En anden læge Carsten Bindslev-Jensen medvirkede også i programmet, ligesom Thorbjörg Hafsteinssdottir var med.

I studiet havde de inviteret Lasse Skovgaard (som fortaler for alternativ behandling) og Gitte Gross, leder af Videncenter om Fødevarer og Sundhed, VIFFOS. Desuden besøgte man Medicinsk Museion, hvor en historiker gennemgik de ”mærkelige” måder, man har forsøgt at udrense kroppen siden Hippokrates, blandt andet med åreladninger. Programmet var også forbi en religionshistoriker fra Københavns Universitet, der viste billeder af, hvordan indianerne altid har brugt svedehytter til at rense ud i. Sikke en palet!!

Hvad mon formålet var?
Men det fremgik faktisk ikke klart, hvad formålet med programmet var og hvilket budskab man ønskede at få ud. Desværre, for med den smukke buket af mennesker kunne man virkelig have fået godt nyhedsstof igennem, hvis ellers programmet havde været stringent.

Fokus lå ganske givet på alle de nye sundhedsbøger, der er kommet frem. Bunken på bordet foran Reimer Bo talte naturligvis Kernesund Familie – Sådan udover Thorbjörgs bøger, Detox Dit Liv og 5-6 andre. Der blev talt mest om detox, hvorfor en kvinde blev sat på en juice-udrensning og hende fulgte man så. Inden hendes detox gik i gang, var hun til samtale hos professor Klarlund, som sagde, at bøgerne indeholder en masse vås, og at man ikke måtte tage dem for at være videnskabelige.
Undskyld, men har det nogensinde været postuleret at de er det?
Man klipper til Carsten Bindslev-Jensen og en mor, som har haft et barn med allergi, som nu er i behandling for allergi (overfor mælk og nødder). Hun fortæller, at hun tidligt prøvede de nye kostråd, fordi det herfra havde rygtedes, at for eksempel mælk kunne forårsage de symptomer, hendes barn havde. Bindslev nævner – ligesom flere af de andre eksperter – at rådene i bøgerne kan være farlige og er noget ”nonsens”.
I hvilken sammenhæng udtaler eksperterne sig om at bøgernes råd er noget nonsens?
Thorbjörg står i et smukt køkken og kommenterer på sin baggrund, og kommer med i små klip undervejs. Blandt andet inddrages sukker i debatten, da dette bandlyses i de fleste ”kure”, hvor Xylitol bruges som erstatning. Thorbjörg forklarer hvorfor og hvad, hun bruger, hvorefter en ekspert udtaler sig om dette (Birkesød) som et industrielt fremstillet kunstigt middel. Der klippes tilbage til Thorbjörg, som blot gentager, at hun synes, det er et godt alternativ.
Hvad er formålet med sådan en debat i et program, der stiller flere spørgsmål end det giver svar? 

Farligt eller ej?
Carsten Bindslev-Jensen siger selv i indslaget, at han er en sur gammel mand, og det fremstår han også som. Hans medvirken i programmet var ikke åbenlys i relation til kvinden der forsøgte en detox. Men programmet havde nok flyttet fokus på dét tidspunkt og handlede nu om at allergi skal behandles hos Carsten Bindslev-Jensen og ikke hjemme hos én selv under vejledning af bøger om kost og livsstil?!

Man klippede nu til debat mellem Skovgaard og Gross, hvor sidstnævnte nu også nævner at der er meget skidt og meget lidt kanel i de mange bøger, der ligger på bordet. Igen bliver bøgernes råd kaldt skadelige og til tider livsfarlige, hvilket begrundes med meget høje (livsfarlige??) doser kosttilskud. Og Gross lovpriser igen De 8 Kostråd, fordi de er videnskabeligt dokumenterede. Dem bør man følge, hvis man gerne vil leve sundt.

Skovgaard forsøger at bringe et positivt syn på banen – han mener, at bøgernes salg kan være en følge af, at mange danskere ønsker at tage individuelt ansvar for egen sundhed, hvilket Gross bakker op om, men hun mener netop, at de mennesker, som læser og følger bøgerne, ikke har behov for at forbedre deres egen sundhed. Mener hun dermed, at bøgerne rammer dobbelt negativt, fordi de vildleder en række ressourcestærke personer, som lever sundt i forvejen? Og samtidig vejleder en række usunde mennesker som ellers ville have levet mindre usundt?? Dén må hun gerne forklare mig, hvis vi en dag mødes.

Skovgaard forsøger igen at tale for en mere nuanceret debat. Han pointerer, at fejlmedicinering er den 5. hyppigste dødsårsag i USA, og at det derfor ville være mere spændende, hvis man også kunne fokusere mere på, hvad der gøres af skadelige virkninger i industrien og andre steder.

Gross bringer argumenterer med, at der er en massiv industri i kosttilskud og at disse interessenter er meget stærke i at fremme de nye sundhedsbøger. Dét kort bliver vel næppe troværdigt at spille før mælkeindustrien er ude af billedet i de danske kostråd, eller hvad?

Hvor blev den røde tråd af?
Debatten mellem Gross og Skovgaard havde ikke meget at gøre med detox-casen, der blev vist parallelt - eller allergi-historien, som Bindslev-Jensen illustrerede. Den røde tråd blev klippet over og bundet flere steder i dette indslag. Synes jeg.
På et tidspunkt, hvor der klippes til Thorbjörg, giver hun et råd til de to overlæger, der medvirker, om at tage på kursus i funktionel medicin, da de tilsyneladende ikke har meget til overs for den tilgang som hun – og de øvrige forfattere til bøgerne – har. En sød kommentar, som dog desværre nok ikke tages op af de to videnskabeligt tunge overlæger.
Men det er da tankevækkende, og man kan spørge sig selv, hvorfor De 8 Kostråd ikke er verdensomspændende, hvis det er vitterligt er almentgyldige videnskabeligt veldokumenterede råd, der vil gøre én sund, hvis man lever efter dem. Det vidner måske om, at sådanne kostråd har en politisk dimension. De laves på baggrund af en gennemsnitsbetragtning og den kontekst, som man lever i. Danskerne har således ikke lov til at vælge selv. At vælge måder at leve på som er meget udbredt i østen, asien og andre steder. Ikke ifølge Klarlund, Bindslev-Jensen og Gross, i hvert fald.
Flere i det etablerede system, blandt andre Arne Astrup, har udtalt i medierne, at De 8 Kostråd bør nuanceres, da de ikke er praktiske, men mere kan bruges som rettesnor. Men før det gøres, vil de offentlige myndigheder – og dermed også de eksperter, som indgår i et program som aftenens – holde sig til, at disse råd er den hele sandhed. Desværre. For det bør være tydeligt for enhver, at det er på høje tid, at man åbner op for nuancerne i disse råd.

De mange nye sundhedsbøger har måske netop ramt det behov, der er opstået blandt mennesker, der er interesserede i at skabe deres egen sundhed med afsæt i individuelle valg. Hvorfor det har ramt danskerne netop i disse år er ikke godt at vide, men måske er en medvirkende årsag, at befolkningen er ved at indse, at de officielle myndigheders prædiken er for entydig. På internettet kan alle interesserede finde mange anderledes og gavnlige kure og måder at leve på. Samtlige kure er veldokumenterede, hvis man ikke kun ser de randomiserede, kontrollerede og kliniske videnskabelige forsøg foretaget på en repræsentativ dansk befolkningsgruppe som det eneste gyldige. Undersøgelser som vel i grunden heller ikke findes når man taler om De 8 Kostråd.

Men denne tilgang er vores sundhedsmyndigheder, herunder Klarlund, Bindslev-Jensen og i særdeleshed ikke Gross, rustet til at imødekomme. De rådgiver på det videnskabelige grundlag, der lige nu er mest fremtrædende i Danmark og som er under politisk indflydelse. Forhåbentlig er programmer som gårsdagens nyhedsudsendelse med til at skubbe til de ensporede tilgange, da der jo er talrige eksempler på, at noget i de mange bøger virker for mange mennesker. Mange mennesker som med garanti har forsøgt sig med De 8 Kostråd og meget andet inden de kastede sig ud i ”det alternative”.

Jeg glæder os til fremtidige programmer med en lidt mere stringent journalistisk vinkel - så man også kan føle sig klogere, når indslaget er slut.

Christina Warrer Schnohr, cand.scient. folkesundhedsvidenskab og ph.d-studerende.

Derfor er det lidt mærkeligt at bruge det meget stærke ord, når det rent faktisk er en læge og en professor, der udtaler sig. Ingen af dem udgiver sig for at være noget, de ikke er.

Desuden er der ingen i indslaget, der påstår, at adfærdsforstyrrede kan blive helbredt ved at ændre diæten. Der tales til gengæld om, at de kan – og at deres symptomer kan bedres. Professor Karl Reichelt siger endda, at der kan måles positive resultater på over 50 procent af de adfærdsforstyrrede. Dermed siger han også, at der er nogle, der ikke opnår god og signifikant bedring ved at ændre på diæten. Det er bare ærgerligt, at Morten Carlsson ikke ser muligheden for de adfærdsforstyrrede, der rent faktisk kan få det bedre ved at ændre diæten. 

Morten Carlsson har ret i, at der forskes en del i glutens betydning for vores adfærd. I forhold til de adfærdsforstyrrede forskes der dog ikke i laktoses betydning – men i kaseinets. Det er sket ved flere videnskabelige undersøgelser verden over, og nu også i Danmark. Det bliver også nævnt sidst i indslaget i TV-Avisen, hvor man fortæller om det såkaldte Scan-Britt-forsøg som Center for Autisme står bag. I dette forsøg er 60 adfærdsforstyrrede børn blevet sat på diæten uden mælk og gluten – og indslaget fortalte at resultaterne offentliggøres om en måned. Af Center for Autismes hjemmeside fremgår det dog at resultaterne er positive, idet den anden af de to kontrolgrupper kun skulle gå i gang med diæten, hvis der var signifikant gode resultater med kontrolgruppe 1. Og kontrolgruppe 2 gik i gang. Forsøget sluttede for snart et år siden, men desværre venter vi stadigvæk på resultaterne og håber at de bliver publiceret om en måned som det blev sagt i TV-Avisen.

Men der foreligger allerede videnskabelig dokumentation. Både fra Norge, England og USA. Der er også dokumentation i form af erfaringer, hvis man spørger de tusindvis af forældre, der har oplevet markante forbedringer hos deres adfærdsforstyrrede børn efter ændring af diæten. En del af dem bor her i Danmark.

Den mandlige halvdel af denne artikels forfatter-par, Morten, er selv far til et barn, der er diagnosticeret som infantil autist på Bispebjerg Børnepsykiatriske Afdeling. Han har været igennem en kost- og livsstilsændring, der i dag betyder, at Bertram går i en almindelig folkeskoleklasse, går til klaver, har venner og i det hele taget opfører sig som en mere eller mindre almindelig 10-årig. Det betyder ikke, at alle diagnosticerede autister kan få det ligeså godt som Bertram. Det betyder bare, at der er HÅB.

Og det er netop det håb, vi gerne vil dele med alle dem, der arbejder aktivt for at forbedre forholdene for en gruppe mennesker, der på mange måder har det svært. Vi vil gerne samarbejde. Vi vil gerne finde fælles fodslaw.

Men det kræver, at vi undgår ord som kvaksalveri og kommentarer, der lukker alle de døre, der alligevel er åbne.

Vi tror på at debatten er vigtig, og dialog er essentielt for at skabe en bedre debat. Desuden kommer vi længere ved at stå sammen i vores arbejde for at få politikerne til at arbejde mere aktivt for ikke at putte de adfærdsforstyrrede børn i kasser, der ikke passer særlig godt til dem. Sammen kan vi skabe den opmærksomhed, der skal til, hvis vi virkelig gerne vil have, at alle de adfærdsforstyrrede børn og deres familier bliver mødt med muligheder, når de beder om hjælp på kommunen. At de får den støtte, opmuntring og omsorg, de har brug for.

Dette er en udstrakt hånd til alle, der vil det godt for denne gruppe.

Hvis vi stiller os i hver vores lejr og råber UENIG eller FORKERT, hver gang en ny dør åbner sig, opnår vi intet. Lad os hellere råbe højt sammen.

Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d-studerende og videnskabelig rådgiver for foreningen Vores Vej, der arbejder på at udbrede kendskabet til blandt andet diæt-intervention som behandling til adfærdsforstyrrede  

&

Morten Mauritson, journalist, forfatter og næstformand i Vores Vej (læs eventuelt mere på den norske moderforenings hjemmeside, www.varvei.no).

Styrelserne har flere gange bedt om dokumentation for antagelsen om, at en mælkefri diæt kan have indflydelse på ovennævnte symptomer. Man kan undre sig over, at den brede folkelige, erfaringsbaserede viden, der er opsamlet af tusindvis af danskere, der glade beretter om, hvordan de er sluppet af med slim, snot, astmamedicin, eksem og det, der er værre, bare ved at droppe mælken åbenbart ikke er interessant for myndighederne. Man kan også undre sig over, at Styrelserne, og de mange sundhedseksperter, der udtaler sig i sagen, nu gentagne gange har overhørt vores forespørgsler om, at vi meget gerne vil se deres videnskabelige dokumentation for, at vi SKAL have en halv liter mælk om dagen. Vores antagelse er, at der ikke eksisterer entydig dokumentation for denne påstand, og i vores øjne bør Styrelserne kunne diske op med den, da mælken jo er en meget væsentlig del af de kost-anbefalinger, danskerne bliver præsenteret for.

Indtil videre er vi blevet henvist til foldere og hjemmesider, der alle bestyres af Styrelserne selv. Vi er endnu ikke blevet præsenteret for det videngrundlag, der samlet set danner grundlag for mælkeanbefalingerne, der i mange år har været en del af den danske folkesjæl.
Mælken er i særklasse den fødevare, der har de officielle sundhedsmyndigheders blå stempel. Således kan man i det materiale, man får udleveret, når ens barn starter i skole, læse, at mælken har videnskabeligt dokumenterede effekter og at den på den baggrund anbefales af de danske sundhedsmyndigheder. Med dette stempel sælges mælken direkte til forældre og børn i skoleklasserne, hvor skolemælken er den første påmindelse om, at vi skal have vores daglige mælk – hele livet. Vores anke går på, at markedsføringsmaterialet (der i flere tilfælde har været finansieret af Mejeriforeningen), glemmer at oplyse de modtagelige forældre om, at der findes betragtelige mængder videnskabelig dokumentation for, at mælken har skadelige effekter.
Mælk er blandt andet koblet til bryst-, prostata- og æggelederkræft, Parkinsons Syge og en række diagnoser indenfor adfærdsforstyrrelser.
Dette kan bekræftes ved en simpel søgning i medicinske databaser, for eksempel PubMed, hvor man relativt let kan finde artikler, der er kritiske overfor mælken. Alligevel fortæller Styrelserne i Danmark os kun om de positive effekter. Hvorfor mon?

Giv os i dag vor daglige kalk
Det hyppigst fremsatte argument for at vi skal indtage vores daglige mælk er, at den sikrer vores knoglemasse på grund af det høje indhold af calcium. Hermed får man den opfattelse, at dette kostråd er skabt med ønsket om at fremme sundheden. Men kostrådet og argumenterne for det harmonerer ikke godt med det faktum, at Danmark, der er et af de mest mælke-drikkende lande, samtidig er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed. Mellem 300.000 og 400.000 danskere lider af osteoporose. En lang række internationale undersøgelse viser ikke entydig sammenhæng mellem mælk og calcium i relation til knoglemassen. En omfattende meta-analyse fra American Journal of Clinical Nutrition, har sammenfattet studier af 250.000 mennesker og vist, at der ikke er entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og/eller calcium og knoglemasse. Med andre ord: Meget peger på, at mælk og kalk ikke sikrer mennesker imod knogleskørhed. Denne viden bliver vi ikke præsenteret for i markedsføringsmaterialet om mælk.
Vi forstår udmærket hvorfor mælkeproducenter og deres interesse-organisationer ikke videreformidler denne viden. Men vi forstår ikke, at de danske sundhedsmyndigheder overhører den. Vi har en berettiget forventning om, at sidstnævnte alene handler og anbefaler i sundhedens interesse.
På Mejeriforeningens hjemmeside findes en rapport, der er bestilt af Mejeriforeningen selv. Her har en yderst kompetent dansk forsker, Lars Ovesen, lavet en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur omkring mælk. Rapporten omfatter ikke mindre end 709 artikler, som alle må anses for at være af høj kvalitet, og sammenfatningen, som Ovesen har lavet, konkluderer på tværs af alle disse undersøgelser og underopdeler i store sygdomsgrupper, blandt andet hjerte/kar-sygdom, kræft, diabetes, fedme og knogleskørhed. Af denne rapport fremgår det blandt andet, at netop relationen mellem mælk og knoglemasse ikke er så entydig, som de danske myndigheder fremlægger den.
Efter at have læst denne rapport er vi decideret rystede over, at Sundhedsstyrelsen ikke benyttede sig af dette fantastiske videnskabelige arbejde udført af Ovesen, og – ironisk nok – bestilt og betalt af Mejeriforeningen. ”Ironisk nok” eftersom en række konklusioner i rapporten ikke er positivt stemt overfor mælken og dens egenskaber, men netop dette faktum underbygger i vores øjne rapportens seriøsitet og høje videnskabelige niveau. Ovesen har således ikke skæv-vredet rapportens fund for at tage hensyn til Mejeriforeningen.

For noget tid siden skrev vi (CWS) til Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, for at give udtryk for vores holdning, og for konkret at spørge til Sundhedsstyrelsens markante meldinger om mælk ikke kunne have gavn af en revurdering i lyset af den offentlige skepsis, der lister sig frem i dagens debat. Konkret spurgte vi, hvorvidt han havde kendskab til den omfattende rapport, som vi nævnte herover, og om ikke dens konklusioner burde påvirke Sundhedsstyrelsens meldinger. Vi fik svaret at ”Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på peer-reviewed litteratur og officielle internationale guidelines. Sundhedsstyrelsen forholder sig ikke til en rapport fra en brancheorganisation” (citat slut).
Dette svar kom bag på os! Fordi rapporten består af en sammenfatning af peer-reviewed litteratur, hvilket illustrerer, at Jesper Fisker (eller vedkommende som har skrevet på hans vegne) ikke anerkender Ovesens rapport som videnskabeligt arbejde af høj kvalitet og forkaster den med begrundelsen, at den er bestilt fra en brancheorganisation. Det viser, at Sundhedsstyrelsen ikke er et sundhedsfagligt rådgivende organ, men et politisk rådgivende organ, og spørgsmålet er, om Sundhedsstyrelsen når at vende om, inden den køres ud over skrænten. For med den taktik, styrelsen bruger i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før tilliden fra befolkningen er helt forsvundet. Så vil ingen længere lytte til de råd, der kommer fra den styrelse, alle danskere burde stole på – fordi alle danskere så vil vide, at styrelsen ikke rådgive med folkesundheden som udgangspunkt!

Lad os få den tilgængelige viden på bordet
Spørgsmålet er, hvorfor dele af den tilgængelige viden, nærmest holdes hemmelig for os danskere? Her er det nærliggende at påpege, at Danmark er et landbrugsland med et nært forhold til mælk. Dette nære forhold er bundet op på historie og økonomi. Vi vil helst tro, at de officielle sundhedsråd ikke påvirkes af økonomiske interesser. Der er dog noget, der tyder på, at det er naivt at tro, at virkeligheden forholder sig sådan. Eksempelvis indrømmer professor og institutleder Arne Astrup i Information den 26. september 2008, at forskningen i Danmark er betalt af private virksomheder, fordi der fra politisk side ikke er afsat midler til uafhængig forskning. Astrups institut og hans forskning finansieres af en række private virksomheder og fonde. Det er måske relevant at undersøge, om nogle af dem har særlige interesser i at fremme positive budskaber om mælk!?
Vi kan ikke tillade os at konkludere, at forskningen påvirkes af de midler, der dækker udgifterne. Men vi kan hævde, at det i hvert fald ikke gør forskningen uvildig. Og spørgsmålet er, om forskning ikke bør være uvildig, når det er folkesundheden, vi taler om?
Dette spørgsmål synes endnu mere relevant efter artiklen ”Sundhedsforskere fordrejer resultater”, der blev bragt i Information den 8. oktober. Her siger Peter Gøtzsche, der er centerleder på Det Nordiske Cochrane Center, at det ”… ikke kun (er, red.) kommercielle motiver, der forvrænger den viden, vi har. Det er også personlige ambitioner om at opnå spændende resultater…(citat slut)”. Artiklen handler hovedsagelig om lægemidler, men i vores øjne vil det være mindst ligeså interessant at rette blikket med de forskere, der er med til at definere de danske sundhedsråd.
Mælken repræsenterer en kæmpe omsætning, og det er klart, at mælke-producenterne ikke er interesserede i, at salget falder mere, end det er allerede er sket. Hvis man helt simpelt regner ud, hvor meget omsætning det vil koste, hvis bare 100.000 danskere holdt op med at drikke mælk, vil det betyde et omsætningsfald på godt 180 millioner kroner om året. I butikkerne. Det er rigtig, rigtig mange penge, og det er klart, at der er mange, der gerne vil beskytte den omsætning. Spørgsmålet er bare, om det er i orden, at det sker på bekostning af folkesundheden???

Alternativet
Jyllands-Posten bragte den 8.november et interessant argument for at drikke mælk, der blev fremsat af Mejeriforeningens chefrådgiver, der sagde, at mælken jo er billig og let tilgængelig. Hvis man bor ved den dansk-tyske grænse, er slik og sodavand overordentligt billigt og lettilgængeligt, men det gør ikke de fødevarer anbefalelsesværdige. Et argument af denne art bør efter vores mening ikke fremsættes af en videnskabelig velbegrundet chefrådgiver.
Som tidligere nævnt har vi skrevet til Sundhedsstyrelsens direktør og spurgt om ikke Sundhedsstyrelsen burde revurdere sine anbefalinger vedrørende mælk, eftersom det kom frem, at der var en del videnskabeligt arbejde, der viste skadelige følger af mælk. Jesper Fisker svarede blandt andet at ”Mejeriprodukter er for de fleste mennesker den nemmeste måde at få tilstrækkelig meget kalcium” (citat slut). Når Sundhedsstyrelsens direktør udtrykker en sådan holdning, kan det jo ikke overraske at Mejeriforeningens chefrådgiver indtager nogenlunde samme argumentationsgrundlag.
Man kan forvente at en talsperson for Mejeriforeningen benytter et sådant argument, men at en af vores højest positionerede offentlige sundhedspersoner drager sundhedsrelevansen (=calcium) ind og relaterer til den nemmeste måde er mildt sagt skidt. For det første fordi man ikke kan sætte lighedstegn mellem mælk og calcium, og for det andet fordi argumentet om hvad der ”er lettest” slet ikke hører hjemme på dette niveau. Og det burde Jesper Fisker være fuldstændig klar over.
Sammenhængen mellem mælk, calcium og knogler er et område som kunne have stor nytte af yderligere offentligt fokus og nuanceret debat. Vi vil lægge vores hoveder på blokken for at man – hvis man stoppede en dansker på gaden og spurgte vedkommende hvad der var vigtigst for at have stærke knogler – ville få svaret ”kalk”. Det er korrekt, men langtfra et fyldestgørende svar. Det er ikke mange, der ville svare: ”Kalk, D-vitamin, magnesium og fysisk aktivitet plus andre ting”. De fire førstnævnte komponenter SKAL være til stede for at knoglerne styrkes. Calcium er en forudsætning, men det skal være i balance med magnesium. D-vitamin skal også være til stede, og her er det interessant at påpege, at danske undersøgelser fra 2008 har vist D-vitaminmangel hos størstedelen af danskerne! En undersøgelse fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus fandt at i 10.000 danskeres blodprøver havde 50 % for lavt indhold. En anden undersøgelse af praktiserende læge Ege Schultz, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i april 2008 viste, at niveauet var lavt hos 80 % og kritisk lavt hos 38 %. Sidstnævnte undersøgelse var baseret på 280 blodprøver.
Vi hører ikke Sundhedsstyrelsen eller andre offentlige sundhedsmyndigheder foretage koblingen mellem mælk, calcium og D-vitamin, før de siger knogler. Det burde vi! En sidste faktor, der er ligeså afgørende som calcium for at knoglerne styrkes, er at knoglerne bruges, det vil sige at man dyrker motion som gang, løb, styrketræning eller anden form med trykbelastning. Hermed sagt at f.eks. svømning og anden motion, der er relativt skånsom for knogler og led ikke styrker knoglerne, ja.
I vores øjne bør debatten for og imod mælk gerne være præget af, at også sundhedsmyndighederne i Danmark benytter sig af en facetteret argumentation, i stedet for alene at fastholde den evige forherligelse af mælken. De næringsstoffer, som mælken kan bidrage med, kan fås i en række andre fødevarer, som det ville være nærliggende at Sundheds- og Fødevarestyrelsen oplyste om.
De af os, der har problemer med mælk, ville være lykkelige for, at vores sundhedsmyndigheder tog os så alvorligt, at de gav os i vejledning i, hvad vi kan spise. Vores tanke er naturligvis, at de mennesker, der vil og tåler at drikke mælk, endelig bliver ved, hvis det ikke giver dem problemer. Men der er masser af viden om mælkefri diæter i andre lande - blandt andet fordi omtrent 70 % af jordens befolkning slet ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. De får deres næringsstoffer fra andre kilder, så det kan vi danskere vel også?
Dette er i virkeligheden ikke en kamp for eller imod mælk, der som fødevare bare spiller en lille rolle i det samlede sundhedsbillede. Det er et spørgsmål om et nuanceret billede af sandheden om mælk, som vi synes, alle danskere har krav på. Især når det gælder folkesundheden.

Af Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d-studerende

&

Morten Mauritson, journalist og forfatter

(Denne blog har været bragt som kronik i Dagbladet Politiken)

Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d-studerende

&

Morten Mauritson, journalist og forfatter

Denne blog har været bragt som indlæg i Dagens Medicin den 25.9.2009. Læs her.