Kære kernesunde læsere
Nu har jeg snart blogget i snart to år og fortalt om mine kampe for at blive kernesund. Imens har jeg reddet min søn ud af astmatisk bronkitis og øre problemer. Jeg er selv kommet af med min høfeber, frugt allergi og overvægt.
Jeg er siden årsskiftet blevet seriøs med motionen og har været med i mit første løb på 7,4 km og skal snart løbe 10 km i Kolding.
Men hvor har manden været henne? Kunne man godt spørge. Tja, han har ikke været motiveret til at hoppe med.
Men det er han nu....
Hvordan er han blevet det?
For ikke mindre en nogle få uger siden var jeg ude og kigge på lejlighed for at komme væk fra en mand som ikke passede hverken sig selv eller sin familie. Jeg var træt af at det var mig som lavede alt her hjemme. Og træt af at det altid kun var mig og Bertram (på 4 år) som lavede noget sammen.
Økonomien har også været ret stram efter at have bygget hus. Og det har også trykket os.
Jeg har udviklet mig utrolig meget indenfor det sidste halve år. Jeg har på et tidspunkt besluttet mig til at give mig selv det, som jeg ikke fik fra min mand. Det gjorde at jeg bare gjorde det der skulle gøres, for at gøre mig selv glad. Det overflødig gjorde altså desværre også ham.
Jeg har mange gange sagt til ham at jeg manglede hans tilstedeværelse på mange måder. Og beklaget mig over at jeg skulle lave alt det huslige. Men han har ikke hørt mig. Han har været inspireret til at blive sund fordi han har set hvor meget det har ændret mig. Men har ikke rigtigt kunnet tage sig sammen.
Da jeg så pludselig var blevet så selvstændig og afklaret at jeg faktisk var på vej ud af døren, skal jeg lige love for at han vågnede op.
Han har været utrolig ked at det og overrasket over hvor fast besluttet jeg var på at smutte fra det hele.
Han er nu helt fuldstændig besluttet på at ændre sig. Ikke bare for min skyld men også for sin egen. Vi har været en enkelt gang i parterapi og skal afsted igen. Men en af de ting parterapeuten sagde var at min mand skulle blive sund og pleje sin familie for sin egen skyld og ikke kun for at vinde mig tilbage.
Mine følelser for ham har været helt slukket og lukket. Så jeg er blevet nød til at prøve at stoppe op og prøve på at lave en følelsesmessig uvending. Hvilket er skide svært! Jeg ved jo ikke om mine følelser kan vækkes til live igen. Men jeg ville ikke sidde og blogge om det, hvis jeg ikke håber.
Men lad mig præsentere jer for min mand Adam som er 30 år. Han er bygningsnedker. Han er en god fyr med en fed humor og er meget udadvendt. Har haft vægt problemer siden han var 16 år. Har spist og drukket hvad han havde lyst til. Er glad for junk og bagerbrød. Har spillet lidt batminton af og til, men har ellers ikke dyrket vedvarende motion. Som gør at han nu vejer 105 kg.
Han har svært ved at holde de ambitioner han sætter op for sig selv og sin krop.
Hans vision for ham selv er at spise og motionere sig til overskud, en slank krop og et sundere liv. Han vil have at vi skal være fælles om de huslige ting. Han vil være mere sammen med vores barn (hvilket han allerede er igang med). I det hele taget skal vi være en kernesund og glad familie.
Det er et stort project og lidt nervepirrende at skulle dele med jer. Det må bære eller briste.
Vi vil begge blogge, som en del af at prøve på at komme videre og måske inspirere jer og høre fra andre som står i lignende situationer.
Kærlig hilsen Adam og Sanne
