Jeg er så glad for at jeg har fulgt Ninkas webkursus, samtidigt med at jeg opdagede Sofia Manning og hendes bog Hvad venter du egentligt på? , og Lone ”Powerprinsesse”. Det har virkeligt givet mig følelsen af at kunne mærke mine mavefornemmelser og forstå beskederne.
For nogle gange er det følelsen af frygt og den er lammende, men hvad betyder den? Det har jeg nu lært at kunne decifrere og det gør en verden til forskel. For der er mange typer af frygt som ikke betyder ”stop”, men nærmere betyder at man er på rette vej.
At kunne mærke at det er ok at fortsætte sit hop fra klippen, selvom andre har frygt på ens vegne kræver også en god telefonlinje ned til maven. Ellers kommer man til at holde sig selv tilbage og det kan gøre ligeså ondt som at hoppe lidt forkert ud.
NU hvor jeg har god kontakt til min mavefornemmelse efter at have lavet øvelser, meditationer og mønsterbrud oplever jeg mange der reagerer på mine valg, som kan virke pludselige for andre, men som for mig bare betyder ro i maven. Folks reaktioner er baseret på frygt, ængstelse og bekymring for om der vil komme noget godt ud af det for mig. Og nu kan jeg modtage deres bekymring og ikke tage den ind i mig selv, men stadig mærke roen og fortsætte. Det er fantastisk. Og gør andre rolige hurtige igen, for de kan jo se at Anja har styr på det selv.
Hvilket er rigtigt vigtigt, uanset om det handler om ens børn, mand, venner eller resten af ens omgangskreds og familie. Hvis man gerne vil have opbakning til sit projekt; hvad enten det er at droppe mælk, sukker og gluten (eller bare en af delene), at man vil have mere tid til motion eller meditation eller noget helt andet, så får man den meget nemmere ved at signalere at ”jeg ved det her er 100 procent godt for mig så det vil jeg”.
En sætning som Lone Powerprinsesse siger har jeg virkeligt taget til mig. ”Er det her kærlighed til mig? ” jeg voldbruger simpelthen den sætning, om det gælder mad jeg putter i munden, tøj jeg tager på, beslutninger om hvem jeg skal se hvornår osv. Fordi den giver et kærkomment pausehul. En lille pause hvor man inden man bare pløjer videre igennem livet lige stopper op og mærker efter i maven. For den sætning taler direkte til ens mavefornemmelse.
Nogle gange er svaret bare at nej ligenu er den her pizza ikke kærlighed og så er det jo at man bare kan tilgive sig selv og sige hvad vil jeg så gøre lige efter den pizza som så er kærlighed til mig?
Hvis man ikke kan decifrere mavefornemmelsen omkring et vist emne, så er det min erfaring at det er fordi man prøver at gennemtvinge en ting man ikke vil. Hvis man med hjernen virkelig syntes at man burde dit eller dat, eller synes at dit eller dat bør være det man synes, og man bare synes mavefornemmelsen er mudret eller slet ikke giver noget signal. Ja, så er du ikke på rette vej.
Daglig meditation og gentagne gentagelser af sætningen ”er det her kærlighed til mig” er det der holder mig i kontakt med min mave. Som virkeligt ikke bryder sig om Pizza og det har jeg lovet den at høre og rette mig efter nu!
Se mere på:
www.sofiamanning.com
www.powerprinsesse.dk
www.anjacdk.blogspot.com



