Og det kan jeg godt forstå. Hvis man kigger på hylderne i matas eller i helsekosten eller på en net-helsekost. Så er der jo oceaner af muligheder.

Og vi vil jo som forældre give vores børn det allerbedste! Så hvad vælger man og hvor mange forskellige slags skal man give?

Som jeg altid skriver i klubben, så er det jo uhyre individuelt, hvad man har brug for. Nogle børn har brug for ekstra specifikke vitaminer og mineraler. Nogle børn har brug for ekstra mængder essentielle fedtstoffer.

Nogle (mange) børn har problemer med fordøjelsen – tynd mave, forstoppelse, ondt i maven, dårligt immunforsvar. Så de har brug for probiotika.

Men hvis jeg skal sige lidt om et absolut basis-tilskud, så må det være:

En god organisk multivitamin til børn. Organisk, fordi den optages bedst i kroppen.

D-vitamin, så barnet får i alt 20-25 mcg dagligt. (inkl. det, der er i multivitaminen).

Essentielle fedtsyrer – fiskeolie, levertran, kombinationsprodukter (omega 3-6-9).

Kalk/magnesium, hvis de ikke tåler mælkeprodukter. (Gives helst til sengetid).

Men derudover kan de som sagt have brug for andre ting: ekstra C vitamin, probiotika, biostrath, zink osv. Især børn med særlige behov har brug for professionel rådgivning.

Hvilke mærker skal man så vælge? Det er faktisk en udmærket idé at veksle lidt mellem forskellige gode mærker. Det svarer til at spise en varieret kost.

Pris og kvalitet hænger sammen. Men derudover handler det ofte også om, hvad man kan få børnene til at spise.

Gode mærker i Danmark er f.eks. Omnimini, Spektro Kids, BamseBomstærk, Nordic Naturals, Calcium Kids, Dolomit pulver.

www.kernesundfamilieshop.dk har også gode kosttilskud til børn!

Ellers sælges der super produkter på www.greathealth.eu.

Mht. uren hud, så hænger det i høj grad sammen med kost og levevis!

Hvis I har brug for mere individuelle råd og vejledninger, så kig ind i klubben (læs mere på www.kernesundklub.dk). Der besvarer jeg spørgsmål dagligt.

Men smid også gerne en kommentar her, hvis du har andre emner, du gerne vil høre om.

På gensyn

Kærlig hilsen

Anette

Så der ligesom en masse planlægning. Men det er nu ret hyggeligt.

Min dag er ved at få lidt faste rutiner: Stå op og gå i bad, lave morgenmad, vække ungerne – amme undervejs efter behov, køre ungerne i skole og børnehave, som regel kan Linus blive hjemme hos Far imens – dejligt. Hjem og tjekke mails, facebook og ikke mindst debatforum for den kernesunde klub – om der er kommet flere fantastiske spørgsmål fra mødre og fædre, der gerne vil have et godt råd med på vejen. Bestille købmandsvare på nettet. Er blevet hooket på www.torvet.dk! Ordne nogle opgaver for skolebestyrelsen. Hvis det er tirsdag – af sted til zumba med baby ☺ (jeg elsker tirsdag). Ellers lidt træning med Charlotte Bircow på stuegulvet.

Og selvfølgelig ind imellem: amme, skifte ble, pludre og grine med Linus, synge og lave gymnastik med Linus, give babymassage og lidt zoneterapi.

Så skal de store hentes igen. Nogle gange er der legekammerater med hjem. Lave eftermiddagsmad, snakke, hjælpe med lektier, bygge en togbane, hoppe på trampolin, lave aftensmad, ligge børn i seng og tilbage til computeren ☺
”Rutine” er måske så meget sagt ☺. Rækkefølgen er i hvert fald lidt forskellig og jo også indholdet i dagen. Men jeg kan lide det!

Jeg håber også, I nyder jeres hverdage.

I dag får I et lille spørgsmål med på vejen. Hvad kunne I tænke jer, at jeg blogger omkring? Er der nogle emner, som du synes, kunne være interessante at høre om fra en Kernesund Sundhedsplejerske?.

Husk, at hvis du har spørgsmål vedr. dit/dine børn, er du altid meget velkommen i klubbens forum under kategorien: Spørg Kernesund Sundhedsplejerske.

Kærlig hilsen
Anette

Jeg nyder at spise sund og nærende mad, fordi jeg ved, at det kommer Linus rigtig meget til gode igennem min mælk. Han er rigtig god til at sutte og han trives bare rigtig godt.

Nattesøvnen har det faktisk også OK. Han vågner og spiser sådan hver 3.-5. time om natten og så sover han ellers videre bagefter. Så det kan ikke være finere!

Hans storesøster Maja på snart 7 år synes bare han er SÅ sød. Hun aer ham, kysser ham, sidder med ham og har også båret ham lidt.
Storebror Asbjørn på 4 år spørger ind imellem: hvor er babyen henne? Men ellers synes han ikke, at han er så spændende. Men det er jo bare helt ok.
Vi har haft nogle hyggelige barselsbesøg og fået nogle fine gaver. De fleste har heldigvis regnet ud, at vi nok ikke ønsker os så meget tøj, så der har været lidt forkælelse til moderen i form af lækker creme og blomster – dejligt ☺.
Jeg har heldigvis lært at nyde den slags gaver nu og sige tak og mene det! Førhen ville jeg have sagt til mig selv, at jeg ikke havde fortjent det og at jeg skulle have fået noget til børnene i stedet.

Men jeg er blevet meget bedre til ”selv at tage ilt-masken på” efter bl.a. at have deltaget i Kernesund Millionøse teleklasserne. Det har været SÅ inspirerende og givende!  

På mandag vender jeg tilbage til at svare på spørgsmål i klubben. Hvis nogen f.eks. har brug for nogle praktiske amme-råd, har jeg masser af dugfriske gode tips ☺. Men husk at I kan spørge om alt der har med børn og babyer at gøre.

Kærlig hilsen

Anette
Kernesund Sundhedsplejerske

For ca. 2 timer siden havde jeg 2 børn løbende, skrigende rundt i huset. ”Af banen – her kommer bananen” lød det gang på gang. 

Bedstefar kiggede på bedstemor og sagde: ”måske tror vi alligevel på det”. (underforstået: at børnene bliver hyperaktive af sukker og hurtige kulhydrater). 

Vores datter på 6, har haft en dejlig dag som ”enebarn” med Bedstemor og Bedstefar i teateret, hvor de så ”Folk og Røvere i Kardemommeby”. Senere var de på china-restaurant, hvor der ikke blev serveret andre drikkevarer til børn end sodavand. Maja havde bedt om en cola. Hun syntes vist godt nok, at der var lidt rigelig brus, men den smagte vist godt!

Og så nogle hvide ris med sur-sød sauce og hvad man nu ellers får fra china-buffeter. 

Hun blev kørt hjem af bedsteforældrene, og var knap kommet inden for døren, før den stod på ”af banen – nu kommer bananen”. Så da jeg for 5. gang bad hende (og hendes lillebror, som fulgte med i legen som det tynde øl) om at tage det lidt roligt og dæmpe sig, sagde hun ”jamen mor, jeg har jo fået sukkerchok”.

Og da hun skulle i seng, spurgte hun ”Mor, er sukker-chok farligt?” ”Får man så sukkersyge?” Så kunne vi jo få os en lille snak om det:-)

Nu sover hun heldigvis trygt og kan drømme om en dejlig dag med bedsteforældre, som elsker hende højt – og måske om et sukkerchok….. 

Vi valgte at prioritere en tæt familie-jul. Og vi mødte forståelse fra dem, som ellers skulle have haft os på besøg i juledagene og som vi også aflyste gave-aftalerne med, så vi kunne få tid og råd til en ferie – skønt! 

På hjemturen kom jeg til at tænke på noget: 

Mine tanker blev ved med at vende tilbage til en påstand, som jeg gang på gang møder: At det er forkert at være fanatisk!

At det er usundt at nægte sig selv bestemte ting (f.eks. bestemte fødevare) 100 % (eller måske 98%)!

At det er sundeste er at leve efter devisen ”alt med måde”!

At det er uhøfligt, hvis man ikke siger ja tak, når man bliver budt en kage. 

Jeg møder den holdning i artikler skrevet af såkaldte ernæringseksperter og i indslag i Nyhederne på TV i juledagene og i diskussioner med venner og kolleger.

For en del mennesker er det direkte et mål, ikke at blive fanatisk! At være fanatisk er meget negativt! 

Og det er da egentlig nemt, at være enig i det. Det lyder jo meget rigtigt. Men det passer bare alligevel ikke ind i mit verdensbillede. 

For når jeg vælger at leve uden noget bestemt f.eks. sukker, mælk og gluten. Så er det jo ikke først og fremmest et fravalg, men det er et tilvalg. Eller det passer jo ikke – det er et fravalg - af ondt i maven, prutter, udflåd, evig snotnæse, evig træthed mm.  Det vil sige, at det er et tilvalg af velvære.

Og ja, gu´ er det da besværligt til tider. Men gevinsterne er bare større end besværlighederne.

Ja, mine børn synes også ind imellem at det er trælst, at de ikke kan spise burgere og pizza. Og det kan da godt være, at det er synd for dem. Men det er bare mere synd, at de skal have ondt i maven i 9 ud af 10 dage (som det var før i tiden). Og så bager vi pizza og burgere herhjemme efter egne opskrifter. 

Så min konklusion er, at det er helt fint at være fanatisk på egne (og ens børns vegne, så længe de er under mine vinger). Men selvfølgelig skal man ikke være fanatisk på andres vegne. De må spise, drikke og leve helt som de vil. 

Jeg ønsker jer alle et rigtig godt NYTÅR!!

Og jeg glæder mig til 2010, hvor jeg allerede er tilmeldt 2 spændende kurser i januar om ernæring for gravide, babyer og børn. Med top kvalificerede undervisere.

Så jeg kan give alle medlemmer af klubben vejledning og svare endnu bedre på de super spændende spørgsmål, der allerede nu bliver stillet på debat-siderne.

Den hedder: ”65.000 grunde til bedre kemi”. Der er 65.000 2-årige i en årgang. Og små børn er ekstra udsatte for at blive påvirket af kemiske stoffer i hverdagen.

Kampagnen kommer som opfølgning på en undersøgelse, hvor hovedkonklusionen  er, at det først og fremmest er indeklimaet og maden, som påvirker små børn.

Man har bl.a. fundet frem til: 

Små børn kan risikere effekter på hormonsystemet, hovedsageligt pga. af hormonforstyrrende stoffer fra fødevarer, indeluft og støv.

- I fødevarer er det især ftalaten DBP, dioxiner og dioxinlignende PCB’er, der er problematiske.

- I fugtighedscremer og solcremer kan indhold af butyl- og propylparaben udgøre en risiko.

- I forhold til indeklimaet er viden om god omgang med forbrugerprodukter generelt vigtig.

- Enkelte produkter med højt indhold af hormonforstyrrende stof – eksempelvis gummitræsko med

DBP – har stor betydning for den samlede udsættelse.

Så derfor er der nu kommet en kampagne, der bl.a. indeholder 8 råd: 

  Sørg for et godt indeklima – luft ud og gør rent

  Server varieret mad og brug egnet køkkengrej

  Køb Svanemærkede plejeprodukter

  Køb plejeprodukter uden parfume

  Undgå de farligste ftalater

  Vask nye produkter før brug

  Smid gammelt blødt plastlegetøj ud

  Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj

Jeg synes det er super skønt, at der nu fra officiel side kommer fokus på området. 

Den har sågar fået sin egen hjemmeside www.65000.dk.

Jeg synes dog, der mangler et råd, som specifikt anbefaler økologisk mad.

Men fra mit synspunkt ligger den jo lige til højre benet, når maden er nævnt som en af de to faktorer, som har størst betydning.  

Ha´ en dejlig dag derude.

Venlig hilsen

Anette

Forskere har sammenlignet dansk brystmælk med mælk fra finske kvinder.

Det er ikke tilfældigt, at man har valgt Finland, for i Finland har man på trods af, at det er et nordisk land, der på mange måder ligner Danmark, en bemærkelsesværdig lav forekomst af testikelkræft og en bedre sædkvalitet sammenlignet med Danmark.

Undersøgelsen viser en klar tendens: at de danske kvinders brystmælk over en bred kam har et højere indhold af svært nedbrydelige hormonforstyrrende stoffer som for eksempel dioxiner, PCB, pesticider og flammehæmmere.

Hvorfor har man så valgt at kigge på brystmælk? Det har man fordi brystmælk er fyldt med fedt og er derfor en god indikator for, hvad kvindernes indre fedtdepoter er forurenet med. Det fortæller også, hvad fosteret så har været udsat for under fosterlivet. 

Så endnu engang er her et eksempel på, hvor vigtigt det er, at tænke over sin livsstil – især hvis man tænker på at blive gravid.

Men er det så bedre ikke at amme? NEJ. Amningen har stadig så store fordele for både mor og barn, at det opvejer risikoen. Men spis økologisk, vælg økologiske rengørings og plejemidler, rens evt. vandet, og alle de andre råd, som I jo kender fra bøgerne. 

Jeg håber, at myndighederne får øjnene op for problemet, så der kan blive oplyst endnu mere om dette.

Jeg håber, at emnet kunne blive en fast del af jordemødres, sundhedsplejerskers og lægers uddannelse.

For jeg ved via mit arbejde, at der er rigtig mange, som ikke har øjnene åbne for den kæmpe store betydning det har, hvad vi spiser, hvad vi gør rent med osv.

Man troede tidligere, at pigens vægt havde en betydning, men det viser sig ikke at holde stik. Så det har altså ikke noget med fedme-epidemien at gøre.

Indtil 190érne lå pubertetsalderen stabilt, men de sidste 15 år er det gået stærkt. Derfor udelukker forskerne, at der kan være en genetisk forklaring. 

Mistanken rettes derfor mod de hormonforstyrrende stoffer i vore omgivelser. Læge og ph.d.-studerende ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Lise Aksglæde, mener,  at de store skader måske allerede sker i fosterlivet. Det kan måske skyldes den daglige dosis af parabener, ftalater, flammehæmmere mm. som pigernes mødre selv har været udsat for under opvækst og graviditet.  Rottteforsøg underbygger denne teori. 

Lise Aksglæde siger ”..stofferne er stort set umulige for en gravid at undgå, fordi de findes overalt i vores miljø. Det uhyggelige er, at vi ikke ved hvordan vi undgår alle de her stoffer. De findes overalt i det moderne liv, i madvarer, maling, cremer, hårprodukter, computere, fjernsyn etc.”

Den næste del af temaet omhandler den medicinske behandling, man kan give de piger, der er for tidligt på vej i pubertet. Og til sidst er der en case om Simone, der er blevet behandlet for tidlig pubertet. 

Desværre er der slet ikke fokus på, hvad man rent faktisk kan gøre, for at undgå (eller i hvert fald mindske) påvirkningen af alle disse stoffer. Ikke et ord om økologisk mad, plejeprodukter, rengøringsprodukter, hårprodukter osv. osv. 

Og heller ikke et ord om, at kommende mødre (og fædre) kunne overveje en udrensning, inden de blev gravide. 

Men det er rigtig positivt, at der bliver sat fokus på området. Så vi kan få debatten i gang om, at det altså har konsekvenser med alle de tilsætningsstoffer, vi omgiver os med. 

Jeg har ringet hjem til en familie, for at snakke med dem om det kunne være en idé med noget andet til morgenmad end chokopops?

Men moderen svar var, at der var så mange børn hjemme hos dem, så de fik bare et udvalg af morgenmad sat på bordet, og så må de selv vælge. Det var det nemmeste. 

Så ja, jeg er helt enig med mange af jer i, at i den perfekte verden, så er det forældrenes ansvar at deres børn lever sundt. Men min hjerte brænder i høj grad for de børn, de bor i familier, hvor man ikke læser bøger om kernesunde familier eller for den sags skyld bøger om sund mad udgivet af sundhedsstyrelsen. 

Så jeg vil gerne melde mig ind i klubben, hvor vi skal sætte fokus på at motivere disse familier. Men jeg oplever bare, at der skal ret meget til. Derfor vil jeg gerne have, at skolerne og SFOérne (og børnehaver/vuggestuer) kommer ind i kampen som rollemodeller. Og det vil sige, at de beslutter sig for at være sukkerfrie institutioner samt får kigget deres bod-mad godt efter i sømmene. Og som viser, hvordan man f.eks. hygger sig en fredag eftermiddag i SFOén uden kage, men med frugtspyd, mandler, rosiner osv. 

Ja, det vil give en masse modstand. Så det kræver nogle modige skole-bestyrelser. Jeg håber på at få bestyrelsen på de skoler, jeg kommer på, i tale inden længe.

Så skal jeg nok fortælle jer mere om, hvordan det går hen ad vejen:-)

Det blev en dejlig dag, der både inkluderede møde med alle de andre børn samt plantning af et træ, som O. klasse skal passe gennem hele deres skolegang. 

Vi er så fantastisk heldige at have en rigtig dejlig lille friskole lige på den anden side af marken.

Der er mange grunde til, at jeg synes det er en dejlig skole. En af de vigtigste er, at de har et motto som hedder ” Man skal være mæt og tryg for at kunne lære noget”. De har en madordning, hvor alle børn kan få frokost hver dag. Maden er ikke ”kernesund”, men pastaen er blevet skiftet ud til den grove og der er grøntsager hver dag. Så det går den rigtige vej.

Maja tåler ikke ret godt mælk og hvedemel og sukker. Så jeg var lidt spændt på, om hun kunne deltage i madordningen. Men heldigvis mødte jeg stor velvillighed og åbenhed til at få det til at fungerer. Så vi aftalte, at jeg selv bager nogle boller, pitabrød o.lign., som de kan have liggende i fryseren. Og så kan jeg ellers se på ugeplanen, hvad jeg ellers skal supplere op med.

En af forklaringerne på, at velviljen er stor er, at de tidligere har haft en dreng, som heller ikke kunne tåle hvedemel. Så de har prøvet det hele før – både med boller i fryseren og en ”guf-kasse” med alternativer til diverse fødselsdagskager osv. 

Her i eftermiddag har jeg gået og tænkt lidt på: Hver gang vi i forskellige sammenhænge får vist andre, hvordan man kan leve uden f.eks. mælk, sukker, gluten eller andet, og får lavet løsninger på, hvordan man sagtens kan deltage i sociale sammenhænge alligevel. Så er vi med til at bane vejen for dem, der kommer efter os. Og der skal nok komme mange, der efterhånden får øjnene op for, at ikke alle mennesker tåler alting ligegodt. 

Jeg synes, det er dejligt at tænke på, at jeg ikke kun hjælper mine egne børn, men også de næste, der kommer med ønsker om at udelukke specifikke madvarer fra kosten. 

Jeg blev rigtig glad for hendes tilbagemelding. For sådan ser jeg nemlig helst, at det skal være. Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvordan vi hver især skal leve og hvad vi skal spise – heller ikke i forhold til vores børn. Men vi skal have viden om, hvad maden gør ved os. Og så kan vi hver især gøre vores egne valg, som passer til den enkelte familie. 

Som kernesund sundhedsplejerske håber jeg at kunne støtte de familier, der gerne vil opsøge viden og erfaring – både fra de officielle organer (sundhedsstyrelsen) og fra andre steder f.eks. det kernesunde univers, og som så selv tager beslutning om, hvordan de vil leve. 

Jeg håber også på at være med til at udbrede kendskabet til vigtigheden af sunde fedtsyrer, probiotika mm. samt mulige problematikker for børn omkring f.eks. komælk, gluten og sukker. 

Uddannelsen til sundhedsplejerske er en 1-årig overbygning på sygeplejerske uddannelsen. (Bliver muligvis snart udvidet til 1½ år). Få timer handler om kost og ernæring. Derudover er der selvfølgelig litteratur, som man selv skal læse, som tager udgangspunkt i de 8 officielle kostråd.

Jeg drømmer om, at nuancere denne undervisning yderligere så der kommer meget mere fokus på området.

Og allerhelst vil jeg påvirke beslutningstagerne i Danmark (Europa) til at gøre det nemmere for børnefamilier at leve sundt. Også for de familier, der har svært ved selv at overskue en ny livsstil. 

Er I med mig derude? 

Kærlig hilsen

Anette , kernesund sundhedsplejerske

PS. Der er en masse gode indlæg om børn, babyer og gravide på debatten i klubben. Jeg svarer også på lidt spørgsmål der ind imellem.