Jeg sidder her og bliver helt søvnig af at have skrevet en mini-søvnguide til debatsiderne i den kernesunde-klub.
Hvis der er noget, som kan give spekulationer og frustrationer hos familier med babyer og små børn, så er det da: mangel på søvn.
Ikke så underligt faktisk, når man tænker på, at afbrudt søvn bliver brugt som tortur-metode rundt om i verden.
Men det er nok ikke kun mini-guiden, der gør mig søvnig. Det hænger nok også sammen med, at min hund af en eller anden grund synes den skulle forstyrre min skønhedssøvn adskillelige gange, hvilket den ellers ikke plejer.
I mit arbejde som sundhedsplejerske møder jeg mange børn, som kommer sent i seng og tidligt op. Og også mange af de lidt ældre, som bruger den første del af natten på at sende smsér, se tv osv.
Det er vældigt skræmmende, når man tænker på hvordan det går ud over både indlæring, humør, appetitregulering, vækst, immunforsvar mm.
Men der er jo flere ting i det, end bare 8 timers søvn.
Når jeg tænker tilbage, kan jeg også tydeligt huske, hvordan jeg tidligere på trods af 8 timers søvn, kunne gå rundt og gabe en hel dag. Og jeg tit fik kommentarer på, om jeg var træt i dag.
Det begyndte faktisk at irritere mig, for jeg synes jo jeg gjorde hvad jeg kunne for at være frisk. Jeg gik i seng ca. kl. 22 og sov 7½-8 timer hver nat.
Indtil jeg så lige pludselig en dag lagde mærke til, at jeg var holdt op med at gabe. Og det gik godt et stykke tid, til der en dag blev serveret hjemmebagte vafler hos min mor (mums). Og da jeg havde spist 2 af dem, blev jeg bare SÅ træt. Så faldt 10-øren: Jeg var jo holdt op med at spise hvedemel – og der forsvandt trætheden. Men da jeg så lige skulle smage en vaffel, så skal jeg love for, at jeg fik sandheden at føle.
Så fra da af, er jeg blevet meget selektiv med, hvornår jeg (en meget sjælden gang) vælger at sætte tænderne i noget hvede-brød.
Nå, nok om det. Nu vil jeg spise mig lidt frokost (uden hvede) – og så kan det altså godt være at sofaen lige kalder på mig ½ -times tid.
De bedste snevejrshilsner
Anette
