Det var lidt af en omgang, seerne blev serveret for i aftenens 21Søndag, som satte fokus på detox-kure og brugte en del minutter og direkte debat på emnet. Eller det vil sige: Overskriften var detox og programmet havde sat en kvindelig forsøgsperson til at afprøve en (i programmet anonym) detox-kur. Dette forsøg skete i samråd med professor Bente Klarlund-Pedersen, som kommenterede på detox, dets virkning og videnskabelige belæg.
En anden læge Carsten Bindslev-Jensen medvirkede også i programmet, ligesom Thorbjörg Hafsteinssdottir var med.
I studiet havde de inviteret Lasse Skovgaard (som fortaler for alternativ behandling) og Gitte Gross, leder af Videncenter om Fødevarer og Sundhed, VIFFOS. Desuden besøgte man Medicinsk Museion, hvor en historiker gennemgik de ”mærkelige” måder, man har forsøgt at udrense kroppen siden Hippokrates, blandt andet med åreladninger. Programmet var også forbi en religionshistoriker fra Københavns Universitet, der viste billeder af, hvordan indianerne altid har brugt svedehytter til at rense ud i. Sikke en palet!!
Hvad mon formålet var?
Men det fremgik faktisk ikke klart, hvad formålet med programmet var og hvilket budskab man ønskede at få ud. Desværre, for med den smukke buket af mennesker kunne man virkelig have fået godt nyhedsstof igennem, hvis ellers programmet havde været stringent.
Fokus lå ganske givet på alle de nye sundhedsbøger, der er kommet frem. Bunken på bordet foran Reimer Bo talte naturligvis Kernesund Familie – Sådan udover Thorbjörgs bøger, Detox Dit Liv og 5-6 andre. Der blev talt mest om detox, hvorfor en kvinde blev sat på en juice-udrensning og hende fulgte man så. Inden hendes detox gik i gang, var hun til samtale hos professor Klarlund, som sagde, at bøgerne indeholder en masse vås, og at man ikke måtte tage dem for at være videnskabelige.
Undskyld, men har det nogensinde været postuleret at de er det?
Man klipper til Carsten Bindslev-Jensen og en mor, som har haft et barn med allergi, som nu er i behandling for allergi (overfor mælk og nødder). Hun fortæller, at hun tidligt prøvede de nye kostråd, fordi det herfra havde rygtedes, at for eksempel mælk kunne forårsage de symptomer, hendes barn havde. Bindslev nævner – ligesom flere af de andre eksperter – at rådene i bøgerne kan være farlige og er noget ”nonsens”.
I hvilken sammenhæng udtaler eksperterne sig om at bøgernes råd er noget nonsens?
Thorbjörg står i et smukt køkken og kommenterer på sin baggrund, og kommer med i små klip undervejs. Blandt andet inddrages sukker i debatten, da dette bandlyses i de fleste ”kure”, hvor Xylitol bruges som erstatning. Thorbjörg forklarer hvorfor og hvad, hun bruger, hvorefter en ekspert udtaler sig om dette (Birkesød) som et industrielt fremstillet kunstigt middel. Der klippes tilbage til Thorbjörg, som blot gentager, at hun synes, det er et godt alternativ.
Hvad er formålet med sådan en debat i et program, der stiller flere spørgsmål end det giver svar?
Farligt eller ej?
Carsten Bindslev-Jensen siger selv i indslaget, at han er en sur gammel mand, og det fremstår han også som. Hans medvirken i programmet var ikke åbenlys i relation til kvinden der forsøgte en detox. Men programmet havde nok flyttet fokus på dét tidspunkt og handlede nu om at allergi skal behandles hos Carsten Bindslev-Jensen og ikke hjemme hos én selv under vejledning af bøger om kost og livsstil?!
Man klippede nu til debat mellem Skovgaard og Gross, hvor sidstnævnte nu også nævner at der er meget skidt og meget lidt kanel i de mange bøger, der ligger på bordet. Igen bliver bøgernes råd kaldt skadelige og til tider livsfarlige, hvilket begrundes med meget høje (livsfarlige??) doser kosttilskud. Og Gross lovpriser igen De 8 Kostråd, fordi de er videnskabeligt dokumenterede. Dem bør man følge, hvis man gerne vil leve sundt.
Skovgaard forsøger at bringe et positivt syn på banen – han mener, at bøgernes salg kan være en følge af, at mange danskere ønsker at tage individuelt ansvar for egen sundhed, hvilket Gross bakker op om, men hun mener netop, at de mennesker, som læser og følger bøgerne, ikke har behov for at forbedre deres egen sundhed. Mener hun dermed, at bøgerne rammer dobbelt negativt, fordi de vildleder en række ressourcestærke personer, som lever sundt i forvejen? Og samtidig vejleder en række usunde mennesker som ellers ville have levet mindre usundt?? Dén må hun gerne forklare mig, hvis vi en dag mødes.
Skovgaard forsøger igen at tale for en mere nuanceret debat. Han pointerer, at fejlmedicinering er den 5. hyppigste dødsårsag i USA, og at det derfor ville være mere spændende, hvis man også kunne fokusere mere på, hvad der gøres af skadelige virkninger i industrien og andre steder.
Gross bringer argumenterer med, at der er en massiv industri i kosttilskud og at disse interessenter er meget stærke i at fremme de nye sundhedsbøger. Dét kort bliver vel næppe troværdigt at spille før mælkeindustrien er ude af billedet i de danske kostråd, eller hvad?
Hvor blev den røde tråd af?
Debatten mellem Gross og Skovgaard havde ikke meget at gøre med detox-casen, der blev vist parallelt - eller allergi-historien, som Bindslev-Jensen illustrerede. Den røde tråd blev klippet over og bundet flere steder i dette indslag. Synes jeg.
På et tidspunkt, hvor der klippes til Thorbjörg, giver hun et råd til de to overlæger, der medvirker, om at tage på kursus i funktionel medicin, da de tilsyneladende ikke har meget til overs for den tilgang som hun – og de øvrige forfattere til bøgerne – har. En sød kommentar, som dog desværre nok ikke tages op af de to videnskabeligt tunge overlæger.
Men det er da tankevækkende, og man kan spørge sig selv, hvorfor De 8 Kostråd ikke er verdensomspændende, hvis det er vitterligt er almentgyldige videnskabeligt veldokumenterede råd, der vil gøre én sund, hvis man lever efter dem. Det vidner måske om, at sådanne kostråd har en politisk dimension. De laves på baggrund af en gennemsnitsbetragtning og den kontekst, som man lever i. Danskerne har således ikke lov til at vælge selv. At vælge måder at leve på som er meget udbredt i østen, asien og andre steder. Ikke ifølge Klarlund, Bindslev-Jensen og Gross, i hvert fald.
Flere i det etablerede system, blandt andre Arne Astrup, har udtalt i medierne, at De 8 Kostråd bør nuanceres, da de ikke er praktiske, men mere kan bruges som rettesnor. Men før det gøres, vil de offentlige myndigheder – og dermed også de eksperter, som indgår i et program som aftenens – holde sig til, at disse råd er den hele sandhed. Desværre. For det bør være tydeligt for enhver, at det er på høje tid, at man åbner op for nuancerne i disse råd.
De mange nye sundhedsbøger har måske netop ramt det behov, der er opstået blandt mennesker, der er interesserede i at skabe deres egen sundhed med afsæt i individuelle valg. Hvorfor det har ramt danskerne netop i disse år er ikke godt at vide, men måske er en medvirkende årsag, at befolkningen er ved at indse, at de officielle myndigheders prædiken er for entydig. På internettet kan alle interesserede finde mange anderledes og gavnlige kure og måder at leve på. Samtlige kure er veldokumenterede, hvis man ikke kun ser de randomiserede, kontrollerede og kliniske videnskabelige forsøg foretaget på en repræsentativ dansk befolkningsgruppe som det eneste gyldige. Undersøgelser som vel i grunden heller ikke findes når man taler om De 8 Kostråd.
Men denne tilgang er vores sundhedsmyndigheder, herunder Klarlund, Bindslev-Jensen og i særdeleshed ikke Gross, rustet til at imødekomme. De rådgiver på det videnskabelige grundlag, der lige nu er mest fremtrædende i Danmark og som er under politisk indflydelse. Forhåbentlig er programmer som gårsdagens nyhedsudsendelse med til at skubbe til de ensporede tilgange, da der jo er talrige eksempler på, at noget i de mange bøger virker for mange mennesker. Mange mennesker som med garanti har forsøgt sig med De 8 Kostråd og meget andet inden de kastede sig ud i ”det alternative”.
Jeg glæder os til fremtidige programmer med en lidt mere stringent journalistisk vinkel - så man også kan føle sig klogere, når indslaget er slut.
Christina Warrer Schnohr, cand.scient. folkesundhedsvidenskab og ph.d-studerende.
