Jeg har tidligere nuanceret og kritiseret Mejeriforeningens "Mogenmælk"-kampagne på min blog, og nu vil jeg fortælle dig historien om vores klage over kampagnen, der i den grad er blevet en varm kartoffel, da ingen myndigheder tør behandle den. Kort sagt kan mælkeindustrien skrive hvad som helst i en reklame, hvis de vil, og det er i den grad ødelæggende for demokratiet. Og befolkningens helbred, vil jeg tro!
Baggrunden for klagen er, at jeg i min egenskab af helseforfatter er med i et kritisk mælkeforum på nettet, hvor vi diskuterer denne spændende drik fra køer. Bl.a. Morten fra Kernesund Familie og læger som Carsten-Vagn Hansen og Per Bennicke er med i dette forum, hvor Mejeriforeningens kampagne har ageret diskussionsobjekt en del gange.
Hvor om alting er, så skriver jeg i starten af februar en klage over indholdet af dette massive reklamefremstød på vegne af os alle. Klagen sender jeg til Fødevareregion Vest, der har til opgave at føre tilsyn med fødevarer i området, hvor Mejeriforeningen ligger (Århus).
16. februar får jeg svar fra myndighederne. Svaret lyder kort og godt, at der ikke kommer noget svar! Da Mejeriforeningen ikke er en virksomhed, men en SAMMENSLUTNING af virksomheder, kan klagen slet ikke behandles af den pågældende instans, oplyses det. På kant med god forvaltningsskik henvises der ikke til nogle paragraffer på området i fht. denne beslutning, men der henvises til Forbrugerombudmandens kontor.
Jeg sender derfor klagen videre til Forbrugerombudsmanden, der i slutningen af februar sender svar gennem en jurist ansat på stedet. Endnu engang er svaret, at der ikke kommer noget svar, da klagen ikke vil blive behandlet.
Jurist Birgitte Wested mener i modsætning til den forrige myndighed, at det er Fødevarestyrelsen (heriblandt altså også Fødevareregion Vest), der har kontrol med alle fødevarer. Og samtidig fortæller hun, at Forbrugerombudsmanden ikke har ressourcer til at behandle min sag. Hun begrunder denne afgørelse med, at private interesseorganisationer som udgangspunkt falder uden for Markedsføringsloven, med mindre de handler kommercielt - og det er åbenbart enormt juridisk tungt at finde ud af, om kampagnen er sat i søen for at sælge mælk.
Når Forbrugerombudsmanden bruger sin vigtige tid på at behandle klager over (måske) sexistiske sodavandsreklamer, kan man i den grad undre sig over, at potentielt skadelige hverdagsfødevarer ikke kan opprioriteres mere af denne instans.
Men tilbage til sagens kerne: Jeg syntes, at der skulle bores lidt ekstra i sagen, så i min naive tro på lidt retfærdighed i myndighedernes Kafka'ske proces forsøgte jeg at klage over de to første afgørelser hos Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. 24. marts var der desværre hattrick. I sekretariatet hos Fødevarestyrelsen mente man heller ikke, at "Morgenmælk" burde undersøges nærmere.
"Fødevareregionen traf ikke nogen forvaltningsretlig afgørelse i brevet af 16. februar 2010. Vi kan derfor ikke behandle din klage," lød det noget skuffende.
Alt i alt kan man vist konkludere to ting om denne lange og groteske klagesag:
1) Myndighederne er langt fra objektive, men til gengæld ret glade for at vaske hænder i kampen for at undgå potentielle dynamitsager. Mælken er fredet i dansk sammenhæng og i forvejen "på skideren", så hvorfor besvære landbruget, der står til at miste arbejdspladser her under finanskrisen?
2) Mejeriforeningen er rigtig dygtige, da de har en organisation, der åbenbart ikke kan klages over stik imod al lærdom om demokrati. De har for det første valgt at reklamere for et produkt, der ikke eksisterer i supermarkedet ("Morgenmælk" er en samlet betegnelse for div. mejeriprodukter, oplyses det), så de lettere kan anprise i vilden sky for et flosset produkt. En anden ting er, at det tilsyneladende er juridisk kompliceret at behandle klager over netop brancheorganisationer, da der ikke er tale om et, men flere firmaer, og flere produkter, end godt er.
Og nå ja! Så kan det vist også konkluderes, at man burde starte en cornflakesfabrik og lave en forening sammen med Ota og Kellogg's. Så ville det være ingen sag at afsætte sine sukkerprodukter gennem vildledende reklamer med masser af sundhedsbilleder og "spis fuldkorn"-slogans. Der' penge i skidtet, og ingen kan - tilsyneladende - stille noget op.
