Baggrunden for klagen er, at jeg i min egenskab af helseforfatter er med i et kritisk mælkeforum på nettet, hvor vi diskuterer denne spændende drik fra køer. Bl.a. Morten fra Kernesund Familie og læger som Carsten-Vagn Hansen og Per Bennicke er med i dette forum, hvor Mejeriforeningens kampagne har ageret diskussionsobjekt en del gange.

Hvor om alting er, så skriver jeg i starten af februar en klage over indholdet af dette massive reklamefremstød på vegne af os alle. Klagen sender jeg til Fødevareregion Vest, der har til opgave at føre tilsyn med fødevarer i området, hvor Mejeriforeningen ligger (Århus).  

16. februar får jeg svar fra myndighederne. Svaret lyder kort og godt, at der ikke kommer noget svar! Da Mejeriforeningen ikke er en virksomhed, men en SAMMENSLUTNING af virksomheder, kan klagen slet ikke behandles af den pågældende instans, oplyses det. På kant med god forvaltningsskik henvises der ikke til nogle paragraffer på området i fht. denne beslutning, men der henvises til Forbrugerombudmandens kontor.

Jeg sender derfor klagen videre til Forbrugerombudsmanden, der i slutningen af februar sender svar gennem en jurist ansat på stedet. Endnu engang er svaret, at der ikke kommer noget svar, da klagen ikke vil blive behandlet.

Jurist Birgitte Wested mener i modsætning til den forrige myndighed, at det er Fødevarestyrelsen (heriblandt altså også Fødevareregion Vest), der har kontrol med alle fødevarer. Og samtidig fortæller hun, at Forbrugerombudsmanden ikke har ressourcer til at behandle min sag. Hun begrunder denne afgørelse med, at private interesseorganisationer som udgangspunkt falder uden for Markedsføringsloven, med mindre de handler kommercielt - og det er åbenbart enormt juridisk tungt at finde ud af, om kampagnen er sat i søen for at sælge mælk.

Når Forbrugerombudsmanden bruger sin vigtige tid på at behandle klager over (måske) sexistiske sodavandsreklamer, kan man i den grad undre sig over, at potentielt skadelige hverdagsfødevarer ikke kan opprioriteres mere af denne instans.

Men tilbage til sagens kerne: Jeg syntes, at der skulle bores lidt ekstra i sagen, så i min naive tro på lidt retfærdighed i myndighedernes Kafka'ske proces forsøgte jeg at klage over de to første afgørelser hos Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. 24. marts var der desværre hattrick. I sekretariatet hos Fødevarestyrelsen mente man heller ikke, at "Morgenmælk" burde undersøges nærmere.

"Fødevareregionen traf ikke nogen forvaltningsretlig afgørelse i brevet af 16. februar 2010. Vi kan derfor ikke behandle din klage," lød det noget skuffende.

Alt i alt kan man vist konkludere to ting om denne lange og groteske klagesag:

1) Myndighederne er langt fra objektive, men til gengæld ret glade for at vaske hænder i kampen for at undgå potentielle dynamitsager. Mælken er fredet i dansk sammenhæng og i forvejen "på skideren", så hvorfor besvære landbruget, der står til at miste arbejdspladser her under finanskrisen?

2) Mejeriforeningen er rigtig dygtige, da de har en organisation, der åbenbart ikke kan klages over stik imod al lærdom om demokrati. De har for det første valgt at reklamere for et produkt, der ikke eksisterer i supermarkedet ("Morgenmælk" er en samlet betegnelse for div. mejeriprodukter, oplyses det), så de lettere kan anprise i vilden sky for et flosset produkt. En anden ting er, at det tilsyneladende er juridisk kompliceret at behandle klager over netop brancheorganisationer, da der ikke er tale om et, men flere firmaer, og flere produkter, end godt er.

Og nå ja! Så kan det vist også konkluderes, at man burde starte en cornflakesfabrik og lave en forening sammen med Ota og Kellogg's. Så ville det være ingen sag at afsætte sine sukkerprodukter gennem vildledende reklamer med masser af sundhedsbilleder og "spis fuldkorn"-slogans. Der' penge i skidtet, og ingen kan - tilsyneladende - stille noget op.

For mig at se er det absolut ikke kedeligt at være sund, og sundhed handler ikke om at være så hippie-agtig eller 70'er-frelst som muligt. At slagte egne kyllinger eller grave salathoveder og squash op i baghaven er skam en fin idé, men en situation der allerede var utopi for mange år siden. I vores nutid er det skam fint at være moderne som alle andre, men prøv at stoppe op engang imellem for at tænke dig om. Det er indersiden af hovedet, som du skal bruge til at indsluse en masse små, gavnlige forandringer, der kan nytte i en ellers stresset hverdag.

Men hvad vil nytte for mig, tænker du sikkert. Jeg har opfundet et begreb, jeg kalder for Den Kritiske Hulemand™, der bygger på at tænke tilbage i tiden for at optimere sin krop. Vi nedstammer som bekendt fra aberne og har rent faktisk ikke forandret os synderligt siden. Vi har ganske vist opfundet en masse teknologi og er længere fremme videnskabeligt set, end vores tipoldeforældre nogensinde ville have troet, men hvis man ser på det genetiske, er det anderledes fat. Vi varierer med under to procent fra chimpansens gener - et faktum, der vidner om, at kroppen eller tarmen ikke bare tilpasser sig, fordi vores hverdag er anderledes.

Det er så her, Den Kritiske Hulemand™ kommer ind i billedet. Konceptet bag handler som sagt ikke om at jage sin egen føde, men at finde de gavnlige forandringer i hverdagen ved at tage ved lære af fortiden. Prøv at være mere kritisk over for de varer, du køber til dagligt i 2010 - fx ved at læse varedeklarationen i supermarkedet eller "afkode" en række af de mest gængse varer, når du er kommet hjem og har ro i sjælen. På en hjemmeside som E-nummerguiden (http://www.toft.dk/e-nummer/) kan du se, hvad de enkelte E-numre består af, og hvad de skaber af allergier. E-numre er jo mange ting, da der kan være tale om alt fra en syre, der findes i naturen til et sødemiddel, der er så gennemkemisk, at det ikke burde kvalificere som menneskeføde. En anden gavnlig ting er at afkode varen for sukkerstoffer. Sukker kom først så småt til i hverdagsbrug i slutningen af 1800-tallet og har som udgangspunkt ikke noget at gøre i hverdagsmad, da der er tale om en fint raffineret spise, der roder i folks blodsukker og ikke blot feder, men tilsyneladende også er brændstof for eventuelle cancerceller. 

Jeg fandt for nylig et tyggegummi med fem forskellige sødemidler og i alt mere end ti E-numre (!) i og der findes sukker i alt fra pålæg til øl og vitaminpiller - så det er ikke blot sodavand, vi her taler om. Virkeligheden er mere kompliceret end som så. Jeg er ikke så hellig, at jeg aldrig nogensinde indtager sukker, men indtaget er i den grad holdt på et minimum, så det kun er til udvalgte fester eller højtider, at jeg indtager noget i den genre.

Du kan læse mere om hulemandsbegrebet i min bog , hvor der bl.a. er en overordnet indføring i, hvorfor det står så slemt til med helbredet i den vestlige verden, og hvad den enkelte kan spise for at vende skuden.  Ideen er her blot at give et hurtigt overblik og levere et øjebliksbillede af vores forbrugersamfund. Og husk så i øvrigt at - bøf kan være godt for dig, mens retten er gift for din sidemand. Vi mennesker er som oftest forskellige, når det kommer til kost, selvom medierne elsker at forenkle tingene!

Du kan læse flere nyheder fra Sørens sundhedsunivers på:

www.olmaven.dk

Baggrunden for Arnes tallerkenvending er Forebyggelseskommisionens anbefaling af en såkaldt fedtskat. Fedt er åbenbart så ondt, at produkter med meget mættet fedt skal beskattes på bedste formynder-manér - men måske ikke alligevel, for det er så her, at Arne og co. kommer ind i billedet og siger nej.
Forvirret? Det er jeg også. Til gengæld kan man ikke andet end støtte læserindlæggets idé om at fjerne momsen på frugt og grønt. Det kunne være herligt og noget, alle vel kan enes om, er sundhedsfremmende. Og dog. Der er nu om stunder så mange sprøjtemidler på grøntsager, at det vel burde være de økologiske af slagsen, der blev fremelsket? Det kan Arne vel godt give mig ret i. Hvis vi altså giver ham et par år. Han skal først have fordøjet granatæblesaften.

Hvis du vil høre flere velmente sundhedsprovokationer, bliver jeg interviewet på årets bogmesse i Forum på søndag. Besøg stand 414 på 1. sal kl. 11 - ifølge rygtet vil der være en lille godbid til de fremmødte! Du kan læse om bogen, jeg skal fortælle om, her: www.olmaven.dk

For ti år siden var opfattelsen korrekt, men vi er gudskelov nået længere her i år 2009. Mediebombardementet om den metroseksulle mand gav yngre mænd mod på spa-ophold, bodyshavere og mere tætsiddende tøj, og det næste skridt på vejen mod lige kønsroller vil logisk være mere fokus på kost og sundhed fra mændenes side.

Som så mange andre kom jeg selv i gang med mit sundhedstrip gennem en kvinde, nemlig min søster. Vi mænd går af en eller anden grund rundt i en evig machotåge og tror, at vi er vildt sunde (hvorfor skulle JEG, Champen her, dog fejle noget??), hvilket koster mange mænd en livsstilssygdom - eller måske selve livet - hvert år. En af mine bedstefædre afgik således ved døden af selvsamme årsag for mange år siden af ren stress, men tanken er ret nærliggende. Men tilbage til min søster! Hun foreslog engang tilbage i 2006, at jeg burde konsultere en biomediciner, hun kendte, for at få styr på helbreddet.

Det viste sig at være en helt genial idé. Ved hjælp af kosttilskud, sære urteudtræk og streng kostomlægning pumpede blodet pludseligt hurtigere rundt i kroppen, og ølmaven der tidligere havde været en tro følgesvend om vinteren, forsvandt ret effektivt. Og hvad bedre var - den onde diarré, som jeg antog skyldtes en form for medfødt sygdom, gik helt væk efter nogle få dage ... det var ligesom at være genfødt på ny! Så alt i alt må man sige hurra for kvinderne, der via deres åbenhed over for nye tiltag og fascination af ubegribelige størrelser som sundhed og magi skaber velvære over det ganske land.     
 
Du vil nok spørge forundret til, hvad der hjalp mig så kvikt med at komme på ret køl. Kostmæssigt var det især den stærkt omtalte blodtypediæt fra USA, der hjalp mig i gang. Kuren - for der er mere tale om en kur end en "slankediæt" - bygger på at finde de syndere inden for kosten, der kan gøre os ondt i form af at give dårlig mave, svage led m.m. og er afstemt til hver hovedblodtype. Kostsystemet testes bl.a. løbende på et laboratorie og har vist sig at passe i omkring 90 % af tilfældene for mit vedkommende. Mange af tingene i "Kernesund Familie - Sådan" passer faktisk til tingene i "min" diæt, så jeg respekterer fuldt ud, når folk vælger at leve efter de omtalte råd, for det ville da være lidt gråt, hvis folk kun indtog pastasalat og minimælk i det her land.

Generelt synes jeg ikke, at det handler om at være fanatisk med sin kur eller mad, da folk så absolut selv må vælge, hvordan de lever. Men alligevel: Hvis du skulle have lyst til at høre mere om mine erfaringer med kost, motion og anden sundhed, sendte jeg for nylig bogen "Ølmaven og hvordan du slipper af med den" på gaden (se evt. www.olmaven.dk). Den handler i bund og grund om at få mere energi i hverdagen som mand, men også kvinder vil kunne læse med og bruge de skræddersyede opskrifter eller rådene om stress. Så læs med, mand (eller kvinde) - også her på bloggen, hvor jeg vil husere i ny og næ!

Stor helsehilsen,

Søren