En lærerig dag

Jeg havde en af de der guddommelige oplevelser i går, hvor jeg glemte mig selv, og forsøgte at være én jeg slet ikke er. Jeg ville performe! Jeg ville være en succes! Jeg ville være bedre end de andre! Og vupti! Jeg afslørede mig selv! 

En af de vigtigste ting, jeg har lært i år, er, at for at være en succes er jeg nødt til at stå 100 % ved mig selv! Det betyder også, at jeg bliver nødt til at lægge al min forfængelighed væk, og være ærlig ikke blot overfor mig selv - men også overfor mit publikum. 

I går havde jeg et publikum, og jeg kæmpede bravt for at være det, jeg er bange for, at jeg ikke er. For at lyde klog, intelligent, alvidende og . Jeg glemte, at livet har lært mig, at netop i sådanne situationer har jeg allermest brug for at være blid og sårbar. For at tilbyde en 100 % autentisk version af mig selv. 

Kender I det der med at planlægge alting i forvejen? At have styr på hver en lille detalje? Det var sådan min forberedelse til gårsdagens præsentation havde været. Og jeg kæmpede inderligt for at få sagt alt i mit manuskript præcist, som jeg havde planlagt det. Og det virkede selvfølgelig ikke! 

Der, hvor jeg tabte mig selv (og mit publikum), var i min egen insisteren på, at sådan (som jeg havde planlagt det) skulle det for alt i verden være. At der var et rigtigt og forkert. At hvis jeg ikke gjore, som de andre forventede, ville jeg være i fiasko i deres øjne. Jeg glemte, at det eneste jeg kan tilbyde, er mig selv. 

De øjeblikke, hvor jeg svarede på spørgsmål fra mine tilhører og dermed slap mit manuskript, var de bedste og mest ærlige øjeblikke. Og i de øjeblikke fik jeg leveret nogle virkelig værdifulde indspark til vores dialog. Alt det rundt om var ren ”Bambi på glatis”. 

Det var på alle måder en lærerig og værdifuld dag.