Nogle af de væsentlige hændelser i mit/vores liv siden sidst skal dog lige nævnes her, da de har stor betydning for, hvordan jeg og børnene idag lever vores udgave af den kernesunde livsstil.

I den første halvdel af året gik jeg på Ninka og Ninas skønne og inspirerende live-kursus og blev meget klogere på min kost, livsstil og mig selv. I sommers valgte min mand og jeg at blive separeret, og siden har vi forsøgt at arbejde med vores forhold uden at bo sammen. Også dette har gjort mig klogere på en masse ting, og endnu er vores situation ikke helt afklaret. Endelig har denne store forandring i vores families liv været stærkt medvirkende til at udfordre mit behov for og især min mulighed for at kontrollere bla. børnenes kost, hvilket har været sundt for mig - og ganske givet også for børnene. 

Tilbage til julen ! Sidste år holdt vi en næsten 100 % kernesund jul, hvilket var meget spændende og en stor nydelse for mig. Ungerne led ingen nød, og i juledagene fik de også mulighed for at smage familiens guf samt den alm. julemad - suppleret med kernesunde retter.

I år falder nogle af tingene derfor meget naturligt at fortsætte, og samtidig har det været nemmere for mig at mixe det knap så sunde med det mere sunde i år. Jeg er sikker på, at dette skyldes, at jeg sidste år selv var meget fokuseret på kernesundheden. For mig var det nødvendigt at gå 100 % ind i det nye i starten for senere at kunne 'slække' lidt på dette - måske fordi jeg det meste af mit liv har været en total sukker-junkie...

Pga. de nye tv-signaler er vi så heldige at have fået en 'sort skærm', og jeg har valgt ikke at gøre noget ved dette. Selv ser jeg nemlig ikke længere tv, selvom jeg næsten dagligt ser mine selvvalgte film og især krimi-serier. Ungerne ser også forskellige film, men siden den velsignede sorte skærm slog til har de set væsentlig mindre fjernsyn, selvom vi i det sidste års tid udelukkende har kunnet se DR1.

Jeg overvejede det med julekalenderne meget, og faktisk har jeg købt begge kalendere - især da man dermed støtter et godt formål. Men jeg ville stadig ikke anskaffe mig en boks, så vi kunne se tv, og i stedet købte jeg i november Jesus & Josefine på dvd. Børnene har så hver dag set ét afsnit - samt evt. nogle af de foregående afsnit efterhånden som dagene er gået - når det har passet dem/os, og de har på intet tidspunkt brokket sig over disse betingelser. Pagten har de kun set nogle få gange i weekenderne - hos deres far eller på besøg hos min familie, og der har ikke været sure miner over at undvære den de øvrige dage.

Dette har betydet, at vi ikke har behøvet at ændre sengetiderne, hvilket ellers har generet mig de tidligere år.

Noget, min ældste søn Jasper ofte har brokket sig over de tidligere år, var, at han ikke måtte få en chokolade-julekalender. Disse har altid været mig imod. Jeg har via mit arbejde som psykolog ofte hørt fra lærere og pædagoger, at de i december tydeligt kunne mærke børnenes ofte talrige chokolade-julekalenderes negative indflydelse på deres aktivitetsniveau og koncentrationsevne.

I år besluttede jeg mig dog for at give mine børn ét stykke GOD chokolade i deres julesok hver dag. De får adventsgaver af jule-nissen, og på denne måde får moren så også mulighed for at være lidt 'nisset' hver dag. ;-) De fleste dage har de fået en øko-chokomariehøne, og enkelte dage har de så fået nogle choko-pastiller eller en mini-plade chokolade - alt sammen økologisk. De sætter stor pris på denne nye tradition, og det er dels så lidt og dels i en god kvalitet, så det har jeg det fint med.

Indtil videre har vi bagt kernesunde pebernødder og æbleskiver fra den kernesunde julekogebog, og de er begge meget populære hos både mig og børnene. Ifølge Jasper er æbleskiverne de bedste i verden ! Og jeg kan normalt ikke lide hverken pebernødder eller æbleskiver, men disse her er bare lækre ! Jeg har også lavet lidt guf med sukkerfri chokolade, men det faldt ikke i børnenes smag, fordi der bla. var ristede pinjekerner i. I den kommende weekend skal vi lave marcipan iflg. julekogebogen, og jeg ved fra sidste år, at dette er populært. Igen må jeg sige, at jeg ellers ikke kan lide marcipan, men denne her er bare god. 

Ved de lejligheder, hvor ungerne har skullet jule den i skole/SFO/børnehave, har de fået det, der er blevet serveret. Mine børn har ikke umiddelbart særlige vanskeligheder, der nødvendigvis skal tages hensyn til, og dels spiser vi generelt sundt, og dels er jeg blevet klogere på, hvad de skal have af forskellige tilskud, så de er dækket rimeligt godt ind i det daglige. De to små nåede ikke at få ret meget usundt, før vi startede på den kernesunde kost, så det var især Jasper, som indimellem oplevede omlægningen som 'et tab'. Derfor er det også interessant, at han idag selv siger, at hans smag har ændret sig, så han ikke har lyst til så meget af det usunde ad gangen, og nogle ting bryder han sig slet ikke om mere. Fx. vælger han idag helst mørk chokolade, hvor han tidligere foretrak det lyse - ligesom sin mor... ;-)

Da vi ikke skal holde jul hjemme i år, bliver der ikke meget kernesundt over denne, og det er også helt i orden. Jeg tager nok lidt af vores juice og kakao samt sundt guf med, så der er mulighed for at veksle lidt imellem dette og det mindre sunde. Som sagt ved jeg nu, at børnene generelt lever sundt, og at de det meste af tiden i december får noget godt og sundt guf, så de kan godt klare nogle dage på en knap så sund kost. Igen skal det understreges, at ingen af dem har særlige vanskeligheder, der gør, at de påvirkes drastisk af disse ændringer i deres daglige kost.

Dette var lidt om vores jul i år. Det vil være sjovt at høre om, hvordan nogle af I andre har valgt at gøre tingene ift. jeres børn tidligere og i år. Under alle omstændigheder ønskes I alle en meget glædelig jul og et lykkebringende nytår ! :-)))

Knus

Tina

Da jeg nu har set herinde, at flere andre har lignende spekulationer, tænkte jeg, at mit svar dengang ligeså godt kunne bruges herinde som et blogindlæg.

Vores mellemste på nu 4½ år, Jalte, har fået lagt dræn i begge ører 3 gange, og den første gang fik han også fjernet polypper. Det har helt sikkert været godt for ham, men kunne jeg skrue tiden tilbage til den første gang, så ville jeg nok have taget imod den første operation men straks være gået igang med at fjerne mælken samt have fået lavet en biopat-test el.lign., så han kunne have fået de homøopatiske midler, der synes at have hjulpet ham endeligt af med den grønne snot. Dette har nemlig ellers fulgt ham fra sept.-maj, siden han var lidt over 1 år.
 
Jeg er sikker på, at det er bedst at undgå dræn, da det jo lægges i fuld narkose. Den er nok ikke så voldsom, for de vågner faktisk meget kort efter operationen, og Jalte har de sidste to gange været helt frisk lige efter. Den første gang var det værre, fordi han også skulle have fjernet polypperne, men han var bare lidt træt den første dag.
Men efter vores kostændring er drænene for første gang blevet siddende - der er altså ikke kommet væske i øret igen - efter ½ år, og så vidt jeg ved, sidder de der stadig. Vi skal til tjek igen efter jul, og så må vi jo se. Men han er måske også ved at vokse fra det, for det går ofte over med alderen.
 
En interessant ting er, at Jalte har taget et enormt spring rent sprogligt siden kostændringen. Han har - vel pgra. væsken - haft sproglige vanskeligheder, og især hans forståelse var langt fra alderssvarende, så i foråret fik vi ham testet ved talepædagogen i bh. Det var ikke voldsomt slemt, men der var som sagt nogle vanskeligheder, som man kunne arbejde med i bh. og hjemme. Vi syntes faktisk, at vi havde gjort netop de ting, hun foreslog, og vi synes ikke, at vi har gjort noget specielt anderledes siden.
Men da han så i sept. blev retestet, havde han taget et stort spring og var enten alderssvarende eller endog over alderssvarende niveau på alle de sproglige områder. Så det var jo meget glædeligt. Jeg tror, at det tildels skyldes, at han ikke som før har tabt drænet og fået nyt væske inden sit halvårstjek - så har han jo kunnet høre ordentlig i al den tid. Og jeg er overbevist om, at fjernelsen af mælkeprodukter og mælk i andre madvarer er en væsentlig årsag til, at han ikke igen har fået væske i ørerne. Som ovenfor nævnt måtte der dog flere homøopatiske midler til, før den grønne snot forsvandt her i efteråret.
 
Vi har i de første 3-4 mdr. undgået gluten, men ved biopat-testen fik vi at vide, at vi alle kan tåle gluten, så nu får vi nogle fuldkornsprodukter med gluten. Men Jalte, hans storebror og far kan ikke tåle mælk, hvilket giver rigtig god mening, så det holder vi os alle helt fra.
 
Det skal for resten nævnes, at Jalte aldrig har fået konstateret mellemørebetændelse – før et par måneder efter vi var startet på den kernesunde kost… Det frustrerede mig enormt, og jeg var sikker på, at væsken var der igen. Det samme mente vores egen læge, men da han i august var til tjek hos ørelægen, var der intet i vejen. Så måske har den betændelse været en form for udrensning…

Dette er naturligvis kun vores oplevelse, og det kunne da være spændende at høre om andres erfaringer med ørebørn o.lign.

Knus Tina

For hvis det udelukkende var resultaterne – de synlige og målbare resultater – der skulle motivere mig, så ville jeg nok være faldet tilbage i de kendte gamle riller for længe siden. Selvom der er sket fremskridt (appelsinhuden hos mig samt ledsmerterne hos min mand er omtrent forsvundet, snotnæserne hos de små er væk, og vi har som par fået det helt fantastisk sammen (for det meste)), så bøvler jeg stadig i perioder med oppustet mave – Pepsi Max gjorde nok kål på en hel del dernede i maven tidligere… - og jeg er alt for tit et hidsigt gemyt, hvilket desværre ind imellem går ud over mine børn, som også stadig kan drille hinanden og slås, så jeg kan glæde mig til deres sengetid.

Så hvorfor bliver jeg / vi ved, selvom vi ikke bare konstant svæver rundt på en lyserød sky ?
Det skyldes efter min mening de interne motivationsfaktorer. Der kan sikkert være tale om adskillige, men jeg vil fremhæve 5, der for mig virker dækkende i denne sammenhæng :

Den første er Tilfredsstillelse af nysgerrigheden. Dette sker gennem en søgen efter en forståelse af noget uklart, uafsluttet eller ubestemt, og det vil naturligvis være forskelligt, hvad der lige fanger den enkeltes opmærksomhed. Noget, der tilsyneladende kan stabilisere den ellers så flyvske nysgerrighed, er udførelsen af ydre konkrete, målrettede handlinger.

At man kan blive nysgerrig på kostens betydning for ens liv og velbefindende, er meget oplagt, og Kernesund Familie-bøgerne kan her bidrage til stabiliseringen af nysgerrigheden, idet man guides i sin søgen efter forståelsen vhja nogle meget konkrete og målrettede handlinger.
Netop nysgerrigheden har ofte fået mig til at blive ved, når jeg har overvejet at give op, for der var og er stadigvæk muligheder, jeg ikke har prøvet af endnu. Der gives ikke bare én enkelt og simpel løsning på det hele, hvilket ville være meget let at afprøve og tage til sig eller forkaste. I stedet kan ens nysgerrighed på det nye uafklarede konstant blive pirret og tilfredsstillet.

Den anden faktor er Lysten til at opnå kompetence. Hvis en opgave skal fastholde denne interesse, skal den have et meningsfuldt struktureret forløb, give mulighed for at opnå en vis grad af kompetence og for at kontrollere fremskridtene. Her afhænger det også af, hvilken form for kompetence, der er anerkendt for den enkelte person indenfor ens kultur.

Der er ingen tvivl om, at Kernesund Familie har ramt lige ind i en tid, hvor rigtig mange af os er modne til at se nærmere på vores kost- og livsstil og ønsker at opnå kompetence indenfor dette område. Og igen lægger bøgerne – ligesom Ninka og Mortens indlæg på bloggen - netop op til strukturerede forløb, hvor man kan følge sin egen udvikling og få en oplevelse af at blive mere kompetent med tiden, samtidig med at meningen findes i processen og ikke blot i et fremtidigt mål.

Den tredje faktor er Ønsket om identifikation med en kompetence-model.  Dette handler ikke blot om, at man vil imitere en anden, men ligeså meget om at den anden person kan blive en del af ens indre dialog – én hvis respekt man gerne vil opnå, og hvis værdier/normer mv. man ønsker at gøre til sine egne.

Her synes en væsentlig forklaring på behovet for idoler o.lign. at ligge, og det giver en noget mere positiv vinkel på dette, end den kritikerne af Kernesund Familie lægger for dagen, når de ’beskylder’ folk, der går op i den kernesunde livsstil, for nærmest at gøre dette til en religion og Ninka til en gud. Der er nemlig intet galt i at have forbilleder og rollemodeller, tværtimod, for det kan netop været med til at motivere én til en større og noget vanskelig forandringsproces. Vi lærer af de, som er klogere på noget end os selv, og med tiden kan vi så på baggrund af vore egne erfaringer danne os vore egne meninger og måske ligefrem gå nye veje – hvilket faktisk også er en internt motiverende faktor i sig selv.

Den fjerde faktor er nemlig Behovet for nyskabelse og forandring. Lysten til at forandre verden og viljen til nytænkning kan virke motiverende for en fortsat indsats på et område, selvom det til tider kan være hårdt og trættende. Man kan blive drevet frem alene af lysten til at prøve det nye, være med og i det nye samt selv at være med til at skabe det nye.

Selv oplever jeg dette helt konkret, når jeg prøver nye opskrifter af herhjemme, eller når jeg kommer ud med noget mad eller guf i sociale sammenhænge, hvor dette er helt nyt for andre. Jeg nyder at præsentere det nye og anderledes for dem og håber naturligvis, at de synes om det meste af det, jeg kommer med. Og når så folk vitterlig synes så godt om det, at de beder om opskriften samt spørger mere ind til vores kost, så giver dette mig lyst til at fortsætte og prøve flere ting af.

Endelig er der den femte faktor, Ønsket om gensidighed. Mennesker har meget tidligt en lyst til at være del af en fælles virksomhed, hvor samspillet med de øvrige er en forudsætning for at nå målet. Det er vigtigt for os, at vi er en del af en gruppe, og at vores bidrag har en betydning i den store sammenhæng.

Måske er det derfor, at vi er mange, som gerne vil blogge herinde og/eller svare hinanden på de mange spændende spørgsmål, der stilles på de forskellige blogs. Selv har jeg flere gange tænkt på at stoppe som blogger, men når jeg alligevel bliver ved med at hænge ved herinde, er det i høj grad, fordi jeg synes, at jeg har noget at bidrage med, som kan have værdi for andre. Om dette er tilfældet, vil naturligvis altid være op til andre at vurdere.

Under alle omstændigheder rammer Ninka og Morten også her en vigtig motivationsfaktor, når de herinde på bloggen er med til at skabe en følelse af, at vi kernesunde er én stor familie.

SÅ – alt i alt mener jeg, at Kernesund Familie fanger rigtig mange folks interesse samt formår at fastholde den, fordi den ikke blot appellerer til de eksterne motivationsfaktorer men også til de interne.

Knus
Tina

Jeg mener, at det skyldes, at kernesund kost og livsstil ikke blot appellerer til de ydre motivationsfaktorer, hvor man primært er fokuseret på målet, men også aktiverer de indre motivationsfaktorer, hvor selv indlæringen, udforskningen og erkendelsen har en værdi i sig selv.

Der kan være mange gode grunde til, at man går i gang med at ændre sine kostvaner og sin livsstil, og det drejer sig ofte om, at man har sat sig nogle mål for sin og sin families fremtid – fx at blive sundere, undgå smerter og uro i krop og hoved, slippe ud af sukker-afhængighed, opnå et vægttab osv. osv.
Og det kan skam være meget motiverende med sådanne mål, når man skal starte en større forandringsproces op, men problemet kan bla. være, at man fokuserer så meget på sit mål, at vejen dertil blot føles som et nødvendigt onde, og desuden kan belønningen for ens handlinger lade vente så længe på sig, at man når at opgive sit foretagende længe før, man når frem. Derfor er de ydre motivationsfaktorer ikke holdbare nok i længden, når de står alene.

Da vi lige var starten med at afprøve den kernesunde kost, begyndte Jasper en dag at fortælle mig om noget af det, han gerne ville have at spise ”når vi er færdige med at spise sundt” !!! Det var på det tidspunkt lidt af et chok for ham, da jeg sagde, at det blev vi altså aldrig færdige med. Vi talte så om, at man godt engang imellem kan spise noget usundt, hvilket trøstede ham lidt. Siden har Jasper (og vi andre) heldigvis oplevet, at tabet af alt det usunde faktisk slet ikke var så stort, for vi kan både få lækker mad og lave meget sundt guf, der smager syndigt godt. Så det at spise sundt er ikke længere bare et mål ude i fremtiden, som vi hurtigst muligt skal nå hen til så smertefrit som muligt. Det er snarere blevet en løbende udviklingsproces, som vi hele tiden befinder os i med de op- og nedture dette medfører.

Folk spørger mig også ofte, om vi så synes, at alt det her hjælper, ligesom vi nogle gange herhjemme kan falde i det sorte hul, hvor vi synes, at den her kost slet ikke hjælper, fordi vi stadig kan blive sure, skælde ud, råbe højt osv.
Oftest kommer vi voksne tilbage på sporet og får talt om, at vi dels slet ikke er færdige med at se på, hvordan vi kan forbedre forhold i vores liv sammen og hver for sig, og at vi dels ikke er i tvivl om, at vi ikke ønsker at komme tilbage til vores gamle kostvaner – uanset om dette så er dyrere og ind imellem mere besværligt. Vi ønsker bla. ikke at indtage ikke-økologisk mad med masser af e-numre i og uden de gode og vigtige fedtstoffer samt vitaminer og mineraler.

Når det lykkes os at komme tilbage på sporet igen, så skyldes det netop, at vi får kontakt til vores indre motivation til at leve kernesundt – eller i hvert fald til at forsøge !!!
Og hvad er det så for faktorer, der kan fungere som intern motivation til at holde fast i en kost og livsstilsændring ??? Dette vil jeg skrive mere om i min næste blog – som jeg lover at få skrevet i løbet af de kommende dage. (Dette løfte virker som en kortvarig ydre motivationsfaktor…)
Knus Tina

Denne gang vil jeg prøve at koncentrere mig om de to emner, jeg nævner i overskriften, selvom sidstnævnte ikke umiddelbart har noget med kosten at gøre – og så måske alligevel.
Med hensyn til maven så vil nogle blog-læsere vide, at jeg har slåsset en del med oppustet mave efter overgangen til kernesund mad. Først forsøgte jeg mig med mere protein-type kost, og det hjalp umiddelbart, men kort efter kom maven igen – og den var så voldsom om aftenen, at jeg kunne stille en kop the på den…

Det virkede, som om den svingede med min cyklus, men det gav mig stadig ikke nogen løsning at vide dette. Så prøvede jeg med Udo’s Mælkesyre-tabletter, og det syntes også at hjælpe i en periode, men maven dukkede op i 1-2 uger ad gangen. Da glasset var tomt, havde maven teet sig rimeligt i noget tid, så jeg tænkte, at nu var alt nok i orden. Efter ca. 1 uge blev den igen oppustet, og jeg blev desperat.

Jeg  blev anbefalet at købe en bøtte NDS Probiotic Classic, og allerede første gang jeg tog det, var maven flad næste morgen. Siden (2½ uge) har det virket, selvom det endda har været på et tidspunkt i cyklus, hvor min mave plejer at være værst ! SKØNT ! Så fra nu af er dette mirakelpulver en uundværlig del af mit aftenritual. Desuden er jeg begyndt at drikke mere vand og urtethe end tidligere, hvilket naturligvis også hjælper.

Så er der det med de større bryster… Kan man nu også spise sig til dem og fx spare en operation ? Nej, det vil jeg trods alt ikke til at påstå. Men jeg er på det seneste blevet bedre til at forkæle mig selv og tage mig af mine ikke helt livsnødvendige behov i stedet for først og fremmest at sørge for børn og mand. Jeg tror faktisk, at det i høj grad skyldes, at jeg på forskellige basale områder passer bedre på mig selv og derfor har større overskud til at tage mig af andre områder i mit liv.

Siden den sidste barsel har jeg efterhånden oplevet, at mine bh’er er blevet større og større… ;o) Min barm har aldrig – med undtagelse af ammeperioderne – været særlig iøjnefaldende, og det har længe generet mig, fordi meget tøj efter mig mening sidder flottere, når der er lidt fylde foroven. Det ser dog ikke ret godt ud, når bh’en buler på underlige måder, fordi der ikke er noget til at presse dem i form indefra…

Så jeg gik i en lingeri-forretning for at købe nye (og mindre…) bh’er. Her klagede jeg min nød over de omtrent ikke-eksistende former foroven og fortalte, at jeg af og til overvejede en operation… Og Vupti, så tryllede den skønne ekspedient lige et par silikone-indlæg frem til at lægge udenpå brysterne inde i mine nye bh’er, der nu var i passende størrelse !!!

Jeg havde godt nok set sådan nogle tingester på nettet men tænkt, at det nok også bare var fup og fidus som så meget andet. MEN – det virker !!! Og jeg sparede lige 29.750 kr. ift. en operation. Nogle af de ’sparede’ penge er siden gået til nyt tøj i en lidt anden stil, end jeg plejer, for en ny tøjverden har faktisk åbnet sig for mig. Der er virkelig meget tøj, der ser SÅ meget bedre ud, når man har kavalergang og former foroven !  ;o)

Tilbage til den konkrete kost samt tilskud, som Ninka netop har skrevet om (jeg har naturligvis også skrevet under…), for i dag skal jeg og alle 3 børn ind i vores helsekostbutik her i Ribe for at få lavet en vitamin- og mineraltest. Jeg er virkelig spændt på at finde ud af, hvad vi mangler, og især til at få hjælp til at sætte en stopper for Jaltes evindelige grønne snotnæse…

Knus
Tina