LIDT OM MOTIVATION !

 

Hvorfor bliver vi, som forsøger at leve kernesundt, fanget af denne måde at spise og sågar leve på ? Hvad er det, der får os til at gå i gang, blive ved og ligefrem brænde for noget, der til tider kan føles utroligt vanskeligt, uoverskueligt og ligefrem belastende såvel økonomisk som tidsmæssigt ? Eller sagt på en anden måde – hvad er det, der motiverer os til den store forandringsproces, som det er for mange af os ???

Jeg mener, at det skyldes, at kernesund kost og livsstil ikke blot appellerer til de ydre motivationsfaktorer, hvor man primært er fokuseret på målet, men også aktiverer de indre motivationsfaktorer, hvor selv indlæringen, udforskningen og erkendelsen har en værdi i sig selv.

Der kan være mange gode grunde til, at man går i gang med at ændre sine kostvaner og sin livsstil, og det drejer sig ofte om, at man har sat sig nogle mål for sin og sin families fremtid – fx at blive sundere, undgå smerter og uro i krop og hoved, slippe ud af sukker-afhængighed, opnå et vægttab osv. osv.
Og det kan skam være meget motiverende med sådanne mål, når man skal starte en større forandringsproces op, men problemet kan bla. være, at man fokuserer så meget på sit mål, at vejen dertil blot føles som et nødvendigt onde, og desuden kan belønningen for ens handlinger lade vente så længe på sig, at man når at opgive sit foretagende længe før, man når frem. Derfor er de ydre motivationsfaktorer ikke holdbare nok i længden, når de står alene.

Da vi lige var starten med at afprøve den kernesunde kost, begyndte Jasper en dag at fortælle mig om noget af det, han gerne ville have at spise ”når vi er færdige med at spise sundt” !!! Det var på det tidspunkt lidt af et chok for ham, da jeg sagde, at det blev vi altså aldrig færdige med. Vi talte så om, at man godt engang imellem kan spise noget usundt, hvilket trøstede ham lidt. Siden har Jasper (og vi andre) heldigvis oplevet, at tabet af alt det usunde faktisk slet ikke var så stort, for vi kan både få lækker mad og lave meget sundt guf, der smager syndigt godt. Så det at spise sundt er ikke længere bare et mål ude i fremtiden, som vi hurtigst muligt skal nå hen til så smertefrit som muligt. Det er snarere blevet en løbende udviklingsproces, som vi hele tiden befinder os i med de op- og nedture dette medfører.

Folk spørger mig også ofte, om vi så synes, at alt det her hjælper, ligesom vi nogle gange herhjemme kan falde i det sorte hul, hvor vi synes, at den her kost slet ikke hjælper, fordi vi stadig kan blive sure, skælde ud, råbe højt osv.
Oftest kommer vi voksne tilbage på sporet og får talt om, at vi dels slet ikke er færdige med at se på, hvordan vi kan forbedre forhold i vores liv sammen og hver for sig, og at vi dels ikke er i tvivl om, at vi ikke ønsker at komme tilbage til vores gamle kostvaner – uanset om dette så er dyrere og ind imellem mere besværligt. Vi ønsker bla. ikke at indtage ikke-økologisk mad med masser af e-numre i og uden de gode og vigtige fedtstoffer samt vitaminer og mineraler.

Når det lykkes os at komme tilbage på sporet igen, så skyldes det netop, at vi får kontakt til vores indre motivation til at leve kernesundt – eller i hvert fald til at forsøge !!!
Og hvad er det så for faktorer, der kan fungere som intern motivation til at holde fast i en kost og livsstilsændring ??? Dette vil jeg skrive mere om i min næste blog – som jeg lover at få skrevet i løbet af de kommende dage. (Dette løfte virker som en kortvarig ydre motivationsfaktor…)
Knus Tina

---