Det lyder måske lidt sjovt, men det er faktisk sandt! Jeg er sikker på at en hjernescanning ville bekræfte det, men jeg behøver ikke at kunne se det for jeg kan mærke det.
Som jeg skrev om i sidste blog, så er jeg i gang med Ninkas sexet og slank kit, samt følge anvisningerne i Dr. Wilsons bog. Jeg har nu været i gang en måneds tid og kan virkeligt se resultater, men måske ikke dér hvor jeg regnede med. Jeg har i mange år været stresset og til sidst sagde min krop stop, og jeg har prøvet at få mig selv på højkant igen lige siden. Utroligt nok har mit fokus været allermest på at blive slank. Jeg fokuserede på det mest synlige symptom på hvordan min krop har/havde det. Dét har fuldstændigt ændret sig på denne her måneds tid. Ikke dermed sagt at jeg ikke vil tabe den overskydende vægt, men jeg må indrømme at jeg er så lykkelig for de gode ting der allerede er sket på den her måned, at jeg ikke fatter hvorfor mit fokus var på vægten. Som om det at være slank kunne give mig ligeså meget livskvalitet som jeg har fået efter at jeg har fået min krop og hjerne tilbage igen! Nej, at blive slank er bare (soja)flødeskum på (den kernesunde, gluten, mælke- og sukkerfrie) kage! ☺
Hvad er det jeg snakker om med den hjerne?
Ét af de værste symptomer jeg har oplevet ved at gå ned med stress, var helt klart at opleve ikke at kunne huske selv de mest basale ting, eller kunne koncentrere sig. Jeg var i gang med at uddanne mig til Ergoterapeut, og det er frygteligt ikke at kunne huske når man er studerende. Jeg som ellers aldrig har haft problemer med eksamen, og slet ikke mundtlige af slagsen, oplevede at få et angstanfald midt i eksaminationen fordi alt den viden som jeg ellers havde brugt en måned på at læse op og som også var noget jeg fandt interessant, bare ikke var der! Jeg sad dér og ville gerne fortælle de to flinke damer på den anden side af bordet, det de gerne ville vide. Men der var kun 1 ting at sige og jeg vidste at den var forkert! Jeg vidste at der var en masse anden viden, men det var ligesom at kigge ind i et tomt køleskab hvor der kun ligger en gammel ost på øverste hylde, når der burde være bugnende fuldt af grøntsager på alle hylder.
Derfor er det med stor lettelse at opdage at Ninkas program og Wilsons bog, samt supermange kosttilskud, daglig motion, hvile og kærlig selvpleje har rette op på det problem. Jeg er ikke fuldt tilbage hvor jeg har været, men er sikker på at det kommer! Bare dét at jeg ikke så nemt bliver forvirret længere når jeg er i gang med at diskutere med andre, er virkeligt befordrende for livskvaliteten. For jeg glemmer (haha) når jeg sidder der med en hullet si, i stedet for en hjerne, at det ikke har noget at gøre med at jeg ikke er klog eller intelligent nok til at snakke med om det gældende emne, det har noget at gøre med at jeg bare ikke kan fokusere pga. stress.
Jeg har læst stolpe op og stolpe ned om hvad stress gør ved hjernen, men den viden var kun en ringe trøst i forhold til at opleve at jeg selv kan vende skuden!
Udover at have fået lidt bedre hukommelse og koncentration, har jeg også kropsligt fået det super meget bedre på denne måned. I og med at jeg lider af binyretræthed i moderat grad, og har kunne mærke at når jeg gør som jeg skal og følger mine rutiner, mit program, så har jeg stabil energi og ingen svimmelhed, så har jeg fået endnu en bonus:
Jeg er smertefri 99 procent af tiden! Ikke flere inflammerede led der gør ondt eller muskler som har det så skidt at selv den mindste motion gør ondt værre. Og det er takket være at jeg skar gluten og mælk 100 procent ud af min kost. Jeg ved at gluten for mange med ledproblemer kan være godt at skære væk, fra min osteopat som oplever mange af hendes klienter mærker en klar forbedring.
Min forbedring kan også måles på en helt konkret måde: Jeg behøver ikke hver dag at tage glucosamin mere, for mit knæ gør ikke længere ondt!
Jeg må indrømme at selvom jeg i det store hele har været glutenfri i mine 2 år som Kernesund, har jeg aldrig været det en helt måned i streg, og gik glip af at opdage hvilken forskel det gør for mig.
En anden ting som jeg er meget lykkelig over at være sluppet af med er mine daglige panikangst anfald, som for det meste kom når jeg skulle sove, men hvis det var en slem periode kunne de også komme i løbet af dagen. Udover at være belastende i situationen, blev jeg jo også bange for at blive angst og turde til sidst slet ikke sove alene, så hvis min mand ikke ville i seng når jeg ville, slæbte jeg dyne og pude ind i stuen så jeg kunne være i samme rum, for jeg turde ikke lægge mig ind i det mørke soveværelse alene for så fik jeg et angstanfald lige på det tidspunkt hvor kroppen giver slip og man skal til at falde i søvn, og gerne tilhørende mareridt om natten. De første 10 dage på mit Ninka/Wilson program havde jeg angstanfald og mareridt. Jeg sov værre og værre hver nat og var desperat for jeg gjorde så mange gode ting for mig selv og tænkte at det da ikke var meningen at det skulle blive værre. Efter 10 dårlige nætter skete der noget og problemerne er væk! Jeg sover bedre end jeg har gjort i det sidste årti!!! Og mindet om panikangst er der når jeg lægger mig ind i seng. Det er som om jeg tænker ”får jeg mon et anfald nu ? og så er der nogen der svarer : næ, det gør jeg ikke, det var da dejligt!”
Jeg er bare så glad!
Knus,
Anja
Ps. Jeg blogger også på www.anjacdk.blogspot.com
