækker mad end en opvarmet kyllingepølse og en peberfrugt til aftensmad, som man skal prioritere at bruge dagens sidste energi på.

Og det er et issue jeg har opdaget hos andre end mig selv. Min gode veninde der ringer og fortæller at hun muligvis har stress og/eller en depression, og ikke kan finde tid til motion i et mere end tight skema i småbarnsfamilien og 2 udearbejdende forældre, hun sætter jo tankerne i gang hos mig selv, når jeg har lagt røret på efter at have messet en times tid om hvor vigtigt egenomsorg er, hvor højt oppe på listen det skal stå for ikke at ende galt.

For det er supernemt at sige til andre at de bare kan tage tid til motion og kærlig selvpleje på bekostning af noget andet, fordi man ikke altid kan få plads til det hele, men straks en anden sag når man selv skal barbere noget tid ud i sit eget skema!

Det som jeg har lært og hele tiden må lære mig selv er ikke at straffe mig selv med sundhed, men belønne mig selv med det. Det giver så meget positivt at kræse lidt om sig selv. Jeg har altid lært at det at være kræsen er en lidt skidt ting, men jeg har vendt den på hovedet og sagt at andre må gerne rynke på næsen over det, men jeg vil gerne være kræsen med hvad jeg byder min krop og mit sind.

Hvorfor? Fordi det gør mig til et meget mere kærligt væsen, der har mere at byde på.

Her i sommerferien er der blevet eksperimenteret med al den slags mad jeg ikke spiser mere (med undtagelse af slik og sukker, det ved jeg at det skal jeg slet ikke begynde at eksperimentere med, for jeg er afhængig og gider ikke skulle igennem møllen med at prøve at komme ud af det igen).

Jeg har spist og drukket virkelig dårlig, men dejlig nem mad og jeg har spist lækre mælkeprodukter og glutenholdige ting. Og jeg har følt forskellen. Jeg har været så træt, uoplagt og husket dårligt. Jeg har haft ondt i mine led og kløe i mit øre og forneden.

'Der kom en dag hvor jeg besluttede at dagen efter var eksperimentet slut for nu gad jeg ikke det mere, og den følgende morgen var så skøn!

Bare det at stå med lækre råvarer og nærmest lave et lille ritual ud af at skære nødder og frugt til min sojayoghurt ud, gjorde at min krops celler blev vakt til live. Og jeg følte mig så elsket og velnæret af hver mundfuld, og jeg var så glad bagefter over at jeg havde givet mig selv den gave, som næringsrig og velsmagende mad er.

Så på et år har jeg formået at blive mindre kræsen hvad angår sunde madvarer og mere kræsen overfor usunde madvarer. Jeg har lært mig selv at foretrække ordentlig mad og oven i købet føle at det der før var en belønning efter en lang hård dag (pizza, fastfood, slik) nu er en straf. Og det der før var besværligt og føltes som en straf, og kun noget jeg gjorde hvis jeg prøvede at tabe mig, det er nu en selvkærlig handling, som føles rigtig god, og giver energi til den næste dag.

Her er min opskrift på en dejlig eftermiddagssnack, eller morgenmad:

Sojayoghurt Naturel

Valnødder og pecannødder

1 kiwi

Vanille

Evt. lidt xylitol

Skær kiwien i tern og hak nødderne og bland sammen med de øvrige ingredienser og nyd!

Når jeg har svært ved at komme op af grøften og er inde i en dårlig cirkel med energiunderskud og jeg er begyndt at bonke mig selv i hovedet med alt det jeg bør og skal, finder jeg inspiration i den video med Ninka inde i Kernesund klub hvor hun taler om 10 grunde til at vi falder i.

Kh.

Anja

Derefter var der træning - vi startede med at lave De 5 Tibetanere - og så stod den på gang og løb på de skønne vestjyske marker. Førstedagen er som regel fyldt til bristepunktet, så vi nåede også lige en gennemgang af stofskiftetyperne, inden den stod på frokost. Eftermiddagen var også min - og her gav jeg det kernesunde introduktionsforedag, hvor jeg fortæller hele vores historie om Bertrams autisme, vores astma-, allergi- og vægtproblemer og familiens problemer med at have et roligt, nærværende og kærligt liv.

Foredraget handler også om alt det "tekniske" omkring gluten, mælk og sukker - kemi, giftstoffer og alt det andet, der gør det svært for vores kroppe at fungere optimalt. Det varede næsten 3 timer, så vi nåede kun en kort lille pause inden aftensmaden - og efter den tog vi ud til Vesterhavet, der som altid mindede os alle om, hvor stor, stærk og uudgrundelig naturen er. Vesterhavet minder en om, hvor lille man er - og det er rigtig fedt ovenpå sådan en dag, der jo på mange måder har handlet om, hvordan vi som mennesker efterhånden har fjernet os så meget fra naturen, at vi begynder at få alvorlige problemer.

Det er faktisk også rigtig fedt at være på en højskole - for her residerer Grundtvig jo. På Vestjyllands Højskole er der en flot Grundtvig-buste, som jeg går forbi, hver gang jeg skal op på vores værelse. Så klapper jeg ham blidt på kinden og tænker på citatet "virkeligheden er al tings prøvelse", der er fra Niels Frederik Severin himself. Citatet er fantatisk, fordi det minder mig om, at den moderne videnskab fortæller os en masse, der ikke virker i virkeligheden for en masse af os. Og her på højskolen er det jo netop virkeligheden, det handler om. Her er en masse forskellige mennesker med en masse forskellige historier og en masse forskellige måder at fortolke sundhedsbegrebet. De forholder sig til den virkelighed, der er reel for dem - nemlig deres egen! De er deres egne eksperter, og Ninka og jeg kan og vil lære en masse af dem. Vi er her for at inspirere og motivere med vores egne erfaringer, og det er vores håb, at det kan være med til at skabe grobund for, at alle kursisterne kan gå hjem og finde roen til at finde ud af, hvad der virker for dem!

Nå, nu løber det næsten af med mig. Jeg er træt ovenpå en lang dag - så jeg vil kaste mig på puden. Klokken 07.30 ringer vækkeuret, og så er vi klar til endnu en spændende dag!

Følg med her på bloggen!

/M

Det var selvfølgelig ikke den store overraskelse for de kernesunde kursister, men her på højskolen er der altid to kurser samtidig, og denne gang er det andet kursus 100 procent med på kosten - næsten da. Der er nemlig 30 dansere, og de synes, det er rigtig spændende, og indtil videre har de kun rost maden. Men der var et par stykker af dem, der ikke kunne undvære rødvinen, og det er selvfølgelig helt i orden. For de kernesunde handler det jo bare om, at ugen på højskolen er en unik chance for virkelig at mærke, hvad der virker på egen krop. Og her er det ovenikøbet gjort ekstra let, fordi al maden bliver serveret.

Efter maden introducerede vi kort ugen og alle kursisterne har nu fået stofskiftetype-testen med i seng - det er deres første lektier - og for nogle var det selvfølgelig en eye-opener. For her er både kursister, der også var her sidste år - og så helt nye kernesunde. Faktisk er der en fantastisk kvinde, der ikke orkede at tage hjem til København efter sidste uges kursus - så nu tager hun vores med. Derfor har hun siddet og læst Kernesund familie - sådan! for første gang i eftermiddag - det er virkelig godt gået.

Fra i morgen kommer der lidt mere kød på - vi lægger ud med morgenmad klokken 8, og så skal jeg lige fortælle lidt om den kernesunde kost ved morgensamlingen - mest for danseholdets skyld, for de har selvfølgelig en masse spørgsmål til kosten.

Vi kan allerede mærke den fantastiske energi og al den gejst, kursisterne har med. Derfor ved vi, at det bliver en stærk uge - og det giver os masser af energi. Det er altså en såkaldt win-win situation.

Der følger mere nyt i morgen!

Sov godt!

/M

Det første, vi altid lægger mærke til herude vestpå, er den fantastiske og vindunderlige STILHED. Vi er på Skraldhedevej 8 lige uden for Ringkøbing med udsigt over fjorden og en ro så tyk, at man kan skære i den. Og roen har allerede forplantet sig til os. Det samme har mørket, der faktisk er mørke herude. Hvilket betyder at stjernerne står endnu tydelige på himlen.

Vi kan virkelig mærke, at vi er tættere på naturen her. Og det er som om, den med det samme prøver at fortælle os noget. Som mange af jer ved, har vi fjernet en masse larm og stress i vores liv, men vi får mod på endnu mere ro, stilhed og natur, når vi er herude.

Her er der bare harmoni - og det kan man også mærke på alle de skønne mennesker, der bor her. Den første og eneste vi har mødt herude er Inger - den skønne, skønne kogekone, der residerer i køkkenet her - og som har været med til at skrive Kernesund Økomad. Hun er indbegrebet af ro. At få et kram af hende er ligesom en weekend på spa-hotel. Og nu skal vi spise den mad, som hun og Kirsten vil trylle med den næste uge. Det kan faktisk ikke blive bedre.

I morgen kommer alle deltagerne, og vi glæder os vildt til at møde dem alle. Der er et par kendte ansigter - blandt andre Louise her fra bloggen, der også har skrevet en tankevækkende blog i dag.

Jeg håber, I kan bruge mine tanker om stilhed og ro. Om ikke andet så bare til at lade jer inspirere lidt i det små. Man behøver jo ikke flytte til Vestjylland. Man kan bare tage en dag uden kværnende fjernsyn, radio, computer og mobil. Så kan man med det samme mærke meget mere.

Vi vil prøve at blogge her fra højskolen hver dag - så vi håber, at I har lyst til at følge med på sidelinien.

Jeg ønsker jer alle en god aften og en god weekend:-D

Morten

PS. Min lovede blog om BMI kommer snart. Nu handler det bare lige om højskolen og alt det spændende, der sker her!

Jeg er ved at pakke til Kernesund højskole. Marsvinene og huset bliver passet af vores gode venner.

Jeg kigger på listen over deltagere fra hele Danmark, Norge og sågar Tyskland og glæder mig til at møde dem.

Jeg er ved at skrive nyhedsbrev og lave videoer, som skal på hjemmesiden i dag. Hold øje med hjemmesiden. Vi vil stadig give lyd og stemningsreportager fra Vestjylland med en kæmpe flok kernesunde tøser, der skal transformere deres liv på en uge (der er to mænd med).

Kirsten og Inger, som jeg har lavet "Kernesund Økomad" sammen med, underviser i kernesund madlavning. Og vi skal både lave mindful træning, træne 100 % ansvarlighed og "skab dit drømmeliv". Vi skal forkæles med kernesunde kager, mad, smoothies og guf i en hel uge.

Og jeg skal være rejseleder på en rejse, hvor deltagerne lærer at flytte tilbage i kroppen, lytte til deres inde stemme, og komme i kontakt med naturen igen.

Og jeg GLÆDER mig.

Også til at fortælle jer om det.

En smuk oplevelse, som jeg lige vil dele med jer. For tre dage siden indså jeg, at det var 5 måneder siden, min lille Melvin havde trippet gennem huset om natten for at finde varme og tryghed i mors opg fars seng. Jeg blev grebet af nostalgi og længsel efter de små fødders klasken. Og græd og græd over manglen på lidenhed i min børneflok.

Og så skete det i nat. Melvin trak i min dyne klokken 4 om morgenen. "Jeg har brug for dig", sagde han. Og så kravlede han ind under min dyne og sagde: "Må jeg holde i dig?" det betyder ". "må jeg holde dig i hånden." Og således fik jeg endnu en nærhedsoplevelse med Melvin, som på en gang er så stor og lille. tror I, at jeg satte pris på den? Nød den? I den grad. jeg kunne ikke sove af bare lykke.

Og så kom jeg til at tænke på, at det ikke er mange år siden, jeg slet ikke kunne holde ud at sove med nogen. hverken voksne eller børn. Jeg havde så lidt kontakt med mig selv og havde overskredet mine egne grænser i så mange år med ukærlig og usund livsstil, at jeg havde skabt et panser af utilnærmelighed omkring mig. Jeg kunne ikke nærhed, fordi jeg ikke kunne elske, rumme og nære mig selv. For at kunne rumme det, jeg udsatte mig selv for med elendig mad, usund livsstil og aldrig lytte til mine eggne behov, havde jeg lært at lukke af for mine følelser. Og det kan man ikke kun gøre i forhold til sig selv. Den lukkethed mærker ens mand og børn også.

Tænk at jeg har lært at rumme, nyde og elske nærhed - ganske enkelt ved at passe godt på mig selv, lytte til min indre stemme og nære mig selv på alle planer. fantastisk.

Ps: sukker er et bedøvelsesmiddel. man bruger det til babyer, der har ondt for tænder. For mig bedøver det også følelsesmæssigt.

Kys

Ninka

Knus

Ninka

Kristian har siden han var 7 år haft diagnosen infantil autisme. I starten gav det ikke uoverkommelige udfordringer med ham, men fra han var omkring 8 år, begyndte hverdagen at blive et mareridt.

Kristian fik det dårligere og dårligere hvilket kom til udtryk i hans adfærd.

Han kunne ikke overskue tingene, han råbte, han hørte ikke hvad vi sagde, han var bange for alting, kunne ikke klare fremmede steder, nye lugte, mange mennesker, kunne ikke lege med andre, var ekstrem kræsen, og han var altid meget træt og udkørt når vi hentede ham i SFO om eftermiddagen. Den bedste måde han kunne hjælpe sig selv i disse situationer, var ved at tage al tøjet af og pakke sig ind i en dyne, hvorefter han satte sig foran computeren og spillede, og råbte på noget at spise. Siden har han fortalt os at hans hjerne var som en blender hvor alt det han hørte blev mixet sammen til en uforståelig masse af ord og bogstaver!

Til sidst begyndte det at gå ud over hans lillebror Nikolai, som også ændrede adfærd. Han blev på mange måder mere og mere umulig. Sikkert en meget naturlig reaktion på at hans storebror fik al opmærksomheden, og at forældrene ikke havde meget overskud tilbage til ham eller dem selv, når først Kristian og udfordringerne omkring ham var håndteret, så godt som vi nu kunne.

Det hele begyndte at eskalere for vores lille familie, og det var lige pludseligt blevet mere og mere uoverskueligt at komme igennem hverdagen, og ingen af os kunne se lyset og håbet forude. Vi gjorde det bedste vi kunne hver dag, men var inderst inde godt klar over at det ikke kunne fortsætte på denne måde. Ingen af os havde dog modet til at sætte bremsen i. Helt sikkert fordi vi ikke kunne overskue hvad der skulle ske, hvis vi stoppede op. Hvem kunne hjælpe os? Skulle Kristian skifte skole? Skulle en af os sige sit job op? Ville vi kunne stå de forandringer igennem som skulle til, hvis vi sagde stop, og at det ikke kunne fortsætte som nu?

Desuden forværredes situationen, da jeg, Kristians mor, lider af epilepsi og begyndte at få anfald (efter mange anfaldsfri år). Jeg måtte pga. anfaldene sygemeldes fra mit job, da jeg ikke måtte køre bil i 3 mdr.

Det blev stopklodsen som forandrede vores liv.

Fra starten af sit liv havde Kristian været en speciel dreng. Vi kunne ikke rigtigt altid selv se det – det er vist meget normalt når det er den førstefødte. Når nogen kommenterede noget omkring hans adfærd, var det ikke fordi vi ikke ville se, at noget var anderledes ved ham. Men senere iforb. med udredning og diagnose af Kristian fik vi svaret på hvorfor man som forældre ikke selv ser at der er noget anderledes ved ens barn. (På det tidspunkt havde vi også meget brug for et svar herpå, da vi følte at det var for dårligt at vi ikke havde set at Kristian var speciel). Børnelægen beskrev det således: ”Det er meget normalt at man som forældre til et unormalt barn ikke ser de samme afvigelser som andre gør. Årsagen hertil er at forældre ”absorberer deres barn med hud og hår”, det vil sige at man accepterer barnet som det er, og forsøger ikke at lede efter en årsag til alting. Dette har ikke noget at gøre med at man ikke vil se at barnet er anderledes”.

Tak for den forklaring, den hjalp meget på den dårlige samvittighed vi havde.

Fra Kristian var lille og lå på gulvet og begyndte at orientere sig om hvad der foregik omkring ham, var det tydeligvis lys og lamper som havde hans største interesse. Da han kunne sidde op, fortsatte den store interesse for tekniske ting og sager. Kristian kunne være optaget af ting i meget lang tid ad gangen. De første ord som kom fra ham var hovedsagelig centreret omkring tekniske ting – det var feks. ordet LYS og ikke MOR som var hans første ord. Det kneb mere med at lære at gå, det have ikke den unge mands interesse. Til gengæld kunne han tale helt rent da han var 16 mdr., han have lært at gå da han var 14 mdr. Så hans prioritering af udviklingen havde været at lytte og lære at tale, i den periode hvor andre koncentrerer sig om at kravle og lærer at gå.

I dagplejen hvor han var til han var 3½ år, fik vi senere at vide at han ikke var så god til at lege med de andre, men mere legede i sin egen verden.

Da han havde gået i børnehave et års tid, og var 4½ år, blev vi kaldt ind til en samtale, hvor de var urolige for ham, netop fordi han legede sine egne lege, og ikke søgte de andre børn, men nærmere søgte de voksne – de kunne jo også svare på flere tekniske spørgsmål…

Vi var til samtaler med kommunen, og der kom en voksen ud i børnehaven for at observere Kristians adfærd. Efter et par måneder med disse tiltag, blev det konkluderet at Kristian var helt normal, men blot højt begavet. Vi havde på dette tidspunkt ikke problemer med Kristian derhjemme. Han havde fået en lillebror da han var 2½ år, og vi synes han fungerede fint, dog til den nørdede side: han kunne være optaget af tekniske ting, vaskemaskiner og hjul der drejede rundt i timevis.

Kristian skiftede børnehave det sidste år før han skulle starte i bhv.klasse. (I vores by var der ikke bhv.plads til ham da han var 3 år, men til gengæld kunne han få plads i byen det sidste bhv. år, for at lære sine kommende skolekammerater at kende). I den børnehave blev vi også indkaldt til ekstra samtale omkring Kristian. De havde haft en ekstrem oplevelse på en skovtur, hvor han pludselig var gået helt i sort. Vi fandt bagefter ud af at han lige der, ikke havde kunnet se en voksen, og derfor var gået i panik. Vi havde ikke tænkt så meget over at det var unormalt, men vi vidste godt at det var vigtigt for ham, at der altid var en voksen i nærheden. Måske netop fordi han ikke gav sig hen i samværet med de andre børn.

Kristian startede i skole da han var 6½ år. Han kunne faktisk allerede læse, men vi valgte at lade ham starte lidt senere i skole, netop fordi han ikke var så veludviklet i at lege med andre. Vi tænkte, at for en dreng er det altid bedre at være blandt de ældste, og dermed også de mest modne i klassen.

Til samtalen omkring efterårsferien i 0.klasse, faldt bomben. Kristians børnehaveklasseleder fortalte os, at ud fra Kristians adfærd (interesseret i ekstreme ting, svært ved at koncentrere sig, søgte ikke kammerater osv.) vurderede hun at der muligvis var en diagnose at få på Kristian. Diagnose var et nyt ord, som lød ubehageligt i vores ører…

Vi fik en henvisning til børnepsyk. afd. Her startede en række samtaler med en meget dygtig børnelæge, både på sygehuset og hjemme hos os selv. Lægen var også på skolen for at observere Kristian. Efter 3 mdr. fik vi diagnosen infantil autisme. De infantile autister udgør omkring 20% af autisterne, og er normalt til højt begavede. 80% af autisterne er retarderede.

Da diagnosen var på plads startede en række møder, hvor alt omkring Kristian blev vendt. Fra 1.klasse blev der på vores skole oprettet en lille specialklasse med Kristian og 2 andre drenge i forskellige aldre, som alle 3 havde asperger/autisme. Kristian var stadig tilknyttet sin alm. klasse i ca. halvdelen af timerne, og havde her en støttelærer/pædagog med i timerne. Den anden halvdel af timerne foregik undervisningen i et lille hyggeligt lokale, alene eller sammen med de 2 andre drenge. Vi fik en meget dygtig pædagog, som stod for projektet med de 3 drenge. Vi havde stort set kontakt til hende hver dag, hvor vi fik feed back på skole- dagen og ting de havde oplevet, som vi skulle være opmærksomme på, ligeledes gav vi input den anden vej, hvis der var specielle situationer med Kristian som kunne få indflydelse på næste skoledag J. Vores skole gav os fuld opbakning og tacklede det hele meget professionelt – vi havde i høj grad også forhåbninger og forventninger til skolen, som altså også blev indfriet på bedste vis.

Kristians klassekammerater og forældre blev orienteret om Kristians diagnose, hvad den betød, hvad de kunne forvente, osv. Alle tog det til sig, og vi oplevede ingen mobning af Kristian – i dag er vi da også vanvittigt taknemlige for at vi fik diagnose og støtte så tidligt i Kristians liv, det har helt sikkert været årsag til at der ingen mobning har været. Klassekammeraterne har jo hele tiden haft en naturlig forklaring på hvorfor Kristian var lidt nørdet…

1½ år frem, indtil midten af 2.klasse gik det faktisk ok med Kristian. Han er højt begavet, og nu hvor han havde en støttelærer med i timerne, kunne han bedre fokusere på undervisningen og derved lære. Hans problem hidtil havde været at hans opmærksomhed blev afledt af alle lyde og lugte, som hos autister opfattes mange gange stærkere end hos os andre. Nu havde han en støtteperson, som kunne lede ham tilbage på sporet i undervisningen, når han mistede tråden pga. andre indtryk.

Vi havde som tidligere nævnt et fantastisk samarbejde med pædagogen i den lille klasse – mange gode møder, og små forsøg omkring Kristian som vi sammen satte i gang. Kristian var glad for at gå der. Han kunne lidt bedre overskue hverdagen nu.

Ingen ved rigtig hvad der skete efter 1½ år, men Kristian begyndte stille og roligt at ændre adfærd. Fra at være den altid milde, glade, positive og lidt forsigtige dreng – gik adfærden nu i en helt anden retning. Kristian begyndte at blive aggressiv. Det var som om han ikke kunne overskue hverdagen mere – det var hele verden imod Kristian… I stedet for at sige tingene normalt, foregik det meste nu med råb og skrig. Det var nu sådan at hvis Kristian spurgte om noget, som vi ville sige nej til, kunne man ligeså godt sætte hænderne for ørerne med det samme.

Han orkede ikke tingene mere, han var træt, og vi begyndte at sige fra til forskellige sociale arrangementer i fritiden, for det var et mareridt, om ikke mens vi var af sted, så helt sikkert når vi kom hjem igen, og hele dagen efter var han helt ødelagt.

Kristian legede ikke rigtig med nogen, det kunne han heller ikke overskue.

Så kom den tidligere nævnte stopklods som forandrede vores liv.

Det startede som sagt med min sygemelding. Jeg var hurtigt under kontrol på sygehuset med min sygdom. Jeg skulle til forskellige samtaler, medicinregulering samt prøver og tests igennem de 3 måneder jeg var sygemeldt. Udover træthed og forbud mod bilkørsel, var jeg jo ikke decideret syg og ude af stand til at lave noget (men da jeg er distrikschef og kører rundt i landet hver dag – var det svært at passe mit arbejde når jeg ikke måtte køre bil i 3 mdr.). Min arbejdsgiver var bekendt med situationen omkring Kristian, så perioden var både dedikeret til at få min sygdom under kontrol, og komme ud af den negative spiral med Kristian. Men hvordan skulle vi få stoppet den negative proces?

Vi havde som sådan ikke nogen forventninger eller planer til hvordan vi skulle hjælpe ham. Vi vidste bare at noget måtte vi gøre.

Det startede med at jeg hentede ham fra skole hver dag når han havde fri, så han ikke skulle i SFO, som på det tidspunkt var et mareridt for ham. 170 børn fra 0.-3.klasse. De kan larme. Kristian blev hurtigt lidt bedre tilpas.

Vi er medlem af Autismeforeningen, og var i den forbindelse til et arrangement med fokus på kost. Marianne Jäger, som selv har en autistisk søn, holdt et meget inspirerende indlæg om kost. Vi havde forinden læst hendes bog: Rask af mad. Vi havde også læst bøgerne om ”Kernesund Familie”, og havde en fornemmelse af at der med en evt. kostomlægning var håb forude På arrangementet med fokus på kost, faldt vi i snak med en familie som havde opnået fantastiske resultater med gluten- og mælkefri kost til deres autistiske søn. Min mand og jeg var positive, men det lød bare for godt til at være sandt. De havde realiseret kostændringen igennem en længere periode, og derefter prøvet at gå tilbage til gluten- og mælkeholding kost i 2 dage, hvorefter deres søn havde fået de værste autistiske træk igen. Da de herefter ændrede kosten til gluten- og mælkefri igen, var alt atter godt. Vi talte en del om det da vi kom hjem, men kunne næsten ikke tro at det kunne være så let. Okay, let og let – helt nemt kunne det vel heller ikke være at lave en gennemgribende kostændring.

Vi tænkte lidt over det. Min mand søgte på nettet efter en diætist som måske kunne hjælpe os. Vi fandt frem til Marianne Fjorgård i Grindsted. Inden man får en konsultation, får man tilsendt et sæt til en urinprøve som skal sendes til laboratorietest for at se om der er tegn på at personen har svært ved at nedbryde gluten og mælk. Når svaret kommer, bliver man indkaldt til en konsultation for at få svaret, samt vejledning til fremtiden ang. kost og kosttilskud. Vi var spændte på vores konsultation. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle håbe på. Da diætisten havde forklaret os at vores søn havde svært ved at nedbryde både gluten og mælk, blev vi både glade og kede af det. Diætisten sagde at det selvfølgelig var et valg vi havde, men at det resultat Kristians prøve havde vist, var af en sådan grad at vi via en kostændring, med 80% sandsynlighed ville kunne hjælpe ham til et bedre liv. Diætisten forklarede os hvad der sker i kroppen for mange med adfærdsforstyrrelser, som ikke nedbryder gluten og mælk godt nok: ”Kosten vi indtager er som perler på en snor, disse rækker af perler skal ”klippes” over i enkelte perler af kroppens enzymer for at kunne nedbrydes i fordøjelsessystemet. Hvis man ikke nedbryder gluten og mælk godt nok, kan kroppen ikke ”klippe” perlerækkerne over. Derfor udskilles den dårligt nedbrudte kost som giftstoffer gennem tarmvæggen. Disse går i blodbanen og føres herefter rundt i kroppen. Her sætter giftstofferne sig bla. som såkaldte neuropeptider på hjernen, og er med til at give forstyrrelser og negativ adfærd hos personer med adfærdsforstyrrelser”. Det skulle vi lige tygge på et par dage. Hvordan skulle vi nu gribe det an? Ja vi kunne jo starte med at vænne Kristian af med de 8 daglige stykker meget hvedeholdige toastbrød. Det skal i øvrigt lige nævnes at Kristian i mange år havde været meget kræsen, og derfor fik en meget ensidig kost. Senere fandt vi ud af at mange børn som mangler diverse vitaminer og mineraler, ofte er kræsne. Bla. kan zinkmangel ofte være årsagen til at maden smager af metal – ja nærmest som at få en gammel jernstang i munden når man spiser…

Kristian tog det forholdsvist pænt, at han skulle undvære toastbrødet. Vi tog det hele skridt for skridt, og prøvede at have fokus på det han måtte få, og som han også kunne lide. Vi lavede bla. en ”positiv” liste, med alt det Kristian kunne lide og som var gluten- og mælkefrit, til køleskabet. Den hentede vi så inspiration i, når det blev lidt svært at finde på en menu. Hver gang vi skulle afvænne Kristian fra noget gluten- og mælkeholdig mad, var det vigtigt at vi forinden havde introduceret en erstatning. Kristian var meget forstående for hvad der skulle ske med hans kost. Ja det voldte slet ikke de problemer som vi havde frygtet. Dog skal tilføjes at der blev bagt ca. 20 slags brød og boller før vi fandt noget som faldt i smag. Men vi gav ikke op. Heldigvis kom vi i kontakt med en familie med en datter som lider af cøliaki, så de havde mange gode forslag til opskrifter.

Herefter begyndte miraklet at ske J. Vi havde kørt efter den nye kost, som på dette tidspunkt ikke var helt komplet, i ca. en månedstid.

Kristian blev ligesom lidt mere tolerant og kunne bedre overskue sin egen situation. Han fandt mere ro. Det kan nok ikke beskrives bedre end Kristian selv gjorde efter en måneds tid: ”Det er ligesom om der er blevet taget et sort tæppe væk fra min hjerne”. Han kunne lige pludselig overskue at forholde sig til de ting og mennesker der var omkring ham.

Ja, så var der jo slet ikke noget at være i tvivl om. Vi kørte fortsat på med kostomlægningen, og Kristians adfærd blev mere og mere fri for de negative autistiske træk. Kristian kunne pludselig tale i normalt toneleje, i stedet for at råbe, når han var uenig med os. Han fik sit gode, milde og glade sind, det gode humør og sin fantastiske humor igen, og begyndte desuden at interessere sig for kammerater.

Vi havde set lyset forude. Hver dag blev vi (og bliver i øvrigt stadig) glade og varme indeni, når vi så Kristian håndtere alle situationer med meget mere overskud end vi nogensinde havde set før. Vi tænkte (og tænker i øvrigt stadig) at det her vist var for godt til at være sandt. Men vi var (og er i øvrigt stadig) meget taknemlige for hver ny dag som er gået godt.

Da vi næsten lige var startet på kostændringen havde vi tillige igangsat et forløb omkring et evt.skoleskift for Kristian. Skolepsykologen havde lavet en IQ test på ham, som viste at han er højt begavet. Han vurderede at Kristian ikke var ”dårlig” nok til en plads på specialskole. Men på det tidspunkt hvor vi igangsatte forløbet, var hans trivsel bare ikke særlig god, så noget skulle der jo ske.
Der var nu kun en månedstid til jeg skulle starte på arbejde igen, og vi havde ikke mod til at satse på at Kristian kunne klare at komme tilbage i SFO på fuld tid. Jeg fik en dialog med kommunen om hvilke muligheder der var for os. Vi fik tilkendt 1 år med en hjemmepasser ordning 4 eftermiddage om ugen. Vi fandt selv 2 lærere som havde Kristian 2 eftermiddage om ugen hver. Her kunne de tage hjem til os, eller selv tage på små udflugter uden andre børn og den stress det medførte. Det må siges at være en meget flot opbakning vi fik fra kommunen.

Så var tingene ved at være på plads, og jeg kunne starte på arbejde igen. Kristian havde endda udviklet sig så meget at han selv var begyndt at søge kammerater igen. Han foreslog selv at hans 4 bedste venner skulle inviteres til en fest da han fyldte 10 år. Hvad kunne vi som forældre så mere drømme om.. I kan tro der blev holdt fest med vennerne.

Kristian blev ret hurtigt glad for sine eftermiddagshjælpere. Den ene af dem er i øvrigt støttelærer for ham i skolen.

Det var først da jeg startede på arbejde igen, og ikke skulle bekymre mig om hvordan Kristians skulle komme igennem en hel eftermiddag i SFO, at det gik op for mig hvor meget det havde fyldt for mig. Det var som om et åg nu var taget af mine skuldre.

Vi begyndte at gå til alternativ behandling med zoneterapi, akupunktur og homøopati. Her fik vi lavet en hårmineral analyse, som dannede grundlag for et omfattende vitamin og mineral program som Kristian stadig får. Desuden er han i behandling med homøopati, akupunktur og zoneterapi, for at finde ind til de inderste blokeringer og få hans ressourcer frem. Her har vi også set en meget kraftig reaktion med stærke følelsesudbrud, hvor vi overvejede at stoppe behandlingen – men hurtigt kunne se at det virkede som en følelsesmæssig udrensning, som var tiltrængt efter alt hvad han havde været igennem med sig selv og os andre, som tidligere slet ikke forstod hvad der skete indeni ham.

Nu er der gået 8 måneder med Kristians nye kost og nye liv. Og hvilke 8 måneder. Vi har alle fået et overskud og en fantastisk glæde ved hverdagen, inklusive Kristians lillebror. Hvis Kristian ved en fejl får kost med små mængder af gluten og mælk, ser vi den gamle Kristian igen dagen efter. Dette sker også ved for højt sukkerindtag. Så det undgår vi.

Kristian er selv meget opmærksom på kosten, og allerede efter en måned begyndte han selv at spørge om det der blev serveret indeholdt gluten eller mælk. Vi må derfor formode at han meget tidligt selv kunne mærke at kroppen ikke var glad for at få gluten og mælk. Det skal siges at Kristian aldrig har været særlig glad for mælk, udover det han fik på sin morgenmad, samt kakaomælk.I madlavningen brugte vi også mælk.

Forleden var vi til skole/hjem samtale, hvor lærerne og pædagogerne gav udtryk for deres begejstring over Kristian, og hans enorme kvantespring.

F.eks. så vi Kristian spille med i en skolekomedie, godt nok som tekniker til at skifte billedbaggrund til de forskellige scener. De nævnte også at Kristian har fået meget lettere ved at deltage i undervisningen, og nu har overskud til at være aktiv, ikke kun i de fag som har hans interesse. Sågar har han selv bedt om at komme i gang med en månedsopgave, hvilket aldrig tidligere er sket i hans ”skolekarriere”.

Kristians overskud i hverdagen mærker vi især også når han spørger om lov til noget. Før var der skrig og skrål næsten inden vi havde svaret ham. Nu kommer Kristian og siger: ”Det er helt ok hvis du siger nej, men jeg vil gerne spørge om jeg må…..” Sikken en lettelse.

En af de utallige gode oplevelser vi har haft med ham, var til en lokal sommerfest i byen. Normalt når vi er til arrangementer, holder Kristian sig altid tæt op ad os, for tænk hvis han pludselig ikke kan se os mere. Han har altid tænkt alt for meget fremad: hvad nu hvis, osv. Den dejlige ubekymrede dreng er sjældent set hos Kristian i uvante situationer.

Men det fantastiske skete til denne sommerfest. Kristian stod ikke limet op ad os, nej han gik med de andre børn på boldbanen for at lege. Pludselig var der gået næsten en time hvor vi ikke havde set ham.

Det er sjældent set at forældre ligefrem jubler hvis deres barn er væk, men det var faktisk hvad vi gjorde. Tænk lige en frigørelse han havde gang i. En dag var han så optaget af at lege med en kammerat, at de selv gik hjem til kammeratens hus – uden følgeskab af en voksen. Kristian var simpelthen så optaget af den dialog de havde gang i, at han helt glemte at han ikke turde gå uden en voksen.

Inden længe vurderer vi at han selv kan gå i skole (ca. 1 km.) uden følgeskab af en voksen. Vi følger ham stadig om morgenen, men for hver dag, kan han selv gå et lille stykke mere, uden os.

Endnu et projekt er at han skal sove på sit eget værelse (han har nu sovet på en madras hos os i 3 år). Kristian har svært ved at forklare hvad han er bange for, men nu hvor han har overskud igen, kan vi bedre føre en konstruktiv dialog med ham om det. Han foreslår selv at han for hver uge skal rykke 1 meter længere frem mod sit værelse på sin madras.

Kristian har aldrig haft overskud til at gå til aktiviteter i sin fritid. Pludselig kom han og bedyrede at han skulle med sin kammerat til spejder, for lige at se hvordan det var. Ugen efter skulle han lige med på prøve igen, og i øvrigt ville han da gerne meldes ind. Forleden var der arrangeret vandretur og overnatning i bivuak. Kristian var frisk på det hele, og kom endda hjem og fortalte at nogen af de andre synes det var lidt ulækkert at sove på jorden, med alle de insekter og kryb der kom i løbet af natten, og at de ikke ville med næste gang. Sådan noget pjat sagde Kristian, jeg skal bare med igen næste gang.

Kristian laver nu også selv mad. Han kan hurtigt lave spejlæg og røræg. Han har opfundet sin egen tomatsuppe, og lavet opskrift på den.

Det interesserer ham virkelig at være med i køkkenet. Det havde han absolut intet overskud til tidligere. Han satte sig bare på sin plads og råbte på mad.

Min mand og jeg har på det seneste talt meget om alle de gange hvor vi førhen mistede tålmodigheden overfor Kristian, og sagde til ham med høj stemme at det da ikke kunne være så svært bare at gøre det som vi bad ham om….apropos hans egen version med blenderen…den stakkels dreng har jo ofte ikke kunne finde mening i det vi sagde til ham – autister hører, føler og lugter jo også alt meget kraftigere end os andre, så han har nok ofte været nødt til at lukke helt af. Det kan ikke nytte at havde dårlig samvittighed over det nu – vi handlede jo under de forudsætninger vi havde på daværende tidspunkt.

Det er ubestridt at Kristian er og altid vil være autist. Kristian abonnerer på Illustreret Videnskab, og bare spørg løs om alt med universet, fysik, kemi, forsøg og lign., Kristian har næsten altid et svar. Den positive udvikling er at nu giver han ikke længere et helt foredrag, men i stedet et svar, hvor han har overskud til at reflektere over den anden persons reaktion på det han fortæller. Det viser et flot overskud fra Kristians side, sammenlignet med hvordan han var tidligere. Selvfølgelig kan en del af dette også skyldes at han bliver ældre og modnes, men denne udvikling er sket så hurtigt og markant at det ikke alene er det som spiller ind.

I vores baghave står der 2 gamle vaskemaskiner, en tørretumbler og et komfur samt adskillige computere som er skilt ad, og udforsket i detaljer.

Kristian elsker det, og hans kammerater er meget fascinerede over hans enorme viden. Kristian er dog blevet et socialt væsen, som også leger med vennerne på deres præmisser.

Vi er utrolig glade og taknemlige for alt den goodwill som både kommunen og skolen har vist os, i form af støttelærere og eftermiddagshjælpere. Uden deres opbakning, tør vi slet ikke tænke på hvordan Kristian ville være.

Vi er blevet en ”hel” familie igen. Alle 4 er glade og trives, ingen er bange for dagen imorgen - før kunne vi stå op med de bedste intentioner for dagen, men allerede inden vi havde spist morgenmad, vidste vi at det blev endnu en uudholdelig dag, hvor vi trods alt forsøgte ikke lade os påvirke alt for meget af alle de negative oplevelser med Kristian. Men efterhånden blev det sådan at vi kun så frem til at han sov om aftenen – både for hans egen og vores skyld, idet ingen af os havde det godt.  

Vi er bare så glade og håber alt det bedste for fremtiden. Den tid som er gået godt, kommer aldrig dårligt tilbage.

I overført betydning kan man sige at en dieselbil slet ikke kan køre på benzin, og ej heller omvendt. Parallelen til denne konstatering er at et menneske med en organisme som har svært ved at nedbryde gluten og mælk, slet ikke fungerer optimalt på en kost som indeholder gluten og mælk. 

Med vores ”projekt Kristian” har vi det flotteste bevis for at en omlægning til gluten- og mælkefri kost virkelig kan udrette mirakler.

Bente og Niels Kristensen

Derfor er det lidt mærkeligt at bruge det meget stærke ord, når det rent faktisk er en læge og en professor, der udtaler sig. Ingen af dem udgiver sig for at være noget, de ikke er.

Desuden er der ingen i indslaget, der påstår, at adfærdsforstyrrede kan blive helbredt ved at ændre diæten. Der tales til gengæld om, at de kan – og at deres symptomer kan bedres. Professor Karl Reichelt siger endda, at der kan måles positive resultater på over 50 procent af de adfærdsforstyrrede. Dermed siger han også, at der er nogle, der ikke opnår god og signifikant bedring ved at ændre på diæten. Det er bare ærgerligt, at Morten Carlsson ikke ser muligheden for de adfærdsforstyrrede, der rent faktisk kan få det bedre ved at ændre diæten. 

Morten Carlsson har ret i, at der forskes en del i glutens betydning for vores adfærd. I forhold til de adfærdsforstyrrede forskes der dog ikke i laktoses betydning – men i kaseinets. Det er sket ved flere videnskabelige undersøgelser verden over, og nu også i Danmark. Det bliver også nævnt sidst i indslaget i TV-Avisen, hvor man fortæller om det såkaldte Scan-Britt-forsøg som Center for Autisme står bag. I dette forsøg er 60 adfærdsforstyrrede børn blevet sat på diæten uden mælk og gluten – og indslaget fortalte at resultaterne offentliggøres om en måned. Af Center for Autismes hjemmeside fremgår det dog at resultaterne er positive, idet den anden af de to kontrolgrupper kun skulle gå i gang med diæten, hvis der var signifikant gode resultater med kontrolgruppe 1. Og kontrolgruppe 2 gik i gang. Forsøget sluttede for snart et år siden, men desværre venter vi stadigvæk på resultaterne og håber at de bliver publiceret om en måned som det blev sagt i TV-Avisen.

Men der foreligger allerede videnskabelig dokumentation. Både fra Norge, England og USA. Der er også dokumentation i form af erfaringer, hvis man spørger de tusindvis af forældre, der har oplevet markante forbedringer hos deres adfærdsforstyrrede børn efter ændring af diæten. En del af dem bor her i Danmark.

Den mandlige halvdel af denne artikels forfatter-par, Morten, er selv far til et barn, der er diagnosticeret som infantil autist på Bispebjerg Børnepsykiatriske Afdeling. Han har været igennem en kost- og livsstilsændring, der i dag betyder, at Bertram går i en almindelig folkeskoleklasse, går til klaver, har venner og i det hele taget opfører sig som en mere eller mindre almindelig 10-årig. Det betyder ikke, at alle diagnosticerede autister kan få det ligeså godt som Bertram. Det betyder bare, at der er HÅB.

Og det er netop det håb, vi gerne vil dele med alle dem, der arbejder aktivt for at forbedre forholdene for en gruppe mennesker, der på mange måder har det svært. Vi vil gerne samarbejde. Vi vil gerne finde fælles fodslaw.

Men det kræver, at vi undgår ord som kvaksalveri og kommentarer, der lukker alle de døre, der alligevel er åbne.

Vi tror på at debatten er vigtig, og dialog er essentielt for at skabe en bedre debat. Desuden kommer vi længere ved at stå sammen i vores arbejde for at få politikerne til at arbejde mere aktivt for ikke at putte de adfærdsforstyrrede børn i kasser, der ikke passer særlig godt til dem. Sammen kan vi skabe den opmærksomhed, der skal til, hvis vi virkelig gerne vil have, at alle de adfærdsforstyrrede børn og deres familier bliver mødt med muligheder, når de beder om hjælp på kommunen. At de får den støtte, opmuntring og omsorg, de har brug for.

Dette er en udstrakt hånd til alle, der vil det godt for denne gruppe.

Hvis vi stiller os i hver vores lejr og råber UENIG eller FORKERT, hver gang en ny dør åbner sig, opnår vi intet. Lad os hellere råbe højt sammen.

Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d-studerende og videnskabelig rådgiver for foreningen Vores Vej, der arbejder på at udbrede kendskabet til blandt andet diæt-intervention som behandling til adfærdsforstyrrede  

&

Morten Mauritson, journalist, forfatter og næstformand i Vores Vej (læs eventuelt mere på den norske moderforenings hjemmeside, www.varvei.no).

Hvor har det bare været alle løbe-gå-turene, de sure regnvejrsdage og faktisk år værd. Hvor vi har holdt fast i, at det at røre sig er lige så vigtigt for os at give vores børn, som en boglig uddannelse. Og skolegangen bliver i øvrigt også meget lettere, når børnene rører sig.

Melvin er ved at være samme sted. Der er i hvert fald stort set aldrig brok over at skulle ud og røre sig (vores børn løber minimum hver anden dag).

Det var længe siden, vi havde været sammen med Umahro. Det var fedt at se ham igen. Han så virkelig godt ud. Og han havde kreeret den lækreste smoothie-bar på festivalen. Mine børn er helt vilde med ham.

Bagefter var vi henne og se Shzirley spille på den Co2-neutrale scene. Der var ikke mange danskere, der havde vovet sig hen for at se hende. Og det ville hun da skide på. Den kvinde forstår at skabe en fest for sig selv og andre. Hun er så powerfuld, stærk, sej, positiv og SJOV! Hun dansede, festede og lavede i den grad ballade på scenen. Hun er i mine øjne arketypen på den nye tids succesfulde kvinde. Hun beskæftiger sig med sin brændende passion. Hun er 100 % ansvarlig og ved, at hun selv skaber sit liv. Det er en usædvanlig evne at skabe total Roskilde-festival-stemning på en kold søndag, hvor der sidder et forkølet publikum på 50 mennesker på oppustelige stole og ligner nogen, der hellere ville sidde hjemme under plaiden.

Men det lod sig gøre, fordi hun besluttede sig for selv at have det sjovtt. Og så fik alle vi andre det også.

Og så er hun bare GUDESMUK.

Shzirley er også vild med vores første bog. det skrev hun til mig, da den udkom. Hun er en rigtig sund pige. Og det kan man se på hende.

Hav en smuk mandag. 

Og så lige til noget helt andet: Til oktober flytter vi til København. Derfor vil jeg høre om der en nogen, der kan anbefale en god praktiserende læge? – helst på Frederiksberg, men jeg er også villig til at rejse et stykke for den rigtige. På forhånd TAK!

Kh.

Louise

Jeg kommer gående ned af den stille vej ned mod skoven. Mine drenge er så store, at de kan være alene, imens jeg løber sammen med min - og verdens bedste - kvinde-træner. Min mand Morten.

jeg føler et kæmpe sus af frihed og stolthed. Jeg kigger på den unge Morten, der går ved siden af mig og gestikulerer og fortæller passioneret om kvinders grænser, følelser og muligheder for personlig udvikling ved løbetræning. Hans lange hår er samlet under Bjørn Borg hårbåndet. De markerede muskler og de smukke, stenhårde muskler på røv, som man man kun får efter 20 års løbetræning. hans kærlige blik på mig. Og jeg tænker: "Hold kæft, hvor skal jeg huske at være taknemmelig lige nu. det her er for godt til at blive taget for givet". Så den taknemmelighed lader jeg mig fylde af. Jeg er taknemmelig over, at jeg har sådan en smuk og klog og kærlig mand.

Da jeg var syg for 14 dage siden, var jeg nødt til at sove med toiletrulle-tamponer i næsen, for ikke at vågne i snotsøer. Jeg vågnede med sådan en stikkende ud af næsen. Og hans eneste kommentar var et begejstret: "Hold kæft, hvor er du smuk". Jeg fatter det ikke, men han er vild med mig. Med og uden toiletpapir i næsen. Med og uden makeup. Jeg føler mig så respekteret. han kalder mig "missekatten", fordi jeg går mine egne veje, og ofte har brug for fred. "Skal du ud og ligge alene på fyret i din kurv?" Siger han, når han kan se det på mig. det er blevet for meget med høj musik og drengestreger.

Jeg er også så hamrende taknemmelig over, at jeg nåede at TURDE mærke kærligheden og give mig hen til den med mine drenge. At jeg hver dag har tid til at sætte mig ned og kigge dem i øjnene. Stryge dem over håret, fortælle dem at jeg elsker dem. Og mærke det som noget svulmende smukt, sårbart og næsten smertefuldt bruse frem i brystet på mig.

Jeg er så taknemmelig i dag.

Jeg er også taknemmelig for, at jeg har som arbejde at chatte med de fantastiske klubmedlemmer hver måned. Vi havde en forrygende debat i går. Læs Mortens blog her, hvis du ikke kunne komme på. Og skynd dig at melde dig ind i klubben, hvis du ikke allerede har gjort det, så du kan være med næste gang.

Godnatkrammer fra Ninka

(Der skal til Co2 neutral festival med drengene imorgen. Vi skulle have været til Robinhood-træf i skoven med vores venner, men det bliver sgu for koldt)

Jeg er jo uddannet journalist, og en del af min uddannelse er foregået på DR og andre radiostationer. Jeg elsker at lave radio, men jeg har ikke gjort det i et par år nu, fordi jeg har helliget mig arbejdet med Kernesund Familie. Og det har jeg egentlig været lidt ked af, fordi jeg savner den energi, der er på en radiostation. Nu har jeg heldigvis fundet det område i mit nye arbejdsliv, hvor den samme energi findes - det er ved foredragene.

Det fantastiske ved at holde foredrag er, at jeg hver gang møder nye, spændende mennesker med nye, spændende tanker om sundhed. Det virker altid stærkt, fordi jeg tror, at vi alle sammen er forskellige - og derfor skal gøre forskellige ting på forskellige måder for at opnå den sundhed, der passer til netop os. Ved foredragene er der altid unikke og interessante historier, der giver mig helt nye vinkler på sundheds-debatten. Og der er altid en masse energi, som jeg kan tage med videre ud i verden.

Kernesund familie - sådan! udkom jo i Norge i foråret, og den er blevet rigtig godt modtaget. Det betyder, at nordmændene nu efterspørger foredrag. Og det er virkelig interessant at opleve, at to så tætte folkefærd kan være så forskellige. For det første er der selvfølgelig den lillebitte sprogudfordring, der selvfølgelig betyder, at jeg skal koncentrere mig om at tale langsomt og tydeligt. Og at jeg skal spidse øren, når der er spørgsmål fra salen.

Men der er også forskelle på vores måder at tænke på. Jeg kan i hvert fald tydeligt mærke, at nordmændene på mange måder lever tættere på naturen, end vi danskere gør. De tænker meget over, hvor ren maden er - og hvordan naturen fungerer. Den norske natur er selvfølgelig også meget vildere end den danske - især om vinteren.

Jeg har fået et par rigtig gode tilbagemeldinger på mit seneste foredrag, som jeg gerne vil dele med jer.

Den første er fra Anne Lene:

Morten er en dyktig formidler og holdt et sjarmerende og levende foredrag for oss. Han har et tydelig og ekte engasjement og lykkes godt i å motivere tilhørerne og ha dem med seg i nesten to timer. Foredraget var en flott blanding av faglig informasjon og også personlige erfaringer slik at tilhørerne kan kjenne seg igjen. Måten han også henvender seg til mennene i familien på var veldig bra, og noen kvinner kan sikkert kjenne seg igjen i beskrivelsen av seg selv… Veldig morsomme – og effektive – tips til praktiske øvelser! Vi har fått flere begeistrede tilbakemeldinger i etterkant, og Mortens innsats har garantert gitt både glede og inspirasjon til mange. Takk for at dere deler deres erfaringer med oss på denne nære og energiske måten!

Den anden er fra Unni:

Ja, jeg har mye godt å si om foredraget: Foredraget formidler en livsstil som gir livsglede til alle. Det gir mennesker håp og er fremført så enkelt og folkelig, at du tenker: "Dette kan jeg også gjøre".

Det er tilbagemeldinger, der vækker stor, stor glæde hos mig. Og jeg kan kun sige, at jeg altid har det på samme måde med publikum, fordi det også giver mig en masse viden og glæde.

Jeg kan bookes til foredrag her. Og her kan du altid se, hvor det næste foredrag holdes.

Rigtig god weekend til jer alle!

Morten

PS. Min næste blog kommer til at handle om BMI, der er en målemetode, der blev opfundet for 140 år siden i år. I mine øjne kan den ikke bruges til noget som helst - den er simpelthen utidssvarende og alt, alt for gammeldags! Ifølge BMI-metoden er en af deltagerne ved VM-finalen på 100 meter overvægtig - i givet fald er det så flot klaret at løbe 100 meter på 10 sekunder rent...

I dag skriger autismeforeningen "KVAKSALVERI". I Norge støtter både Sundhedsstyrelsen og den norske autismeforening diæt. i øvrigt efter at have været på denne konference.

I aften chatter jeg med alle klubmedlemmer. Min gæst er manden, der reddede Bertram ud af aggressiv adfærd med fysisk træning. Til daglig hjælper han utallige børn og voksne med målrettet hjernetræning. Neuropraktiker Larz Thielemann er hans navn. Jeg glæder mig meget til at chatte med jer alle!

Er du ikke medlem af klubben? Så meld dig ind her.

For kun 89 kroner og uden at bevæge dig udenfor hjemmet:

• Smuk krop, sunde venner, vaner og børn.
• Du behøver aldrig mere falde i, føle dig alene eller mangle støtte til din kernesunde livsstil. 

Er du klar til at droppe discount-livsstilen med deller, tristhed, junkfood, stress og dårlig samvittighed til fordel for:

• En blid livsstil, der skåner din og børnenes kroppe?
Super selvtillid og selvrespekt, der får mænd til at vende sig om efter dig? TID til at dase, hygge eller voksentid HVER DAG! En sund, smuk og stærk gudindekrop Ro, stilhed og meningsfuldt samvær i familien Sunde, glade børn, der Kernesund, kemifri mad, som hele familien kan lide Kærlighed, nærvær og naturlig livsstil Kemi-fri familie i topform med super helbred. 

Kernesund Klub er din nye guide, personlige sundheds-assistent, coach, vennekreds, inspirator og direkte adgang til Kernesundhedens stiftere Ninka og Morten (som ikke andre steder svarer på personlige henvendelser og spørgsmål). 

DU FÅR:

• Opskrifter til hele måneden tilpasset din stofskiftetype
• Indkøbslister lige til at printe ud
• Video-indslag fra familien bag Kernesundheds-konceptet om livsstilen, parforhold, kemifri, økologisk livsstil, mindfull træning for hele familien, jul, fødselsdage, tips og guides.
• Video-indslag med vores største mentorer og inspiratorer
• En ny, stor, kernesund vennekreds i det spændende forum på nettet
• DIREKTE ADGANG til Ninka og Morten og vores mentorer HVER MÅNED i livechatten
• Foredrag og skriftlige guides 

DERUDOVER GIVER VI DIG:

• 10 % på alle varer i shoppen, der er fyldt med kernesunde, sukker–, kemi– og gluten-mælkefri varer.
• 10 % på behandlinger hos Nina i den Kernesunde Klinik i Hornbæk. 

HVAD ER DER I KLUBBEN LIGE NU:

Masser af opskrifter og indkøbslister

Lydforedrag

Guides

Video-indslag: Hjemme hos en af vores læsere. ”Sådan lever jeg kernesundt”

Video fra familien Mauritson om:

Video guide: Derfor falder du i – sådan kommer du i gang igen.

Sund søvn – sådan!, Børnefødselsdag, parforhold, mindfull træning, videoer med vores børn Melvin og Bertram om børnetræning.

Video fra vores mentorer:

Gluten-mælkefri kost mod adfærdsforstyrrelser med læge Jeff Bradstreet (http://www.icdrc.org/aboutus.html)

Sukkerstops-videoguide med ekspert Karen Norberg

Holistiske trænings-videoer for hele familien med den bedst uddannede CHEK practitioner og fysioterapeut i DK, www.davidbonde.dk

Kloge børn – klog mor – sådan. Neuropraktiker Larz Thielemann om hjernetræning mod hyperaktivitet. 

Alt dette for kun 89 kroner om måneden. Meld dig ind nu og start dit nye liv med hjælp hele vejen i morgen her.

Folk er ligefrem villige til at betale for dem, hvis naturen har været karrig med volumen. Ikke?

Jeg har fundet en anden metode. Jeg tror ikke, den er sund. Faktisk er jeg skræmt over den. Og jeg opdagede jeg det ved en tilfældighed. Du skal bare spise en masse mælkeprodukter.

I sommerferien gav jeg den ekstra gas med dem. jeg har fundet ud af, hvordan du kan spise, hvad du har lyst til uden symptomer som det sidste trin i det kernesunde system. Mere om det senere på sæsonen.

Men dagen efter smør, is, mælk eller lignende var effekten den samme hver gang: Mine bryster blev hævede, store og ømme. Næsten ligesom dengang jeg spiste p-piller. jeg skrev om det inde i forum, og det viste sig, at jeg ikke er den eneste. Andre oplever det samme. Blandt andet blogger Hanne.

Den mest sandsynlige forklarinng er uhyggelig. I mælkeprodukter er der noget, der hedder IGF ("insulin growth factor"). Det er beregnet til at kønsmodne kalve og stimulere vækst af bryst - og kønskirtler. Kalve drikker kun mælken i en kort periode. Vores børn og mange voksne spiser det hver dag. Teorien er, at det er medvirkende til det stigende antal tilfælde af bryst- og prostatakræft.

Nu har jeg på egen krop erfaret, at mælk påvirker mine bryster.

Vil du læse mere om det, så se her.

Eller læs denne bog om en kvindelig forsker, der er blevet verdenskendt på at helbrede sig selv for terminal-cancer ved at droppe mælkeprodukter.

Knus

Ninka  

Jeg er meget glad for den modtagelse jeg har fået på Kernesundfamilie.dk. Det er helt sikkert med til at holde mig igang.

Jeg er typen, som har det sådan, at når jeg går i gang med noget skal det være 100% fra starten. Jeg har brug for resultater der kan føles og ses med det samme. Det har også været grund til at det er gået i stå så mange gange før.

Jeg er igang med at læse Mortens bog, som Sanne havde med hjem til mig i efteråret. Den har godt nok ramt mig og jeg ville ønske at jeg havde læst den noget før. Mange af de undskyldninger han nævner, for ikke at træne, kan jeg se mig selv i . Grundende FOR at træne er jo dem jeg har brug for at sige til mig selv når lysten ikke helt er der, og så er det sjovt nok ikke noget problem at komme op af sofaen. F.eks ramte det mig med sætningen ” Hvis du fik at vide, at dit ben skulle amputeres om en måned, hvis du ikke dyrkede motion fem gange om ugen, ville du så stadig brug den undskyldning ? ” Der findes ingen undskyldninger nu, specielt ikke når Sanne hjælper mig så meget som hun gør.

Jeg er startet med spinning 2 gange om ugen. Det er pisse hårdt, men også meget bedre end jeg havde forestillet mig. Cykling er meget mere mig end løb er.

Jeg vil også gerne finde en træningsform mere, så jeg er igang 3 gange om ugen.

Det der virker for mig ”denne gang” er at det er min egen beslutning og noget jeg selv vil. Ikke den dårlige samvitighed der siger at jeg burde eller andre der siger ”syntes du ikke du skulle komme i gang?”

Jeg er nok også (som rigtig mange andre mænd er) en som behøver  meget ros, og det er næsten lige meget for hvad. Det er Sanne super god til. Når jeg kommer hjem fra træning har hun lavet en smoothie og en skål med blandet nødder. Det er det samme som ros for mig, og det virker. Rigtig en motivations booster.

Mit aller største problem ved alt der her kernesund er nok maden. Ikke fordi jeg ikke kan lide den mad Sanne laver, for det smager fantastisk, men fordi der er for lidt cola og fritter i.  Lige som Sanne har været sukker junkie, så er jeg fast food junkie. Det bliver nok den hårdeste kamp her i starten.

Jeg har lavet en liste med idéer til hvad jeg kan spise når maven rumler og hovedet er tomt. F.eks står der på min liste at jeg kan spise salat, kød, æg eller pita til frokostmadpakke. Har I nogle idéer så kom gerne med dem. 

Mine forventniger til alt det her, er selvfølgelig at blive meget sundere, få et større overskud i hverdagen, en gladere og  tættere familie.

Mvh.

Adam

Nu har jeg snart blogget i snart to år og fortalt om mine kampe for at blive kernesund. Imens har jeg  reddet min søn ud af astmatisk bronkitis og øre problemer. Jeg er selv kommet af med min høfeber, frugt allergi og overvægt.

Jeg er siden årsskiftet blevet seriøs med motionen og har været med i mit første løb på 7,4 km og skal snart løbe 10 km i Kolding. 

Men hvor har manden været henne? Kunne man godt spørge. Tja, han har ikke været motiveret til at hoppe med.

Men det er han nu....

Hvordan er han blevet det? 

For ikke mindre en nogle få uger siden var jeg ude og kigge på lejlighed for at komme væk fra en mand som ikke passede hverken sig selv eller sin familie. Jeg var træt af at det var mig som lavede alt her hjemme. Og træt af at det altid kun var mig og Bertram (på 4 år) som lavede noget sammen.

Økonomien har også været ret stram efter at have bygget hus. Og det har også trykket os.

Jeg har udviklet mig utrolig meget indenfor det sidste halve år. Jeg har på et tidspunkt besluttet mig til at give mig selv det, som jeg ikke fik fra min mand. Det gjorde at jeg bare gjorde det der skulle gøres, for at gøre mig selv glad. Det overflødig gjorde altså desværre også ham.  

Jeg har mange gange sagt til ham at jeg manglede hans tilstedeværelse på mange måder. Og beklaget mig over at jeg skulle lave alt det huslige. Men han har ikke hørt mig. Han har været inspireret til at blive sund fordi han har set hvor meget det har ændret mig. Men har ikke rigtigt kunnet tage sig sammen.

Da jeg så pludselig var blevet så selvstændig og afklaret at jeg faktisk var på vej ud af døren, skal jeg lige love for at han vågnede op. 

Han har været utrolig ked at det og overrasket over hvor fast besluttet jeg var på at smutte fra det hele.

Han er nu helt fuldstændig besluttet på at ændre sig. Ikke bare for min skyld men også for sin egen. Vi har været en enkelt gang i parterapi og skal afsted igen. Men en af de ting parterapeuten sagde var at min mand skulle blive sund og pleje sin familie for sin egen skyld og ikke kun for at vinde mig tilbage. 

Mine følelser for ham har været helt slukket og lukket. Så jeg er blevet nød til at prøve at stoppe op og prøve på at lave en følelsesmessig uvending. Hvilket er skide svært! Jeg ved jo ikke om mine følelser kan vækkes til live igen. Men jeg ville ikke sidde og blogge om det, hvis jeg ikke håber. 

Men lad mig præsentere jer for min mand Adam som er 30 år. Han er bygningsnedker. Han er en god fyr med en fed humor og er meget udadvendt. Har haft vægt problemer siden han var 16 år. Har spist og drukket hvad han havde lyst til. Er glad for junk og bagerbrød. Har spillet lidt batminton af og til, men har ellers ikke dyrket vedvarende motion. Som gør at han nu vejer 105 kg.

Han har svært ved at holde de ambitioner han sætter op for sig selv og sin krop.

Hans vision for ham selv er at spise og motionere sig til overskud, en slank krop og et sundere liv. Han vil have at vi skal være fælles om de huslige ting. Han vil være mere sammen med vores barn (hvilket han allerede er igang med). I det hele taget skal vi være en kernesund og glad familie.

Det er et stort project og lidt nervepirrende at skulle dele med jer. Det må bære eller briste.

Vi vil begge blogge, som en del af at prøve på at komme videre og måske inspirere jer og høre fra andre som står i lignende situationer. 

Kærlig hilsen Adam og Sanne 

Der er opstået ganske få ekstra pladser på den kernesunde camp om et par uger. dette er sidste gang vi holder kernesund uge på Vestjyllands Højskole, og der er en unik mulighed for at få en hel uges ophold med kernesund mad og undervisning, dans, meditation og træning med Ninka, Morten og skolens danselærer. prisen er så lav på grund af statsstøtten, at du får alt dette for samme pris som en weekends workshop med os normalt koster.

Opholdet er kun for personer, der har læst bogen "Kernesund familie" og er villig til at tage 100 % ansvar for hvor de er i livet. Det er et ophold for mennesker, der ved, at deres sundhed, familie, kærlighedsforhold og relationer er et direkte resultat af egne følelser, handlinger og tanker.

Det er ikke et ophold for mennesker, der har en tendens til at betragte omgivelser, økonomi, manglende tid og omstændigheder som forklaringer på, hvorfor de har det som de har det lige nu.

Er det dig, der skal have en af de sidste pladser?

Læs mere her

Hen over sommeren lancerede vi vores nye rejsekoncept www.glutenfriferie.dk.

Som I ved, er konceptet en kombination af vores families lyst og stædighed til at afholde en dejlig familieferie, præcis som alle andre familier...

I denne sommer har vi besøgt alle vores tilbudte hoteller, og for første gang, holdt en fantastisk familieferie, med de mest fantastiske spa-oplevelser ever, og samtidig nydt at få serveret lækker gluten- og mælkefri mad på hotellernes restauranter – a la gourmet (se billeder). En familieferie hvor vi ikke efterfølgende har haft behov for ferie! Det er helt ubeskriveligt, og virkelig tiltrængt.

De hoteller vi tilbyder, har indgået kontrakt og er underlagt specifikke procedurer omkring håndtering af vores gæster -og vigtigst af alt håndtering af maden.

Vi har erfaret, at en ting er at sige at man kan håndterer fødevareallergi, en anden er om man kan i praksis. Derfor besøger vi altid selv hotellerne, inden vores gæster ankommer, og går procedurer igennem med køkkenchefen, tjenere og personalet. Et sted har vi desværre måtte sande, at hotellet ikke kunne leve op til vores krav og procedure, og så stopper samarbejdet med det samme, indtil de kan bevise at den nødvendige kompetence og u