Om den dag, hvor jeg nåede til point of NO RETURN.
Smid en kommentar, når du har set videoen. Hvad var dit point of no return?
Premiere på min VIDEO-LOG
fredag, 25. juni 2010, kl. 11:52 Alder: 2 år
Flash is required!
Kommentarer
Viser resultaterne 1 til 8 af 8
| margrethe fra sola | |
| mandag, 28-06-10 13:42 Mitt point of no return... ...regner jeg som den dagen jeg besluttet å jobbe redusert (80%) og innså at jeg ikke var trengte å be noen om tillatelse og støtte for å gjøre noe som min intuisjon fortalte meg var riktig for meg. Jeg kan lytte til meg selv og ta kloke valg, og trenger ikke andres aksept og støtte. Når jeg støtter meg selv og har tillit til prosessen - så har denne støtten kommet av seg selv. Fra å være en superstresset overarbeidende mor som knapt så sine barn de få timene vi var sammen om ettermiddagen pga email, telefoner og små ting som bare "måtte" gjøres. Jeg hadde så mange verv og "viktige" oppgaver at jeg ikke lenger klarte å skille mellom det jeg gjorde av plikt eller lyst. Med en dag mindre arbeid i uken, startet prosessen med å sortere ut det som er viktig og prioritere disse tingene. Det ble tid til familie, mine to barn og egen trening. Hvordan andre merker denne forandringen? Jeg er mer tilstede i mitt eget liv. Forholdet til barna (på 6 og 3 år) er enklere, lettere og flyter. Jeg hører dem - og de vet at jeg er der på en helt annen måte enn før. Kort og godt har det kommer mer "flow" inn i livet og da på alle plan. I parforholdet butter det ikke imot. Vi har blitt et team igjen. Jeg klarer å være nysgjerring på meg selv og min mann, når vi en gang "diskuterer" (dvs krangler) og lurer på hva i all verden var det speilet ville vise meg nå? Også på jobben har endringet blitt positivt bemerket. Prosessen går fortsatt sin gang. Forholdet til min eldste sønn ser jeg at det vil ta noe lengre tid å skape full tillit til at jeg er der. Han tester meg, slik Ninka så godt beskriver. Jeg arbeider for å leve "her og nå", og kjenne etter hva mine behov er. Ser fram til en lang sommerferie, med e-posten avskrudd og tid sammen som en familie. Og der jeg lytter til mine behov, slik at jeg kan være tilstede sammen med mine barn og mann. Det handler om så mye mer enn mat - men det startet med å gi meg selv optimal næring, slik at jeg fikk mulighet til å lære alt andre gode i prosessen etter "point of no return". Go'sommer! |
|
| Vibeke | |
| mandag, 28-06-10 09:43 Point of no return - altså der hv0r der vitterlig ingen vej er tilbage? Jeg er også, som en anden skriver her, ved at nå dertil. Men egentlig også en smule med forventningens glæde - for nu kan det snart kun blive bedre. Lige nu sunder jeg mig lidt på bunden, hvis det er muligt, for at samle kræfter til min rejse op igen. Men Ninka, jeg har en stor bøn til dig som forgangskvinde. Jeg har længe fundet inspiration og styrke i din historie og dine ord. Og jeg tænker...kan noget af det smitte af på mig, så ville det være skønt. Men engang i mellem tager du pustet fra mig. I sær nu hvor vi taler om point of no return. For du er nået så langt siden dit point of no return. Og jeg er så glad på dine vegne. Men samtidig mangler jeg inspiration om hvad du gjorde- helt konkret og lavpraktisk? Sagde du dit job op? Og hvad så? Økonomi, parforhold, dig selv, hvordan så din verden ud i den efterfølgende tid? Det kunne være, at duville tale om det i en af dine videoblogs eller i dit nyhedsbrev? Mange hilsner fra Vibeke Svar: |
|
| Helen | |
| søndag, 27-06-10 22:52 Mitt point of no retunn har ikke kommet ennå.. Men håper at det kommer snart. Har ingen energi, har en mann som lurer på hvor hans kone har tatt veien (og hvem er hun sure og gretne som har kommet i stedet....). Trøstespiser - mye.. og ofte. Jeg har nok alltid vært litt sånn, men det har blitt mye verre etter at jeg fikk en sønn og livet er blitt veldig mye mer travelt og krevende. Så nå håper jeg at det snart kommer et point of no return! :) |
|
| Heidi | |
| fredag, 25-06-10 21:57 Det var da jeg for første gang læste din bog "Kernesund Familie Sådan". Det er ca. 3 år siden og jeg havde lige født min søn. Jeg var total sukkerjunkie og kunne se mig selv i den måde du beskrev dit liv på. Jeg er taknemmelig for at jeg nåede at skifte retning før jeg kom for langt ud og før jeg fik givet min søn en masse dårlige vaner. Nu er han 3 år og vant til at spise alverdens grønsager, nødder, smoothies og grønsagsjuice mm. Hans fredags guf finder han på "Urtekram meteren" i supermarkedet eller i helsebutikken. Jeg selv er kommet ud af sukkermisbruget, og dyrker regelmæssig motion, jeg er ikke længere på slankekur, men spiser sundt for at gøre min krop godt - det er den bedste fornemmelse :o) Det har været en lang lang vej og har stadig en masse at arbejde med - er begyndt ved heilpraktiker for at få hjælp og det er en motivation i sig selv at komme der. Ellers finde jeg inspiration bla. på hjemmesiden her . Jeg er så glad for jeg ved et tilfælde så en reklame for din bog i et blad og jeg forsøger at inspirere andre - man vil så gerne dele og have de skal opleve det samme som mig :o) Knus Heidi |
|
| Ellen fra Oslo | |
| fredag, 25-06-10 16:41 Point of no return Det har skjedd over lang tid, nen ganger tenker jeg at det hadde vært bedre at jeg hadde kollapset helt, men nesten har holdt meg på bena, om enn noen ganger som en Zombi. Jeg hadde en datter som var meget syk helt fra hun ble født. Og jeg skjønte ikke at det var min melkeallergi som gjorde henne syk. Hun endte med kronisk ørebetennelse, astmabronkitt, medisiner med maskin hver 4. time hele døgnet, oppkast, spisevegring, sykehusinnlegelser. Jeg gikk på en alvorlig smell og måtte ha hjelp i huset og til å følge barna i barnehagen. JEg kunne ikke en gang pakke julegaver inn. Da forsto jeg at her må jeg begynne min reise og gikk til alle mulige slags terapier i mange år. Min sønn fikk også astma og alle slags kostrelaterte problemer. Og at jeg hang sammen. Ennå forsto vi ikke at dette var kost. fordi vår datter var så mye syk har hun fått mange problemer relatert til forsinket utvikling og skoleproblemer. Og jeg lover jeg har kjempet. Vi prøvde når hun var 9 år med lavkarbokost, det hjalp litt og det var kanskje derfor hun ble kvitt astmaen. Men det skulle ta hele 15,5 år før jeg helt og holdent forsto at nå er det det eneste vi ikke har prøvd. vi startet med et liv uten hvetemel, og for en oppvåkning. Vi spiste masse shaker, men hadde ikke funnet Ninkas bok ennå. Den sammme sommeren fant vi boken og la om kostholdet helt. Og kuttet også melken. Hvilke resultater vi har hatt for nesten alle deler av familien. Fra besteforeldre til meg selv og ikke minst mine barn som blir 17 og 20 neste uke. Min datter har nærmest blitt kvitt sin dysleksi, sine nonverbale lærevansker og dyskalkuli. Fra og ikke ha karakterer i matte og engelsk gikk hun i år ut med 3 og 4( beste i Norge er 6) i karakter på videregående. Er det ikke fantastisk? Jeg selv har våknet og har gjort så mange valg og beslutninger og er så sterk og rolig. Jeg har noen fantastiske barn og jeg har underveis greid å gjøre mye bra ved å forandre meg selv. Jeg skulle ønske at jeg hadde skjønt dette med kost for lenge siden, men prøver og ikke være for hard med meg selv og tenker at det er flott at vi har fått oppleve dette og at vi har mange år igjen med et sunt og innholdsrikt liv. så mitt point of no return trakk ut i langdrag, og har til sist hjulpet mange! |
|
| Annika | |
| fredag, 25-06-10 14:55 Min point of no return... well, jeg har nok haft et par stykker af dem, men hvis vi taler om børn så er det helt klart den gang jeg sidder i stuen på en lille skammel, med min bærbare computer i skødet og blikket fæstet på computerskærmen. Fjernsynet kører med tegnefilm. Og på min venstre arm hænger (ja, hænger, klamrer sig) min søn. Jeg har siddet her flere dage i træk (sådan føles det i hvert fald, med nogle nætters søvn i mellem, nogle nætter ingen søvn...). Og min søn (og mand) er på en måde blevet til to skygger, jeg ser i lyset af min computerskærm. Why the hell did I do this? Beats me... Jeg havde en super vigtig (det indtalte jeg i hvert fald mig selv) deadline jeg skulle nå og sindssygt mange opgaver som kun jeg kunne håndtere (indtalte jeg også mig selv). Jeg sagde ikke fra overfor min daværende chef, tror ikke ordet nej kom over mine læber i den periode... Jeg mistede fuldstændigt mit fokus og min balance i livet til at alt drejede sig om arbejde, deadlines, opgaver og om jeg var dygtig nok til at klare opgaverne... Jeg er heldigvis et helt andet sted i dag. Men jeg tillader mig samtidig at SØRGE denne tid, fordi det er virkelig trist det der skete og at jeg lod det ske. Selvom vi "kun" taler om en begrænset tidsperiode af mit liv, har denne periode sat spor i mig og min krop (jeg kan hurtigere mærke i min krop når jeg bliver stresset og har meget at lave, kan ikke klare samme "pres" længere - thank god...). Den har naturligvis også sat spor i min søn og min mand og den er svær at sluge. Tak for at du findes, Ninka og at du deler med dig af dine erfaringer. Det gør det meget nemmere for os andre, at dele med os af vores. Jeg tror på, at når vi deler vores erfaringer, som vi går og bærer indeni os selv, mærker vi at vi enlig går og "bakser" med lignende ting, og vi kan slippe vores "masker", som vi tit bruger i kontakt med andre mennesker, og forstå at vi er meget mere "connected" end vi troede at vi var. Kærligst Annika |
|
| Susanne Rikke | |
| fredag, 25-06-10 13:58 Hmm my point of no return var da vi havde fået vores skønne adoptivdatter fra Mali og jeg havde været hjemme et par måneder med hende på barsel og kunne mærke jeg ikke havde særlig meget energi, blev hurtig sur på hende og ligeså snart hun var lagt i seng drønede jeg helt i sofaen med slik, chokolade og kakao. Langsomt begyndte kiloene at sætte sig og sukkertrangende var stadig stigende. Højdepunktet var ofte fredag aften i sofaen og når manden havde hentet Ben and Jerrys is lige indtil man lidt senere lå og prustede i hver sin ende af sofaen....:-S Jeg tænkte der må da være et alternativ, hvorfor har jeg så lidt energi, hvorfor orker jeg ingenting og trøstespiser så snart jeg har tid til mig selv. Jeg havde kigget lidt på kernesund før og beundret Ninkas store forandring og tænkte det må jeg prøve..nu skal det være og det blev det. :-) Jeg kører nu på 29. dag med kernesund mad og dag 15 med Ninkas kit: "Kernesund, sexet og slank" og jeg er glad for forandringerne. Der er da bump på vejen men viljestyrken er i top og jeg er på rette vej igen. Jeg føler mig allerede kernesund, sexet og slankere og overskudet er blevet meget bedre, ingen meget oppustet mave og mere energi :-) Tak Ninka for din inspiration. :-) Knus Rikke |
|
| Mette fra London | |
| fredag, 25-06-10 12:40 Point of no return... Da jeg saa mit barn i en livstruende situation... der skete mange ting i mit hoved efter det, men een lille ting er at der gik der det bedste af 2 aar hvor jeg ikke kunne nyde alkohol hvis jeg var i samme land som mit barn... lyder det skoert? Jeg kunne bare ikke holde tanken ud om at vaere fuld hvis der skulle ske noget hvor mine fulde 5 bare maatte vaere 100% Jeg laeste saa en historie om en dame der havde oplevet hendes mand faa et hjerte anfald. Og siden da har hun ikke kunnet gaa i hoeje haele for hun vil bare altid vaere parat til at kunne loebe efter hjaelp hvis der skulle ske noget igen, saa helt skoer er jeg nok ikke! Jeg har saa dog vaeret paa nogle forrygende storby ture med venner hvor vi har festet igennem, mens vores datter har nydt godt af noget intensivt far tid... og jeg har saa kunnet slappe af velvidende om at jeg da altid ville have en flyvetur til at blive klar i hovedet igen hvis der skulle ske noget.. Og nu drikker jeg meget meget meget sjaeldent alkohol, og kun naar jeg er sammen med kerne venner. Jeg gider bare ikke den grimme smag i munden og det her dumme hoved der goer en stresset fra man staar op. Og jeg snakker osse meget hoejt naar jeg er fuld, og bare det faar jeg altsaa hovedpine af. Heldigvis behoever jeg ikke gaa rundt og bare foele mig 'klar' hvis der skulle ske en katastrofe mere, det var altsaa osse ret anstrengende. Men alkoholen paa der der hygge maade med et glas hist og pist er helt vaek og det er jeg glad for! OK saa ryger der nogle cola og marlboro lights igennem systemet, og det er saa mine laster! Knus Mx |
|
