Kære blog læsere.
Ja, så er jeg klar til at skrive en blog igen.
Det er en meget svær tid for vores familie da vi er ved at blive skilt. Og derfor er det også svært at skrive en blog når jeg kun har hovedet fyldt af negative tanker.
Men det er så småt ved at ændre sig i denne tid.
Vi er som sagt ved at blive skilt og det er jo et helt kapitel af pinsler for sig. Men en anden ting er at vi har en meget stram økonomi. Det gør at jeg skal tænke meget grundigt over hvor mange penge jeg bruger på mad.
Og det er ikke alle kernesunde ting jeg har råd til. Det kræver virkelig disiplin at få min verden til at hænge sammen med arbejde, indkøb og motion.
Jeg har været meget stædig med at få trænet. Så det går stadig godt. Men når tingene går skidt og følelserne gør ondt har jeg stadig kun et redskab...slik.
Det eskalerede her for et par uger siden hvor jeg gav den los, fordi jeg følte jeg var ved at brænde sammen. Da jeg sluttede efter 4 dages storforbrug, fik jeg en knaldende hovedpine jeg ikke kunne fjerne med piller.
Så jeg havde hovedpine i et par dage, før det forsvandt.
Jeg har dog bestemt mig til i dag at nogle af de ting der bekymrer mig, skal jeg bare slippe bekymringerne for. For jeg kan ikke gøre hverken fra eller til. Mange praktiske ting skal nok ordne sig og det kommer med tiden. Jeg skal bare stole på at det nok skal gå iorden. Jeg skal have tillid til at der er en større kraft end mig som altid vil sørge for at føre mig derhen hvor jeg skal hen.
Jeg vil godt benytte bloggen til at takke alle de søde menneske af mine nærmeste, som ligger ører til alt mit brok. Det er godt at komme af med og få nogle andre input. Men undskyld fordi jeg brokker mig så meget!
Jeg lover at det nok skal få en ende og at jeg snart....engang kommer til at kunne snakke om andet end lige alt det der er i vejen. TAK!
Jeg har nok at tage fat på ihvertfald. Første ting jeg skal opnå i næste uge er at blive sukkerfri. Det er endnu ikke lykkes mig med at være sukkerfri i to dage i træk. Det skal bare lykkes. Det ville jo hjælpe på humøret, trætheden og økonomien.
Jeg skal bare have fundet ud af hvordan jeg skal gøre når følelserne gør ondt og jeg har brug for at afreagere eller hvad jeg skal kalde det.
Knus Sanne.
I en svær tid
mandag, 01. februar 2010, kl. 08:37 Alder: 2 år
Kommentarer
Viser resultaterne 1 til 6 af 6
| Alice | |
| fredag, 05-02-10 22:45 Kære Sanne, Du behøver ikke undskylde for noget. Det er ikke brok. Men selvom det var, var du helt i din gode ret til at gøre det. Folk vælger jo selv hvad de vil lægge øre til på en blog. Det er jo det der er så skønt ved det. Og vi er mange der gerne lytter. - Alice |
|
| Marianne | |
| fredag, 05-02-10 11:24 Kære Sanne. Du er ikke et brokkehovede. Når man går igennem noget svært, som du gør nu, er det normalt at man ikke kan holde styr på både kost, motion og følelser. Det er vigtigt du ikke skælder dig selv ud over, at du ikke lige nu har overskuddet til at droppe sukkeret. Hvis det trøster dig lige nu, er det vel ikke så slemt? Ellers kan du måske erstatte slik med dadler gradvist...(ikke at jeg selv gjorde det, da jeg var i en lignende situation). Jeg har selv været dér hvor du er, og det kan bare gøre så ondt helt ind i hjerte-hulen. Jeg synes det er flot du deler dine tanker på en blog. Følelser er altid nemmest at håndtere og bearbejde, hvis de får den plads de har brug for, så de kan forsvinde, når deres tid er oprunden. Ønsker dig alt det bedste og håber du finder styrken! Husk vi kvinder er det stærke køn, uanset hvad mændende siger ;-) |
|
| Sanne | |
| tirsdag, 02-02-10 12:23 Tak for de søde kommentarer! Det hjælper rigtigt meget. TAK, TAK og atter TAK! Knus Sanne |
|
| Christina | |
| mandag, 01-02-10 20:44 Hej Sanne Os lige nogle tanker fra mig.. min mand og jeg gik fra hinanden i aug og min søn og jeg flyttede sidst i sep. Ting tar tid og det er ok at være et "brokkehovede" i sådan en situation...for mig har det hele været meget værre end jeg forestillede mig, gjort mere ondt og taget længere tid. Der ER bare noget, vi ikke kan gøre en skid ved..andre ting gør vi, fordi vi selv i de sværeste stunder besidder en råstyrke.. Når man står som alenemor og skal have styr og kontrol på det hele selv, står hjernen bare af engang imellem.. og ja så spiser vi alt det, vi godt ved IKKE gør en skid godt for os... kunne vi da bare lade være med at pine os selv med pisken bagefter "Hvor er du svag..." osv... Du er ikke alene...og jeg genkender dine tanker... Held og lykke fremover. C |
|
| Henriette | |
| mandag, 01-02-10 14:18 Hej Sanne Jeg har været det samme igennem i et år nu. Gik fra min mand dec.2008 og blev officielt skilt i oktober 2009. Godt du har de positive tanker med, det bliver nemlig nemmere, bare man tager en dag ad gangen. Med hensyn til sukkertrang, så skal det også nok blive bedre, du kan jo godt,det har du bevist overfor dig selv før. Og så synes jeg,du skal brokke dig når du har lyst ;-) For din familie og alle andre der holder af dig,kan sagtens holde til det. Og skal nok sige fra,når de kan se du er ved at blive stærkere. Det har jeg ihvertfald erfaret. Du er også meget velkommen til at skrive til min mail, hvis du har brug for at lette hjertet. Knus og tanker,Henriette |
|
| Tina fra Ribe | |
| mandag, 01-02-10 09:19 Hej Sanne ! Jeg vil bare lige sende dig et kæmpe kram og de bedste tanker. Selv er jeg også ved at finde mine egne ben og rytme, for i julen tog jeg også en endelig beslutning om at holde fast i skilsmissen fra min mand. Vi forsøgte at få et forhold til at fungere, mens vi ikke boede sammen, men det gik ikke. Det er netop svært at få alting til at hænge sammen - madlavning fra bunden, træning og de svære følelsers trang til at blive dulmet med sukker. Skulle du have lyst til at dele nogle af de mere private sider af alt dette med én i samme situation, er du meget velkommen til at sende mig en mail. Masser af kram Tina |
|
