Kære Ninka og Morten!
Jeg kan ikke takke jer nok for jeres bøger og jeres foredrag. De har givet mig værktøjer og en masse håb.
Derfor vil jeg gerne dele min historie.
I snart 8 år har jeg døjet med overvægt, smerter, depressive tilstande, selvmordstanker, eksemagtige overarme, tør hud, kløe, dårlig fordøjelse, stress og håbløshed.
Jeg har altid været en sukkerjunkie, grunden til det blev nok lagt sammen med Ribena saften i sutteflasken (som jordemoderen anbefalede dengang !!!!!!! ) Jeg har altid været plaget af humørsvingninger , en veninde jeg havde da jeg var teenager mente at jeg var lettere manio-depressiv, hvilket jeg selvfølgelig blev ked af at høre og hvilket jeg ikke er , jeg har bare ustabilt blodsukker hvor vildt det så end lyder. Jeg har altid befundet mig i offerrollen, der var ingen andre der behøvede at sætte mig der, det skulle jeg nok selv sørge for. De sidste mange år har jeg også levet med smerter 24/7 på grund af et korsben som sad skævt og havde låst sig fast, og som det tog mange år og mange læger at identificere. Da jeg spiste endnu mere sukker og junkfood på grund af smerter tog jeg på og derfor fik jeg altid beskeden om at mit ondt i ryggen var fordi jeg var for tyk!
Så jeg købte løbesko og dansesko og løb og dansede mig flere smerter til, og kørte flere colaer, marabouplader og smertestillende ind. Og blev mere depressiv og hysterisk som tiden gik.
Jeg fik endelig hul på bylden da jeg kom til en fysiotereapeut og fik overskud til at smide 10 kg. Men eftersom ingen havde fortalt mig hvad mit problem med ryggen var gjorde jeg den klassiske fejl. Da jeg havde fået det meget bedre holdt jeg op med at lave øvelser, og som om jeg var blevet bagbundet og havde fået bind for øjnene blev jeg ført tilbage til mit gamle hjemsted: Smerte og Sukkerhelvede !
Men ved hjælp fra en fantastisk Osteopat og Kernesund bøgerne skete der endelig noget. Jeg fandt ud af hvorfor jeg havde ondt, hvilket gjorde det tusinde gange nemmere for mig at selv opsøge viden om hvad der ellers kunne hjælpe. Jeg fandt også ud af at jeg blev nødt til at hjælpe min krop af med alle de inflammationer den havde så den kunne få ro på til at hele sig selv, og her gjorde jeg så den revolutionerende opdagelse ved hjælp af Metabolic Typing: Jeg er SÅ meget en proteintype og det eneste jeg levede af var raffinerede kulhydrater !!!!! No wonder min krop var spasset sådan ud. Det den havde gang i var jo at ringe med alle sirener og på alle gongonger for at sige til mig at det altså var på tide at sende brandvæsenet ud, for der var brand i mig. Og jeg blev bare ved med at hælde benzin på bålet med chockolade, cola, burgere, pizzaer, Haribo poser... you name it! Så jeg gik igang så godt jeg kunne inspireret af kernesund Familie – Sådan!. Jeg fandt ud af at jeg ikke havde kræfter til at gøre det hele på en gang og iøvrigt virkede det ligesom også som en strategi som bare aldrig liiige havde udmundet i success før. Jeg købte en blender og begyndte at lave shakes konstant. Og købte Kur Delight kugler og Organic protein barer og så stoppede jeg ellers munden fuld hver eneste gang jeg ellers ville have puttet noget usundt ind.
Jeg begyndte at spise mere fiskeolie og iøvrigt proppede jeg shakes’ne fulde med hørfrøolie. Jeg sørgede for at få meget mere protein og så skete der det mest fantatiske, eller faktisk var det de 2 mest fantastiske ting: 1. Jeg behøvede ikke længere smertestillende medicin hver dag og 2. mit korsben satte sig ikke længere skævt hver gang jeg vendte mig i sengen, det rykkede i bussen eller jeg kom til at nyse. Det blev siddende hvor osteopaten satte det hen og dér har det siddet i snart 8 måneder, efter jeg har gået til behandling diverse steder i flere år! Det blev siddende da jeg faldt på badeværelset, det blev siddende da jeg faldt i bussen og det bliver der fordi jeg følger Kernesund Familie Sådan og sørger for at få godt fedt og protein som sørger for at inflammationen holder sig væk!
Jeg er så ekstatisk af glæde og fyldt med håb over at jeg kan bevæge mig igen. Jeg kan endda cykle, det lyder måske ikke af meget men da jeg var allermest syg af smerter i kroppen kunne jeg ikke engang gå til lægen for det tog 15 minutter og jeg skulle jo også hjem igen (samme tur tager det nu 7 minutter at gå, da jeg ikke længere tusser afsted med en imaginær rollator foran mig). Selvom jeg slet ikke er ved endemålet, så har jeg nu livsmod, kræfter og glæde tilbage i mit liv og er nu klar til at få styr på stress, ballonmave, tør hud, overvægt og de sidste små irriterende ledproblemer.
Med alle mine kernesunde bøger under armen er jeg fuldt armeret til at gå i krig , og jeg smiler hele vejen, for jeg ved jeg vinder den!
Knus
Anja (der snart begynder at blogge!)
