Kommentarer
Viser resultaterne 1 til 11 af 11
| pernille fra byrsted | |
| søndag, 16-11-08 12:29 SØGER LIDT KERNESUNDT SELVSKAB!! Jeg kender ikke så mange her i området, er først ved at kæmpe mig ud af min form for social angst. Der har gjordt jeg har isoleret mig de sidste 5 år. Så nu kaster jeg mig ud i det at lære nogle nye at kende!!! Jeg er en ung pige på 22. jeg har en lille pige på 4 år. bor i eget hus i byrsted. Bysted ligger sådan lidt mellem nibe og støvring og det tager kun en 25 min at komme til aalborg. Jeg er meget interesseret i af finde nogle der måske er omkring min alder. måske har i også problem er med deprission angst eller andet (dette er ikke et krav overhoved, men ønsker at fortælle at alle er velkommen til at skrive til mig, da jeg ved hvor svært det kan være at samle sig mod til det. at man ikke tør fordi man tænker "om man nu er god nok" eller om "de overhoved har lyst til at snakke med mig") Og det har jeg lyst til!! der er ingen der burde tænke sådan om sig selv. Så jeg håber at vis der er nogle derude der har det sådan at de giver sig selv cancen for at skrive til mig. (det var lige en lille information) Det ville være super dejligt at møde nogle hvor man heller ikke hele tiden skal retfærdigøre hvorfor man har valgt at leve som jeg gør! Måske er der også nogle derude der mangler en at lave noget motion med. jeg syntes det er lidt trist engang i mellem at tage til det selv:-) Jeg er begyndt at løbe, men min form er lig med nul:-) Så det kommer til at tage mig et stykke tid at arbejde mig op. Jeg søger også nogle der vil være med til at starte en indkøbsforening da der jo så er 10% at spare på internettet. jeg køber godt nok de varer jeg kan i div. supermakeder. men der er jo alligevel en del jeg køber på helsebasen. Men det var lidt om nogle ønsker jeg havde i kan bare skrive på min e-mail jeg tjekker den næsten hver dag. jeg har bil så har ikke noget i mod at køre langt for godt selvskab:-) Vis der er nogen der er interesseret så håber jeg i svarer Mange hilsner fra Pernille (det kan være jeg skriver den lidt forskellige steder, så flest mulige får cancen for at se den) |
|
| pernille fra byrsted | |
| lørdag, 15-11-08 22:34 Har næsten ikke turde gå ind at læse jeres svar. Har en blandet føelse af frygt for at andre har kunne læse hvad der var inde i mit hoved men også en skam over at man kan tænke så dårligt over sig selv!! Men vil sige det har givet mig rigtig rigtig meget at få det ud. Dagen efter jeg havde skrevet herinde, var jeg helt oppe at køre, ked af det, irreteret og sur. Jeg tænkte- nej det skal du sku ikke havde lov til at være så sur- så jeg tog hele familien ud og gå en tur det var virkelig dejligt. Helt ny energi, har haft nogle rigtig gode dage med min familie. jeg tager små skridt af gangen, jeg har desværre ikke så mange at snakke med. men håber i herinde vil bære over med mig og høre på mig engang i mellem:-) men MANGE tak for alle jeres gode råd det værdsætter jeg virkelig meget!! med venlig hilsen pernille |
|
| Anja | |
| lørdag, 15-11-08 10:33 Anna (og alle andre ;-) ) har du nogensinde læst En Ny Jord af Eckhart Tolle ? Jeg tror den vil være noget for dig udfra hvad du har skrevet her . knus Anja |
|
| Sarah | |
| lørdag, 15-11-08 00:00 Pernille fortsat: Kan godt genkende din beskrivelse at apati med snoren der klippes over. Dit billede rammer så rigtigt! Jeg var til et foredrag på panum med blandt andre Mia Damhus som er kostvejleder og farmaceut. Hun beskrev kort at følgende faktore kan spille en rolle i udvikling af depression: 1) Mangel på vitamin B6-13-12(i B-vitamin kompleks) 2) Mangel på mineralerne iod, selen, magnesium, crom og zink 3) Essentielle fedtsyre(omega 3(6 og 9?)) 4) Mangel på folinsyre - 10% kan ikke omsætte det ordentligt og får derfor mangel-symptomer. 5) Forstyrret søvnrytme, mangel på motion(dans eller tai chi eller svømning eller..) 6) lavt stofskifte hvilket fx delvist kan skyldes en lavglykemisk kost. 7) Kronisk stress(forhøjet kortisol) Jeg ved det kræver et overskud at lave mad, men jeg tænkte at du måske kunne starte en god cirkel ved at gøre som jeg: Starte dagen med 2 spiseskefuld livets olie(eller lignende) sammen med en håndfuld kosttilskud der dækker dig ind med vitaminer og mineraler. Stil tilskuddende(- olie) frem på bordet så det er så let tilgængeligt som muligt og mærk at det styrker din krop og hjerne. Jeg ved ikke om det kan hjælpe, men som Mia sagde synes jeg det er værd at prøve alligevel. der er alt at vinde og intet at tabe. De hårdeste og mest givende styrkeprøver jeg har været udefor i mit relativt korte liv er dem jeg har taget fordi jeg har været nød til at erkende at jeg er tvunget til at være på hold med mig selv hver eneste dag i resten af mit liv. Så det handler at arbejde hen imod et optimalt og tillidsfuldt samarbejde. Der er værdifulde erfaringer at hente i hvert skridt på din vej. Om det er store eller små skridt er fuldstændig ligemeget. Bare hold fast i beslutningen om at blive stærkere og gladere. Bedste ønsker! Kærlig hilsen Sarah |
|
| Sarah | |
| fredag, 14-11-08 23:34 Hej Maj! Velkommen og dejligt at læse din blog. Jeg er selv studerende og fredagsbars-problematikken er velkendt for mig - tak for at gøre opmærksom på SOL:) Kære Pernille (og alle andre der lider af depression)! Jeg ville ønske at jeg kunne sende handlekraft, kærlighed og livsglæde til dig gennem skærmen. Prøver ihærdigt |
|
| Anna | |
| fredag, 14-11-08 22:10 Dejlige Pernille. Tak for det du skriver, du besidder en enorm styrke! Og jeg bliver nødt til at kommentere lidt på dit indlæg, for der er så uhyggeligt meget genkendelse i det for mig. Jeg har været sygemeldt i noget der ligner en krig, med bla depression (det svinger op og ned). Men det du beskriver med ikke at kunne tage sig samen til en dyt, kender jeg alt for godt. Jeg arbejder mig langsomt men sikkert ud af tilstandene... men jeg har stadig dage, hvor, når jeg har afleveret børnene, at det tager mig timer at rejse mig fra stolen for at handle en pose æbler og wc-papir. For mig handler inaktiviteten meget om urealistiske forventninger til mig selv og for store ambitioner. For når jeg har det sådan, rigtig skidt, så er det på en fjollet måde, kun det perfekte der er godt nok... Altså når jeg har det skidt, bliver jeg rigid og ufleksibel! Og lur mig, selv på gode dage;-) kan jeg jo heller ikke være perfekt:-) Heldigvis. Men jeg har tendens til at mene om mig selv at jeg bør kunne udrette mere end jeg i virkeligheden er i stand til. I virkeligheden ar løsningen tit, for mig, at acceptere min tilstand som den nu engang er, for først når jeg acceptererat det er sådan jeg har det lige nu, og at det er ok, kan jeg stille og roligt ændre på tingene. Så længe jeg bare bebrejder mig selv, at jeg ikke gør det godt nok, bliver forventningerne kun større og større. Så nr.1: ud med burde, skulle og ikke god nok! 2: ind med accept og kærlighed til mig selv! Og så give mig selv lov til kun at skulle handle den skide pose æbler i dag. For denne tilstand ændres også, lige som alt andet, går dette også over. Det er bare en bid af livet, og jeg kommer stærkere ud på den anden side. For det er i smerten jeg lærer mig selv bedre at kende og det er der jeg vokser. Når mit sind kæmper imod min sunde fornuft, ved jeg at det ikke er kærlighed, men frygt der regerer. Og jeg kender et par veje der kan hjælpe mig frem, i stedet for tilbage. En af dem er den du også har brugt her. Nemlig at række ud til andre og dele hvordan jeg har det, hvad det er for tanker og følelser jeg tumler med. Dermed finder jeg nemlig andre der har det som mig, og dermed er jeg ikke længere alene. Og sammen kan vi klare hvad vi aldrig kunne klare alene! Det er bla en af grundene til at disse sider er rigtig dejlige. Jeg har i mange år oplevet at jeg ikke kunne styre maden, og det var til sidst ved at slå mig ihjel, ikke så meget fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Jeg hadede mig selv, tænkte dårligt om mig selv og lod alt gå ud over mennesker omkring mig. Først da jeg opdagede at jeg ikke kunne klare maden alene (og mit liv) og jeg rakte ud til andre der havde lært det, vendte det for mig:-) I dag er jeg,på trods af at mit liv er væltet, op til flere gange det senste 1½ år, i ro med min mad og min krop. Det betyder ikke at livet er særlig let, jeg synes faktisk at jeg har fået så hatten passer, men jeg ved at jeg kommer igennem dette også. Jeg har en tro på, at jeg kun får hvad jeg kan klare og der er en grund til at det netop er mig der får det, selv om jeg ikke altid kan se meningen med det eller se det rimelige i det;-) Og jeg kunne blive ved at snakke;-) Men det jeg i virkeligheden ville sige, er det som jeg skrev aller øverst. STYRKE!!! Det er nemlig dette, at vi finder andre der har det som os selv, der giver os styrke, ikke som ene mand/kvinde, men som helhed, og igen: sammen kan vi klare, hvad vi ikke kunne klare alene! Så dyb respekt herfra, at du lukker op og deler ud af dine tanker og følelser, det kræver mod (og styrke) at vise andre hvor man selv synes man er svag. Tak for hvad du skrev, jeg kunne genkende det og bruge det. Tak for dig! SmæKyZ og god weekend Anna |
|
| stina fra verninge | |
| fredag, 14-11-08 13:59 hold da op jeg fik en lærestreg idag min kæreste havde været rigtig kreativ i sin skole idag og lavet hjemmelavede flødeboller fyldt med sukker samt hjemmelavede bolcher- og jeg syndes selvfølgelig at jeg da godt kunne smage en enkelt for så slemt var min sukker overfølsomhed nok ikke.. hold da kæft...jeg satte mig til at spille et computerspil bagefter og aldrig har jeg hidset mig så meget op over ingenting....der gik 5 min fra jeg spiste flødebollen og et bolche til jeg sad og råbte(og jeg mener råbte) så hele byen måtte høre mig..smadrede min computermus ned i bordet flere gange,bandede og skreg(ja jeg mener skreg-det ik engang overdrevet) mit hjerte hamre i mit bryst jeg fik øjeblikkelig gigantisk summende hovedpine,føler mig som om jeg har røget hash???? jeg var ved at tude og er det stadig og føler mig helt vildt træt og deprimeret.. jeg tænkte at det var vigtigt at få dette dokumenteret medens det står på for at huske mig selv på HVOR slemt det faktisk er.. min kæreste kom hen og sagde..skat du kan virkelig ikke tåle sukker det kan jeg godt se nu..(det mærkelige er at jeg slet ikke havde tænkt på at det var derfor før hun sagde det) det er faneme skræmmende...og det gør mig faktisk rigtig ked af det...fordi jeg havde tænkt ved mig selv at engang imellem jo ikke gjorde noget...men det gør det åbenbart :( kærlig hilsen stina |
|
| Maja | |
| fredag, 14-11-08 11:24 Hej Pernille Sikke trælst det er for dig for tiden :-( Har du overvejet at starte med motionen i stedet for kosten? Der sker noget kemisk, når vi motionerner: vi udskiller endorfiner (lykkestoffer) . Faktisk skulle motion med sved på panden være lige så godt som anti-depressive midler, hvis man er depressiv. Derudover siges det også, at man får mere energi af at motionere. Hvis du ikke er vant til at motionere, kan du starte med at gå ture af en ½ time om dagen. Og så gradvis øge tempo/tid. Har du svært ved at komme afsted, kan du spørge din kæreste, få dine børn med, aftale noget med en ven(inde) eller gøre det lige efter arbejde sammen med en kollega. Når motionen er plads og dit humør er bedre og energien forhåbentlig er kommet igen, kan du begynde med kosten. Hvis du har overskud, kan du allerede nu begynde med at ændre små ting i kosten. Fx bytte hvid brød, hvide ris og hvid pasta ud med grov brød/rugbrød, brune ris og groft pasta. Og lignende ting, der ikke kræver meget mere energi/tid at ændre på end det, du normalt spiser. Håber du får det bedre :-) Venlig hilsen Maja |
|
| alice | |
| torsdag, 13-11-08 21:01 wuhuuu, fredagsbar. Du kan tro jeg kender dilemmaet. Heldigvis servere de lidt af hvert i vores fredagsbar. Men det kan være svært i starten at sortere. Men jeg har valgt at tænke sådan her; "Vil du gerne være træt resten af aftenen og faktisk ikke have overskud til at være sammen med vennerne" (hvis nu man ikke kan finde sprut uden hvede) ELLER "Vil du være i super form, grine med vennerne og blive slæbt ud fordi du faktisk ikke har lyst til at tage hjem, fordi det er mega hyggeligt". Når man stiller det sådan op, så vælger jeg altid det sidste. Vi er snart færdige med opgaver, og så kommer der nok også en fest eller to. Så, det gør ikke noget at være på vandvognen engangimellem, og så vælge sine "kampe med omhu". Altså drikke engangimellem. Mådehold er nøgleordet. Velkommen til:) Jeg er glad for at der er endnu en ung studerende herinde som oplever det samme. Ærgerligt du ikke er nærmere sjælland:) - Alice |
|
| pernille | |
| torsdag, 13-11-08 14:33 Ville bare lige sige til Maj. At jeg syntes da det var helt fantastisk at du valgte at lytte til din krop og valgte at lade være med bare at følge strømmen af dine vnner der drak sig hønefulde i alt muligt. Det er da virkelig en flot viljestyrke :-) Det syntes jeg da du skal være stolt af :-) |
|
| pernille fra byrsted | |
| torsdag, 13-11-08 14:24 Egentlig ved jeg ikke hvor jeg skal begynde. Jeg er tit forbi denne hjemmeside der er her det er ”lovligt” at være kernesund. Her er vi alle ligesindet, det giver mig en utrolig stor glæde. Lige nu går jeg igennem en rigtig hård tid jeg har gennem det sidste 1½ år været i behandling for deprission. Jeg var så sikker på jeg var kommet så langt og havde det virkelig godt. Da jeg læste bogen fra ninka vidste jeg med det samme at det var det rigtige for mig og min familie en måned efter startede vi. Det gik SÅ godt!!! Aldrig havde jeg kunne mærke min krop så godt og være tilsted i nuet. Bare det jat eg var jo glad.... Men lykken varede desværre ikke ved.. Der sker en del i mit liv lige nu en masse store beslutninger og jeg tabte det hele på gulvet, alt hvad jeg havde kæmpet for med maden og livstilen. Nu sidder jeg hver dag og kæmper med at tage mig sammen. Jeg tænker hele tiden på hvad der står i ninkas bog med: energi er ikke noget du får, energi er noget du skaber. Men jeg kan bare ikke tage mig sammen. Hver dag er som den største kamp med mig selv for bare at overleve en dag med indkøb madlavning rengøring og at være sammen med min familie. Det er en svær føelse at beskrive. Det er som om at snoren der går fra en tanke til handling er klippet over, så man kommer bare ikke videre. Som om man skal tage sig selv og trække hele vejen over til det mål. Det føles som en kamp hver evig eneste dag. Jeg troede at jeg var over det værste og alligeve sidder jeg igen igen her med mine fortabte tanker og dårlige samvigtighed over at falde tilbage i rollen som den dårlige mor, kæreste ovs. Hele tiden siger jeg nu tager du dig sammen og kæmper!!!!! Du hved hvad det kan gøre at ændre din kost.... jeg prøvede det jo på min egen krop jeg mærkede jo forskellen!!!! HVORFOR kan du så ikke bare lette røven fra sofaen og gøre noget!! Det er virkelig det jeg tænker inde i mit hoved. Jeg har simpelthen ikke overskudet til at lave sundt mad, aftensmaden tager ikke længere end normalt. Det er alt det med bagning, alle madpakkerne og morgenmaden hvordan skal jeg nå og spise morgenmad når jeg har så lidt energi at jeg ikke engang kan stå op og lave morgenmad til mig selv. Det var lidt fra min lige pt. Kaos fyldte hoved. Håber i vil bære over med min lange kommentar, men tænkte dette kunne være mit første skridt på vejen til at være ærlig over for mig selv og mine tanker ved også at være ærlig over for andre Men jeg vil virkelig sige at jeg syntes det er så fantastisk det i gør!! Jeg er taknemmelig for jeg har prøvet hvordan det var at passe på min krop. Jeg havde aldrig haft det bedrer da jeg passede på mig selv med min kost. Det er også derfor det er så svært for mig at forstå hvorfor hele mit sind kæmper sådan i mod Mange venlige hilsner fra pernille |
|
