De sidste godt og vel 3 år, har jeg koncentreret mig om at udskifte skodmad og slik med kernesund kost. Jeg har ikke haft overskud til at gøre det store på motions/træningsfronten i det tidsrum, da jeg har arbejdet på at få min skade under kontrol.

Det er med største jubelfølelse indeni altså at jeg nu kan sige at maden og træning for det næste stykke tid bytter fokus.

For snart meeeget lang tid siden proklamerede jeg at der skulle gang i løbeskoene her på bloggen, men det er først nu at det reelt kan lade sig gøre.

I stedet for at ærgre mig over at jeg ikke har tabt mig endnu, eller at jeg ikke er blevet løber eller andet endnu, så frydes jeg over at vide at jeg spiser sundt. Sundere end de fleste , og det var min første byggesten.

Jeg har fået så mange gevinster ud af maden, men for at komme videre skal træningen under lup.

Mit nytårsfortsæt er at jeg skal nyde de ting jeg vælger at gøre her i livet og derfor vil min trænng være: Pilates, Yoga, Dans og Løb. Fordi de ting gør mig glad i låget og hvis jeg skal holde ved skal det være en leg.

Som barn gik jeg til ridning, og jeg elskede at hjælpe begynderne for det betød at jeg skulle gå/løbe ved siden af hesten og i mit barnesind var jeg altså bare ligeså hurtig som hesten, i hvert fald indtil den satte i galop og løb fra mig. Men følelsen af at være sej fordi jeg kunne holde trit med hesten i så og så lang tid, og følelsen af at bruge min krop sidder stadig i mig.

Jeg vil ikke være ved det, men jeg har et rimeligt stærkt konkurrencegen siddende i mig og har derfor planer om at på et tidspunkt invitere manden med på mine løbeture. Det gør ikke spor at for hvert skridt hans lange ben tager, skal mine korte tage 2; eller at han er i supermeget bedre form end jeg. For via Kernesund livsstil har jeg fået så meget føling med min krop at jeg ved at det handler om hvor fokus ligger. Så i stedet for at prøve at løbe fra Kenneth (bliver nok alligevel aldrig muligt vores benlængdes forskelligheder taget i betragtning), så vil jeg bruge konkurrencegenet til at måle hvordan jeg langsomt bliver bedre til at holde trit med ham. ( Ja jeg ved godt at jeg lige har byttet hesten ud med min mand, men jeg er sikker på at han kan se humoren i det haha).

Jeg skal jo passe på mine trætte binyrer så jeg starter med gåture og styrketræning. Er der andre som ligesom mig skal bruge sommeren på at komme i bedre form så kan vi jo følges ad og dele tips herinde.

Og så glæder jeg mig altså lige over at se min mand, som før vi startede med at leve kernesundt for 3 års tid siden, kun havde tid til at spille 5-6 timers computer efter arbejde, han nu skal deltage i halvmaraton næste weekend. Og når han ikke er ude og træne til det med en god nabo, ja så leger han ude i skoven, enten med pistoler der spytter kugler ud på andre, eller på sin mountainbike. Og han er så glad som en lille dreng når han kommer hjem.

Knus

Anja

PS. Jeg har startet en ny blog-serie Elsk Dit Liv på min anden blog http://www.anjacdk.blogspot.com/www.anjacdk.blogspot.coma

For 2 år siden spiste jeg mere eller mindre ingen grøntsager eller frugt. Jeg hadede virkeligt broccoli. I dag elsker jeg broccoli, som er blevet en af mine yndlingsgrøntsager! Vildt ikke?

I starten af mit kernesunde liv, troede jeg at det hele kun drejede sig om mad, men efterhånden er det gået op for mig at det kun er en lille del af det. Det meste handler i virkeligheden om mindset.

Jeg gik og troede at jeg havde de bedste intentioner for mit eget ve og vel, og det havde jeg også, men jeg kunne ikke finde ud af at bruge disse intentioner på en rar måde. Nul nydelse. Man skal vel yde før man kan nyde ikke?
Jeg har vendt den om, og fundet ud af at jeg kan yde mere når jeg nyder først.
Noget af det jeg virkeligt nyder er at få en massage hos Mette og alle hendes dygtige massører hos Ezanza.

Jeg prioriterer det fordi overskuddet spreder sig til mange dele af mit liv. Ikke alene hjælper massagen mig med at få løst op for stiv ryg og skuldre, men mentalt er det i åndehul. En lille slags mini-ferie.

I dag havde jeg booket en tid hos Rebecka i Ezanzas helt nye større lokaler. Jeg har gået og glædet mig gevaldigt, for det er bare så luksuriøst at starte ugen med lækker massage mandag aften. Og jeg blev ikke skuffet. Mette har indrettet det nye sted så det føles som at komme i spa. Det var virkeligt en miniferie der talte til alle mine sanser.

Lige fra de smukke billeder på væggene, til det lækre musik (jeg har prøvet massage andre steder hvor de syntes at kvækkende frøer var et hit-det er det ikke! Heldigvis er der ingen frøer her☺ ), til de dejlige dufte der breder sig og visheden om at olier og dufte er rene og nærende for huden. Der bruges kun olier og æteriske olier af bedste kvalitet. Jeg ender som regel med en citrusduft, i dag var det mandarin.

Og nu til det allermest fantastiske: Mette giver alle kernesunde 10 % rabat på massage hvis man bestiller inden 14 dage, altså inden d. 17. Maj. Jeg kan klart anbefale 60 minutters eller 90 minutters massage hvis det skal være den helt luksuriøse velvære tur.

Alt man skal gøre er bare at opgive koden ”kernesund blog” når man booker.
www.ezanza.dk

Det er så fantastisk et tilbud at jeg håber i vil benytte jer af det. Jeg skal i hvert fald snart derind igen ☺

Knus
Anja
www.anjacdk.blogspot.com

Hvad er det jeg snakker om med den hjerne?
Ét af de værste symptomer jeg har oplevet ved at gå ned med stress, var helt klart at opleve ikke at kunne huske selv de mest basale ting, eller kunne koncentrere sig. Jeg var i gang med at uddanne mig til Ergoterapeut, og det er frygteligt ikke at kunne huske når man er studerende. Jeg som ellers aldrig har haft problemer med eksamen, og slet ikke mundtlige af slagsen, oplevede at få et angstanfald midt i eksaminationen fordi alt den viden som jeg ellers havde brugt en måned på at læse op og som også var noget jeg fandt interessant, bare ikke var der! Jeg sad dér og ville gerne fortælle de to flinke damer på den anden side af bordet, det de gerne ville vide. Men der var kun 1 ting at sige og jeg vidste at den var forkert! Jeg vidste at der var en masse anden viden, men det var ligesom at kigge ind i et tomt køleskab hvor der kun ligger en gammel ost på øverste hylde, når der burde være bugnende fuldt af grøntsager på alle hylder.

Derfor er det med stor lettelse at opdage at Ninkas program og Wilsons bog, samt supermange kosttilskud, daglig motion, hvile og kærlig selvpleje har rette op på det problem. Jeg er ikke fuldt tilbage hvor jeg har været, men er sikker på at det kommer! Bare dét at jeg ikke så nemt bliver forvirret længere når jeg er i gang med at diskutere med andre, er virkeligt befordrende for livskvaliteten. For jeg glemmer (haha) når jeg sidder der med en hullet si, i stedet for en hjerne, at det ikke har noget at gøre med at jeg ikke er klog eller intelligent nok til at snakke med om det gældende emne, det har noget at gøre med at jeg bare ikke kan fokusere pga. stress.

Jeg har læst stolpe op og stolpe ned om hvad stress gør ved hjernen, men den viden var kun en ringe trøst i forhold til at opleve at jeg selv kan vende skuden!
Udover at have fået lidt bedre hukommelse og koncentration, har jeg også kropsligt fået det super meget bedre på denne måned. I og med at jeg lider af binyretræthed i moderat grad, og har kunne mærke at når jeg gør som jeg skal og følger mine rutiner, mit program, så har jeg stabil energi og ingen svimmelhed, så har jeg fået endnu en bonus:

Jeg er smertefri 99 procent af tiden! Ikke flere inflammerede led der gør ondt eller muskler som har det så skidt at selv den mindste motion gør ondt værre. Og det er takket være at jeg skar gluten og mælk 100 procent ud af min kost. Jeg ved at gluten for mange med ledproblemer kan være godt at skære væk, fra min osteopat som oplever mange af hendes klienter mærker en klar forbedring.

Min forbedring kan også måles på en helt konkret måde: Jeg behøver ikke hver dag at tage glucosamin mere, for mit knæ gør ikke længere ondt!
Jeg må indrømme at selvom jeg i det store hele har været glutenfri i mine 2 år som Kernesund, har jeg aldrig været det en helt måned i streg, og gik glip af at opdage hvilken forskel det gør for mig.

En anden ting som jeg er meget lykkelig over at være sluppet af med er mine daglige panikangst anfald, som for det meste kom når jeg skulle sove, men hvis det var en slem periode kunne de også komme i løbet af dagen.  Udover at være belastende i situationen, blev jeg jo også bange for at blive angst og turde til sidst slet ikke sove alene, så hvis min mand ikke ville i seng når jeg ville, slæbte jeg dyne og pude ind i stuen så jeg kunne være i samme rum, for jeg turde ikke lægge mig ind i det mørke soveværelse alene for så fik jeg et angstanfald lige på det tidspunkt hvor kroppen giver slip og man skal til at falde i søvn, og gerne tilhørende mareridt om natten. De første 10 dage på mit Ninka/Wilson program havde jeg angstanfald og mareridt. Jeg sov værre og værre hver nat og var desperat for jeg gjorde så mange gode ting for mig selv og tænkte at det da ikke var meningen at det skulle blive værre. Efter 10 dårlige nætter skete der noget og problemerne er væk! Jeg sover bedre end jeg har gjort i det sidste årti!!! Og mindet om panikangst er der når jeg lægger mig ind i seng. Det er som om jeg tænker ”får jeg mon et anfald nu ? og så er der nogen der svarer : næ, det gør jeg ikke, det var da dejligt!”

Jeg er bare så glad!
Knus,
Anja

Ps. Jeg blogger også på www.anjacdk.blogspot.com

Nu har jeg jo været på Ninkas webhold og dér fik jeg lært så mange supergode ting, men jeg er stadig træt og tyk og ”kommer fra” at spise ordentligt, selvom jeg virkelig prøver.

Bogen Binyretræthed af James Wilson var virkeligt en øjenåbner for hvad der skulle til for at vende skuden, og med dens fine spørgeskema også en øjenåbner for hvorfor jeg har det sådan her.

Jeg var rimelig desperat kan jeg fortælle jer, da jeg havde droppet mit studie og søgt ind på et andet og fundet drømmejobbet i mellemtiden, men jeg blev bare mere træt og det der kom mest ud af min mund var: ”jeg er så træt…jeg fatter ikke jeg bliver ved med at være så træt” og ”det lyder godt/sjovt/interessant…men jeg orker ikke”

Men på bare en uge med Ninkas sexet og slank kit og Binyretræthed bogen i hånden har jeg fået det markant bedre.

Sådan her ser min dag ca. ud og det virker når jeg laver rutiner for mig selv og mit indre barn, men jeg skal ikke begynde at tro at jeg endnu kan være ”uartig” og gå for sent i seng eller spise lidt mindre optimalt , for så er der afregning ved kasse 1 i form af : svimmelhed, træthed og kort lunte og vægtforøgning. Men når jeg behandler mig selv godt så er der bonus i form af mere energi, ingen svimmelhed og alt kan bare ige pludselig tages oppefra og ned!

Morgen:
Ninkas øvelse ”pleje af dit indre barn”
 Vand med ½ -1 tsk salt
Kosttilskud
Morgenmad til proteintyper

Formiddag: det motion jeg orker, fra Ninkas kit eller hvis jeg har ondt i ryggen mit rygprogram

Frokost:  kostilskud og proteintype frokost

Mellemmåltid : ligge og hvile efter måltid i 10 minutter, enten kigger jeg ud af vinduet eller ligger med lukkede øjne/ mindfullness øvelse eller ”kropsscanning”

Aftensmad: kosttilskud og god aftensmad

Mellemmåltid:  Godnat- smoothie og kosttilskud

Inden seng:  taknemmelighedsdagbog og øvelsen ”pleje af dit indre barn”

Jeg kan kun anbefale Ninkas kit og Binyretræthedsbogen hvis man har det som mig at man er træt og man ikke bliver frisk uanset hvor meget man hviler, sover, motionerer eller prøver at spise sundt!

Se også www.adrenalfatigue.org

Knus

Anja

For nogle gange er det følelsen af frygt og den er lammende, men hvad betyder den? Det har jeg nu lært at kunne decifrere og det gør en verden til forskel. For der er mange typer af frygt som ikke betyder ”stop”, men nærmere betyder at man er på rette vej.

At kunne mærke at det er ok at fortsætte sit hop fra klippen, selvom andre har frygt på ens vegne kræver også en god telefonlinje ned til maven. Ellers kommer man til at holde sig selv tilbage og det kan gøre ligeså ondt som at hoppe lidt forkert ud.

NU hvor jeg har god kontakt til min mavefornemmelse efter at have lavet øvelser, meditationer og mønsterbrud oplever jeg mange der reagerer på mine valg, som kan virke pludselige for andre, men som for mig bare betyder ro i maven. Folks reaktioner er baseret på frygt, ængstelse og bekymring for om der vil komme noget godt ud af det for mig. Og nu kan jeg modtage deres bekymring og ikke tage den ind i mig selv, men stadig mærke roen og fortsætte. Det er fantastisk. Og gør andre rolige hurtige igen, for de kan jo se at Anja har styr på det selv.

Hvilket er rigtigt vigtigt, uanset om det handler om ens børn, mand, venner eller resten af ens omgangskreds og familie. Hvis man gerne vil have opbakning til sit projekt; hvad enten det er at droppe mælk, sukker og gluten (eller bare en af delene), at man vil have mere tid til motion eller meditation eller noget helt andet, så får man den meget nemmere ved at signalere at ”jeg ved det her er 100 procent godt for mig så det vil jeg”.

En sætning som Lone Powerprinsesse siger har jeg virkeligt taget til mig. ”Er det her kærlighed til mig? ” jeg voldbruger simpelthen den sætning, om det gælder mad jeg putter i munden, tøj jeg tager på, beslutninger om hvem jeg skal se hvornår osv. Fordi den giver et kærkomment pausehul. En lille pause hvor man inden man bare pløjer videre igennem livet lige stopper op og mærker efter i maven. For den sætning taler direkte til ens mavefornemmelse.
Nogle gange er svaret bare at nej ligenu er den her pizza ikke kærlighed og så er det jo at man bare kan tilgive sig selv og sige hvad vil jeg så gøre lige efter den pizza som så er kærlighed til mig?

Hvis man ikke kan decifrere mavefornemmelsen omkring et vist emne, så er det min erfaring at det er fordi man prøver at gennemtvinge en ting man ikke vil. Hvis man med hjernen virkelig syntes at man burde dit eller dat, eller synes at dit eller dat bør være det man synes, og man bare synes mavefornemmelsen er mudret eller slet ikke giver noget signal. Ja, så er du ikke på rette vej.

Daglig meditation og gentagne gentagelser af sætningen ”er det her kærlighed til mig” er det der holder mig i kontakt med min mave. Som virkeligt ikke bryder sig om Pizza og det har jeg lovet den at høre og rette mig efter nu!
Se mere på:

www.sofiamanning.com
www.powerprinsesse.dk
www.anjacdk.blogspot.com

Til gengæld har jeg fået skøn massage, hos Ezanza massage i København, i dag af den søde Runa som er så god til at løsne op for mine stive og ømme ryg.

Det har bare været den perfekte dag i selskab med mig selv, ja faktisk har jeg nærmest været på date med mig selv, og det sådan helt spontant endda!
Jeg skulle egentlig bare ind og have massage og så hjem, men på vej hen til posthuset hvor jeg havde et ærinde, gik jeg ad de små stræder i København og havnede lige pludselig foran Sing Tehus. Jeg har aldrig været derinde, men det så sørme hyggeligt ud, og jeg fik sådan lyst til at prøve at gå derind.

Så jeg gik ind og bestilte en smoothie m. blandt andet sojamælk, banan og matcha te! Det lyder som en underlig kombination, men det smagte supergodt, specielt til min (ikke kernesunde men alligevel lækre) rugbrødssandwich med hummus.
Da jeg sad derinde, overhørte jeg to veninder snakke om at den ene ikke kunne tåle mælk, og det var svært for hende. Jeg blandede mig i diskussionen og kom med nogle fifs, det var faktisk ret hyggeligt.

Efter at være blevet tanket op med føde, tullede jeg videre og røg lidt tilfældigt ind i H&M hvor jeg gjorde mig et kup. Dem som kender mig ved at jeg er en notorisk dårlig tøjshopper in real life. Jeg foretrækker helt klart netshopping hvor jeg bedre kan overskue tingene. Men i dag lykkedes det mig at dalre afslappet rundt og inde varme halstørklæder, sokker og en taske.

Turen gik videre til Magasin hvor jeg købte en gave til min veninde, som har fødselsdag snart, og derfra hjem.

Nu skal eftermiddagen så tilbringes på sofaen med chai te, lidt chokolade (sukkerfri) og bogen Fra pæn pige til powerprinsesse, som er megagod!

Åh, gid man havde ferie noget oftere.

Hvis du vil læse mere om hvad jeg funderer over i livet så besøg www.anjacdk.blogspot.dk

Kh
Anja
www.ezanza.dk
www.singtehus.dk

Jeg tror nu ikke at Raw food vil være noget der får en stor plads i mit hverdagskøkken, men jeg vil bestemt spise det når jeg er ude, og gerne gå hen hvor det bliver serveret.

Og maden smagte altså skønt selvom den var sund. Jeg nød jordbærmilkshaken med mandelmælk, og min rødbedejuice, og chokoladekagen var sindssyg lækker, bedre end alm. Chokoladekage, nærmest islagkageagtig!
Jeg synes det er fantastisk at det bliver lettere at gå i byen og spise sundt, og vil gerne høre om der er andre restauranter, i læsere kan anbefale i København som serverer lækker sund (og gerne økologisk) mad.

Næste stop i min forkælelsesferie: Infrasauna og massage ☺

Kram,
Anja

Ps. Jeg blogger også om ting der ikke har med Kernesund livsstil at gøre, så hvis du har lyst til at læse om hvad jeg ellers tuller rundt og tænker så læs på www.anjacdk.blogspot.com

Som den eneste kvinde jeg kender, hviner jeg henrykt når jeg får en maskine til mit køkken og ser lettere skuffet ud hvis pakken indeholder undertøj!
Sagen er den at hvis man vil leve sundt, skal man købe alle RÅvarenene … ja du gættede rigtigt: RÅ!
Og så selv forarbejde dem, hvilket kan være svært og tidskrævende, men ikke umuligt, uden det rette udstyr.

Jeg har aldrig været en ørn i et køkken, man kan faktisk sige at jeg først har lært at lave mad, da jeg skulle til at lave kernesunde måltider. Så det er en fryd at have maskiner der letter processen! Stor var lykken da jeg åbnede en gave fra min mand til jul, og han havde købt en blender, fem guldstjerner røg der lige ind på hans konto dér!

Nu bliver den brugt hver morgen til at lave smoothies, og han får selvfølgelig også en. I starten proklamerede han at det ikke var nok med en smoothie til at mætte ( nå nej, du bliver meeeeget mere mæt af din bolle m. ost og en kop kaffe til, tænkte jeg), men jeg har lagt mærke til at han nu drikker den glad og ikke supplerer med andet end kaffe, og faktisk kan se lidt skuffet ud, hvis jeg ikke deler haha.

Jeg bruger rigtigt mange af opskrifterne fra den nye smoothie/juice/greens bog fra Thorbjörg Haffsteinsdottir, og bliver bedre til at eksperimentere. Min favoritsmoothie fra bogen ligenu er den der hedder Painkiller.

Jeg valgte at give mig selv en julegave, nemlig en juicepresser og hold da op hvor er jeg glad for den! Flere gange om ugen får vi juice, og det geniale er at det er en måde at få grøntsager på hurtigt, for jeg skal gerne indrømme at jeg kan have svært ved at tage mig sammen til lige at ordne de grøntsager til aftensmaden.
Hvis det står rigtigt slemt til med dovenskaben, så skynder jeg mig at presse en grøntsagsjuice til aftensmaden og så er der alligevel grønt til, nemt og hurtigt. Sidste gang tog jeg et billede af de ting som jeg juicede til vores roastbeef med kartofler og majonæse. Heaven!!!

Men stjernen ligenu i min maskinpark er min Magimix food processor, som jeg fik i 30-års fødselsdagsgave her i midten af januar, af mine forældre.
Med den er det nu en leg at lave mad. Jeg kan meget nemt få blendet og mikset ting og det giver mig blod på tanden til at prøve mange af de opskrifter i kernesund kogebøgerne og Thorbjörg og Umahros bøger, som jeg ellers er gået udenom. Det føles faktisk som om jeg har fået nye kogebøger, da jeg lægger mærke til alle de opskrifter jeg nu kan lave.

Familien har døbt mig den lille Magimixer, andre i familien kalder mig deres Magi-terning! For hver gang nogen ringer, er jeg i gang med at lave noget på min Magi-mix.
Som min mor sagde i dag da jeg blev nødt til at lægge på, for at tage de skønne abrikosbrød fra Kernesund Økomad bogen ud, ”ja jeg tænkte nok at du var ved at lave noget på din Magi-mix!” Haha.

Men helt ærligt! Det er sku meget nemmere og sjovere at lave mad når man har godt udstyr, og nu vil jeg smutte ud og smage på et af de dersens abrikosbrød………….

Indtil næste gang,
Knus fra Anja a.k.a. The Magi-mixer

Eller er du måske bare lidt træt hver dag, bliver nemt sur eller ked af det? Brokker dig lidt vel meget? Synes børnene er i vejen, manden eller konen ligeså? Har du svært ved at overskue problemer når de opstår, for nu havde du liiige løst et og havde regnet med at du nu kunne slappe af og så skal du til at løse problemer igen ? Kan du ikke huske fra næse til mund?

Eller når du bare aldrig det du gerne ville i løbet af en dag, en uge, en måned ? og trænger bare sådan til ferie nu!?

Ovenstående er bare et udpluk af følelser og situationer jeg selv har været i og kender nogle der har været i. Faktisk kender jeg ikke særlig mange der ikke på et eller andet tidspunkt har været der.

Stress er efterhånden en folkesygdom og det skal der gøres noget ved. Stress kan også være en gave, for det er din krop og hjerne der giver et stort larmende signal om at du ikke passer godt nok på dig selv. Og det er jo ellers den fornemste gave du har her i livet. Du er ene og alene ansvarlig for at du kommer ansvarligt og sikkert gennem livet. Ligegyldigt hvad livet og andre mennesker kyler efter dig, så skal du altid stå ved roret.

Jeg ved det kan være lidt svært, de fleste af os ville ikke genkende kærlig selvbehandling hvis den så kyssede os på munden! For de fleste mennesker jeg kender og mig selv inkluderet har travlt med at irettesætte og straffe os selv. Vi må ikke dit før dat er ordnet og hvis gør det i omvendt rækkefølge risikerer vi at nogle ser ned på os. Og det kan vi jo ikke have vel? Tænk nu hvis chefen eller nabokonen ikke kunne lide os, så er det nok bedre at makke ret og ikke stikke ud. Men fortsætter du med ud af den vej, så kører du galt for så sidder du på passagersædet og bilen kører sig selv. Og når du kører galt vil det være meget mere smertefuldt end at stikke ud i hverdagen.

Man bliver nødt til at være lidt egoist, på den sunde måde. Hvis man insisterer på at hente sit barn meget tidligt fra institutionen for at være en god mor, men så ikke har et halvt minut til sig selv i løbet af døgnet, hvor god en mor tror du så dit barn syntes du er ? Jeg kan huske da jeg var barm, lå min far ofte og hvilede en times tid på sofaen i stuen, og min mor ville gerne sidde med sit ugeblad og en kop kaffe mellem at komme hjem og lave aftensmad. Det var helt naturligt, jeg undrede mig ikke og syntes de var egoistiske, for selvfølgelig skulle man slappe af en gang imellem.

Derfor vil jeg opfordre til at vi tager pauser i hverdagen. Sådanne nogle pauser der gør os glade, veltilpasse mennesker som har mod på livet og overskud til det. Pauser som giver dig forældreoverskud, venindeoverskud, arbejdsoverskud- overskud til hele livet.

Her er mine favoritter:

God mad er faktisk en pause. Prioriterer du at spise nærende sund mad giver du din krop en dejlig pause som helt automatisk generer mere klarsyn og ro.

At gå på biblioteket hvis der er et i nærheden. Jeg slapper fantastisk af på et bibliotek, der er sådan en ro (på nær lørdag hvor alle børnefamilierne går på biblo haha). Bare det at gå rundt mellem bøgerne, eller sidde og læse et blad, en avis, eller en spændende bog jeg ikke ville være gået efter normalt, sidst var det en spændende bog om træhuse ;-) ).

Sidde med en kop the og en god bog ( har lige købt Thorbjörgs nye bog Spis Dig Yngre, og læste den som var det en roman).

Meditere- jeg er vild med www.meditationdelights.dk jeg hører dem på vej i bussen, eller liggende på sofaen eller sengen.

Tage et varmt brusebad om aftenen, hvor jeg ikke skal skynde mig.

Jeg spurgte min veninde hvilken pause hun godt kunne tænke sig og hendes var: at sidde ½ time med en kop kaffe og glo ud af vinduet når hun kom hjem fra arbejde! Den er god synes jeg.

Hvad synes du ?

Skriv i kommentarerne jeres bedste pauser og lad os inspirere hinanden til at tage velgørende pauser, så vi ikke bliver stressede. Så vi kommer glade igennem livet, fordi vi passede på os selv.

Hvad fylder dig op med mere overskud ?

Knus

Anja

Ps. Hvis du vil læse mere om stress så kig her:

www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer/stress-tema.aspx

Det tror jeg i bund og grund er helt naturligt, men ikke desto mindre er det skønt at føle sig inspireret til at putte ord på skærm igen ;-)

Der sker jo rigtigt meget hele tiden når man er studerende og det har taget supermeget af min energi, da jeg lige har skullet finde balancen mellem hvad jeg bør gøre for min uddannelses skyld, og hvad jeg bør gøre for min egen. En hårfin balance der er svær, når man sidder til en spændende og vigtig forelæsning med knaldende hovedpine og en krop der skriger på at komme hjem og hvile.

Og igen er ligeså svær når man skal finde ud af, om det er motion til ens stive ømme studieryg (som har siddet for meget ned) eller lidt mere avanceret lækker mad end en opvarmet kyllingepølse og en peberfrugt til aftensmad, som man skal prioritere at bruge dagens sidste energi på.

Og det er et issue jeg har opdaget hos andre end mig selv. Min gode veninde der ringer og fortæller at hun muligvis har stress og/eller en depression, og ikke kan finde tid til motion i et mere end tight skema i småbarnsfamilien og 2 udearbejdende forældre, hun sætter jo tankerne i gang hos mig selv, når jeg har lagt røret på efter at have messet en times tid om hvor vigtigt egenomsorg er, hvor højt oppe på listen det skal stå for ikke at ende galt.

For det er supernemt at sige til andre at de bare kan tage tid til motion og kærlig selvpleje på bekostning af noget andet, fordi man ikke altid kan få plads til det hele, men straks en anden sag når man selv skal barbere noget tid ud i sit eget skema!

Det som jeg har lært og hele tiden må lære mig selv er ikke at straffe mig selv med sundhed, men belønne mig selv med det. Det giver så meget positivt at kræse lidt om sig selv. Jeg har altid lært at det at være kræsen er en lidt skidt ting, men jeg har vendt den på hovedet og sagt at andre må gerne rynke på næsen over det, men jeg vil gerne være kræsen med hvad jeg byder min krop og mit sind.

Hvorfor? Fordi det gør mig til et meget mere kærligt væsen, der har mere at byde på.

Her i sommerferien er der blevet eksperimenteret med al den slags mad jeg ikke spiser mere (med undtagelse af slik og sukker, det ved jeg at det skal jeg slet ikke begynde at eksperimentere med, for jeg er afhængig og gider ikke skulle igennem møllen med at prøve at komme ud af det igen).

Jeg har spist og drukket virkelig dårlig, men dejlig nem mad og jeg har spist lækre mælkeprodukter og glutenholdige ting. Og jeg har følt forskellen. Jeg har været så træt, uoplagt og husket dårligt. Jeg har haft ondt i mine led og kløe i mit øre og forneden.

'Der kom en dag hvor jeg besluttede at dagen efter var eksperimentet slut for nu gad jeg ikke det mere, og den følgende morgen var så skøn!

Bare det at stå med lækre råvarer og nærmest lave et lille ritual ud af at skære nødder og frugt til min sojayoghurt ud, gjorde at min krops celler blev vakt til live. Og jeg følte mig så elsket og velnæret af hver mundfuld, og jeg var så glad bagefter over at jeg havde givet mig selv den gave, som næringsrig og velsmagende mad er.

Så på et år har jeg formået at blive mindre kræsen hvad angår sunde madvarer og mere kræsen overfor usunde madvarer. Jeg har lært mig selv at foretrække ordentlig mad og oven i købet føle at det der før var en belønning efter en lang hård dag (pizza, fastfood, slik) nu er en straf. Og det der før var besværligt og føltes som en straf, og kun noget jeg gjorde hvis jeg prøvede at tabe mig, det er nu en selvkærlig handling, som føles rigtig god, og giver energi til den næste dag.

Her er min opskrift på en dejlig eftermiddagssnack, eller morgenmad:

Sojayoghurt Naturel

Valnødder og pecannødder

1 kiwi

Vanille

Evt. lidt xylitol

Skær kiwien i tern og hak nødderne og bland sammen med de øvrige ingredienser og nyd!

Når jeg har svært ved at komme op af grøften og er inde i en dårlig cirkel med energiunderskud og jeg er begyndt at bonke mig selv i hovedet med alt det jeg bør og skal, finder jeg inspiration i den video med Ninka inde i Kernesund klub hvor hun taler om 10 grunde til at vi falder i.

Kh.

Anja

High Chaparral byder på rigtig mange sjove oplevelser for alle størrelser og der er masser af muligheder for at medbringe egen kernesund mad og spise i picnic områderne.

For dem som ikke ved hvad High Chaparral er så se her:

http://www.highchaparral.se/default.asp?M=100000166&L=EN

Det er et cowboy og indianer land fyldt med skuespillere der går rundt og agerer, så man føler man er havnet i en god, gammeldags westernfilm.

Der er diverse shows med stuntmen, mulighed for at ride på en hest, ”sejle” på missisipifloden (når jeg skriver sejle i gåseøjne er det fordi, man vil opdage at flodprammen i virkeligheden kører på skinner nede i vandet ;-) ).

Børnene kan få en aften med Lucky Luke eller man kan bare slentre rundt og nyde alle de sjove ting, som når diligencen kommer forbi, når toget bliver stoppet og plyndret af røvere, eller der er flamencodans i Old Mexico, eller man kan tage sig en tur på hesteryg, gå ind på et spisested hvis man har besluttet ikke selv at medbringe mad(mit madminde fra turen med mine forældre er da jeg fik serveret en stegepande direkte på bordet med mine kødboller og kartofler – hylende morsomt når man ikke er så gammel).

Hvis man vil overnatte kan man bo på Hotel Big bengt, som har form som et rigtigt fort, eller i hytter eller på campingpladsen.

Jeg synes det er en fed mulighed for at give børnene oplevelser der ikke drejer sig om slik og is, og voksne synes det er ligeså sjovt. 

Du kan læse mere om historien af High Chaparral her: http://www.sydsverige.dk/?pageID=107  om hvordan Bengt Erlandsson har taget sin interesse for USA og westerns og bygget denne park op.

Der findes også en masse videoer på Youtube man kan søge på og kigge på.

Hvis man selv vil medbringe mad og drikkevarer kan jeg helt klart anbefale en phtalat og tungmetalfri (også Bispenol-A fri) drikkedunk, som jeg selv har købt hos www.helsemarie.dk  den er genial, den holder tæt og kan kommes i opvaskemaskinen. 

God Sommer! 

Knus

Anja 

Knus til vi ses igen
Anja

Jeg kan helt klart anbefale Ezanza massage i Sankt peders stræde i KBH www.ezanza.dk og specielt hvis man vil have parmassage, det er så romantisk at ligge overfor hinanden og få massage i stearinlysets skær.
Der bliver brugt lækre olier (ingen grim mineralsk olie her) og tilsat æterisk olie hvis man vil det og der bliver spillet de dejligste Musicure cd’er – my idea of heaven I tell you!
Så nu hvor jeg er blevet nulret igennem, får min D-vitamin, sætter mig selv først og husker at grine af mig selv, de dage hvor jeg slår hovedet og revner bukserne, så er alt ok i min verden, og Stress? Ham kender jeg ikke i denne weekend, Hvor jeg skal være sammen med mine vidunderlige veninder og min dejlige mand (hvis eller jeg kan få ham til at proritere mig , han er nemlig midt i et kernesundt fitnessorgie med sine 2 nye mountainbikes og sine løbesko haha )

Knus
Anja

Så jeg øver mig i at bare gøre tingene. Sætte grænser og sige at jeg giver mig selv så og så lang tid til denne opgave og så er det slut. HOLD KÆFT hvor er det nervepirrende at skulle stå fast på ligeså snart der er andre involveret. For jeg vil så gerne være høflig og vellidt, og hvordan forener jeg lige det med at holde fast på mine egne grænser ?
Jeg var ved at skide i bukserne over at holde fast på at jeg kun skulle være med til et studiegruppemøde i 4 timer, uanset hvor langt vi var nået. For tænk nu hvis jeg gik glip af noget? Tænk nu hvis de andre syntes jeg var en harpe fordi jeg holdt så hårdt fast i mit eget behov for kun at hellige mig denne opgave i 4 timer og ikke bare i så lang tid det end ville tage….!
Men jeg opdagede at jeg for det første var meget mere effektiv når jeg satte en grænse, og for det andet havde det meget bedre med mig selv fordi jeg respekterede mit eget behov for at lave andre ting også, og da først jeg havde det sådan, så var jeg egentlig ligeglad med hvad andre syntes…og PUF så var der ingen stress.
Så jeg syntes det er drønvigtigt at lære at kende sine egne grænser, sætte dem og stå ved dem.
I det sidste nummer af Naturli’ var der et interview med Hans Pilgård om stress, han sagde blandt andet at der burde være større respekt omkring de mennesker der formåede at sige stop når tingene blev for meget, men at der var meget større respekt for de folk som rent faktisk gik ned med stress. Jeg er enig, for vi kunne undgå at mange gik ned med stress hvis vi blev bedre til at respektere folk når de sagde at de trænger til en lille pause.
Vi kan jo starte med os selv.
Jeg har erfaret at det desværre også gælder positive ting. Jeg var så begejstret for at starte  Kernesund Kaffeklub København op, men selvom at kaffeklubben giver mig masser af energi og gode idéer måtte jeg indse at det var det at mødes med andre der gav mig energi, og det at være med til at arrangere møderne tog min energi. Mellem studie og alle de andre ting livet byder på måtte jeg vælge fra og sige, at her er min grænse. Så nu kan jeg nyde at komme i Kaffeklubben igen.
For det er endnu nemmere at fortabe sig og glemme hvad man kan og ikke kan, hvad man vil og ikke vil, hvis man er vild og begejstret og bare vil gøre det så godt.
Kender I det ?

Knus
Anja

Det er supersvært for sådan en som mig, som har det bedst med strukturerede rammer. Skema skifter hele tiden og så er der lige en praktikperiode her og der, så jeg skal holde tungen lige i munden for ikke at forfalde til kantinemad, og gamle ”venner” som slik og cola og kage. Og fristelserne er der alle vegne, de ovennævnte ting bliver konsumeret i stor stil dagen igennem af folk omkring mig, der tit venligt byder på en smagsprøve.

Men jeg kan være stolt af mig selv og sige at jeg nu har været sukkerfri i 6 mdr. og det bliver nemmere at modstå konstant fristelse, duftene kan ike engang lokke mig. Pånær på de kritiske tidspunkter hvor jeg har haft for lidt/forkert sammensat mad med, eller jeg den dag ikke har så meget overskud, eller har hovedpine…SÅ skal der virkelig tænkes meget over hvorfor den chokolade eller det bolche vil gøre mere skade end gavn.

Og det er da også alle vegne, og det er nogle gange lidt træls at skulle medbringe sin egen menu til en boller og lagkage fødselsdag, men heldigvis synes jeg kun jeg møder accept alle vegne fra, og dét gør det altså nemmere.

Så er det jo snart et år siden, min dygtige osteopat Hanna og jeg endelig fik mit korsben til at forstå hvor et korsben skal sidde og blive siddende og jeg er smertefri. At kunne skrive det er en befrielse for jeg troede ærligt talt efter at have spenderet næsten alle mine år i tyverne i massivt smertehelvede, at jeg altid ville have smerter. Men så længe jeg ikke presser min krop alt for meget så er jeg smertefri og hold op en helt anden kvalitet livet så får!

Jeg får mere mod på at gøre de ting jeg drømmer om , så snart vil jeg starte på et løbeprogram. Jeg får hjælp af en fysioterapeut der hedder Hilde som også hjælper med mine Pilatesøvelser, og jeg glæder mig, og jeg er glad for at Hilde kan holde mig til ilden når jeg bliver bange og vil bakke ud af projektet.

Derfor hvis man bor i Søborg og omegn kan man se en kvinde med meget nye lyseblå og hvide skinnende sko vandre rundt med et lallegladt udtryk på. Det er bare mig der går og går og går imens jeg tænker ”det her forbereder min krop på at kunne løbe”

Det er faktisk ret svært at lade være med liiiige at prøve at løbe lidt når jeg har de sko på 

Knus

Anja

Vaner er supersvære at bryde, og jeg forventer ikke længere det umulige af mig selv. For man kan måske ikke se det på min kropsfacon, der stadig minder om en gravid kvindes haha. Men indeni mig og den måde jeg er på, bliver der fortalt en historie om at der er sket noget.
Jeg kunne mærke at stressen gerne ville have fingre i mig når jeg var i skole. Musklerne blev spændte, hovedpinen var der lige pludselig hver dag og jeg fik en kæmpe trang til knækbrød med hummus! (ja åbenbart mit nye slik haha.) Jeg spiser stadig ikke sukker, men alligevel gør jeg for jeg har valgt at se stort på hvis jeg engang imellem får en klat mayonaise med det i, eller når det skal gå hurtigt og Hanegals pizzaer eller lignende ryger på bordet. Men det er så også det, og jeg stortrives med det.
Altså var der mange tegn, inkl. Min øreinfektion der er på vej igen, der gav mig hints om at det jeg gjorde ikke var nok.
Så jeg har valgt at fokusere på at minimere stres og jag, og få det bedste ud af hver dag.
I kampen om at få hverdagen til at hænge sammen uden alt for meget inflammation i mine led, smerter, hovedpine og træthed har jeg valgt mine våben med omhu. Og selvom der er andre som sikkert har bedre dage end mig, så står jeg op og går i seng med et smil og livet er bare fedt, selvom det er uperfekt.

Jeg har valgt at supplere mine fiskeoliekapsler, multivitaminpiller, calcium med d-vitamin og B-vitaminer og krom med:

Ekstra c-vitamin
Lecithin, putter det i shakes, på havregryn eller bare i lidt sojamælk.
Omni-vital  et genialt præparat fra Biosym se på http://www.netspiren.dk/pi/Omni-vital-60-kapsler-14840-450.aspx?gclid=CMvz0frI5pgCFQqF3godmwHRdg
Jeg har valgt fitnesscenteret fra ligenu og går lange ture og laver ekstra pilates med fokus på ryggen.
Jeg holder min sengetid og går i seng et sted ml. 22 og 23, men nogle dage 21-2130, jeg mærker efter hvor træt jeg er.
Jeg skriver taknemmelighedsdagbog, dog ikke hver dag
Jeg sørger for at blende nogle grøntsager med i mine shakes (selvom de godt kan komme til at smage lidt mærkeligt!) da jeg ikke er så god til det.
Medbringer min egen madpakke (som kan være noget så simpelt som udskårne stænger af peberfrugt og agurk med to hårdkogte æg og en halv avocado, fik faktisk en kompliment for min ”spændende” madpakke den dag!)
Laver en meditation morgen og aften, der går ud på at lave 30 dybe vejrtrækninger (helt ind og ryggen og ned i maven.
Og så læser jeg Thorbjörgs fantastiske bog 10 år yngre på 10 uger igen.
Disse ting tilsammen gør at selvom jeg godt kan mærke at energien kunne være bedre og hovedpinedagene færre, så har jeg en god dag hver dag, og det tæller når man som mig før har været plaget af vinterdepressioner og stress.

Så jeg håber at I derude vil dele jeres tips til hvordan i får en god dag, så vi kan blive inspirerede af hinanden 

Knus
Anja

Det var så fedt at møde så mange andre kernesunde mennesker og jeg kunne nærmest flyve hele vejen hjem. Jeg glæder mig så meget til næste gang, også til at få snakket med alle dem som jeg slet ikke fik snakket med i dag.
Hvis nogen har nogle forslag til hvor vi kan mødes næste gang, om I evt. synes vi skal have frokost (måske mere protein på tallerkenen…) så mail endelig til mig eller Alexandra! Og hvis du har lyst til at komme med, eller gerne vil på mailinglisten så send også en mail!

Knus
Anja

Jeg har besluttet at 2009 bliver mit år. Ikke at 2008 og de foregående år ikke har været det, for det har de. Men 2009 bliver mit år til at være mere bevidst om mit liv, hvem jeg er og hvilke valg jeg vil tage. Hvor skal vi hen du ? som skærmtrolden Hugo engang spurgte om.

Og hvor skal du hen ?

Hvad skal du blive bedre til ?

Jeg skal blive bedre til at anerkende hvor langt jeg er nået, for jeg har en tendens til at stirre mig blind på alle de ting, jeg ikke har fikset ved mig og mit liv endnu. Så der skal være plads til at stoppe op, trække vejret og registrere de ændringer som jeg godt kan tillade mig at være stolt af. Anerkende min egen success, istedet for at underkende den. Det er det der med at lære at man godt må synes man selv er sej!
Det ved jeg nu, fordi jeg har en vidunderlig veninde, der pænt gjorde mig opmærksom på at det er noget jeg forsømmer.

Det med venner, det er fantastisk som mit perspektiv på det har ændret sig, efter jeg begyndte at leve på kernesund kost. Ikke at jeg ikke holdt af dem før, men nu hvor jeg holder af mig selv holder jeg endnu mere af dem, og tror på at jeg kan være en bedre ven for dem end før.

Jeg har været kraftigt inspireret i denne uge af Oprah, som har holdt nogle Webcasts live på nettet omkring emnerne Sundhed, Spiritualitet, Sex og Penge.
De varer alle sammen omkring 1½ time og kan ses her : http://www.oprah.com/article/seriesandspecials/previousshows/pkglybl/20090112_sas_video

De er rørende og lærerige, og de spørgsmål folk stiller via telefon eller Skype fra omkring hele verden, er så spændende fordi det er noget vi på et eller andet plan alle har nogle tanker omkring.

Jeg har grinet og grædt, og haft min ja netop! Øjeblikke både når det handlede om penge såvel som om sex, som spiritualitet.
Jeg føler jeg er vokset flere centimeter indeni og er fyldt med positiv glæde og parat til at udforske verden på en ny måde.

Specielt i webcasten omkring spiritualitet, hvor panelet snakker om hvor vigtigt det er at have andre at dele med, tænkte jeg på kerneseund. Selvfølgelig starter den kernesunde rejse med os selv, men det er når vi kan dele, enten over nettet eller i ansigt til ansigt med andre at vi bliver klogere. Vi kan støtte hinanden og hjælpe hinanden med at vokse.
Den aha-oplevelse gjorde bare at jeg glæder mig endnu mere til at møde andre kernesunde i Kaffeklubben den 8. februar.
Når vi kan mødes og sætte os ned og være i samme båd, og inspirere hinanden, det bliver stort og fedt og sjovt og sejt!

Knus
Anja

Jeg glæder mig til at tage hul på livet som 29-årig, jeg ved det bliver et coolt år fyldt med sundhed og lækkerhed. For man kan da ikke undgå at føle sig lidt lækker når man spiser dejlig mad.
Jeg fatter ikke at jeg ingen madglæde havde før, og nu er jeg sådan en lille husmortype der helst vil lave det hele selv haha. Jeg fatter heller ikke at jeg på så kort tid kan få et helt nyt madperspektiv, det er sgu da for vildt.
Hjemme hos os skal maden have flotte naturlige farver på tallerkenen nu, og pizza og burger og lignende er sjældnere gæster fordi alternativet lokker mere, selvom vi måske i første omgang tænkte på fastfood for at slippe at lave maden selv, så ender det som oftest med at vi kokkerer alligevel fordi vi ved tanken om hævede maver, og følelsen af en betonklods i maven alligevel ikke lokker ;-)

Det her år skal også bruges til at udvide min horisonter på andre måder end den madmæssige.
Alexandra her fra bloggen og jeg har lavet en klub, KSK (Kernesund Kaffeklub) som skal mødes første gang 8. februar (tid og sted følger) og jeg håber der er rigtig mange der vil være med.
KSK er et initiativ inspireret af spisenetværkerne, men lidt mere uforpligtende da ingen skal lave mad og have med. Idéen er at mødes på Københavns kernesunde caféer, eller hjemme hos folk til en kop the, kaffe, en smoothie el lign og udveksle erfaringer, meninger, holdninger, tips etc. Der vil være et emne fra gang til gang som vi sammen bestememér hvad skal være.

Har du lyst til at være med så kan du tilmelde dig hos Alexandra eller mig.
Min mail er anjacdkgmail.com

Hold øje med vores blogs for mere information.

Knus
Anja

Jeg har før tabt mig meget effektivt og holder det stadig af, med Dr. Phils Ultimate Weight Loss Solution. Så hvorfor går jeg ikke bare tilbage til den til jeg har tabt mig ?
Fordi jeg taber mig langsomt men sikkert på kernesund ( 4 kilo nu folkens, og 95 dage uden sukker nu!) men udover at tabe mig, får jeg noget, som er livsforandrende. Jeg får mig selv tilbage, den Anja som jeg godt vidste var derinde under flinkeskolepigen og hende som følger reglerne.
Hende som er glad for sig selv, og derfor er meget mere værd for sine omgivelser.
Hende som synes livet, mad, venskab, sex, shopping og musik er sjovt igen! Der er kommet farver på livet igen.

Kernesund er for mig ikke et spørgsmål om at leve 100 procent som Ninka og Morten gør. Som jeg har sagt før, så er budskabet for mig, at man skal lære at mærke og lytte efter hvad ens krop fortæller en. Og det har ingen andre kostændringsprogrammer eller slankekure kunne give mig.
Jeg bliver bedre hver dag til at mærke hvad der sker når jeg tager et valg som er i overensstemmelse med mig selv og mine egne lyster, og når jeg tager et fordi det vil være det flinke, det pæne, det der bevarer freden at gøre.

Jeg har følt mig fattig, selv når jeg måske ikke var det, eller det vil sige, det var jeg. For alle pengene gik til slik og junkfood.Jeg har ikke undet mig selv nye ting i mange år. Den bedste undskyldning for ikke at give mig selv lov til at se godt ud var at jeg jo lige skulle tabe mig et par kilo først. Så derfor måtte jeg kun gå i den grimme blå sweater fra Tøj & Sko til 80 kroner! Som jeg gik meget i, og som jeg følte mig grim i. Hmm.

Jeg har siden jeg stoppede med sukker øvet mig i mange ting. En af tingene er at købe smukke ting til mig selv. Leve i nuet og sige, jeg er som jeg er ligenu, og det betyder ikke jeg ikke må få et flot ur eller en lækker lipgloss, eller en pæn bluse. Altså lade være med at sætte begrænsninger og straffe mig selv. Det er en fantastisk følelese.
Det samme gør sig gældende med folk. Jeg er blevet bedre til at vælge folk fra i mit liv, hvis jeg synes at de er giftige for mig. Og det er svært, for jeg er rimelig loyal som person. Men hvor længe ville man egentlig bede sin bedste veninde om at omgås én som kun gjorde hende ked af det ? ikke ret længe vel ?

Når jeg kigger tilbage over de 95 dage, hvor jeg synes undervejs at det har været babyskridt og der ikke skete noget. Så ser jeg. Jeg ser en blomst der er sprunget ud, som hele sit liv ikke har turde dreje sig over mod solen og blomstre.
Ligesom andre på bloggen har beskrevet, hvis jeg kigger ind af vinduerne og betragter mit ægteskab nu (vi har ingen børn endnu) så har jeg selv været med til at skabe det ægteskab, som jeg før var misundelig på andre for at have (tror jeg, hvem ved ?).
Jeg kan se hvordan min mand blomstrer når jeg lader være med at kontrollere ham hele tiden. Når jeg respekterer de valg han tager med maden, som er anderledes end mine valg. Og hvordan min respekt for ham bliver til hans respekt for mig. Hvordan det gør os til et bedre team. Hvordan det i fremtiden vil gøre os til bedre forældre.

Jeg har prøvet at indføre gluten og mælk igen, og min konklusion må blive at gluten giver mig pruttemave, mælk gør mig sur, deprimeret og spærrer mig inde i en boble. Jeg har taget det valg, at engang imellem vil jeg sku spise et stykke pizza alligevel (og kun et stykke og ikke en hel pizza som før i tiden) og tage imod den rugbrødsmad min veninde byder på. Det er der plads til i mit liv nu, fordi jeg med hjælp fra kernesund kost og livsstil, er blevet bedre til at være bevidst om de valg jeg tager mig og hvad deres konsekvens er.

Og jeg ved nu, at hvis mine valg er baseret på et ønske om at andre skal kunne lide mig, fremfor et ønske om at jeg skal kunne lide mig, så bliver effekten at jeg ikke kan lide mig og mit liv vil være som en blomsterknop der aldrig springer ud.

Knus
Anja

Her kan det ikke gå hurtigt nok med at få fjernet alle spor af jul og få det kick af at hvor er her zen-agtigt når der ikke er så meget rød og gran og guld haha.

I år har jeg givet mig selv og min mand en hel del gaver, men vi har spredt dem ud over december istedet for at give hinanden noget juleaften. Og hvilke gaver 
I december måned tog vi en tur til København og fik den lækreste par-massage hos den søde Mette som driver www.ezanza.dk  åh det var guld værd! Det var bare så hyggeligt at ligge overfor hinanden, med dejlig musik, stearinlys og blive masseret med de lækreste olier.

Nu hvor alle myoserne er blevet masseret væk er jeg klar til det nye år, som for mig vil byde på en masse spændende ting, jeg skal nemlig starte på studie til februar, ih hvor jeg glæder mig.
Jeg er også klar til næste skridt motionsmæssigt. Som før nævnt har jeg i mange år døjet med en rygskade som har givet mig svære smerter og været svær at få bugt med. Men jeg er nået dertil hvor at jeg rent faktisk tør tro på at jeg til foråret vil kunne spottes på diverse veje i Søborg iført løbesko!
I januar måned giver jeg mig selv et kort til fitnesscenteret, har kun råd til den ene måned, men til gengæld vil jeg nyde den. Jeg glæder mig til at komme op og røre mig og en anden gave jeg også har givet mig selv til jul er, at holde op med at piske mig selv. Jeg skal ikke i træningscenteret fordi jeg er tyk og bør tabe mig, jeg skal derop fordi jeg gerne vil røre min krop og have den dér fede fornemmelse bagefter.

I den forbindelse hjælper det at have noget inspiration. Udover at kigge i Kernesund familiefitness (som har de bedste motiverende billeder! ) så sætter jeg gerne en DVD på med Kylie Minogue og bliver helt glad i låget af al den dans og discomusik, som giver mig lyst til at sætte en cd på og danse på stuegulvet.

En anden ting, der er genial at lave hjemme på stuegulvet er Pilates.
Jeg elsker at lave det herhjemme hvor jeg ikke behøver følge andres tempo ( jeg er altid lige lidt langsommere end de andre på holdet). Mine yndlingsdvd’ere er lavet af Ditte Overgaard som ejer Spirithouse, hvor jeg også har gået engang.

www.spirithouse.dk

Pilates kan alle lave, virkelig alle, også selvom man dårligt nok kan bevæge sig, og den følelse af ro man også får med er fantastisk.

www.bibliotek.dk hvis man skulle have lyst til at låne bøger og dvd’er om Pilates.

Knus
Anja

Men samtidig må jeg indrømme at jeg også følte mig lidt træt og udkært, for når jeg nu erfarer at jeg bliver nødt til at holde linien 100 procent så jeg ikke bliver hidsig, depressiv, anstrengende og krævende, samt får dårlig mave , så fiser luften ligesom ud af ballonen. Jeg har næsten ikke energi til at øve mig udi det glutenfri bagning. Nu har jeg f.eks. prøvet at lave de der vanillekranse fra web-julekogebogen og hver gang spørger folk om de er blevet bagt, for smagen fejler ingenting, men de vil sgu ikke blive sprøde!
Jeg kan jo kun sige til mig selv at øvelse gør mester, men når nu de eneste to udover mig selv der guffer dem gladeligt i sig , er min mand og min far (og måske er det bare fordi de så gerne vil støtte mit projekt ;-) ) så bliver jeg lidt modløs.

Jeg går også og bøvler med noget øreinfektion (stadigvæk, tænk at hverken binyrebarkhormon, traumeel salve, homeøpatiske næsedråber eller rødvin i øret har hjulpet! Ja ingen skal sige jeg ikke har prøvet alt muligt!) og jeg tror at det der egentlig skal til lige nu er at jeg giver mig selv lov til at slappe af! Så jeg vil aflyse nogle arrangementer, lave mig en god smoothie, lægge en ansigtsmaske og sætte en god film på!

Apropos ansigtsmaske så vil jeg lige give nogle tips til det med skønheden, da jeg efterhånden i et par år har testet mig igennem en del produkter, for at finde det perfekte hvilket sørme er svært når man har saharas ørken til hud, specielt i ansigtet.

De bedste ansigstcremer uden parabener, mineralsk olie,silikone og andre grimme ting:

Normal hud/fedtet hud: Origins face lotion fra deres organics serie. Har set den fås ligenu til favorabel pris i en gavekurv hos Matas.

Tør hud: Ren Skincare osmotic infusion ultra-moisture day cream

Normal/tør hud: Essential care organic avocado rplenishing cream

Serum til tør/moden hud (til under cremen fra Ren hvis du har supertør hud som mig) ansigtsserum fra Urtegården.

Øjencremer: The organic pharmacy Lifting eye gel og til rigtig tør hud: Lip&Eye cream

Bedste anti-age produkt : I min mening, hvis du gerne vil se resultater (er for ung til at bruge sådan noget men brugte den efter en meget slem omgang sygdom sidste år, med over en måneds antibiotikakur der gjorde jeg lignede en 20 år ældre person uden noget som helst fugt elelr gnist i huden, brugte en tube og det var min redning til at se normal ud igen): Logona anti-age wrinkle therapy fluid.

Bedste make-up : den aller bedste makeup jeg kender er en mineral makeup der kan fås i USA på en hjemmeside der hedder Monave! Intet vi kan få herhjemme slår den hverken i renhed eller holdbarhed/flotte farver. Det er så meget værd at betale told for.

Jeg ved at alle disse ting ikke nødvendigvis er de billigste så her er nogle sparetips:

Lav body-scrub, enten den virkelig luksuriøse fra Thorbjørgs bog 10 år yngre på 10 uger eller fra bogen Naturkosmetik (fra urtegården).

Køb en dejlig mandelolie og tag den med i bad, brud den på våd hud istedet for en bodyltion og brug så bodylotion en gang om ugen, det giver dejlig blød hud.

Lav dine egne læbepomader der er så mange penge at spare og de er meget bedre end nogle af dem du kan købe (og tro mig jeg har prøvet dem alle!) opskrifter kan findes i bogen naturkosmetik eller på urtegårdens hjemmside, hvor man også kan købe ingredienser.

Prøv at undvære skintonic og se om det virkelig gør en forskel, hos mig gør det ikke, så den er sparet væk.

Køb en billigere ansigtsrens som Irmas tusindfryd serie har til en meget billig pris og brug pengene på en god creme istedet.

Køb en badebørste med naturhår, ikke nylon, og skrub før du går i bad, så sparer du på skrubbecremer og får gang i lymfesystemet, og kommer måske til at have mindre appelsinhud!

Links til hvor man kan købe de forskellige ting:

www.matas.dk
www.urtegaarden.dk
www.pureshop.dk
www.egoeco.dk
www.monave.com
www.bibliotek.dk   (så kan du låne bøgerne istedet for at købe dem ,-) )

Skøn jul til alle

Knus
Anja

Mine ret så tydelige kropslige tegn på at jeg var gået i en fælde har plaget mig de sidste 3 dage: prutter, dårlig mave, kort lunte, meget mere temperament, mareridt med tydelige moraler om natten og pludselig nedtrykthed.

Hvad er det så jeg har gjort? Har jeg proppet munden fuld med alle de forkerte ting? Har sukkerdjævlen fået fat i mig ? Nej! Jeg er stolt af at sige at jeg er på dag 53 uden sukker 
Men! Det var sgu lige før det var endt galt!!!

Jeg må krybe til korset og fortælle at jeg de sidste par måneder har lidt af stress. Jeg mistede faktisk mit job på grund af det og måtte gå til psykolog.
Jeg tabte håret, var svimmel, havde (og har desværre stadig) ringen og susen for ørerne, kunne ikke sove om natten, blev oprørt over alt og græd over alt og mange andre symptomer såsom trykken for brystet og flimren for øjnene.
Jeg har før tabt 10 kg og holdt den vægt jeg var nået i 2 år, men da jeg blev stresset røg der 5 kg på!
Heldigvis havde jeg besluttet at når nu jeg var blevet fyret så havde jeg fået en kæmpechance for at vende skuden, og fik et kæmpe motivationsboost af Morten og Ninka til et foredrag. Og det har ændret mit liv så det er blevet helt fantastisk.
Ikke at spise sukker har i sig selv fjernet mange symptomer, og psykologen har også været en fantastisk hjælp.

Men så begyndte jeg at spænde ben for mig selv igen. At stresse mig selv. Og jeg fattede ikke at jeg var faldet i en fælde; min gamle vane med stress og trøstespisning. Det startede med at jeg afprøvede om jeg nu ikke alligevel liiige kunne få lidt flutes til aftensmaden. Da det gik rimelig fint kunne jeg jo gøre det et par gange til og så fik jeg dårlig mave.
Så skulle jeg have min veninde og hendes lille nye søn på besøg og så gik der selvsving i den! Lejligheden skulle være intet mindre end perfekt når hun kom, ligeså med maden og det kernesunde juleguf! Jeg havde slet ikke opdaget at jeg gav mig selv stress, fordi perfektionisten havde fået lov at bestemme.
Førend at jeg rå åd en pose rodfrugtchips fra Urtekram og skyllede den ned med en plade sukkerfri chokolade (som jeg flere gange vendte om for at tjekke at der nu ikke var sukker i, for normalt er et par stykker rigeligt!) Det er jeg jo ikke vant til at gøre mere og fik det rigtigt dårligt; tænkte jeg måske var ved at blive syg igen.
Så var der alle mareridtene om at løbe rundt på lange gange og ikke kunne finde det rigtige rum, eller drømmene om ikke at kunne nå frem til tiden eller nå bussen/toget!

Jeg ved det! Hvis jeg ikke passer på og anerkender at jeg fløj lige lukt tilbage i gamle mønstre så ender det galt.

MEN! Det allermest fantastiske ved denne oplevelse er at jeg har opdaget at jeg i de sidste par måneder rent faktisk er gået hen og er blevet min egen nr. 1- min bedte ven.
For før i tiden ville jeg have skældt mig selv ud, kaldt mig en fiasko og en der aldrig kan lykkedes med noget, men nu!
Nu tager jeg mig selv kærligt i hånden og siger: sikke noget rod, hvor var det godt du lige stoppede op og så at du var faldet i et hul. Jeg tænkte jeg kunne hjælpe dig op og så kunne vi sammen sørge for rigtig god mad der slukker sødmetrangen imorgen, og så kunne vi også rigtig hygge os ved at gå en tur, og ved du hvad? Skid hul i alle pligterne i morgen, jeg synes det er okay du ligger på sofaen med dynen og læser den nye Marian keyes bog!

Jeg må sige: jeg elsker min nye bedste ven! Alle skulle have sådan en!

Knus
Anja

Min krop begyndte først at give slip på kiloene efter jeg begyndte at tage Dida mod svamp og nogle dråber fra Biosym som skulle styrke leveren (som nedbryder fedtet blandt andet), så hvis der sidder nogle derude der ikke kan forstå hvor vægttabet bliver af, kan jeg anbefale at få tjekket om i er i ubalance, så i kan finde ud af om der er noget i skal hjælpe jeres kroppe med.

Jeg har også halvt om halvt indført at spise det samme hver dag til morgen og frokost og så skifte snacks og aftensmad rundt som jeg har lyst, da jeg har læst i You On a Diet at hvis man gør det så overspiser man ikke så let for mange kalorier. Det virker for mig. Og så er smoothies begrænset til 1-2 om ugen da jeg ikke kan tabe mig når jeg mæsker mig i dem, samt jeg jo også har prøvet at begrænse frugtindtaget imens jeg tager Dida.

Apropos mad, så har jeg udskiftet smoothies om morgenen med grød og kan klart anbefale Den nye grød der findes i Køkkenrevolution for hele familien, mums! Jeg har sjældent syntes grød var specielt spændende, mend et har da ændret sig nu.

Forkølelse:
Jeg blev som sagt ramt af en forkølelse,der et kort øjeblik truede med at sætte sig fast i bihulerne, til jeg fik skræmt den væk.
Jeg havde købt Euphorbium, en homeøpatisk næsespray og den gjorde desværre intet for mig. Imens jeg ventede på at få købt en Otrivin spray fandt jeg på at massere næse og bihuler ind i Traumeel salve flere gange om dagen. Om det var indbildning eller ej, så syntes jeg faktisk det virkede.

Jeg har ikke smidt mit tv ud, og det var jeg glad for for der blev ikke helt læst så meget, det er nemlig irriterende hvert 30. sekund at skulle lægge bogen for at pudse næse.
Så der blev set alt helt ukritisk og hvor er jeg glad for jeg næsten ikke ser tv mere, for sikken en masse spildtid. Bortset fra da jeg satte et par julefilm på, det var hyggeligt!

Gode tip der virkelig har hjulpet mig blive rask hurtigt var: 2-3 gram C-vitamin fra du først mærker symptomerne, et tip jeg har fra You The Owners Manual skrevet af Dr. Michael F. Roizen og Dr. Mehmet Oz, det skulle kunne forkorte forkølelsen med et par dage.
Supper, så din krop får noget at spise, men ikke så meget at den ikke kan koncentrere sig om at bekæmpe virus (har I lagt mærke til at man næsten mister sulten når man er syg? Det er fordi kroppen skal bruge energi på andet end at fordøje mad).
Echinaforce (rød solhat) lindrer mine symptomer, så jeg synes den er super.
Kleenex med balsam, fordi selv de gør din næse ligeså flot rød som Rudolfs, men på en langt mere behagelig måde.
Gode film (nu hvor sneen er faldet anbefaler jeg julefilm, jeg kan specielt godt lide The Family Stone og The Holiday, som nok fungerer bedst hvis man i forvejen elsker chick flicks)
Sukkerfri lakridser, specielt fra kingfisher , fås hos helsekosten, de lindrer halsen dejligt.
En lille daglig gåtur (ca. 20 min) hvis du orker det. Det er dejligt at få frisk luft og lindrer på de klassiske spændinger man får i kroppen)
Masser af vand, juice og urtete.

Nå men nu hvor min snue næsten er væk, så skal jeg til at have gang i motionen igen, for jeg er blevet topmotiveret af at atbe de første par kg.

Knus
Anja

Den detoxer på fulde drøn og giver mig rumlende mave, mærkeligt afføringsmønster, heftige reaktioner på alt fra ost til hvide ris, til hmm ja hvad som helst. Kløe forneden og i ørerne, samt en underlig kløende knop der fra tid til anden dukker op et nyt sted på kroppen. Min menstruation blev væk i en uge før den gad komme daskende, men til gengæld var den fin rød som Ninka også har beskrevet i en af sine blogs. Lugtfri og stabil og næsten smertefri.

Så jo min krop fortjener faktisk et skulderklap og et tilbud om at sidde i den gode lænestol med fødderne oppe. Ikke en eller anden sur general som kommer og disker op med 3. grads forhør.

Jeg har nu omdirigeret poserne med tørret frugt og guf til manden i husets mund, og indført ting som grøntsagsjuicer, div. Lever og tarm styrkende urter og noget kosttilskud der skulle hjælpe på svamp.

Aaaah!

Nogle gange tror jeg man kan blive så opslugt af sine mål og hvor man gerne vil være, at man ikke giver sig tid til at mærke efter hvilket skridt på stigen man er på.

Som Aerosmith har udtrykt det i en af deres sange: ”Life’s a journey, not a destination”.
Det er da fint gerne at ville havne på Destination: 60 kg, men er der nogen der har sagt at alle skridtene derhen skal være hurtigt overstået og noget vi helst ikke skal beskæftige vores bevidste del af hjernen med ?
Nej, Vel ?

Så nu har jeg besluttet mig at sætte mig på hug, i øjenhøjde med min sjæl og sige : Og hvad har du så brug for jeg hjælper dig med ? Så vi kan følges ad til destinationen.
Og hvis resultat-mama vil have et eller andet at forholde sig til, så kan hun få det her: 3 cm tabt i taljen, hvorhen er ligegyldigt! ;-)
Inpiration:

Når man sætter sig et mål kan man nogle gange komme til at stirre sig blind på hvor man står nu og dér hvor man gerne vil hen.
Mind the gap!
Det har jeg en meget stor tendens til at gøre så derfor har jeg lavet lidt om på mit visionboard.
Istedet for at have mål på den, har jeg inspirationskilder derpå. Ord og billeder der inspirerer mig til at få en lille smule af det jeg vil have nu. Altså hele tiden være bevidst om at have f.eks. passion eller fred i en eller anden lille dosis hver dag. Make it happen you know! Istedet for at sætte mig det som mål og så stirre mig blind på den usyinlige vej derhen og bruge al min tid på at tage mig sammen til atkaste mig ud i det.

Endnu et engelsk udtryk: Just do it!

Knus
Anja

Mine smagsløg kan kende nuancer nu, og kan lide underlige ting, de før vrængede på næsen af, og ikke ville have noget med at gøre.
Alt sammen fordi jeg fjernede mine smagsløgs sutteklud: sukkeret!

I skrivende stund er jeg sukkerfri på 33. dag (!!!!!!!) noget jeg aldrig havde troet var muligt og det er en forunderluig verden der har åbnet sig op for mig.

Men også rimeligt problematisk. Se, jeg har faktisk ikke råd til at leve økologisk og skal prøve at spare. Men aftensmaden endtenær i tårer da jeg smagte på salaten lavet af billige ikke-økologiske grøntsager fra Netto. Hvorfor ? Fordi det ikke smagte spor godt og en lækker dressing kunne ikke skjule det faktum, at hér lå en bunke slatne, vandede grøntsager uden næring.
Jeg skubbede tallerkenen fra mig og sagde ” Det her kan jeg ikke spise og blive mæt af. Det bliver jeg trist og ked af. Jeg tror faktisk også grøntsagerne selv er kede af det! ”

Alligevel prøvede jeg at sætte tænderne i nogle ikke-økologiske (gigantiske iøvrigt, det var næsten scary!) gulerødder dagen efter. Det samme skete. Jeg fik en trist følelse og en underlig bi-smag i munden. Jeg sværger de smagte underligt metallisk som eftersmag!

Tristhed har da også præget disse dage, hvor der har været en masse fødselsdage der skulle fejres. Jeg har så vidt muligt forsøgt at vælge at tage egen mad med og spise kernesundt, men på min mands fødseldag spiste vi ude. Det var dejligt, det var god mad, men uheldigvis for mig (og så alligevel ret heldigt!) fandt jeg ud af at mælkeprodukter alligevel har spillet en større rolle i hvordan jeg havde det før, end jeg gik og troede.
Der var noget ost og muligvis noget creme-fraiche i maden og BAM! De to efterfølgende dage var jeg trist, ked af det, sortseer og pessimist. Der blev grædt og set problemer der ihvertfald ikke kunne løses alle vegne.
Heldigvis fattede jeg hurtigt at jeg var blevet fanget på grund af noget jeg havde spist så på 2.dagen gik der sport i, at få mig hevet ud af sumpen. Der blev spist masser af farverig mad og der blev danset til glad musik og så røg humørbarometeret opad igen.

Jeg må jo se om jeg kan få penge og smagsløg til at finde et kompromis, for én ting er sikker jeg vil have mere af det lækre mad. På billederne er 2 ting vi har fået for nylig.
Banana Berry bake er fra Life-detox af Amanda Hamilton og Kyllingeretten er Nigella Lawsons.

Banana Berry bake:

Frosne skovbær hældes i et ildfast fad.
Skiver af bananer lægges ovenpå.

Bages i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter eller til dene r rygende varm.

Vi spiser soyayoghurt med vanille og lidt birkesød til.

Kyllingeretten:

Olivenolie
Hvidløg
Bacon
500 gr. Kylling
Forårsløg eller alm. løg
1 spiseske sellerisalt
½ glas tør hvidvin
Rosmarin enten frisk eller tørret
1 dåse hakkede tomater
½ teske sukker eller birkesød (kan sikekrt også bare udelades)

Svits løgene i olien
Tilsæt bacon, dernæst kylling når baconen har stegt lidt
Kom så tomat, hvidvin og resten af ingredienserne i.

Simrer i 20 minutters tid

Vi tilsætter også lidt basilikum, det smager så godt af Italien!

Kan spises med ris til, nogle gange spiser vi bare brød til.

Vitaminer:
Jeg havde rigtigt glædet mig til at begynde på mine nye vitaminpiller fra VitaViva. De hedder VitaXtra.desværre kunne jeg ikke tåle den mængde (eller form det var i) B3-vitamin, så er nu tilbage på Omnimin. Så hvis nogle mangler, har jeg en hel bøtte minus 3 piller i mit skab, som bare står og samler støv.

Knus
Anja

Op på cyklen, og afsted mod det forjættede infrasauna-land.Vel ankommet fandt jeg frem til sauanaen, som så fint stod ude i svømmehallen, lige ved børnebassinet, som var fyldt med børn og deres pædagoger. Hvis nu det var mig der var maks tre år, ville jeg faktisk også stirre en del på den dame der satte sig ind i en træboks med vinduer, og begyndte at sidde og svede.det er måske ikke helt så mærkeligt at de syntes det var lidt underligt, men på den anden side syntes jeg også at pædagogerne stirrede lidt vel meget. Så lige dér forsvandt idéen om, at at sidde i infrasaunaen kunne være et oplagt sted at lære at meditere! På den anden side kan man vel godt kalde det meditation at prøve at lade som om man ikke har opdaget at folk kan kigge ind, og gør det, af saunaens tre vinduer!
Men det var nu stadig fedt., overhovedet ikke for varmt, og ikke noget af det der besvær med at trække vejret som man får i en alm. sauna. Og jeg følte en svag forbedring af mine ømme led resten af dagen.
Jeg tror vist at jeg er på vej op og købe et 10-turs kort. Hvem ved, det kan være at jeg bliver helt ferm til at meditere

Glæden var ligeså stor, da min mor og jeg aftalte vi skulle til København og shoppe.
Men sådan lige dér omkring frokosttid begyndte glæden at svinde lidt, da jeg opdagede at være sukker, gluten og mælkrefri sætter pænt mange begrænsninger for madudvalget.
På et tidspunkt var jeg så sulten at jeg næsten var ligeglad, men det lykkedes os at finde en dybt uinspirerende salatbar øverst oppe i Magasin.Måske madpakke med næste gang ?

Idag har jeg så været sukkerfri i hele 25 dage (ja jeg er så stolt at jeg ligefrem synes jeg fortjener en medalje!) og er nu stødt ind i en lille mur.
Den består af : chokoladejulemænd, snebolde, orangestænger, marcipan, nougat og alt det andet frygtelige julestads, supermarkederne allerede har hevet frem. Jeg er reduceret til en lille pige der tuder indvendigt, når jeg går forbi hylderne med ”alt det jeg ikke må få” (og hvem har bestemt det ? jo det hat jeg jo sådan set selv, så hvad tror jeg lige jeg får ud af at spille det trick, der plejede at overbevise min far i supermarkedet, da jeg var lille ?!? ).
Min krop har de sidste par dage téet sig, som om vi kun var nået til den 4. sukkerfrie dag. Det er sgu hårdt. Jeg må prøve at ”power through it” som en af mine mange bøger siger.

Idag står den på ekstra mange lækre grøntsager , selvfølgelig med en masse godt fedt og protein.

Og så glæder jeg mig til næste gang jeg skal i kassen med vinduer og svede, jeg følte mg så dejlig sund bagefter.

Knus
Anja

Og så giver hun mig håb. Hun tænder et lys af håb indeni mig hver gang jeg er der og jeg kommer altid svævende ud derfra fuld af gåpåmod. Idag gav hun mig håbet (og hjælp til at det kommer til at ske) på at jeg kan komme til at løbe. Noget jeg helt vildt gerne vil, men mine led og mit knæ har ikke givet mig anledning til at tro at det var den smarteste sport at give mig i kast med.
Men jævnligt når jeg går tur får jeg sådan en lyst til at løbe, så det er jo fantastisk at Hilde kan give mig troen på at det godt kan være et mål, vi arbejder hen imod.

JUBIII!!!!!!!!!!

Debat:

Jeg oplever jævnligt at komme ud i debatter (som jeg har lagt mærke til, meget sjældent er nogle jeg starter) omkring Kernesund Familie.
Da jeg sad og tænkte over det lige før, gik det op for mig at jeg tit hører folk sige at de føler at de så ikke er sunde hvis ikke de lige følger kernesund.
Altså de føler sig angrebet fordi de engang imellem spiser lidt chockolade elelr drikker noget vin, eller drikker mælk og spiser gluten.

Igår havde jeg endnu sådan en debat med en veninde, og idag da det har bundfældet sig, kan jeg mærke at jeg føler at dem som føler sig angrebet af min livsstil, oftest angriber mig. Så har vi lige pludselig to parter der sidder og føler de skal forsvare sig selv og deres valg, og dét er bare ikke fedt.
Oftest er de mennekser jeg debatterer med heller ikke selv sukekrafhængige og aner derfor ikke hvor nødvendigt det kan være at være ekstremt afholdende.

Som Melanie også skrev i sin blog: jeg er træt af at skulle forsvare mig.
Så jeg tror jeg fra nu af vil prøve at praktisere no debate. Altså simpelthen sige: det virker for mig, det er fint hvis det du gør virker for dig, skal vi snakke om noget andet ?
Så kan jeg jo altid folde mine historier ud hvis nogen spørger, men fra nu af vil jeg holde min mund (og den lækre mad der passerer igennem den) for mig selv, for det tager min glæde fra mig, og dét gider jeg sgu ikke.

Knus
Anja

Jeg har været sukkerfri i 3 uger nu og nu hvor trætheden endelig er ved at være væk kan jeg se hvilke forandringer der har fundet sted.

Vundet:
mere selvværdsfølelse
indre ro
livsglæde, griner rigtigt meget over alle mulige ting, er bare sådan glad-i-låget over det meste
roligere tanker, de flakser ikke rundt og er svære at få fat i længere.
Bedre kropsfornemmelse
Mere energi , kan lige pludselig overskue pligterne igen herhjemme og nyde når det er krydset af på listen.
Flere positive tanker. Ser ikke altid den negative vinkel først mere
Mere selvrespekt, jeg tvinger ikke mig selv til en masse ting længere, men tager stilling og respekterer mig selv og synes det er ok, hvis der er noget jeg ikke vil.
Madglæde. Jeg er blevet mindre kræsen og hvor åndsvagt det end lyder så bliver jeg så glad at jeg smiler fra øre til øre hver gang jeg står og tilbereder farverige grøntsager (specielt salat)

Der er også sket et opgør med Hr. Jante inde i mit hovede. Jeg var hos frisør Zenz i Rosenborggade 8 i fredags og fik klippet hår, og denne her gang skamemr jeg mig ikke ved at synes, at jeg faktisk så temmelig pæn ud, da jeg gik derfra.

At jeg så er blevet lidt af en anti-sukker prædikant der muligvis forpester andres ører lige pt, det er noget jeg skal arbejde på.
Men jeg har det så fedt uden og jeg vil aldrig have det igen.

Jovist jeg drømmer stadig om saltbomber hver aften (underligt taget i betragtning at det ikke just var saltsbomber jeg spiste flest af, det var helt andre slikting hmm....), men jeg drømmer også om at have det sådan her resten af livet.

Der er fødselsdagssæson i min familie og julen nærmer sig også, men jeg har allerede nu besluttet hvad jeg skal have indenbords istedet for det normale guf. Og jeg har tænkt mig at tage det emd selv, selvom jeg faktisk er skrækslagen ved at være hende den besværlige der ikke vil have vores andres mad.

Knus
Anja

Jeg er i skrivende stund stadig sukekrfri, glutenfri og næsten mælkefri (der sniger sig en ost ind her og der). Igår ville jeg virkelig gerne have en omgang nachos med kylling fra pizzamanden, så det blev det til. MEGA skuffelse. Efter 2 uger med kernesund kost smagte det bare ikke særlig godt, hvilket jo er en glædelig nyhed så behøver jeg ikke spilde flere penge på det 
Ikke nok med det blev der aftenen igennem smagt flere gange på det da både manden og jeg fik sure opstød og bøvser, noget som vi altid havde før, men først da vi prøvde det igen, gik det op for os at det har vi været fri for de sidste 14 dage.

Imorges havde vi så skænderier om snart sagt alting, der var ingen tolerance overfor hinanden, igen en ting der ikke har været hos os i faktisk længere tid da vi havde udfaset de værste madvarer lang tid før vi blev kernesunde. Vi blev hurtigt enige om at dét gad vi sgu ikke mere af, så dér var endnu en grund til at blive hjemme og lave ordentligt mad.

Så fastfood er en af grundene til min dårlige dag idag. En anden er PMS, som jeg måske sådan lidt hemmeligt havde håbet ville være gået væk af sig selv når nu jeg er så sund (får faktisk motioneret rigtig meget og er pænt stolt af mig selv). Så nu må jeg vist se og prøve det Chrom og B6 vitamin af som mange af jer herinde snakker om.

Spørgsmål : kan man tage for meget chrom ? det er jo også i min multivitaminpille. Spørgsmål nr 2: Er det bedst at tage B6 alene eller er det en god idé at investere i et B-vitamin kompleks ?

De andre grunde til min tristhed og tårer idag: jeg er så ked af at jeg ikke rigtig har tabt mig, er ved at indse at den tristhed er dum for 3 mennesker har sagt til mig i denne uge at jeg ser helt vildt godt ud og jeg ved det skyldes at man kan se jeg lever supersundt. Min hud stråler mere (pånær på armene hvor de dumme knopper jeg har er gået amok, tænker det er en udrensningsproces), min hud er også blevet fastere og langsomt men sikkert, så forsvinder blodsprængningerne i mine øjne. Så det der med at tabe sig kommer jo nok, jeg har ihvertfald købt flere grøntsager og påtænker at skære lidt ned på frugten det næste stykke tid.

Den sidste grund til min tristhed er at jeg har ondt i øret. Det suser og hyler og gør nu også ondt. Så jeg gik til ørelægen, som gav mig noget gaze i øret med noget medicin. Jeg spurgte hvad det var for noget medicin, og han sagde så binyrebarkhormon. Jeg var grædefærdig for jeg vil ikke have det dumme binyrebarkhormon i min krop, men jeg vil heller ikke have ondt i øret.

Så nu sidder jeg lige hér og har lidt ondt af mig selv. Når jeg er færdig med det, så lægger jeg en forkælelsesplan for mig selv, som involverer en masse gode næringstoffer og mig-tid.
Jeg starter med et besøg hos Zenz i København imorgen.

Knus
Anja

Jeg vil lave et mønsterbrud af de helt store og slippe kontrollen og begynde at blogge. Selvom det føles lidt ”farligt” sådan at stikke hovedet ud af busken og sige ”hej her er jeg, vil du se mine hundelorte ? ” men forhåbentlig viser man meget andet frem end kun hundelortene når man åbner op- helt op og siger, det her er mig 100 procent som jeg er take it or leave it.

En af grundene til at jeg elsker hele Kernesund ”konceptet” er at Ninka og Morten opfordrer dig til at blive ven med dig selv. Lyt til dig selv, pas på dig selv og hjælp dig selv.

Og det er en proces jeg er igang med, for jeg har været storslem til at lade være med at lyttle til mig selv, passe på mig selv, og jeg ville hellere lave en forhindringsbane i mit eget navn end jeg ville hjælpe mig selv.

Sukker! Suk! Ja sukker er min faste følgesvend, dag ud og dag ind og sukker gør mig jo ikke sød, men sur, overvægtig, ked af det, giver mig smerter i mine led, giver min hud rynker og tager pladsen fra gode næringsstoffer inde i min krop.

Da jeg var til foredrag igår med Ninka og Morten var jeg lige netop faldet i med begge ben igen. 3 dage gik der og på dag 4 havde jeg en eller anden fantastisk undskyldning for at købe chockolade nede i Superbest (ja spørg mig ikke hvad det var, det glemte jeg hurtigt igen, da papiret blev flået af og resterne gemt fra manden så han ikke skulle ”finde på” at tage min chokolade!!!)
Derfor ramte det et ømt (på den gode måde) punkt da Ninka fortalte om sukkerafhængighed. Jeg ved at det ikke bare er mig der er tosset eller underlig eller ingen rygrad har, jeg ved der findes andre mennesker der har det ligesom mig, og det er rart at vide. Det hiver mig ud af selvynken og ind i en styrke der siger jeg starter fra nu af, ikke imorgen.

Det længste jeg nogensinde har været 100 procent sukkerfri var da jeg tidligere på året fulgte en detox-kur. 7 dage og på dag 8 skulle jeg selvfølgelig lige smage igen....dum idé!

Så idag har den stået på blodsukkervenlig kost, jeg har været nede at købe guarmin som skulle nedsætte blodsukkeret og jeg har ligget på sofaen og slappet af istedet for at tvinge mig selv ud og motionere når jeg kunne mærke at jeg havde brug for ro.

1-0til mig idag! Et skridt nærmere at blive min egen bedste ven som tør stikke ud fra mængden og være fri.

Knus
Anja

Ps. Du kan læse min historie under solstrålehistorier.