Onsdag den 2. september bragte TV-Avisen et indslag, hvor læge Anna Iben Hollensberg og professor Karl Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo fortalte, at autisme og andre adfærdsforstyrrelser kan behandles med blandt andet kost-ændringer. De fortalte om international forskning, der underbygger denne tankegang og de henviste til et amerikansk lægenetværk bestående af 2.000 læger (www.defeatautismnow.com), der rapporterer om gode resultater med diæt-ændringer til autister og andre adfærdsforstyrrede. Det er i særdeleshed proteinerne gluten (fra kornprodukter) og kasein (fra mælkeprodukter), der skaber problemer for de adfærdsforstyrrede. Problemet er, at nogle af de adfærdsforstyrrede ikke kan nedbryde proteinerne i tarmsystemet, hvilket kort fortalt betyder, at de får morfinlignende stoffer i blodbanen, der påvirker hjernen og giver de adfærdsforstyrrede symptomer. Dette blev forklaret i nyhedsindslaget, og selvom der selvfølgelig er flere andre faktorer, der spiller ind i forhold til autisme, finder vi det yderst glædeligt, at debatten om gluten og kasein nu er så stærk og vedholdende, at der også er blevet plads til den i TV-Avisen.
Denne holdning deler vi tydeligvis – og beklageligvis – ikke med formanden for Landsforeningen for Autisme, Morten Carlsson. Han udtrykker sin modstand imod nyhedsindslaget og dets indhold ved en meddelelse på landsforeningens hjemmeside. I dette indlæg udtrykker han at han ikke ser nye muligheder for de adfærdsforstyrrede og deres familier, men store problemer, som han prøver at eliminere med en ret kraftig retorik. Carlsson skriver blandet andet: ”… men at påstå at et, ofte nedarvet, livslangt handicap kan helbredes tangerer til kvaksalveri. Der forskes ganske rigtigt i gluten og lactoses betydning for vores adfærd men der er ingen seriøse forskere og læger der kan dokumentere helbredelse.” (Citat slut!)
Først og fremmest er det trist, at Carlsson igen bruger ordet kvaksalveri. Det har han brugt en gang før, da han truede med advokater, da TV2 og Kernesund Familie ville producere en tv-dokumentar om diæt-ændring til adfærdsforstyrrede børn. Ordet kvaksalver betyder ifølge Wikipedia: ”…en er en, der tager folk i behandling eller optræder som læge uden at være autoriseret som læge,,,”.
Derfor er det lidt mærkeligt at bruge det meget stærke ord, når det rent faktisk er en læge og en professor, der udtaler sig. Ingen af dem udgiver sig for at være noget, de ikke er.
Desuden er der ingen i indslaget, der påstår, at adfærdsforstyrrede kan blive helbredt ved at ændre diæten. Der tales til gengæld om, at de kan – og at deres symptomer kan bedres. Professor Karl Reichelt siger endda, at der kan måles positive resultater på over 50 procent af de adfærdsforstyrrede. Dermed siger han også, at der er nogle, der ikke opnår god og signifikant bedring ved at ændre på diæten. Det er bare ærgerligt, at Morten Carlsson ikke ser muligheden for de adfærdsforstyrrede, der rent faktisk kan få det bedre ved at ændre diæten.
Morten Carlsson har ret i, at der forskes en del i glutens betydning for vores adfærd. I forhold til de adfærdsforstyrrede forskes der dog ikke i laktoses betydning – men i kaseinets. Det er sket ved flere videnskabelige undersøgelser verden over, og nu også i Danmark. Det bliver også nævnt sidst i indslaget i TV-Avisen, hvor man fortæller om det såkaldte Scan-Britt-forsøg som Center for Autisme står bag. I dette forsøg er 60 adfærdsforstyrrede børn blevet sat på diæten uden mælk og gluten – og indslaget fortalte at resultaterne offentliggøres om en måned. Af Center for Autismes hjemmeside fremgår det dog at resultaterne er positive, idet den anden af de to kontrolgrupper kun skulle gå i gang med diæten, hvis der var signifikant gode resultater med kontrolgruppe 1. Og kontrolgruppe 2 gik i gang. Forsøget sluttede for snart et år siden, men desværre venter vi stadigvæk på resultaterne og håber at de bliver publiceret om en måned som det blev sagt i TV-Avisen.
Men der foreligger allerede videnskabelig dokumentation. Både fra Norge, England og USA. Der er også dokumentation i form af erfaringer, hvis man spørger de tusindvis af forældre, der har oplevet markante forbedringer hos deres adfærdsforstyrrede børn efter ændring af diæten. En del af dem bor her i Danmark.
Den mandlige halvdel af denne artikels forfatter-par, Morten, er selv far til et barn, der er diagnosticeret som infantil autist på Bispebjerg Børnepsykiatriske Afdeling. Han har været igennem en kost- og livsstilsændring, der i dag betyder, at Bertram går i en almindelig folkeskoleklasse, går til klaver, har venner og i det hele taget opfører sig som en mere eller mindre almindelig 10-årig. Det betyder ikke, at alle diagnosticerede autister kan få det ligeså godt som Bertram. Det betyder bare, at der er HÅB.
Og det er netop det håb, vi gerne vil dele med alle dem, der arbejder aktivt for at forbedre forholdene for en gruppe mennesker, der på mange måder har det svært. Vi vil gerne samarbejde. Vi vil gerne finde fælles fodslaw.
Men det kræver, at vi undgår ord som kvaksalveri og kommentarer, der lukker alle de døre, der alligevel er åbne.
Vi tror på at debatten er vigtig, og dialog er essentielt for at skabe en bedre debat. Desuden kommer vi længere ved at stå sammen i vores arbejde for at få politikerne til at arbejde mere aktivt for ikke at putte de adfærdsforstyrrede børn i kasser, der ikke passer særlig godt til dem. Sammen kan vi skabe den opmærksomhed, der skal til, hvis vi virkelig gerne vil have, at alle de adfærdsforstyrrede børn og deres familier bliver mødt med muligheder, når de beder om hjælp på kommunen. At de får den støtte, opmuntring og omsorg, de har brug for.
Dette er en udstrakt hånd til alle, der vil det godt for denne gruppe.
Hvis vi stiller os i hver vores lejr og råber UENIG eller FORKERT, hver gang en ny dør åbner sig, opnår vi intet. Lad os hellere råbe højt sammen.
Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab, ph.d-studerende og videnskabelig rådgiver for foreningen Vores Vej, der arbejder på at udbrede kendskabet til blandt andet diæt-intervention som behandling til adfærdsforstyrrede
&
Morten Mauritson, journalist, forfatter og næstformand i Vores Vej (læs eventuelt mere på den norske moderforenings hjemmeside, www.varvei.no).
